I 1995 skrev jeg en artikel om kreativitet og konformitet ved stempelfremstilling, hvori blev fremført den iagttagelse, at indførelse af nye møntbilleder ofte var koblet til en kreativ proces, hvor stempelskæreren fremlagde forskellige bud på en stempeludformning. Blandt disse valgtes det blivende møntbillede, der oftest var det simpleste – og dermed mere konformt – som efterfølgende anvendtes, indtil der opstod behov for/ønske om et nyt møntbillede.
En sådan proces er de maskinprægede Kongsberg kronemønter 1688-1699 et markant eksempel på. På de tre første forsidestempler anvendt til kroner 1688 afsluttes det snørklede dobbeltmonogram nederst med et hjerte, der i 1689 erstattes af en sløjfe – alene kendt fra LEB/10365 og Odense Museum – som i resten af udmøntningen frem til 1699 forsimples til en flad bue.
En endnu mere markant forsimplingsproces ses for 1 marker 1691-1699, hvor det ekstraordinært kompliceret skårne forsidestempel anvendt til 1 marker 1691 og de først fremstillede 1 marker 1692 (Ernst I/665) sidst i 1692 erstattes af et stempel med en simpel bue forneden, der i øvrigt anvendes til alle efterfølgende 1 marker. Til forskel fra kronerne er de første 1 marker 1688-1689 dog slået med et lignende simpelt forsidestempel.
En forsimpling af forsidens monogram fandt også sted hos 2 skillingerne 1688-1699, hvilket Johan Sættem på bedste vis har redegjort for.
* er titlen på en dansk popsang…
(Oslo Myntgalleri 10 (2016) side 59)
Litteratur: