fra Dansk Pengehistorie. Bind III: Bilag (Danmarks Nationalbank 1968)
Forbudet af 18. marts 1669 indskærpes, da det "ey saaledis som det sig bør skal effterkommis".
"Saasom Kongen anseer en god og velbeskikket Myndt nødvendig til Landets Velstand, som iblant andet bestaaer i Commerciernes Flor og Creditens Handthævelse, ..."
fastlægges møntfoden for henholdsvis specier, kroner og skillemønt.
Speciemønt skal udmøntes til 9 1/4 rd. pr. mark fint sølv. Som speciemønt udmøntes hele og halve speciedalere samt hele og halve rigsorter.
Kronemønt eller sletdalere skal udmøntes til 10 rd. 2 1/2 mark pr. mark fint sølv. Som kronemønt udmøntes hele og halve kroner samt hele og halve markstykker.
Skillemønt skal for 4-skillingers vedkommende udmøntes til 10 2/3 rd. pr. mark fint sølv, for 2-skillingers vedkommende til 11 rd. pr. mark fint sølv og for 1-skillingers vedkommende til 12 rd. pr. mark fint sølv. Søslinger (1/6 skilling) (2) skal udmøntes til 13 1/3 rd. pr. mark fint sølv.
Guldmønt skal udmøntes således, at der går 67 dukater pr. mark 23 1/2 karat fint guld (68 20/47 pr. mark rent guld).
Udmøntningen skal koncentreres på de tre møntsteder København, Christiania og Glykstad og kontrolleres af en guardejn.
Forbudet af 18. marts 1669 skærpes til et totalforbud mod indførsel af småmønt, idet rejsende herefter slet ikke må indføre 1-, 2- og 4-skillinger.
Forbudet skal håndhæves ved konfiskation af såvel småmønten som heste, vogne, skibe og øvrige ladning, hvormed småmønten indføres, eller ved anden vilkårlig straf.
Det slesvig-holstenske møntedikt af 28. juni 1673 (1) fortolkes hermed således, at dansk rigsmønt - såvel grov mønt som skillemønt - ikke skal være omfattet af den nedskrivning, der påbydes i møntediktet. Danske Mønter skal altså stadig have omløb til pålydende værdi i hertugdømmerne.
Da der i rente- og afdragsbetalinger kræves så "stor oc fast u-taaleligt Opgelt" på specier, at det i længden vil ruinere debitorerne, fastsættes 4 pct. som maksimal opgæld på specier mod kroner og grov kurant ved betaling af renter og afdrag.
Da speciemønt i vid udstrækning indsmeltes og udføres, forbydes al indsmeltning og udførsel af speciemønt.
Overtrædelse af indsmeltningsforbudet straffes på det strengeste. Udførsel straffes med konfiskation.
I henhold til reskript af 19. januar 1684 til oberberghauptmanden i Norge skal sølv fra Kongsberg sølvværk udmøntes de 3/4 i kroner og resten i 2-skillinger. Denne udmøntning skal foretages i Christiania.
I henhold til reskript af 17. april 1686 til kammer- og kommercekollegict skal der i København udmøntes 100.000 rd. i kroner til 10 rd, 2 1/2 mark pr. mark fint sølv, 5.000 rd. i 2-skillinger, 2.000 rd. i 1-skillinger, 2.000 rd. i halvskillinger og 1.000 rd. i hvider. Skillemønten udmøntes til 11 2/3 rd. pr. mark fint sølv.
I henhold til reskript af 7. juli 1686 til berghauptmanden i Norge skal det på Kongsberg udvundne sølv udmøntes med halvdelen i specier, 3/8 i sletdalere (kroner) og resten i 4- og 2-skillinger efter de i København gældende møntanordninger.
I henhold til reskript af 26. oktober 1690 til kammerkollegiet m. fl. skal der i København udmøntes 100.000 rd. i sletdalere (60.000 i hele, 30.000 i halve og 10.000 i kvarte sletdalere) til 10 rd. 2 1/2 mark pr. mark fint sølv.
Da kongens omsorg "for at conservere god Myndt" modvirkes af, at landet trods forordning af 29. marts 1667 stadig oversvømmes af udenlandsk mønt, "hvilcket Voris Mynt-væsen saavelsom Commercierne i bemelte Voris Riger oc Lande, ufeilbarligen merckelig Skade vilde tilføye, med mindre her paa udi Tide raades bod, ..."
nedsættes udenlandsk mønt fra og med sleldalere til og med 2-skillinger til 3/4 af den pålydende værdi. Mindre udenlandske mønter end 2-skillinger forbydes.
Udenlandsk speciemønt, engelsk sølvmønt og al guldmønt må stadig have omløb til pålydende værdi.
Forordningen af 8. marts 1675 suppleres, idet kursen på dukatoner fastsættes til 7 1/2 mark dansk kurant og kursen på alberts- og korsdalere til 6 mark dansk kurant.
De i Gottorp og Glykstad møntede dytkener skal have omløb til pålydende, altså 6 sk. dansk kurant. Andre dytkener forbydes.
Da det ofte viser sig, at borgerne ikke kan skaffe rede penge til skattebetalinger, tillades det, at skatter erlægges med sølv vurderet til fast takst efter møntmesterens probering. For sølv af den finhed, Københavns stempel kræver, betales 3 mark 4 sk. dansk kurant pr. lod.
Denne meget bedærvede bog (1), der er udgivet i Freiburg, må ikke indføres i Danmark, men skal brændes ved offentlig autodafé. Forfatteren skal straffes med døden, hvis han pågribes inden for landets grænser.
Da det trods de herskende forbud mod ind- og udførsel af mønt viser sig, at "en Deel fremmede u-dyctige Myndt, oc særdeelis slette Dytkener af u-lige ringere valeur end Vore eigne, udi Vore Riger oc Lande indsniges, oc derimod den beste groffve Myndt udføris, ..."
forbydes udførsel af specier, dukatoner samt hele og halve kroner. Der kan dog dispenseres fra forbudet, og rejsende må frit udføre op til 20 rd. i grov mønt.
Alle ikke i Glykstad, Gottorp eller kongerigerne møntede dytkener nedsættes fra 6 til 5 sk. dansk kurant.
Da den i forordning af 10. februar 1680 påbudte nedsættelse af udenlandske dytkener kun er blevet opfattet som gældende for Danmark, oversvømmes Norge i stigende grad af udenlandske dytkener. Det fastslås derfor, at nedsættelsen af udenlandske dytkener til 5 sk. dansk kurant også skal gælde for Norge.
Vekselretten fastlægges. Morarenten fastsættes til 1 pct. om måneden, hvortil kommer 1/2 pct. til dækning af omkostninger.
De i Norge møntede kobberkrigsmenter forbydes omløb med udgangen af året 1682.
I Danske Lovs 5-2-76 fastsættes afgifter på ind- og udførsel af kapital, nemlig 6te og 10ende penge, der erlægges med 1/6 til kongen og 1/10 af resten til den lokale øvrighed.
I Danske Lovs 5-3-39 forbydes opgæld. "Dersom nogen befindis her i Riget enten Indlændisk, eller Udlændisk, at kiøbe, handle, eller afbetale noget med anden Mynt, end som her i Riget gangbar og af Kongen tilladt er, eller at vrage den Mynt, som Kongen haver ladet mynte, eller den for ringere eller højere Priis udgive eller indtage end som den af Kongen sat er, da bør hand at tiltalis af Øvrigheden og betale dobbelt saa meget som Summen er".
I Danske Lovs 5-14-5 fastsættes 6 pct. som maksimalrente. "Til Rente af Penge, Korn eller andet maa ej højere tagis end sex af hundrede aarligen. Befindis nogen meere at tage, have forbrut al Hovedstoelen, halfdeelen til Kongen, og halfdeelen til den, der paaklager".
Den ved forordning af 16. april 1681 fastlagte vekselret optages i Danske Lov.
Da "Vi komme udi Erfaring, hvorledis Rixdaler in Specie skal nu være udi saa høy oc u-lidelig Prjs, saa de som sig forskrefvet hafver in Specie at betale, dennem ey i disse Tider (da de saa besværlige ere at bekomme) uden deris store ruin, til deris Creditores Afbetaling, skal kunde til Veye bringe, ..."
fastsættes i rente- og afdragsbetalinger 4 pct. som maksimal opgæld på specier mod kroner i indeværende år.
Enslydende med forordning af 28. maj 1684.
Uden en sådan bestemmelse kan magistraten nemlig ikke få midlerne anbragt i rentebærende udlån, da lånene ifølge donationerne som regel skal lyde på specier, "… og Ingen vil dem annamme, og udgive Haandskrivter paa Rd. in Specie mod Croner, da de ei vide, hvormeget Rd. in Sp. gjelde kan, naar de skulle betales".
Enslydende med forordning af 28. maj 1684 bortset fra, at den maksimale opgæld på specier mod kroner sættes op fra 4 pct. til 6 pct.
I kongerigerne opskrives dukatoner til 7 mark 10 sk. dansk kurant, realer, alberts- og korsdalere til 6 mark 2 sk. dansk kurant.
Da der trods de gældende indførselsforbud stadig kommer meget udenlandsk småmønt til kongerigerne - navnlig underlødige holstenske lybskskillinger, der i hertugdømmerne er blevet nedskrevet til 2/3 af pålydende værdi - indskærpes det strengt, at enhver indførsel og cirkulation af udenlandsk småmønt er forbudt.
Underlødige fyrstelige (i modsætning til de af kongen møntede) holstenske 4- og 2-markstykker nedsættes til 7/8 af pålydende (henholdsvis til 3 1/2 mark dansk kurant og 28 sk. dansk kurant).
"Oc paa det de Trafiquerende af Voris kiære oc tro Undersaatter kunde diss bedre fortsætte deris saa vel begynte Uden-Lands Handel, ..." tillades udførsel af såvel inden- som udenlandsk grov sølvmønt undtagen speciemønt.
Enslydende med forordning af 8. maj 1686.
"At eftersom Vi allernaadigst komme udi Erfaring, hvorledis adskillige Kirckers, Skolers, Fattigis, saavelsom Børne-Penge, her udi Vore Riger Danmarck oc Norge, Fructesløs skal henstaa, de vedkommende icke til ringe Skade, formedelst at Kirckeværgerne, Forstanderne oc Formynderne dennem ey saa sicker oc vel paa Rente kand faa udsat, som Loven tilholder; Da paa det saadanne Penge ey saaledis u-nyttige skulle henstaa, …"
skal midlerne anbringes i silkemanufakturet enten i almindelige aktier eller i 5 pct.-præferenceaktier.
"Skulle nu de, som Kirckers, Skolers, Fattigis oc Umyndigis Penge ere betroede, samme Penge hos sig uden Nytte lade henstaa, ... skal de ... være tilforpligtede, af saadanne Frugtisløs staaende Penge at svare oc betale Sex pro Cento til dennem som Pengene tilhører".
Vekslen har fået meget udbredt anvendelse som indenbys kreditmiddel, hvilket strider mod Danske Lovs ånd, da de indenbys veksler ofte udstedes for små beløb og forrentes med 1 pct. om måneden, således at den "gemeene Mand med Aager udsuis". Denne praksis indebærer også en omgåelse af stempelpapirbestemmelserne og dermed en mærkbar nedgang i stempelpapirindtægterne.
For "Crediten at conservere ... " forbydes indenbys veksler, idet indenbys kredit skal have form af assignation, revers eller obligation, der alle kræver stemplet papir og falder under Danske Lovs maksimalrentebestemmelse, altså højst 6 pct. p.a. Hvis den indenbys kredit ikke har form af panteobligationer eller andre obligationer med faste terminer, kan der dog, når fordringen i øvrigt er lovligt udformet, ved misligholdelse umiddelbart gøres arrest ligesom ved protesterede veksler, "hvorved oc den Misbrug med Vexeler at antedatere, eller med Rente at prætendere oc tage forud af Penge eller andet, som inden Byes Folck under sig self, som hidindtil er skeed, kunde udgifve Vexel paa, aldelis skal være afskaffet oc forbudet".
"Da efterdi saadant til det gemene beste, oc særdelis til de Fattiges Undsætning sig strecker", gives der koncession til oprettelse af et privat interessentskab, der kan låne ud mod håndpant og tinglyst pant i fast ejendom uden at være underkastet Danske Lovs maksimalrentebestemmelse. For lån under 50 rd. fastsættes den månedlige rente, der skal erlægges forud, til godt 1 1/5 pct., for lån mellem 50 og 100 rd. til 1 pct. og for lån over 100 rd. til 5/6 pct.
Assistenshuset får privilegier i form af fritagelse for ejendomsskatter og ret til ved misligholdelse at gøre udlæg og afholde auktion uden forudgående retskendelse.
Enslydende med forordning af 8. maj 1686 bortset fra at det hedder " ... hvorledis Rixdaler in Specie skal endnu være i saa høy oc ulidelig Prjs ..."
For at hindre at menigmand snydes af sølvopkøbere, offentliggøres priser, hvortil Københavns mønt er pligtig at købe sølv. For sølv af den finhed, Københavns stempel kræver, betales 3 mark 3 sk. dansk kurant pr. lod, svarende til, at 13-lødigt sølv betales med 3 mark 1 sk. 2 1/4 hvid pr. lod.
Kroner og markstykker skal udmøntes "efter den allerbedste Godhed, som de nogen Tid udi Kongens Regjeringstid have været slagne", nemlig til 10 rd. 38 sk. pr. mark fint sølv.
2-skillinger "skal ei være af ringere Godhed og indvortes Værdie end Kronerne, uden for saa meget, som de derved faldende Omkostningers Forhøielse kan beløbe", hvorfor 2-skillinger udmøntes til 10 rd. 64 sk. pr. mark fint sølv.
Halvskillinger skal møntes af kobber.
I henhold til reskript også af 31. december 1692 til kammerkollegiet skal der efter den ny møntanordning udmøntes 100.000 rd. i kroner og markstykker og 5.000 rd. i kobberhalvskillinger. Foreløbig skal der ikke udmøntes 2-skillinger "saasom Landet med Overflodighed deraf skal være opfyldt".
Da man både i den almindelige omsætning og ved de offentlige kasser vægrer sig ved at tage de i Kongsberg møntede speciedalere "til den Prjs, som den algemeene Cours nu er, nemlig til Otte Skilling paa Daleren", fastsættes de norsk møntede speciedaleres kurs til 6 mark 8 sk.
Da "Specie Rixdaler in natura moxen ei skal være at bekomme", - og "paa det imellem Debitorer og Creditorer en Lighed om Lagien kand treffis, ..."
fastsættes 6 Pct. som maksimal opgæld på specier mod kroner ved betaling af renter og afdrag.
"Saasom Vi af sær Kongelig Omsorrig, som Vi u-afladelig bærer for voris Rigers og Landes Flor og Velstand, ved een og anden Voris allernaadigste Forordning stedse hafve vaaren betænkt paa de Raad og Middel, hvor ved saa vel Land- som Kiøbstædmanden jo meer og meer kunde sættis og beholdis i den Stand, at de udi deris Handel, Næring og Negotie, derved kunde finde saadan Lættelse, som kunde geraade til deris Beste, Opkomst og Conservation, saa have Vi udi samme henseende allernaadigst for got befunden, efterfølgende Anordning om de hidindtil udi Voris Lov tillatte Renters Oppebørsel, sampt om Opgelt paa Species at lade publicere".
For lån med i års løbetid eller derover fastsættes maksimalrenten til 5 pct. p. a. Efter udløbet af den kommende termin skal maksimalrenten på 5 pct. også gælde for bestående fordringer.
Dette gælder dog ikke "een deel Penge", staten optog forrige år som obligationslån med 6 pct. pålydende rente, da statens kreditorer fortsat skal nyde 6 pct. i rente "med mindre de self ligesom andre vil lade sig nøye med den Rente Femb af hundrede aarligen".
Overtrædelse af maksimalrentebestemmelsen straffes efter Danske Lovs 5-14-5, d.v.s. med konfiskation af den udlånte sum.
I rente- og afdragsbetalinger fastsættes 8 sk. dansk kurant som maksimal opgæld på specier mod kroner.
Da de sedler, som bjergværksarbejderne hidtil har fået deres løn udbetalt i, ikke bliver godtaget i omløbet, skal disse sedler indkaldes, idet bjergværksarbejdernes løn herefter skal udbetales i autoriserede sedler, som i det nordlige Norge skal tages til pari både ved indbetalinger til det offentlige og i privat handel.
De autoriserede sedler bærer kongens signet, men udstedes af kommerceråd og kommercedirektør Jørgen thor Möhlen, der skal indløse sedlerne til pari ved indtægten af bjergværkerne (1).
Da de autoriserede sedler ikke er blevet planmæssigt indløst af Jørgen thor Möhlen, tilbagekaldes forordningen af 22. juni 1695, og de cirkulerende autoriserede sedler indkaldes til indløsning på amtstuerne i Bergen og Trondhjem inden 6 uger.
Assistenshusets koncession ændres således, at der fremtidigt ikke må lånes ud mod pant i fast ejendom, men kun mod håndpant i løsøre.
Da tolden - trods de gældende bestemmelser om erlæggelse i specier stadig erlægges i anden mønt mod en opgæld på 8 sk. dansk kurant pr. speciedaler (1), indskærpes det, at told skal erlægges i specier.
Indtil importørerne har vænnet sig til, at der herefter skal skaffes specier til tolderlæggelsen, kan told dog rent midlertidigt erlægges i kroner med 12 pct. opgæld.