Mønten i Kongsberg var tæt knyttet til sølvværket sammesteds og herfra kom de ofte store mængder sølv, der blev udmøntet til den danske stat. Som regel modtog møntmesteren en måneds sølvpost fra bjergkassen, og når denne var udmøntet, blev pengene betalt tilbage til bjergkassen. Den næste måneds sølvpost blev derpå udleveret til udmøntning. På udgiftssiden blev møntens regnskab ligeledes ført efter sølvværkets bjergmåneder, og de enkelte udgifter således knyttet til de respektive sølvposter.
På sølvværket i Kongsberg inddelte man året i 13 bjergmåneder, hver af 28 dages varighed. Dette resulterede i at der efter nogle års forløb kom kludder i dagene overfor kalenderåret. Derfor forlængede man med 5-6 års mellemrum den 13. bjergmåned med en uge, for således igen at at komme på linie med kalenderåret.
Som følge af denne regnskabsform, kom der af og til uorden i systemet. I 1723 havde man problemer med at få fremstillet prægestempler der var brugbare, hvilket førte til store forsinkelser af udmøntningen. Frederik 4. havde den 17. august 1723 givet ordre om udmøntning af 30.000 rigsdaler i kroner, eller 4 mark som de også benævnes, men udmøntningen kom ikke i gang før i maj 1724, og varede til august samme år. Sølvet til mønterne var fra 9., 10. og 13. bjergmåned i 1723, og stadig for at kunne henføre sølvet til det rigtige sted i regnskaberne, blev mønterne præget med årstallet 1723.
Værdien af de 30.000 rigsdaler, var sølvværkets overskud i 1723, og hele beløbet blev af Frederik 4. Givet som gave til dronning Anna Sophie. Ialt 45.000 mønter med en samlet vægt på lidt over en ton.
Stemplerne blev skåret af Olaf Wiff, der i midten af december 1723 ankom til Kongsberg. Den 20. januar 1724 leverede han det første par stempler til de nævnte kroner med kongen til hest og det kongelige våben. Efter sin egen opgørelse, dateret 23. marts 1725 skar han ialt 22 stempler - 14 for- og 8 bagsider - til denne udmøntning.
(Amagerlands Numismatiske Forening nr. 228, april 1998)
Kilder: