Fig. 1: 1697 Schou 1
Bortset fra Carl Deichmans Oplysning (1) om, at 1 og 2 Dukaterne 1697, Schou 2 og 1 (Fig. 1) er slaaet paa Kongsberg, - hvilket i øvrigt fremgaar af Møntmærket, - haves ingen Oplysning om, hvilken Guldmønt der er slaaet i Norge under Christian V. Man er da henvist til at undersøge, hvad Mønterne selv fortæller.
Af følgende Guldmønter kan første Gruppe med Sikkerhed henføres til Norge, den anden Gruppe med Sandsynlighed.
Fig. 2: 1671 Schou 1
Fig. 3: 1673 Schou 4
Fig. 4: U. A. Schou 40
Fig. 5: sølvafslag U. A. Schou 41
Gruppe I. 3 og 4 Dukaterne 1671, Schou 2 og 1 (Fig. 2) bærer F. Grüners (2) Initialer og er derfor givet norske. 1, 2 og 3 Dukaterne 1673, Schou 16, 10 og 4 (Fig. 3) og 1 og 2 Dukaterne U. A., Schou 33 og 14 samt Halvdukaten U. A., Schou 40 (Fig. 4) og Sølvafslaget af en projekteret Guldmønt U. A., Schou 41 (Fig. 5) har intet Mærke (3), men kan henføres til Norge, dels paa Grund af Ligheden med 3 og 4 Dukaterne 1671 (Fig. 2) og dels, fordi en Gennemgang af den hidtidige Møntrække viser, at ingen Mønt, der som eneste Vaaben har den norske Løve (med eller uden Skjold) vides slaaet i Danmark.
Fig. 6: 1673 Schou 3b, sølvafslag
3 Dukaten 1673, Schou 3 (Fig. 6) med Løven paa Bagsiden maa derfor ogsaa anses for norsk.
Fig. 7: U. A. Schou 15
Gruppe II. 1 og 2 Dukaterne U. A., Schou 34 og 15 (Fig. 7) vilde man paa Grund af Løven paa Bagsiden og Ligheden med de i Gruppe I nævnte Mønter uden Betænkelighed henføre til Norge. Naar der kan være Tvivl, er Grunden, at Forsidestemplet er identisk med Forsiden til Kvartdukaten 1676, Schou 2, der paa Bagsiden bærer Møntmester Gotfred Krügers Initialer og derfor med Sikkerhed kan henføres til Danmark. 1 og 2 Dukaterne U. A. Schou 34 og 15 (Fig. 7) har altid været anset for norske, og det tør man vedblive med, gaaende ud fra, at det af Krüger benyttede Forsidestempel senere er sendt til Norge.
Fig. 8: 1673 Schou 5
Fig. 9: 1673 Schou 6 (sølvafslag)
Fig. 10: 1673 Schou 1
Vi kommer nu til Mønter, der ikke bærer Møntmærke og ej heller den norske Løve saa fremtrædende, at Møntens norske Herkomst dermed er bestemt, men derimod Løven som en Detaille.
2 og 3 Dukaterne 1673, Schou 5 og 2 (Fig. 8), 3 Dukaten 1678, Schou 1 og 2 Dukaten 1673, Schou 6 (Fig. 9), samt 3 Dukaten 1673, Schou 1 (Fig. 10) har alle paa Bagsiden en Elefant med den norske Løve paa Dækkenet. Fremstillingen af Elefanten svarer til den i Danmark slagne 2 Dukat 1673, Schou 7 (Fig. 11), der paa Dækkenet har 3 Løver. Der er ogsaa andre Forskelligheder. Paa den danske 2 Dukat ses Elefantens venstre Side, medens Mønterne med den norske Løve viser højre Side, hvorhos Elefanten bærer Dannebrog, har C. V. paa Taarnet og Kors under Dækkenet. Elefanten er en tro Kopi af Bagsiden til Medaillen Galster Nr. 118 (Fig. 12) (4) der er slaaet i København i Begyndelsen af Christian V's Regeringstid.
Fig. 12: Medaillen Galster Nr. 118
Ovennævnte Mønter (Fig. 8, 9 og 10) kan paa Grund af den norske Løve paa Dækkenet af Elefanten henføres til Norge. Antagelsen bestyrkes af, at Forsiden til 3 Dukaten 1673, Schou i (Fig. 10) har 3 sammenslyngede, kronede C V, hvilken Fremstilling antagelig kan henføres til Norge (se nedenfor).
Fig. 13: U. A. Schou 35
Fig. 14: Gyldenløves Soldatertegn 1674, Galster Nr. 221
Guldmønterne U. A., Schou 4, 35 og 39 (Fig. 13) har stedse været henført til Norge under Navnet "Gyldenløves Dukat" paa Grund af den ejendommelige Bagside med en Rustning og den norske Løve, der ogsaa findes paa den norske Statholder Ulrik Frederik Gyldenløves Soldatertegn 1674, Galster Nr. 221 (Fig. 14). Ganske vist ved man ikke, hvor Soldatertegnet er slaaet, men da Gyldenløve i 1674 opholdt sig i Norge, og da Tegnet bærer Indskriften: "Pas og Forlof af Kongl. May. Krigstienist" (for) "tro nordsk Soldat", er det sikkert slaaet i Norge.
Fig. 15: 1684 Schou 1
Guldmønterne 1684, Schou 1, 1a og 1b, og 1685, Schou 1 (Fig. 15) er af samme Type som Kronen 1683, Schou 4 og 5 samt 8 Skillingen 1685, Schou 17. Guldmønterne er ikke slaaet med Dukatvægt og maa derfor anses som Skuemønter. Guld- og Sølvmønternes Bagside viser, at de er slaaet i Relation til Dannebrogsordenen. Ordenens Stjerne ses i Midten og Omskriften: LABORANTEM CORROBORAT siger: "(Dannebrogsordenen) styrker den stræbende".
Guldmønten 1684, Schou 1b, er i Beskrivelsen af 1791 anført under 1685 som Nr. 311b med følgende Note: "Ved denne Mynt er at mærke, at Kongen selv paa en Fransk Pistolet har med egen Haand sat det Stempel derpaa, som den nu har. Imellem REX og DAN sees endnu nogenledes: LVD XIII og under Løven 1619". Majestæten har dog ikke forstaaet at svinge Hammeren. Mønten er mispræget og derfor i Beskrivelsen af 1791 tydet urigtigt. Det franske Aarstal er 1679 og Møntherren Ludvig den XIV.
Fig. 16: Hidtil 1673 Schou 9 (Se note 5)
Fig. 16a: Ludvig XIV. Louisd'or 1673
Det danske Aarstal er Ulæseligt, men en Sammenligning viser, at Stemplet fra 1684 er anvendt (5). Dette kunde tyde paa, at Mønten var slaaet i København, da Kongen ikke besøgte Norge i 1684, men først i 1685. Oplysningen om, at Kongen egenhændigt har slaaet Mønten, er sikkert rigtig, idet Beskrivelsen af 1791 har sin Viden fra en under Christian V udarbejdet haandskrevet Fortegnelse over Christian V's Samling af Guldmønter og Guldmedailler (6) der i øvrigt løser Tvivlen om, hvor Mønten er slaaet, idet den her som Nr. 26 anføres: "En fransk Pistolet ommyntet udi Norge af Hans Mat. selv med Præget af et Markstykke. " Under Besøget paa Christiania-mønten 8. juni 1685 (7) kan man forestille sig, at Kongen har villet prøve at slaa Mønt, og det var da naturligt, at det burde være Guldmønt, dels fordi det ædleste Metal ikke var for godt, og dels fordi en uøvet bedre kunde hamre det bløde Metal. Man har ikke haft noget Stempel fra 1685 og anvendte derfor Stemplet fra 1684. At Episoden var improviseret, fremgaar af, at man ikke havde afvejede Blanketter af Diameter svarende til Stemplet fra 1684, men at man anvendte franske Louisd'orer.
Da Guldmønterne (Fig. 15) Kronen 1683, Schou 4 og 5 og 8 Skillingen 1685, Schou 17, er af samme Type, er de udgaaet fra samme Møntværksted: Christiania.
Tilbage er de Guldmønter, der kan henføres til Norge, skønt de hverken bærer Møntmærke eller den norske Løve.
Fig. 17: U. A. Schou 5
Fig. 18: U. A. Schou 3
Guldmønterne U.A., Schou 2, 5 og 16 (Fig. 17) og U. A. Schou 3 (Fig. 18) har en Rytter i Rustning. Henførelsen til Norge begrundes ved Bagsidens Lighed med Forsiden af 3 Dukaten 1673, Schou 3 (Fig. 6) og 2 og 3 Dukaterne 1673, Schou 5 og 2 (Fig. 8) og Guldmønterne U. A., Schou 4, 35 og 39 (Fig. 13) samt med Sølvmønterne U. A., Schou 48 og 49 (Fig. 19) med Rytteren paa Forsiden og den norske Løve paa Bagsiden. Yderligere kan henvises til 12 Skillingen U. A., Schou 50 (Fig. 20), der vel ikke har den norske Løve, men som altid har været anset for norsk (8).
U.år, Schou 48
Fig. 19: Sølvmønt U. A. Schou 48 og 49
Fig. 20: 12 Skilling U. A. Schou 50
Fig. 21: Sølvmønt ? 1676 Schou 15
Endelig kan anføres, at Forsiden af Fig. 17 med 3 sammenslyngede C V er som Forsiden paa 3 Dukaten 1673, Schou 1 (Fig. 10), det som Bagside har Stemplet med Elefanten med den norske Løve paa Dækkenet (9). Rytteren i Rustning forekommer ikke paa nogen Mønt, der vides slaaet i Danmark. Derimod findes samme Fremstilling paa en lille Medaille, Galster Nr. 203 (Fig. 22), som Galster anser slaaet i Danmark under den skaanske Krig. Stemplerne til Guldmønterne med Rytteren maa følgelig anses skaaret i Danmark (10).
Fig. 22: Sølvmedaille Galster 203
Fig. 23: 1673 Schou 8
Saafremt Guldmønterne Fig. 17 med Rytteren paa Bagsiden er norske, følger, at øvrige Mønter med samme Forside - 3 sammenslyngede C V - ogsaa er præget i Norge. Dette gælder 2 Dukaterne 1673, Schou 8 (Fig. 23) og 1678, Schou 3, 3 Dukaten 1678, Schou 2 samt 2 Dukaten U. A., Schou 11, en Antagelse, der bestyrkes ved, at disse Mønters Forside med Kongens Hoved ikke alene er af samme Type som de ovenfor nævnte Mønter, 1673, Schou 6 (Fig. 9) og 1678, Schou 1 med Elefanten paa Bagsiden, men paa Grund af Identitet mellem nogle af Stemplerne. Saaledes er Forsidestemplet paa 3 Dukaten 1678, Schou 1, identisk med 3 Dukaten 1678, Schou 2, ligesom 2 Dukaten 1673, Schou 6, er slaaet med samme Forsidestempel som 2 Dukaten 1673, Schou 8 (11).
Imidlertid trænger det Spørgsmaal sig paa, om det er rigtigt, at der under Christian V er slaaet saa megen Guldmønt i Norge. Mønten i Christiania blev oprettet af Christian IV for at forvandle det norske Bjergværkssølv til Mønt. Under Frederik III blev Virksomheden udvidet til at skaffe Fortjeneste ved at ommønte fremmed Sølvmønt til Kronemønt. Guld var udvundet i Norge under Christian IV, men i saa ringe Mængde, at det vel gav os de kuriøse Brilledukater (12), slaaet i København, medens Fundet i øvrigt blev uden praktisk Betydning. Prægning af Guldmønt i Norge kunde kun ske ved Ommøntning af fremmed Guldmønt, der gennem Intraderne tilflød Landet, en Virksomhed, der ikke kunde give Fortjeneste eller tjene noget praktisk Formaal, da Guldmønterne ikke var Led i Møntsystemet, der var baseret paa Sølvmøntfod.
Under Frederik III blev der slaaet de første Guldmønter i Norge (13). Selv om Udmøntningernes Størrelse ikke kendes, kan man dog efter Stemplernes Antal og de til Nutiden bevarede Eksemplarer skønne, at Beløbet har været ringe. Efter Christian V's Tid blev der ikke slaaet Guldmønt i Norge, bortset fra, at der af et betydeligt Antal Kurantmønter findes Guldafslag, der prægedes som Præsentationsstykker til Kongen, eller fordi det morede Kongen at bruge disse Stykker som Spillemønt eller Drikkepenge. Det maa derfor undre, at der i Norge under Christian V er slaaet et ikke ringe Antal Guldmønter.
Af Christian V's norske Guldmønter fremtræder de ældste (Fig. 2-4 og 7) som Omsætningsmønter. De er af samme Type som den samtidige Speciemønt (3 og 4 Dukaterne 1671 Schou 2 og i endda slaaet med samme Stempler som 1/4 Speciedaleren 1671, Schou 15). Grunden til, at man kort efter Tronskiftet har slaaet Dukater, kan være, at man har villet markere Tronskiftet ved at fremstille Kongens Kontrafej i det ædle Metal.
Adskillige af de andre Guldmønter er af Type, der ikke behøver at lede Tanken hen paa, at de er Lejlighedsmønter (Fig. 6 og 23). De øvrige synes slaaet som Lejlighedsmønter. Dette gælder tydeligt Fig. 1, der er præget af Guld, udvundet i Norge. Mønterne med Elefanten (Fig. 8-10) er antagelig slaaet i Relation til Elefantordenen (14). Fig. 15 fremtræder ved Ordensstjernen og Omskriften som knyttet til Dannebrogsordenen. Fig. 13 lader sig henføre til Ulrik Frederik Gyldenløve paa Grund af Ligheden med Gyldenløves Soldatertegn. Fig. 17 og 18 ligner mere en Jeton end en Mønt. Fig. 17 er ikke slaaet som Dukat, hvilket fremgaar af Lødighedsprøven, der viser en ringere Finhed end Dukaternes (0.871 mod 0.979). Nogle af Guldmønterne (ad Fig. 13, 15, 17 og 18) er ikke justeret efter Dukatvægt (15). Endvidere kan nævnes, at en Del af Guldmønterne findes i Sølvafslag, hvilket ikke var almindeligt ved Dukater, slaaet til Omsætningen, da Forfalskning ved Forgyldning kunde befrygtes.
Saafremt en Del af Guldmønterne er slaaet, ikke til Omsætningen, men som Lejlighedsmønter, er Spørgsmaalet, hvem der maa antages at være Ophavsmanden. Det er da nærliggende at standse ved Ulrik Frederik Gyldenløve, der gennem Aarene lod præge en Del Medailler (16).
Ulrik Frederik Gyldenløve blev i 1664 udnævnt til Statholder i Norge, men opholdt sig kun periodevis der. I Tiden August 1667-juni 1673 var han - med en enkelt Undtagelse i Sommeren 1668 - borte fra Norge. Fra juni 1673 til November 1679 havde han sit stadige Ophold i Norge, som kun afbrødes af korte Ophold i Danmark (September 1674, November 1676 og September 1679). Efter Freden i 1679 tog Gyldenløve fast Ophold i Danmark. Kun fire Gange var han i Resten af sin Statholdertid i Norge: Sommeren 1685, da han ledede Christian V's Norgerejse, Maj-Juli 1689, da det truede med Krig med Sverige, Juli-December 1690 og Maj-September 1696 (17).
Af de Guldmønter, der ikke med Sikkerhed kan henføres til Norge, er nogle uden Aar. De fleste Mønter med Aarstal er slaaet i 1673, enkelte senere. Saaledes er der i 1678 slaaet en 3 Dukat, Schou 1, hvortil er benyttet Stemplet til Bagsiden af 2 Dukaten 1673, Schou 5, med uændret Aarstal (3 Dukaten 1678, Schou 1, har 1678 paa Forsiden og 1673 paa Bagsiden). 2 Dukaten (Fig. 23) er slaaet baade i 1673 og 1678, hvilket sidste Aar der med samme Stempler er slaaet en 3 Dukat, Schou 2. Guldmønterne Fig. 15 er slaaet i 1684 og 1685.
Mønterne uden Aar er ogsaa slaaet efter Gyldenløves Ankomst til Norge. Fig. 13 har en direkte Henvisning til Gyldenløve ved Ligheden med hans Soldatertegn fra 1674. Fig. 17 har saa megen Lighed med visse af Mønterne fra 1673, at de maa være slaaet samtidig. Endelig er Fig. 18 slaaet c. 1676, da den har samme Forside som Bagsiden til Sølveksemplaret Fig. 21, hvis Forside bærer Aarstallet 1676.
At saa mange Guldmønter er slaaet i 1673, hvor Gyldenløve tog fast Ophold i Norge, og enkelte kort derefter, tyder paa, at Gyldenløve i sin Egenskab af Statholder har sat Udmøntningerne i Gang. Hans Interesse for Medailler er ovenfor omtalt. I Norge var man paa det Tidspunkt ikke indstillet paa at præge Medailler, og det maa derfor forekomme forstaaeligt, at Gyldenløve kastede sin Interesse paa Mønterne (18).
(NNÅ 1957-58 side 149-160)
Fig. 24: Sølvmønt ? U. A. Schou 47
There is only scant information in regard to gold coins struck in Norway during the reign of King Christian V, and we shall therefore have to rely on what the coins themselves may tell us.
The various types of coins shown in the treatise may thus for the reasons stated have been struck in Norway; see plates: 1-4, 6-10, 13, 15, 17, and 23.
That so many gold coins have been struck in Norway may surprise us. The Mint in Norway was founded by King Christian IV in order to turn the Norwegian silver into coins. Before the reign of King Christian V only a limited number of ducats had been struck and after Christian V no gold coins were struck in Norway for circulation.
For obvious reasons we may assume that the considerable number of gold coins struck in Norway during the reign of Christian V may be accounted for by the fact that the natural son of King Frederik III, Ulrik Frederik Gyldenløve, had his residence in Norway during the year 1673, when he was acting as Governor General. During this year and a few years afterwards most of the gold coins were struck.
Gyldenløve did during a number of years strike a considerable number of silver medals; e. g. Galster (1) nos. 95-97, 122, 131, 178, 180, 183, 222-229, 247 and 253.
As the Mint in Christiania had no facilities for producing medals, Gyldenløve apparently became interested in striking gold coins. If we are right in this assumption, we thus find it explained why gold coins have been struck in Norway, bearing relationship to the Orders of the "Elefant" and the "Dannebrog".