Den mønt, der fra 1771 kom til at spille den største rolle, næst efter hovedomsætningsmønten specien, blev skillinge med årstallet 1771. De sedler, som staten havde ladet trykke fra 1761, havde den selv gjort uindløselige og da mindste værdi var 1 Rd., var der absolut brug for småpenge til den daglige handel. Produktionen af de i dag så velkendte kobberskillinge med årstal 1771 startedes i Altona i Slesvig-Holsten og fortsatte her i en længere årrække.
København startede ligeledes en produktion af disse mønter (stadigvæk med årstal 1771) efter forbudet mod brændevinsbrænderi på landet i Danmark, hvor samtlige amtsforvaltere fik ordre til at indsende brændevinskobberkedlerne til Mønten i København og samtidig blev det dem pålagt at afslå jernringe og tinlodninger inden, så møntens folk ikke skulle have besvær hermed. Desværre var dette kobber alt for uensartet og man søgte så at opkøbe svenske plåtmynter (Plademønter). Møntningen af kobberskilling stod på i årevis og medaljøren Bauert i København og Wolff i Altona fremstillede stempler i hundredevis. Det er derfor ikke så underligt, at der af og til indsneg sig stempelskærefejl, som f.eks.: DANAKE, DNASKE, DANKSE eller SKILLIING M.K. Sidst på året i 1784 bistod også Kongsberg i Norge med prægning af disse 1771 skillinge omend i mindre målestok.
Ud over speciemønter, der blev udmøntet i Rethwisch i 1768-69, de danske fra 1771-1809 og de Slesvig-Holstenske fra 1787-1808, er der præget en række ganske særprægede mønter. En af dem er albertsdaleren, der findes med årstal 1781, 84, 86 og 96. Forslag om møntning af denne sort var fremme kort efter Struenses fald og man foreslog, at de i billede og gehalt (lødighed) skulle ligne de hollandske. Forehavenet blev dog ikke til noget før Bancokontoret i 1781 tog sagen op og fik slået 10.000 stk. Alle de senere årgange blev præget i Altona, undtagen 1786-udgaven som sloges i Poppenbüttel for Altona.
Sent på året 1771 fik møntdirektør Knoph ordre til for Asiatisk Kompagni at udmønte piastre efter spansk forbillede. Det blev Bauert, der blev sat til at fremstille stempler, som i første omgang blev kasserede, så han måtte forbedre dem. Ialt blev der på Mønten i København præget 45.443 med årstal 1771 og i Norge 50.000 stk. Disse mønter var beregnet til handelen på østen, dvs. Kina og Trankebar, og disse mønter er på grund af deres finhed sikkert hurtigt smeltet om, i hvert fald eksisterer der i dag kun ganske få stykker på det frie marked. I Trankebar blev spanske og danske piastre brugt til fremstilling af rupier, men indtil i dag har men ikke kunnet påvise, hvilken type det drejer sig om.
Mønten i Altona var på dette tidspunkt hårdt presset - der var fuld gang i specieudmøntningen - men alligevel fik man ordre på at presse 5000 stk. af de såkaldte rejsedalere med årstal 1788 igennem, i anledning af kronprinsens forestående Norgesrejse. Dette med rejsedalere var en gammel tradition, som også var brugt af Fr.4, Chr.6 og Fr.5. Motivet var naturligvls et billede at kongen på forsiden, medens bagsiden viser den norske løve. Stemplerne til denne mønt var skåret af Adzer og der er desuden hen ad vejen præget nogle guldafslag.
Efter min mening er nogle af de smukkeste mønter udmøntet i anledning af kongens fødselsdag d. 29. jan. 1771. Det drejer sig om en kurantdukat, samt halv og hel krone, alle skåret mesterligt af Bauer, der her på ypperlig vis har formået at portrættere kongens forfinede, sarte og drengede ansigt. I første omgang blev præget 120 kurantdukater, samt 1000 stk. halv og helkroner, men på kongens ordre blev der yderligere præget 10 sæt og Mønten fik besked på "At lade pladerne (møntblanketterne) vel skure og stemplerne polere", hvorefter disse sidste skulle afleveres til stempelsamlingen på Rosenborg og behørig opbevares så der senere kunne tages efterpræg.
Det siger sig selv, at der i løbet af en regeringsperiode på hele 41 år, vil blive præget mange typer, men at nævne dem alle her tjener intet formål. Dog må det være på sin plads at nævne nogle nytilkomne typer som f.eks. dukaterne Hede: 1 og 2, som i stil efterligner de hollandske dukater som i præget angav udmøntningsformlen. Disse dukater blev Danmarks sidste speciesdukater. De senere så kendte kurantdukater dukkede allerede op med den føromtalte fødselsdagsdukat, men rigtig gang i udmøntningen af disse kom der nu først fra 1781.
Pudsige er også 32 skilling fra 1775, der nærmest må betragtes som prøvemønter, og præget med samme finhed som 24 skillingene.
Herudover er der præget en lang række mindre mønter, blandt hvilke der er størst mulighed for at støde på de forholdsvis billige 2 skillinge til ca. 30 kr. i kvl. 1 eller de slesvigholstenske 1/24 speciedalere til 50-60 kr. i samme kvalitet.
Som sagt betød kongens lange regeringstid at der er præget mange typer, og gør vi antallet op, og kun i rene hovedtyper, er der 47 stk. ialt, så der skulle være nok at tage fat på.
(Mønt-Avisen 3,1978 side 28)