Det spændte forhold, som i et par års tid havde rådet mellem Damnark og Sverige, fik udløsning ved den svenske flådes overfald på en dansk eskadre under Bornholm den 1. juni 1563. Først den 21. juli udstedte Frederik II sin krigserklæring mod Erik XIV. Møntmester Poul Fechtel i København blev strax sat i fuld sving med at udmønte sølv til de lejede tyske knægtes sold. Tiden tillod ikke at slå den sædvanlige runde mønt; det blev klippinge. Også det guld, som kongen fra skatter, told og oppebørsler havde samlet på drejerkammeret på Københavns slot, eller som han nu fik til låns, måtte tages i brug, skønt guldmønt ellers ikke var almindelig gængs betalingsmiddel. Guldsmeden Johan fra Vilna (i Lithauen), hvis navn ofte forekommer fordrejet til Hans de Wilde, Weilers, Wifflers m.m., havde den 3. august 1562 fået bestalling som kongelig majestæts guldsmed med årlig løn af 100 daler (1). Efter krigsudbruddet fik han på drejerkammeret af kongen selv i overværelse af statholderen på Københavns slot, herr Mogens Gyldenstjerne, kansleren Johan Friis og rentemesteren Jochum Beck udleveret 233 mark ungersk guld, 67 1/2 mark kroneguld og 30 mark 11 lod rhinsk guld til ommøntning (2). Ifølge kongens brev af 12. august måtte guldsmeden beholde guldet i sit hus, hvor fare for tyveri kunne forebygges ved at holde god vagt. Da rentemesteren senere spørger om præget på kroneguld og rhinsk guld til forskel på det allerede udmøntede ungerske guld, svarer kongen i sit brev af 28. september fra Halmstad, at det overlader han til rådet i København, dog at der på den ene side skal stå et kronet F (3).
Den 17. oktober modtog så Jochum Beck udmøntningen af de 67 1/2 mark kroneguld, beregnet 72 stk. på en mark: 4860 kroneklippinge (4). Udmøntningsformlen skulle herefter være
| Råvægt | Finhed | Finvægt | ||
| stk på cølnsk mark |
gram | karat | tusinddele | gram |
| 72 | 3,348 | 22 | 916 2/3 | 3,06 |
Her har vi tilfældigvis en samtidig prøve overleveret (5). - På Det kongelige Bibliothek opbevares i Ny kongelig Samling 1881 folio et omamenteret træbind med afrevne spænder, hvorpå er trykt Muncz-Ordnung 1565. Det bærer tillige Luxdorphs kendte superexlibris. Det indeholder:
Bogen har tilhørt en møntmester hos biskoppen af Würzburg, der har gjort en mængde tilføjelser, sidste optegnelse dateret 1590. 16. juli.
På en af de upaginerede sider findes et spejlvendt aftryk af kronen med følgende tilskrift:
Adi denn 13 October Anno 64 probirt,
Die denniche Klippen 30 st. nach der Nurn-
berger Marck aufgezogen, wegen 6 lot 2 q.
1 d, halten 20 Karat 8 gren, haltenn
2 Karat 2 gren weys.
Nyrnberg-marken var lidt vægtigere end den cølnske mark: 238,569 g, og de nævnte 6 9/16 lod skulle svare til 97,850 g. Udmøntningsformlen skulle derefter være
| Råvægt | Finhed | Finvægt | |
| gram | karat | tusinddele | gram |
| 3,262 | 20 2/3 | 861,11 | 2,815 guld |
| 2 1/6 | 90,27 | 0,294 sølv | |
Vægten er der altså ikke noget at sige på, men overraskende er det, at finheden er for ringe. Om det har været kroneguldet fra drejerkammeret, der har været forfalsket, eller om det er guldsmeden, der har spædt det op med sølv, lader sig ikke opklare.
Kun et eneste exemplar af denne udmøntning er overleveret til vore dage. Det dukkede op i den kendte bitterfabrikant H. V. Mansfeld-Bûllers samling, hvor han så har bjerget det. Efter hans død (1900) blev hans danske mønter købt af geheimeetatsråd I. Glückstad. På auktionen over sønnen, etatsråd Emil Glückstads efterladte samling 1924 blev mønten (nr. 1129) tilstået mønthandler J. Schulman, Amsterdam for 510 kr. Den ejedes derefter af Virgil Brandt i Chicago, hvis arvinger solgte den til kong Faruk. På auktionen i Kairo 1955 over kongens samling blev mønten i nr. 482 sammen med tre andre danske guldmønter købt for 185 ægyptiske pund af Bankhaus Wilh. Ahlmann, Kiel. Direktør Ahlmann har velvilligt stillet fotografier af mønten til rådighed for ovenstående gengivelse og oplyst, at vægten er nøjagtig 3,37 g.
(NNUM 1956 side 1-3)