I 1935 sandsynliggjorde Georg Galster, at mønttypen Knud V Hbg. 2 skulle henføres til Knud VI frem for Knud V (Galster 1935). Denne ændring i henførelsen betyder, at alle Danmarks regenter, fra Svend Tveskæg til Erik Klipping og igen fra Erik af Pommern til Margrethe II, alle har udmøntet mindst én mønttype, der bærer dennes navn. For kongerne ind i mellem, det vil sige den anden halvdel af "borger- krigstiden" (1286-1375), er der dog noget mere usikkerhed omkring tilsvarende "navnemønter". Det gælder kongerne Erik Menved (1286- 1319), Christoffer II (1319-1326; 1329-1332), Valdemar III (1326-1329) og Valdemar Atterdag (1340-1375), hvis udmøntninger traditionelt set opfattes som specielt anonyme.
Ikke desto mindre er det i dag kun Christoffer II, der ikke kan tilskrives mindst én navnemønt. Således må typerne MB 259, 260 og 261 med omskriften "E·ERICVS" eller "ERICVS·E" (for Erik Eriksen) tilskrives Erik Menved (Kaaber & Gylling-Weile 2002, s.64), frem for den oprindelige henførelse til hans far Erik Klipping (Hauberg 1884). Dette stemmer også overens med typernes datering ud fra periodens skattefund (Grinder-Hansen 2000, s. 142). Derudover er der også bred enighed omkring henførelsen af både MB 593 og MB 680, begge med et W (for Valdemar) på forsiden, til henholdsvis Valdemar III (Grinder-Hansen 2000, s.159; Kaaber & Gylling-Weile 2002, s. 93) og Valdemar Atterdag (Grinder-Hansen 1996, s. 192-205; Kaaber & Gylling-Weile 2002, s. 100; Sømod 2009, s. 192). Tilbage står således kun Christoffer II uden en "navnemønt".
Det skal dog nævnes, at Kai Georg Kaaber rent faktisk beskriver en variant af MB 579 som værende en unik type med et C (for Christoffer) på forsiden (Kaaber & Gylling-Weile 2002, s. 92-94). Hovedtypen MB 579 har et E på forsiden, og det er helt korrekt, at midterstregen i E'et ikke kan ses på nogle eksemplarer af typen. Efter min mening er der dog på nuværende tidspunkt ikke nok evidens til at mene, at denne variant kan tilskrives mere end blot at være en præge- eller sjuskefejl, som der så ofte ses på borgerkrigsmønterne, og da slet ikke en individuel type. Et yderligere argument herfor er også at finde i typen MB 422, der dateres til at være samtidig med MB 579 (Grinder-Hansen 2000, side 156). Denne type har selvsamme E-motiv på forsiden, men her kendes der ikke umiddelbart til varianter uden midterstreg. Grundet den sammenfaldene datering af de to typer virker det sandsynligt, at deres fælles forsidemotiv har skullet tolkes ens, og varianten af MB 579 således ikke en Christoffer II navnemønt. Jeg vil derimod nu argumentere for, at der findes en anden type, MB 455-458, der med et K (for Kristoffer) på forsiden med langt større sandsynlighed repræsenterer netop den "manglende" Christoffer II navnemønt.
Typen MB 455-458 blev oprindeligt henført til Nørrejylland under Erik Menved (Hauberg 1884), og den findes i to overordnede varianter, sandsynligvis kongens og bispens typer. De to varianter adskilles ved forskelle i bagsidens korsarme (se figur 1). Grunden til, at den ikke tidligere har været tilskrevet Christoffer II, er formentligt, at forsidemotivet traditionelt set er blevet tolket som et R frem for et K. Således kalder både Keld Grinder-Hansen og Jørgen Sømod motivet for et R (Grinder- Hansen 2000, s.158; Sømod 2009, s.122), mens Kaj Georg Kaaber kalder det for en sammentrækning af R og I (for Ribe) (Kaaber & Gylling-Weile 2002, s. 85). Sidstnævnte kunne være en mulighed, men da der ikke umiddelbart kendes til andre borgerkrigsmønter med en tilsvarende sammentrækning af bogstaver, virker det ikke så sandsynligt.
Figur 1: Til venstre er vist to exempler, MB 456-457, på hovedvarianterne af typen MB 455-458. Til højre ses seks repræsentative eksempler på typer med R-motiv. MB-numre er givet for hver af typerne
Det er imidlertid ikke overraskende, at motivet er blevet tolket som et R, da et middelalderligt (tidligt gotisk) K i høj grad ligner et R. Derudover findes der hele 23 forskellige typer af borgerkrigsmønter med netop et R (sandsynligvis for Rex) som motiv (1), Et middelalderligt R kan kendes på, at buen udspringer direkte fra den lodrette ryg (venstre opstreg), hvorimod ryggen på et middelalderligt K forlænges ud over buen (se figur 1). Motivet på typen MB 455-458 adskiller sig dermed fra samtlige af de andre R-typer, og har således et unikt motiv for borgerkrigsmønterne. Andre eksempler på det middelalderlige K ses på de hvide, der udmøntes i Malmø under Christoffer III af Bayern (1440-1448) og Christian I (1448-1481). Forsiden på disse hvide indeholder kongens navn skrevet på latin i omskriften samt kongens danske navnebogstav i center (se figur 2). jævnfør kong Hans' hvide, der har omskriften »IOHANES«, samt navnebogstavet H for Hans i center (skrevet med det middelalderlige h).
Typen MB 455-458 er uden tvivl jysk, sandsynligvis fra Ribe, og dateringen ud fra tidens skattefund placerer den ifølge Keld Grinder-Hansen til de første år af 1320'erne (Grinder-Hansen 2000, s.158). Dette er i overensstemmelse med Kaj Georg Kaabers datering til 1324 (Kaaber & Gylling-Weile 2002, s.85), hvorimod Jørgen Sømod daterer den til "før 1316", baseret på hans egen re-datering af periodens skattefund (Sømod 2009, s. 122). En mere præcis datering, udelukkende baseret på skattefund, er dog ikke mulig på nuværende tidspunkt, og årene lige omkring Erik Menveds død og Christoffer II's overtagelse af tronen i 1320 er nok det tætteste vi kommer med denne metode.
Figur 2: Til venstre ses forsiden af hvid fra Christoffer III af Bajern, med et kronet K og omskriften CRISTOFER REX DACI (Galster 20A. Foto: Bruun-Rasmussen Auktioner. Til højre ses forsiden af hvid fra Christian I, med et kronet K og om- skriften CRISTlERN R D (Galster 23A).
Hvorvidt bogstavet K kunne referere til andre end Christoffer II, er selvfølgelig en mulighed. I den forbindelse skal det nævnes, at en Christiern sad som biskop i Ribe i perioden 1288 til 1313, mens Karl Eriksen sad som ærkebiskop i Lund fra 1325 til 1334. MB 455-458 er dog med meget stor sandsynlighed ikke fra Lund, så at den skulle referere til Karl Eriksen kan med rimelighed udelukkes. Derimod passer den geografisk godt til biskop Christiern i Ribe, dog dateres typen som før nævnt, til efter hans embede er sluttet. Endeligt vil jeg også påstå, at det virker mere sandsynligt, at det er den nye konge, der "hædres" med sit navnebogstav frem for en biskop, der på daværende tidspunkt må have siddet i sit embede i mange år.
Afslutningsvis vil jeg derfor foreslå, at typen MB 455-458 henføres til Ribe, under Christoffer II's første regeringsperiode (1319-1326), og derudover at den repræsenterer Christoffer II's eneste navnemønt. Det betyder endvidere, at vi nu kan sige, at alle danske regenter, fra Svend Tveskæg til Margrethe II, har udmøntet mindst én mønttype. der bærer dennes navn eller navnebogstav (2).
(NNUM 2015 / 4 side 111-113)
Noter
Litteratur