fra Dansk Pengehistorie. Bind III: Bilag (Danmarks Nationalbank 1968)
"Eftersom Vi ere komne udi Erfaring, hvorledes Jorde-Godsets Priis udi Danmark ved de forbigangne Tiiders besynderlige Besværlighed og adskillige desformedelst foraarsagede anordninger, saaledes skal være forfalden under sit rette Værd, at ikke alene dets Ejere og Besiddere derudover haver taget merkelig Skade og Afgang udi deres Middel og Formue, men at end og de, som ellers kunne have Lyst til at forhandle sig noget Jorde-Gods, der af har taget Anledning, at drage Betænkende, sig dermed et befatte, . . ." lempes bestemmelserne om inddrivelse af skatterestancer på landet, og der gives tilsagn om dispensation fra forbudet mod nedlæggelse af landsbyer og bøndergårde, hvis nedlæggelsen skønnes at forbedre hovedgården.
"På det og den moxen henfaldne Credit, uden hvilken alligevel hverken det eene eller det andet kand bestaae, langt mindre faae nogen god og fordeelagtig Fremgang, igien nogenledes for Vores kiere og troe Undersaatter, hos fremmede kunde opvogne og blive faciliteret,..."
fritages udenlandsk kapital, der i Danmark har været anbragt i fast ejendom eller som rentebærende udlån, ved hjemtagelse for 6te og 10ende penges erlæggelse.
Siden den i 1726 gennemførte nedskrivning af kurantmønten er opgælden på kroner mod kurant faldet betydeligt. Dette har ført til et misforhold mellem opgælden i det fri marked og den opgæld på 12 pct., der i henhold til plakat af 17. april 1719 skal betales ved tolderlæggelse. Derfor nedsættes opgælden på kroner mod kurant i toldbetalinger til 5 pct.
Ved bekendtgørelse om, at kongen ønsker at sælge eller bortforpagte Kongsberg sølvværk, gives der tilsagn om at sikre værkets fortsatte drift ved passende privilegier.
Det er blevet almindelig praksis at give fordringer, der ikke er sikret ved pant i fast ejendom, form af veksler, selv hvor der i realiteten ikke er tale om kortfristede fordringer, da vekslerne fornyes flere gange. "Nogle og, i Særdeeleshed ved saadanne pro forma Vexselers Imodtagelse, med ubillig Aager og Rente udsue deres Med-Borgere, og deri overtræde baade Guds og Vores Lov; Da som paa saadan høystrafværdig Omgang, med at udlaane Penge imod ubillig Rente, og tillige med pro forma Vexseler at defraudere Vores intrader af det stemplede Papiir, billig bør raades Boed,..."
skærpes fristerne for accept og protest, og løbetiden for veksler trukket på udlandet nedsættes til højst 3 måneder. Accepteres vekslen ikke, og indledes der ikke protest i henhold til vekselretten, skal vekslen anses som pro forma veksel, og vekselsummen konfiskeres. Hvis der af en pro forma veksel tages ubillig Rente, hvilket den som af sin Debitore derfor sigtes, uden nogen Exception skal være pligtig, efter at det hannem af vedkommende Dommere er bleven paalagt, ved sin Eed at fralægge sig," skal der for omgåelse af makisimalrentebestemmelserne ud over konfiskation betales sammne beløb i bøde.
Da indenbys veksler er forbudt ved forordning af 31. marts 1688, og da det findes urimeligt, at der skal betales lige så høje stempelpapirafgifter ved kortfristede som ved langfristede gældsforskrivninger, tillades det at udstede vekselobligationer på billigere stemplet papir, end der kræves til almindelige obligationer. En vekselobligation skal indeholde ordet vekselobligation og må ikke endosseres, men kan transporteres på stemplet papir. Løbetiden må højst være 3 måneder og renten højst 1/2 pct. pr. måned. Procesretligt sidestilles vekselobligationer med almindelige veksler.
Hamborgerne har hidtil fremturer i deres ubeføjede Adfærd; "... Men som Vi nu, efter at de sig vedbørligen have submitteret, og de hidindtil forløbne Misligheder tillige ere afhandlede, have ladet Os, af medfød Kongl. Naade og Mildhed bevæge, hvis saaledes hidindtil kand være passeret, at eftergive, og desformedelst til Forsikring paa Vores dem igien tilvendte Kongl. Naade, bevilget en frie Handel paa samme Foed den forhen været haver, imellem Vores Riiger, Førstendømme og Lande, og bemelte Vores Stad Hamborg".
Da en efter denne Stads og disse Rigers Omstændigheder vel indrettet Banqve kand være af største Nøtte, saa vel i henseende til Commerciens og Manufacturers Befordring, som til et retskaffen Credit-Væsens sikre og uforanderlige Vedligeholdelse, ..."
må der i København oprettes en privilegeret, privatejet seddeludstedende bank, hvis sedler er lovligt betalingsmiddel i alle indbetalinger til og udbetalinger fra staten. I alle andre omsætninger er sedlerne kun gyldigt betalingsmiddel med kreditors samtykke. Sedlerne skal indløses med mønt på anfordring. (Der er ikke knyttet dækningsregler til seddeludstedelsen).
Banken får privilegier i form af stempelfrihed og ret til ved misligholdelse at realisere panter udcn forudgående retskendelse. Vekselobligationer, der er diskonteret af banken, må trods forordning af 26. novcmber 1731 endosseres på lige fod med almindelige veksler. Midler, der er indsat i bankcn, fritages for enhver form for afgifter og skatter. Udenlandsk kapital, der har været anbragt i hanken kortere eller længere tid, fritages for 6te og 10ende penge ved hjemtagelse. Banken skal være "det rette publiqve og autentiqve Stæd" for anbringelse af offentlige midler og umyndiges midler. Banken forsynes med 2 skildvagte og får stillet kontorer til rådighed af kongen, indtil den kan flyttes til børsen, ligesom kongen betaler bankens lønudgifter de første 3 år.
Det fremhæves, at bankens status som privat aktieselskab indebærer, at staten ikke skal have indflydelse på udnævnelsen af bankens ledelse. Bankkommissærerne får "Rang og Værdighed med virkelige Kammer-Raader". Bankfunktionærerne, der ikke må drive offentlig næring ved siden af deres hverv i banken, fritages for offentligt ombud.
Udlånsrenten må ikke overstige 5 pct., "hvad heller det er paa Vexel-Obligationer eller andre Forskrivninger, ligesom vi forsee Os end og Allernaadigst dertil, at Interessenternes Fiiid og Bestræbning iblant andet gaar derhen, at kunde see den Rente, som Banqven indtager, nedsat til endnu mindre end 5 Procento, saasom dette er et af de fornemmeste Øyemærker, hvorfore denne Banqve bliver indrettet og med saa herlige Privilegier forsynet".
Bankens virksomhed fastlægges nærmere ved bankreglement- og anordning af 5. november 1736 samt ved bankkonventionen.
Al slags mønt og møntmetal modtages som folioindskud mod en provision på 1 P.M.
Udenlandsk mønt og møntmetal omveksles til dansk mønt efter dagskurs.
Veksler og vekselobligationer diskonteres til 4 pct.
Der ydes lån mod håndpant, men ikke lån direkte i fast ejendom. Møntmetal og udenlandsk valuta belånes til pari mod 1/2 pct. rente pr. 3 måneder. I øvrigt ydes lån mod "sufficant" håndpant - herunder tinglyste obligationer, guld, sølv og ikke letfordærvelige handelsvarer - mod 4 pct. p.a. med en belåningsgrænse, der varierer fra 2/3 til 3/4 af værdien efter bankens skøn. Lån ydes højst for 6 måneder, og mindstebeløbet er 100 kr.
Bankkommissærerne skal sørge for, at der altid er tilstrækkelig sikkerhed for lånene, men dog ikke være "alt for difficile, hvilket kunde hindre Banqvens Indkomme og den Roullering, som man til det almindelige Beste herved søger at befordre".
Både ind- og udlændinge kan blive aktionærer i banken for aktieportioner à 500 rd. (2). Alle principielle afgørelser skal forelægges generalforsamlingen, hvor der stemmes både efter aktiekapital og efter hoveder. Den daglige ledelse forestås af 7 af generalforsamlingen valgte bankkommissærer, hvoraf 2 skal være jurister, de øvrige af handels- og borgerstand. 3 kgl. udnævnte embedsmænd, der også får titel af bankkommissærer, skal have fuld adgang til at følge bankens forretninger og aflægge beretning herom til kongen.
Noter:
"Eftersom Vi ere komne udi Erfaring, hvorledes Cronerne Tiid efter anden kiendeligen ere blevne savnede her udi Vore Riger og Lande, saa det vel ikke kand være andet, end der jo (u-agted de paa adskillige Tider om Croners og anden grov Mynts Udførsel udgangne Forbudde) dog af een og anden maae søges Udveye samme at udpracticere, hvortil den høyere Agio, som Croner stedse paa fremmede Stæder frem for her udi Vore Riger holdes udi, kand have given meest Anleedning: Da, paa det Cronerne, som een af Vore Rigers beste og reedeste Mynt-Sorter, kunde naae en billig og stadig Cours udi Vore Riger og Lande,..."
fastlægges kursforholdet mellem kroner og kurant til 1 krone = 68 sk. kurant, svarende til en halvkrone = 34 sk. kurant og en kronemark = 17 sk. kurant. Dette kursforhold gælder både i kongerigerne og i hertugdømmerne.
Selv om der hermed er skabt et fast omvekslingsforhold mellem kroner og kurant, skal alle kontrakter og fordringer lydende på kroner dog stadig opfyldes i kroner, og kan altså ikke opfyldes i kurant beregnet til 68 sk. kurant pr. krone. Ligeledes skal "Øresunds Told og andre ved Vore Toldsteder faldende Intrader" erlægges som hidtil, nemlig i specier eller i kroner med 12 sk. opgæld pr. speciedaler.
Flere reskripter giver herefter bestyrere af offentlige midler og umyndiges midler tilladelse til at anbringe midlerne til 4 pct. ofte med fremhævelse af, at midlerne bør anbringes inden for de pågældende bestyreres egne områder.
"Da nærværende Conjuncturer uforbigiengeligen udkræver anseelige Penge-Summer til at afholde de nu for Tiden paatrængende Udgifter, saa have Vi Allernaadigst været betænkt paa, hvorledes de i saamaade behøvende Midler, uden Landets og Undersaatternes Besvær, kunde tilveyebringes, og derfor Allernaadigst resolveret, heller ved et frivillig Laan af Vore Ministres, Betientere og andre Vore Undersaatter, imod Rente og Forpantning af Vores Gods og visse Revenuer, deslige Penge-Summer at optage, end at see Vores kiære og troe Undersaatter med extra-ordinære Skatter og Paalæg betyngede".
Der åbnes et 5 pct. statslån, som efter kreditors valg kan lyde på kroner eller kurant. Lånet tilbagebetales med 1/4 af hovedstolen i årene 1742-45. De for lånet udstedte obligationer sikres ved pant i stempelpapirindtægterne samt heste- og oksetolden. Efter kreditors ønske kan obligationerne dog i stedet sikres ved pant i mere specifikke statsindtægter, f. eks. bestemte tiender, toldafgifter m. v. Obligationerne, der kan transporteres på ustemplet papir, fritages for enhver form for beskatning og kan altså udføres uden erlæggelse af 6te og 10ende penge.
Da der udføres 24-skillinger (1) frem for anden kurant mønt, forbydes enhver udførsel af 24-skillinger fra kongerigerne. Forbudet gælder også udførsel til hertugdømmerne.
Overtrædelse af forbudet straffes med konfiskation.
I øvrigt erindres om, at forbudet af 3. juli 1725 mod kroner og anden grov mønts udførsel og forbudet af 23. november 1726 mod udførsel af de nedsatte 12-skillinger "alvorligen holdes".
Note:
"Eftersom Vi er kommen i Erfaring, hvorledes Een og anden, i Henseende til den Forskiel som paa nogen Tiid haver været, og endnu er imellem Vexel-Coursen fra Hamborg paa Kiøbenhavn, og de Reede Penge imod Banco, søger, til deres Fordeel, og største Skade for Publico, at udføre de Reede Penge her af Landet, for ved saadan Omsettelse at profitere,…"
forbydes i 6 uger enhver udførsel af mønt.
"Og, omendskiønt Vi allernaadigst ingenlunde vil lade foranstalte det allerringeste imod den Banquen af Os Allernaadigst meddelte Octroy,..." må banken i 6 uger ikke udlevere rede penge bortset fra småbeløb til dækning af løbende udgifter "og ellers ingen veigre sig for i alle Tilfælde Banco-Sedler i Betaling at imodtage, da den udenlandske Betaling, ved Vexler kand og bør skee, udi øvrigt haver ingen at frygte for herved at lide eller tage ringeste Skade, siden Banquen forbliver udi sin sædvanlige Drift og Gang, og der, efter meerberørte Sex Ugers Forløb, med Omvexling, ligesom hidindtil skeed er, i alle Maader bliver at forholde".
Overtrædelse af forbudet om møntudførsel straffes med konfiskation.
"Eftersom Vi fornemme, at den høye Vexel-Cours fra Hamborg paa Kiøbenhavn endnu vedvarer, saaledes at Reede Penge med stor Fordeel af Landet kand udføres,..."
opretholdes møntudførselsforbudet indtil videre.