Danske mønter fra Knud den Store og Hardeknud fra Trzbun-fundet 1824

af Axel Ernst

Blandt forgrundsfigurerne i den polske opstand i 1830 var den store polske historieskriver Joachim Lelewel (1786-1861), der efter opstanden blev undervisningsminister og udarbejdede manifestet til Europas folk. Derefter var han medlem af Nationalregeringen, men emigrerede efter opstandens undertrykkelse i 1831 sammen med en række af Polens store digtere til Frankrig, hvorfra han i 1833 blev udvist. Han bosatte sig derefter i Bruxelles, hvor han indtog en fremskudt plads bl.a. i den numismatiske forskning. Herom vidner bl.a. en række medailler, præget til hans ære (1). Foruden numismatiske emner omfattede hans litterære produktion navnlig arbejder om geografiens historie samt om Polens historie, og en samlet udgave af hans polske værker udkom i 20 bind i årene 1854-1870. Over hans numismatiske arbejder findes en oversigt hos Leitzmann (2). Bedst kendt af hans numismatiske værker er Numismatique du moyen-âge, considerée sous le rapport du type, Paris 1835, 1, XXIII + 229 pp., II, 126 pp., III, 331 pp. Disse mere end 700 tættrykte sider, hvortil slutter sig Atlas composé des tables chronologiques et des planches numismatiques (Paris 1835), bestående af tavlerne I-XXXVIII og plancherne I-XXV samt indeks, vidner om en uhyre belæsthed, men er af meget forskellig værdi, hvilket bl.a. hidrører fra, at det er noget tilfældigt, hvad litteratur han har haft adgang til. For nordisk numismatiks vedkommende nævner han således alene Nils Keders Afhandlinger, Jacobæus' udgave af Museum Regium (1696), Elias Brenner (1731) samt Joachim & Böhmes Groschen-Cabinet. For de kufiske mønters vedkommende har han tillige benyttet værker af O. Tychsen og Adler, og endelig afbilder han (III p. 44) et par guldbrakteater efter Bartholin (3). Derimod har værker som Th. B. Bircherod (1701) og "Beskrivelsen" fra 1791 mærkeligt nok ikke været ham tilgængelige, og naturligvis gælder dette også Ramus' og Devegges værk over danske middelaldermønter. - Det kan derfor ikke undre, at værdien af Lelewels værk er særdeles begrænset for de danske mønters vedkommende. Dog har det en vis interesse på grund af oplysningerne om møntfundet fra Trzbun ved Plock i Polen, der blev fremdraget i 1824 og indeholdt nogle danske mønter, hvis forekomst i fundet ikke hidtil synes omtalt i dansk numismatisk litteratur.

En almindelig oversigt over fundet fra Trzbun (4) har Lelewel givet i 3. bind, pag. 109-116, der dog ikke nævner danske mønter, men forekomsten af angelsaxiske mønter, de seneste af disse fra Hardeknud. Fundet er hyppigere omtalt i numismatisk litteratur, således af B. von Köhne i 1849 i afhandlingen: Ueber die im Russischen Reiche gefundenen abendländischen Münzen des X, XI und XIIten Jahrhunderts (5); B. E. Hildebrand: Anglosachsiska Mynt i Svenska Kongl. Myntkabinettet, Stockholm 1846, pag. LXXVII, hvor danske mønter vel ikke nævnes, men det om de angelsachsiske mønter fra Hardeknud siges, at de fleste af disse var danske; Hermann Dannenberg: Die deutschen Münzen der Sächsischen und Fränkischen Kaiserzeit, Berlin 1876, Pag. 51-52, Fund Nr. 22 (6); Kr. Erslev i 1875 i afhandlingen Roskildes ældste Mønter (7), Eduard Fiala (8), Vera Jammer (9) og P. Hauberg (10), der som eneste danske mønt i fundet nævner den af Erslev omtalte mønt, af Hauberg s. 194 anført som Knud den Store, Roskilde Nr. 30 (Tab. III). Mønten er hos Lelewel beskrevet blandt Knud den Stores angelsaxiske mønter (Tome II pag. 70-71) og afbildet Atlas Pl. XII Nr. 26. - I det polske Fund synes endvidere at være fremkommet en Lunde-mønt fra Hardeknud af Haubergs type 26 som L. E. Bruuns Møntsamling Nr. 1423.

Atlas Pl. XII Nr. 29 (jfr. Tome II p. 74) afbilder en Hardeknudsmønt fra Lund af Haubergs type I (Ormetypen) som Haubergs Auktion 490; Pl. XII Nr. 30 samme type som Haubergs Auktion 493, dog med: efter LNDIE; Pl. XII Nr. 31 og 32 lignende mønter, men med pseudolegender; også disse 4 mønter af Ormetypen er anført under de angelsaxiske mønter. Pl. XII Nr. 33 afbilder en Lunde-mønt fra Hardeknud af Haubergs type 28. Adversomskriften lyder + HARÐECNVTR og reversomskriften + 'A'LFPI N.E ONL

Pl. XII Nr. 34 (jfr. Tome II pag. 77-78) afbilder en Hardeknudmønt fra Hedeby af Haubergs type 50. Pseudolegenderne svarer dog ikke til nogen af de i L. E. Bruuns Møntsamling eller i Haubergs Auktionskatalog anførte. De ovennævnte Pl. XII. 26 og 29-34 afbildede mønter hos Lelewel er alle henført til Knuds og Hardeknuds engelske mønter, og det er vel dem, Hildebrand har sigtet til med bemærkningen om, at de fleste af de til Hardeknud henførte engelske mønter er danske. Når mønterne af Ormetypen er henført til England, er grunden vel den, at bybetegnelsen LVNI eller LVN tidligere har været læst som HVNI eller HVN og opfattet som en angivelse af møntstedet Huntingdon, således endnu hos Köhne, l. c. IV p. 214 nr. 512 på en mønt, der ganske svarer til Haubergs Auktionskatalog Nr. 485, hvilket medførte, at Köhne l. c. pag. 214 nr. 517 henførte en mønt som Haubergs Auktion nr. 490 til London.

Blandt danske mønter fra Trzbun-fundet afbildes hos Lelewel pl. XIII nr. 11 og 12 to Viborgmønter fra Hardeknud (Tome II pag. 97-98), henholdsvis af Haubergs Typer 40 og 41. Begge disse mønter er afbildede i Chr. Jørgensen Thomsens afhandling: Om Mynt, præget i Viborg, der indgik i M. R. Ursin: Stiftsstaden Viborg (1849). Ved begge mønterne, der afbildes s. 271 og 272, henviser Thomsen til Lelewel og oplyser, at de er fundet i Polen. Senere har ægtheden af den førstnævnte mønt været draget i tvivl, og man har anset den for "en Fabelmønt, som ikke eksisterede i virkeligheden". Sophus Bergsøe kunne dog i afhandlingen "Nogle danske Mønter fra Middelalderen i fremmede Samlinger", Aarbøger for nord. Oldk. og Historie 1882, s. 274, meddele, efter at have haft lejlighed til at undersøge mønten i Ermitagen i St. Petersborg, at der ikke var nogen tvivl om møntens eksistens. Til Ermitagen var mønten indgået fra statsråd Reichels samling (11). Senere er et eksemplar af denne sjældne mønt indgået i L. E. Bruuns Møntsamling (nr. 1485). Et tilsvarende eksemplar som Lelewel Tab. XIII. 12 af Haubergs type 41 erhvervedes på Haubergs Møntauktion som nr. 577 af Den kgl. Møntsamling. De øvrige hos Lelewel pl. XIII afbildede mønter hidrører ikke fra møntfundet fra Trzbun og skal derfor ikke omtales her.

Medens Hauberg i sit møntværk alene anfører een dansk mønt fra det polske fund, nemlig Knud den Store, Roskilde, Hauberg type 30, må fundet fra Trzbun antages at have indeholdt yderligere i hvert fald følgende danske mønter: Hardeknud, Lund, nr. 1 (4 forskellige), 26, 28, Viborg 40-41, Hedeby 50. Blandt Knuds engelske mønter skal blot nævnes den tidligere til Danmark henførte mønt (Thomsen 9828, Hildebrand Type A nr. 2049 ), hvorom henvises til Hauberg, l. c. s. 116 og L. E. Bruuns Møntsamling s. 19 (ad nr. 482 ff). Hos Lelewel er mønten afbildet på titelbladet til Tome II.

De i fundet værende tyske og angelsaxiske mønter, der udgjorde hovedmassen af dets ca. 2000 mønter, viser, at mønterne må være nedlagt ca. 1040-1042 eller meget kort herefter. Kun en del af mønterne synes nøje undersøgt og bevarede. Det er derfor muligt, om end næppe sandsynligt, at fundet kan have indeholdt endnu flere danske mønter end de ovenfor påviste. Da kendskabet til forekomsten af andre danske mønter fra datiden uden for de nordiske lande samt Nordtyskland er ret ringe, har jeg ment, at denne meddelelse kan være af en vis interesse, samtidig med at jeg i 100-året for Lelewels død har fremdraget mindet om denne store patriot og møntforsker.

(NNUM 8, 1961 side 173-177)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt