Under 2. Verdenskrig stod Færøerne og manglede skillemønt. Man kunne ikke få forsyninger fra København som man plejede. Derfor blev mønter magen til de hidtidige danske fremstillet i London og sat i omløb. Mønterne er dog uden møntmesterinitialer, medaliør og møntmærke (hjerte).
Samtidig manglede det besatte Danmark - eller måske snarere besættelsesmagten - de gode metaller de hidtidige småpenge var fremstillet af, og gik derfor over til de billige metaller aluminium og zink. Aluminium blev dog hurtigt en mangelvare (til flyvemaskiner), hvorfor 2- og 5-ørerne allerede i 1942, blev fremstillet i samme design, men i zink.
10- og 25-ørerne beholdt det sædvanlige design og 1941-10-øren nåede man endog at fremstille i det sædvanlige kobbernikkel. Da den danske befolkning ikke ønskede at hjælpe den tyske værnemagt med med at dække sit behov for de gode metaller, blev det god tone at deltage i inddragelsen ved at beholde mønterne i skrivebordsskuffen. Specielt 1-, 2- og 5-ørerne er derfor meget almindelige, da mange aldrig kom med i cirkulationen igen efter krigen.
Som noget helt specielt for Færøerne, blev 1/2-kronen aldrig erklæret ugyldig. Den blev ellers inddraget i 1942, og ugyldiggjort på kun to måneder.
Private mønter på Færørne
Yderligere om danske møntforhold under 2. Verdenskrig.
Litteratur: