Iflg. Hauberg vejer hvidene mellem 0,85-1,05 gram og prøvede eksemplarer har en lødighed på 0,302.
Assensfundets 454 eksemplarer har en gennemsnitsvægt på 0,75 gram og også lødigheden er lavere.
Hauberg beskriver de fire typer med henholdsvis 6, 13, 17 og 10 varianter (ialt 46),
mens Schou har 15, 24, 30 og 30 (ialt 99).
Man kan komme i tvivl om, hvorvidt bogstavet på forsiden skal være K (= Kristiern) eller R (=Rex). Afbildingerne i Beskrivelsen af 1791 (stregtegningerne nedenfor) taler måske mest for R, nogle af mønterne har et klarere K. De to mønter fra Zinck-samlingen, der er gengivet nedenfor, peger i hver sin retning. Dansk Mønt anser bogstavet for et K.
I Malmø var Hans Myndel (død 1455) møntmester. Han afløstes af Henrik Dringenberg.
"Christiern I's hvide var kendeligt ringere både i skrot og korn end Christophers. De var da heller ikke velsete i Hansestederne. 1480 den 11. juni vedtog således rådet i Vismar, at de danske witten, som bragtes hid af danske, der dog ikke ville tage dem i betaling igen, ikke måtte opbæres eller udgives for mere end to pennige der i staden under bøde af 10 lybske skillinge (1)."
(1) Item leven borgere, alze ghy alle wol weten, dat hir vele argkhes geldes manck den luden is, tho sunderghen de Denschen witte, de hyr van de Denschen luden werden gebracht unde doch in betalinge nicht willen wedder nemen: worumme buth de radt, so eer beboden is, dat numment den Denschen witten hoger schal upbören edder uthgeven wen twe penninge in desser stadt, by brocke tein Lübsch schillinge.
Friedrich Techen: Die Bürgersprachen der Stadt Wismar, Leipzig 1906, s. 336 - her citeret efter Galster: Unionstidens udmøntninger, København 1972 side 23 og 95.
cf. Schou 58
Litteratur: