Særtryk af "Den gamle By"s Årbog 1956, s. 19-43, med 35 møntafbildninger i teksten
af Axel Ernst
Med denne smukke lille afhandling fortsætter Galster udsendelsen af de populært affattede, men af indhold meget betydelige oversigter over danske møntsteder og deres mønter. I modsætning til den sidste af disse, "Ribe Mønt", der udkom i 1947, jfr. N.N.Å. 1948, s. 1 ff., hvor Galster kunne støtte sig til et righoldigt skriftligt kildemateriale, har dette ikke været tilfældet ved udarbejdelsen af redegørelsen for Århusmønterne, idet der ikke om disse udmøntninger kendes sådant materiale, før Reynold Junges udmøntninger i 1535 sætter ind. Fremstillingen har derfor, for så vidt angår de tidligere middelalderlige mønter, måttet bygges på, hvad selve mønterne siger os.
Indledningsvis har Galster givet en kort oversigt over tidligere litteratur om Århusmønterne, og i første række dvæler han naturligvis ved Chr. Jürgensen Thomsens lille artikel fra 1837: "Om Mynt, præget i Aarhuus", som Galster i 150-året for Thomsens fødsel publicerede i Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad for december 1938, s. 237-243, med fyldige supplerende og korrigerende noter, der viste, i hvilken grad vort kendskab til Århusmønterne var øget. Til den i øvrigt anførte litteratur kunne være tilføjet Galsters oversigt over Århusmønterne i Handbuch der Münzkunde, Band I, Lieferung I (1939), pag. 4.
De ældste kendte mønter fra Århus hidrører fra Hardeknud. Udførligt behandles mønten med reversomskriften Ciadwine on Aros (Hauberg type 44), hvor Galster tilslutter sig Thomsens opfattelse, at Ciadwine muligt er fejlskrevet for det almindeligt kendte Eadwine. For varianterne af denne mønttype, hvoraf flere har uforståelige omskrifter, og som hovedsageligt kendes fra P. Haubergs auktionskatalog fra 1929 nr. 593-598, gøres nøje rede. Mere kortfattet behandles de af Hauberg til Århus henførte mønttyper 45-47, hvorved særlig henvises til den Hauberg ukendte mønt i L. E. Bruun's møntsamling nr. 1525, der ved det læselige kongenavn bekræfter Haubergs henførelse af type 47 til denne konge. Omtalt kunne i denne forbindelse være Bruun 1529, der er af en noget afvigende type. Til Magnus den Gode henfører Hauberg to mønttyper af Århusmønter. Mest interessant er mønten af type 33 med Lifsig on Arosei, der for øvrigt også kendes fra Thomsens katalog nr. 9976 og i L. E. Bruun's samling (nr. 1618, fra Bille-Brahes samling).
Fra de følgende godt 100 år er Århusmønter ukendt, men fra "Prinsekrigene"s tid, da Svend Grathe og Knud V stredes om kongemagten, fremkom i de af Galster gentagne gange fyldigt behandlede fund fra Klostermarken ved Ålborg (1696) og Øster Uttrup (1708) en del fint udførte brakteater, der tidligst blev publiceret i trykken ved Otto Sperling den Yngres De Nummorum Bracteatorum et Cavorum ... ad Jacobum a Mellen Epistola, trykt i Lübeck i år 1700, med et forord, der er dateret København den 28. oktober 1699. S. 29-32 omtaler Sperling, dog uden angivelse af findestedet eller tidspunktet for fundet, brakteater fra Århus, Ribe (sic; herfra kendes dog ingen brakteater, og at sådanne har været præget med møntstedangivelsen Ribe, må anses for ganske usandsynligt), Ålborg, Randers, Hjørring og Horsens samt med kongenavnene SVENO REX og SVENO samt CANVT REX, idet han rigtigt bestemte disse brakteaters udmøntningstid, medens andre ville henføre Svends mønter til Svend Tveskæg eller Svend Estridsen. På to kobberstukne tavler er gengivet et udvalg, nemlig 8 af disse brakteater, deriblandt som nr. 3 Århusbrakteaten med AR -VSIA omkring et kronet brystbillede, vendt til højre. Brakteaten med de 4 bogstaver ARAS i vinklerne af et kors (Hauberg: Svend Grathe 7) nævner Sperling derimod ikke. Den blev først bekendt gennem det af Johannes Lauerentzen i 1703 udsendte"Auctarium", der dog angiver 1699 som trykåret, til Holger Iacobæus' Museum Regium fra 1696. I "Auctariet" er ARAS-brakteaten anført som nr. 36. - Af særlig interesse er det, at Galster mener, at den nærbeslægtede AROS-brakteat (Thordeman gruppe Ia i Nordisk Kultur (1936), s. 14, jfr. N.N.U.Mbl. 1938, s. 137, 1939, s. 176 og 1955, s. 129 samt N. L. Rasmusson i "Ångermanland" 1939 S. 40-50 og i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder I (1956), sp. 252) med større sandsynlighed kan henføres til Århus end til et svensk møntsted, Västerås eller Österås (Uppsala).
I de følgende århundreder kan ingen mønt med sikkerhed henføres til Århus. Antageligt kan dog Valdemar Sejrs mønt med A (af Hauberg som type 42 henført til Ribe) henføres til Århus, jfr. N.N.Å. 1948, s. 27 ff., og det samme gælder en del af de såkaldte "Borgerkrigsmønter". Galster afbilder en del af disse, dels med et anker, dels med A. Af sidstnævnte bør dog vel mønten Mansfeld-Bûllner 433 henføres til Ribe, jfr. N.N.Å. 1948, S. 35-36. Jfr. i det hele om de til Århus henførte "borgerkrigsmønter" Gert Hatz: Uber dänische Bürgerkriegsmünzen, Hamburger Beiträge zur Numismatik, Heft 9/10, 1955/56, pag. 171 ff.
I 1535 blev Århus atter møntsted, og om de af den tidligere møntmester (fra 1530 til 1533) i Lüneburg, Reynold Junge i tiden fra begyndelsen af februar til ind i august 1535 foretagne, meget omfattende udmøntninger af ringholdig krigsmønt har vi meget detaillerede oplysninger gennem de af Galster i 1934 udgivne Reynold Junges Møntmesterregnskaber 1534-1540, hvortil slutter sig Galsters behandling af bl.a. to klippingmønter, der må antages udmøntet som Joachimsdalere på Gottorp i 1534, hvorom henvises til N. N. Å. 1948, s. 101 ff.
Man har tidligere antaget, at den af H. H. Schou som 1535 nr. 17 beskrevne 2-mark klipping (Beskrivelsen af 1791 Tab. II. 1) henhørte til Reynold Junges første sort af hans i Århus udmøntede 2-mark klippinge, men den pågældende mønt må, ligesom 2-marken fra 1534 (Schou 1), være slået i Malmø eller København for grev Christopher af Oldenborg i Christiern II.s navn, således som det er påvist af J. Wilcke. s. 37, note 37, nævner Galster, at klippingen Schou 1535 nr. 17 kun er kendt i 2 eksemplarer, nemlig i Den kgl. Møntsamling i København og i min samling, men dette er ikke rigtigt, idet der yderligere kendes 2 eksemplarer, nemlig i L. E. Bruuns møntsamling nr. 4154 og et eksemplar, der tidligere var i Bille-Brahes samling, men bortsolgtes på Bruuns dubletauktion i 1925 som nr. 1588 (afb. tavle 1) til mønthandlerfirmaet Spink i London for 270 kr. + omkostninger. Mit eksemplar købte jeg for mere end 30 år siden hos nu afdøde mønthandler Axel Clausen i København for 300 kr. Ifølge hans oplysninger, som jeg dog ikke har kunnet verificere, skulle eksemplaret, der i hvert fald ikke er identisk med Bruuns dubleteksemplar, hidrøre fra en gammel samling, der havde tilhørt kæmner Levinsen i Sorø. - I samme note er vægten af Den kgl. Møntsamlings eksemplar ved en trykfejl angivet til 4.42 g i stedet for 14.42 g. Vægten af Bruuns, Bille-Brahes og mit eksemplar er henholdsvis 14g., 13.7g. og 13.94g., jfr. Numismatisk Forenings Medlemsblad for maj 1927, s. 202, hvor også findes vægtangivelser for anden klippingmønt fra 1535. - S. 39 anfører Galster, at mit eksemplar af 2-mark klippingen fra Århus 1535 (Junges 3. sort, Schou 48) skulle hidrøre fra H. H. Schous og Broges auktioner, men dette er ikke rigtigt, idet eksemplaret, der vejer 11.56 g, stammer fra L. Chr. Petersens auktioner II (1914), nr. 264 (afb. tavle II) og I (1917), nr. 1517 (tavle XIV). Mønten, der således var en genganger på begge Petersens auktioner, havde han vistnok tilbyttet sig hos L. E. Bruun. Eksemplaret fra Schous og Broges auktioner købtes til Fyens Stiftsmuseum. - Endvidere har direktør J. Chr. Holm meddelt, at han har erhvervet et exemplar af 3. udmøntning af tomarken fra Virgil M. Brands samling, Chicago, identisk med L. E. Bruuns doubletexemplar nr. 1589 og Frederik VIIs exemplar.
Til sjældenhederne hører også Reynold Junges første udmøntning af runde 5-lødige 4-skillinger i Århus (Schou 1535 nr. 65-68), hvoraf kun blev udmøntet for 7000 gylden, medens der af de 4-lødige 4-skillinger (Schou 69-99) blev udmøntet i løbet af få måneder for ikke mindre end 130.000 gylden. Af Junges 3. sort runde 4-skillinger, hvis særlige kendetegn var, at de manglede møntmærket kløverblad, et møntmærke, som Junge for øvrigt allerede havde benyttet som møntmester i Lüneburg, kendes intet eksemplar. I 2. del af Niels Krags Kong Christian den Tredies Historie, Kbhvn. 1778, findes ganske vist i fortegnelsen over de under denne konge prægede mønter (s. 593-607) anført nogle 4-skillinger fra Århus (nr. 17 og 19-20), der i modsætning til andre (nr. 21-23), der angives at have "et Kleverblad", synes at savne møntmærket, men herpå tør man næppe lægge nogen vægt. Mærkeligt er det, at der fra Roskilde, hvortil Junge overflyttede sin møntmestervirksomhed i efteråret 1535, kendes en 4-skilling uden kløverblad (Schou 1535 nr. 146), der er temmelig sjælden.
De sidste Århusmønter, 2-skillingerne Schou 1536 nr. 1-17, må antages slået i slutningen af året 1537. Årstallet 1536 er sikkert sat på disse meget ringe mønter for at tilsløre, at man endnu i 1537, da den dårlige krigsmønt skulle inddrages og nedsættes, af armod måtte slå dårlig mønt. En lille menneskealder senere støder vi på et lignende tilfælde med Frederik II.s runde marker med årstallet 1563, der sloges trods forringet lødighed med samme årstal under krigen mod Sverige.
Galsters afhandling, navnlig den levende skildring af Reynold Junges udmøntninger i Århus, vil sikkert blive læst med stor interesse af "Den gamle By"s Årbogs læsere, men som det formentlig vil fremgå af ovenstående, rummer den meget af speciel interesse for numismatikens dyrkere.
Med forfatterens og "Den gamle By"s tilladelse har J. Chr. Holm befordret en ny uforandret udgave af ovenstående i trykken til glæde for interesserede samlere (pris d. kr. 6,00).
(NNUM 1957 side 191-193)