Om fundet skriver Erwin Nöbbe (se litteraturlisten) bl.a.:
Under [Anlægsarbejder i Flensborg] stødte man den 25. August 1892 paa en sammenrustet Klump af Sølv- og stærkt kobberholdige Penninge, som, efter hvad »Flensburger Nachrichten« skriver den 26. August 1892, omtrent har vejet 20 Pd. Rester af Lærredsvæv giver Sandsynlighed for, at Skatten er blevet nedlagt i en Lærredspose. Med Hensyntagen til Vægten af Sand- og Rustmængden i Pengeklumpen har man Lov til at vurdere Antallet af Mønterne i Fundet til 8—10000 Stykker.
Fundet blev adsplittet straks efter det var blevet fremdraget. (...)
Dermed var det kun ca. en tiendedel af fundets mønter, som blev bevaret i museumsregi. Om indholdet af møntskatten kan oplyses, at det drejer sig om danske borgerkrigsmønter, først og fremmest fra Abel, samt udenlandske mønter, især engelske og skotske. For en liste henvises til Nöbbes artikel i litteraturlisten nedenfor.
Hvad Abels mønter angår, er det interessant, at Nöbbe kan opstille en mere detailleret oversigt over MB 50-55 end den, der var publiceret i Mansfeld-Bûllners værk.
Litteratur: