I Rigsarchivet opbevares en Pakke Møntregnskaber fra de - ogsaa hvad Møntvæsenet angaar - saare bevægede Aar paa overgangen fra Middelalder til nyere Tid (1).
Disse Regnskaber er benyttet af Bolle Villum Luxdorph i hans i det Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter VIII trykte "Anmærkninger over adskillige Mynte Anordninger under de høysalige Kongers Christian den II., Friderich den I. og Christian den III. Regieringer". Luxdorph har Tavle III givet en god Oversigt over Mønterne, deres Lødighed, Vægt og Værdi i dansk Courant; men han har misforstaaet Regnskaberne, naar han opfører Golt Gülden paa 23 Karat, myntet 1539 i København eller Joachims Dalere, prægede allerede 1534 paa Gottorp. Han antager ogsaa med Urette, at de Klippinge, som fra 1536 modtoges til Ommøntning, var Christiern IIs. Iøvrigt synes Møntregnskaberne 1534-40 ikke at være benyttede i Litteraturen, derimod har f. Eks. O. P. Kølle i "Beskrivelsen over danske Mynter og Medailler i den kongelige Samling" 1791 S. LII og LVI, Paludan, Müller i "Grevens Feide" I S. 402 ff. og William Scharling i "Pengenes synkende Værdi" S. 20 ff. bygget paa Luxdorphs Afhandling. Og dog indeholder navnlig Regnskabet, nævnt i Anm, I Nr. 7, med sit Hundredtal af Navne paa Krigsmænd og andre, der modtog nyslaaet Mønt, et vigtigt Supplement til de af Joh. Grundtvig i Danske Magasin 4. Række 3. Bind meddelte Bidrag til Oplysning af Grevefejdens Tid.
Naar disse Møntregnskaber er blevet bevaret gennem fire Aarhundreder, skyldes det vel især den Omstændighed, at deres Ophavsmand blev anklaget for Underslæb og maatte vedgaa, at han havde beriget sig mere end tilbørligt under Varetagelsen af sit Embede. For en borgerlig Mand var der i det femtende og sekstende Aarhundredes Danmark næppe mange Veje at vinde frem til iøjnefaldende Pengevælde; Bestillingen som Møntmester synes at have været en farbar Genvej. Der kan i disse to Aarhundreder nævnes en Række finansstærke Møntmestre, som maaske netop samlede deres Formuer af Slaggerne fra Møntsmedjen: Gerrit Comhaer under Erik af Pornmern, Hans Myndel under Christopher af Bayern, Henrik Dringenberg under Christiern I., Jørgen Kok under Christiern II. og Frederik I. og Poul Fechtel under Christian III. Blandt disse Mænd skulde man have talt Reynold Junge, hvis ikke Skæbnen havde indhentet ham. Der vides intet om, hvorfra han stammede, maaske var han en Hjemmeføding fra Husum, maaske hørte han til det internationale Korps af faglærte Folk, der fulgte et Kald, hvor om Lande Lykken bedst vilde. Det kan heller ikke bestemt erkendes, naar han kom i Hertug Christierns Tjeneste. Landmarskalk Melchior Rantzow har rimeligvis haft med hans Ansættelse at gøre, i al Fald henviste Møntmesteren siden til en med Herr Melchior paa Gottorp truffet Overenskomst. Endnu i 1513 var Frederik I's gamle Møntmester Jiirgen Drewes i Husum i Virksomhed. Hvis det er Reynold Junge, der nævnes (2) som Møntmesteren i Husum i den sidste Uge af April 1534, og Titulatur og Datering er rigtig, har han altsaa været i Hertugens Tjeneste mindst en Maanedstid, før Grevefejden brød ud. Den 23. Maj forekommer Reynold Junges Navn for første Gang (3), og han betegnes da som Møntmester i Husum. Regnskaberne nævner imidlertid intet om Møntprægning her, men derimod paa Gottorp. Forholdet mellem Virksomheden paa disse to Steder er ikke helt klart. Hertug Frederik havde vistnok kort før 1514 oprettet Mønten i Husum, hvor den gamle, smukke Bygning den Dag i Dag ligger som Bryggergaard paa Byens Torv. 1522 blev der bygget Mønt paa Gottorp (i en Bastion, nordøst for Slottet) (4), hvor Møntvirksomheden kunde drives under mere betryggende Forhold i urolige Tider. Bygmester Martin Bussart købte 1529 eller kort efter Møntergaarden i Husum, og man maa formode, at Møntvirksomheden nu har været indskrænket til Forarbejder som Omsmeltning og Finering af Sølv. De første og store Leveringer af saaledes lutret Sølv kom fra Thomas Guldsmed i Husum, en Mand, der jævnlig arbejdede for Frederik I og Christian III (5). - Frederik I havde efterladt sig en betydelig Skat i Guldkæder, Klenodier, Guld, Sølv og rede Penge, hvoraf der straks efter Fredsbruddet leveredes store Partier til Omsmeltning og ogsaa "den gamle Dronning" ofrede af sine Guldsmykker (6). Desuden modtog Møntmesteren "hvidt" Sølv gennem Melchior Rantzow, Flensborg By, Rentemester Jeronimus Kuene, Jesper Rantzow og Enkedronningen, saaledes at han alt i alt havde henved 32 kg Guld og henved 575 kg Sølv, som han skulde formønte til de holstenske Dobbeltskillinger, som var Hertugdømmernes Hovedmønt. Den første Udlevering af nyslaaet Mønt er dateret 4. Juni 1534, de to næste Udleveringer af 10. og 14. Juni gik til Hertugen i Lejren ved Panstorp ved Lybæk. Og snart gik den "nye slesvigske Mønt" direkte fra Møntsmedjen ud til de mange forskellige Hænder, som utaalmodigt var udstrakte efter Løn og Sold. Som det jævnlig sker i Krigstider, maatte man snart for at kunne dække Efterspørgslen undlade at gøre Mønterne runde og endda nøjes med at sætte et primitivt Præg paa den ene Side. Disse Klippinge var bestemt for Felttoget i Danmark og skulde gaa for 2 Mark i dansk Mønt.
Den 18. December 1534 tog Johan Rantzows Landsknægte Aalborg med Storm. Med den nøje Forbindelse, der var mellem Møntsmedjen og den øverste Hærledelse, fik Møntmesteren Ordre til at forlægge Virksomheden til Aarhus. Guldsmedene i denne By fik Sølvtøjet, der var taget som Bytte i Aalborg, til omsmeltning og Finering til Brug for den kommende Udmøntning. I Aarhus havde der i flere Aarhundreder ikke været Møntsmedje; men nu blev der af Mester Reynold bygget om paa et dertil egnet Hus; der opførtes tre grundmurede Skorstene: i Køkken, i Smeltekammer og i Glødesse, der blev sat Plankeværk op om Møntergaarden og anskaffet Materialer, bl. a. Tømmer fra Norge, som dog ikke kom til Anvendelse, før Møntvirksomheden atter blev forlagt. Indretningen af Møntværkstedet i Aarhus kostede efter Regnskaberne 443 Gylden i dansk Mønt. Den 4. December, da der indkom et større Parti tysk Mønt, som skulde ommøntes til danske femlødige Firskillinger, er den sidste Datering i Gottorp-Regnskabet for 1534. Og snart efter drog Mesteren med sine Svende og Folk fra Gottorp til Aarhus og udgav paa Rejsen og siden, medens de arbejdede i Aarhus, "for Kost og Øl og Tæring" ikke mindre end 5000 Mark dansk, er 2000 Gylden. Allerede den 4. Januar 1535 udleveres det første Parti Mønt fra Værkstedet i Aarhus, sikkert slaget af det Maanedsdagen forud modtagne. Den 4. Februar indkommer de første Leveringer af "hvidt" Sølv, heri bl. a. Byttet fra Aalborg og Penge, laante af Frans Trebbow i Sverige.
I Tiden fra Nytaar og til 1. August er omtrent 2 Tons hvidt Sølv og betydelige Mængder af tysk og ældre dansk Mønt indleveret til Omsmeltning og Udmøntning af Firskillinger og Klippinge. Af disse udsendtes 2 Mark, 1 Mark 8 Skilling og 4 Skilling.
I de syv Maaneder blev Mønten forringet baade i Skrot og Korn (dvs: Vægt og Lødighed) ikke mindre end tre Gange. Gottorperklippingene fra 1534 holdt 10 Lod, men Aarhusklippingene holdt først 8, siden 7 Lod, og Firskillingerne kun 5, siden 4 og sluttelig 3 1/2 Lod.
Det af Kongen underskrevne Blad Anm. 1 Nr. 6 giver Kendetegnene paa den forskelligt forringede Mønt, Oplysninger, som sikkert ikke var tilgængelige for Landsknægt, Borger og Bonde. Men ikke nok med det: i Slutningen af sit Regnskab over Klippingeudmøntningen opgjorde Møntmesteren frejdigt, at han havde indtjent til Kongens Bedste ikke mindre end 32,023 Gylden 18 Skilling dansk i Skrodingen, altsaa ved at gøre Mønten lettere. Den hertil knyttede Antegnelse (§ 21) bemærkede, at "kgl. Majestæt havde dog ikke befalet ham at mønte eller skrode anderledes end han skulde bruge til Regnskab", hvortil Møntmesteren svarede, at det var sket i Henhold til en i Kolding af Johan Rantzow modtaget Befaling. Men Menigmands Instinkt lod sig ikke helt føre bag Lyset, man havde jo ogsaa de sørgelige Erfaringer fra Christiern II's Klippinge i frisk Minde, og der toges snart betydelig højere Priser for Varer, naar Betalingen skete i den forringede Mønt. Der maatte udsendes Kongebreve (saaledes til Købstæderne i Jylland og Sjælland, til Falster og til Landsting i Skaane) med strenge Paalæg om at tage Kongens Klippinge, eftersom de er "slaget og møntet": Det var halsløs Gerning at "straffe" (dvs: dadle) kgl. Majestæts Mønt (7). Men ilde tilfreds var Kongen, naar den paalagte Sølvskat erlagdes i samme Mønt (8).
Efter at Kongen sidst i Juli havde lagt sig for København, gav han gennem Biskop Ove Bilde sin Møntmester Ordre til ufortøvet at komme over til ham med alt Møntsølv og Redskaber. Reynold Junge anbefalede altsaa Møntgaarden i Aarhus og de der efterladte Materialer i Borgmesterens Varetægt og rejste; Svendene fulgte bagefter (9). Det blev dog ikke (som for 12 Aar siden) i Lejren paa Serritslev Mark, at den nye Møntsmedje blev indrettet; men det var det gamle Møntsted Roskilde, der nu for sidste Gang gav Hus og Hjem til Møntsmedjen og dens Mænd. Virksomheden her antog større Former end i Aarhus. Der byggedes fem store Skorstene med en Bekostning af 527 1/2 Mark dansk (d. e. 211 Gylden). Hertil kom Værkstedsbygninger og Herberger til Møntens Folk. Abbederne i Sorø, Esrom, Ebelholt og Ringsted, Prioren paa Antvorskov og Fogden paa Abramstrup fik Kongebrev om straks at lade brænde hver 20 Mile Kul og skikke til Møntmesteren i Roskilde (10). Fire Grovsmedesvende blev forskrevet. fra Næstved og to Møntersvende, der sad i Fangehullet paa Nykøbing Slot, slap løs af Bolt og Jern for at arbejde paa Kongens Mønt (11). Guldsmedesvendene i Roskilde fik Tilhold om at blive i Byen (11). Der gik Bud til Køln, Sankt Annaberg og Joachimsdal efter Møntersvende og hvad andet, Mønten havde Behov. Der kom derefter 20 Svende fra Tyskland og 6 fra Prøjsen, hvorefter der en Tid lang var 40 Møntersvende i Arbejde. Gentagne Gange ansporedes de ved Gaver - snart et Par Hoser til 6 Mark, snart en Gylden eller to i Mønt - paa det "at de skulde arbejde desto flittigere, saa at hans Naades Krigsfolk kunde blive befordrede i Betalingen". Der var endvidere kgl. Majestæts Kleinsmed Mester Adam, hvem Borgmester og Raad skulde skaffe Herberg og Underholdning i Roskilde," og som siden døde uden at have gjort det Arbejde, som Møntmesteren havde givet ham 83 Gylden i Forskud paa. Der var tre Stempelskærere: Matthijs Guldsmed fra Husum, som ialt fik l00 Gylden Mønt i Løn, en Svend Nijckels fra Prøjsen, som fik 60 Gylden Mønt, og en Svend Bartelt fra Lybæk, som fik 200 Gylden Mønt. - Regnskabet for Virksomheden i Aarhus og Roskilde er ført under et; der modtoges tilsammen henved 7 Tons Sølv til Møntning.
Med Flytningen til Roskilde ophører Udmøntningen af Klippinge, og fra April 1536 begynder man at afvikle denne Nødmønt, maaske ogsaa fordi den efterhaanden var bleven bedre end den runde Mønt (4 Skilling, 1 Mark og 2 Mark), der nu sloges.
Fra 28. April 1536 til 19. April 1537 indleveredes i Roskilde og København 113,276 Mark dansk Klippingmønt til Ommøntning. Der aabnedes herved Mulighed for en glimrende Forretning for Møntmesteren ved Indveksling af denne Mønt: for de store Klippinge betaltes Marken med 15 Skilling, for de smaa 4 Skilling med 3 1/2 Skilling.
Ogsaa Indvekslingen af Grevens og Hertug Albrekts Mønt er gaaet for sig som Møntmesterens private Forretning; - der nævnes i Regnskaberne kun to mindre Poster (50 og 70 Mark) af Grevens Mønt som modtaget paa Mønten. Denne Vekselforretning havde Reynold Junge øjensynlig organiseret saare snildt; rundt om i Byerne havde han navngivne Borgere, som arbejdede i hans Forretning.
Efter Københavns Overgivelse den 29. Juli 1536 er Møntsmedjen her tillige taget i Brug. Den af Kong Hans anlagte Mønt, som nævnes 1490, var indrettet i Vingaarden eller Hr. Benedikt v. Ahlefeldts Gaard nær ved Befæstningens nordøstligste Taarn, Kringelen med Udsigt over Stranden. Kælderen forefindes endnu i Vingaardsstræde 6 (Magasin du Nord). Men Udmøntningen gik i Staa under Frederik I, og Møntergaarden blev 1529 skænket til Johan Rantzow (13).
Den Mønt, som Grev Christopher og Hertug Albrekt lod slaa i København, er sandsynligvis blevet til paa Slottet, hvor Reynold Junge har kunnet overtage Værkstedet i brugbar Stand, eftersom hans Regnskaber ikke har optegnet nogen Udgift paa Indretningen af Møntsmedjen. Den første Udbetaling af Mønt i Hovedstaden er dateret 3. September 1536; men det betyder i og for sig ikke, at de udbetalte 11250 Gylden i Tomarker, Marker og Firskillinger er udmøntede her. Først efterhaanden er Møntvirksomheden forlagt fra Roskilde til København, og netop mod Slutningen af Aaret udmøntedes i Roskilde rhinske Gylden af et Parti Guld (48 Mark eller godt 11 kg) modtaget den 30. November paa Københavns Slot.
Om ikke før, saa efter Kroningen den 12. August 1537 har Christian III kunnet lægge sig sin Trosfælle, Philip af Hessens Tankesprog: "Einen Fürsten erkennt man an Haltung geschehener Zusage, reiner Strasse und guter Münze" paa Sinde. Den 21. Oktober reducerede Kongen for den store Dyrtids Skyld, den slette Mønt havde foraarsaget i Riget, al den Mønt, han havde ladet slaa, til det halve af, hvad den var slaaet til, saa at hans 2 Markstykker skulde gælde 1 Mark, Markstykkerne 8 Skilling, Firskillingstykkerne 2 Skilling, Toskillingerne 1 Skilling og Skillingerne en Søsling, og lovede med det første at lade slaa Hvider og Smaapenge, paa det at alt maatte komme i den gamle Skik med Salg og Køb, og skulde 1 rhinsk Gylden eller Jacobsdaler gælde 3 Mark danske, under Forbrydelse af 40 Mark og det Gods, der handles om. Men denne Forordning blev foreløbig kun paa Papiret, man har indset de store Vanskeligheder ved at gennemføre den allerede nu, og først 1540 tager man Skridtet fuldt ud. Den daarlige Samvittighed gav sig Udslag i, at den ringholdige Mønt, der stadig prægedes, var antedateret med Aarstallene 1535 og 1536. Møntforringelsen gjaldt kun den danske Mønt; hvad den tyske Mønt for Hertugdørnmerne angik, overholdtes Privilegierne, hvorefter Mønten skulde være lige god med den lybske. De holstenske Toskillinger fra 1534 var prægede paa Gottorp, men de senere prægedes i Roskilde og København. De rhinske Gylden sloges som nævnt i Roskilde, og mod Slutningen af Aaret 1537 lod Christian III ogsaa præge Joachimsdalere, den Mønt, hvis Sølvindhold og Værdi svarede til Guldmønten, den rhinske Gylden. Regningsmønten var nu en Haandgribelighed, endda i begge sine Former. Det var ikke uden Vanskeligheder for Jesper Brockman, Kongens Sekretær, at skaffe det fornødne Sølv frem, og Møntmesteren havde ogsaa sit Besvær med at faa Sølvet smidigt nok (14). Stemplerne til Joachimsdalerne blev skaaret i København og i Lybæk, og det smukke Arbejde staar ikke tilbage for de samtidige lybske "Brømsedalere". Der arbejdedes i 20 Uger med 12 Svende paa disse Joachimsdalere (og paa holstenske Dobbeltskillinger), og de fortærede i Kost og Øl for 1325 Mark danske (= 530 Gylden Mønt) foruden deres Løn 5 Gylden af hver 100 vejne Mark eller ialt 606 1/4 Gylden. Resultatet: 17570 Joachimsdalere afleveredes den 12. Januar 1538 til Jesper Brockman, som straks sendte sin Tjener Tønnes Matsøn og Møntmesterens Svend Johan af Sted med et større Beløb til sin utaalmodigt ventende Konge.
Joachimsdaleren 1537 blev allerede 1539 prøvet i Møntværk, stedet i München og befundet at være 14 1/2 lødig, saaledes som den jo skulde være efter Reynold Junges Regnskab, og bedre end alle andre "Gyldengroschen" med Undtagelse af de oprindelige fra Joachimsthal. Ligeledes er den rhinske Gylden prøvet og værdsat i en Valvation, trykt i Gent 1545(?), den var derefter af samme Værdi som en hamborgsk Gylden. Disse to Mønter var altsaa vel ansete i Samtiden;. desværre var de udmøntede mere Kongen til Ære end Menigmand til Gavn.
Tillige blev Udmøntningen genoptaget andre Steder i Riget. 1537 afgav Reynold Junge Mandskab, nemlig en Møntforstander og 3 Svende, til Arbejde med Møntprægning i Norge. Hver Svend fik 4 Gylden om Maaneden, hvad enten der arbejdedes eller ej, og Møntforstanderen fik det dobbelte. De var borte i 20 Uger, hvoraf de kun arbejdede i 4 Uger. Endvidere forsynede Reynold Junge dem med 300 Mark dansk, (= 120 Gylden) i Rejsepenge samt med Proviant og Materialer til Møntning, hvoraf han dog fik en hel Del uanvendt tilbage, saaledes at hans samlede Udgift til den norske Mønt var 735 1/2 Mark dansk (= 294 1/5 Gylden). Iøvrigt har Reynold Junge ikke haft mere med Udmøntningen i Norge at gøre. Der kendes nu Skillinger fra Bergen 1537; da Folkene tillige har foretaget Rejsen fra Bergen til Trondhjem, har en Udmøntning her maaske været paatænkt, men atter opgivet, hvad der forklarer, at Reynold Junge fik en Del Proviant og Materialer uanvendt tilbage.
Paa lignende Maade blev Frederik I's gamle Møntsmedje i Ribe taget i Brug igen. Under Aaret 1538 har Reynold Junge ført til Udgift 275 Mark dansk (= 109 1/2 Gylden 4 Skilling) for Hofklædninger til 10 Svende og en Smedemester, som efter Kongens Befaling er sendt til Ribe; Svendeklædningen kostede 25 Mark, Mesters det dobbelte. Den ikke navngivne Mester har derefter paa eget Ansvar ledet Møntprægningen i Ribe, indtil Rentemestrene Klaus Sehested og Jørgen Persen ud paa Aaret (efter Mortensdag ?) fik Kongens Ordre "at de straks annamme alle Stempler fra Møntemesteren udi Ribe og besegle og holde hos dem og forbyde ham, noget efter denne Dag at mønte enten smaa Mønte eller store" (15). Aarstallene paa Ribemønterne, der kendes 4 Skilling 1535 og 2 og 1 Skilling 1536, maa følgelig være antedaterede.
I Aarhus havde Reynold Junge efterladt en nyindrettet Mønt med adskillige ubenyttede Materialer. Den blev ogsaa taget i Brug, uden at dette har sat sig Spor i Regnskaberne. Der kendes nu 2 Skilling fra Aarhus med Aarstal 1536, som utvivlsomt er prægede af Møntmester Hans v. d. Viidhe, som den 2. September 1538 blev optaget som Borger der i Byen (16). Rimeligvis er disse Mønter antedaterede.
Med Mønten i Visby, der forestodes af en Mester Jacob, og hvor der prægedes ringholdige Skillinger 1535-37 (17), har Reynold Junge øjensynlig ingen Forbindelse haft. Og endnu mindre har han haft nogen Indflydelse paa de Udmøntninger af danske Mark, 8 og 4 Skilling, som Gustav Vasa i al Hemmelighed satte i Gang i Stockholrn i Begyndelsen af 1536 for at kunne lønne Landsknægtene i Skaane med "dansk" Mønt (18).
Regnskabet for Udmøntningerne i 1539-40 er ikke saa vidtløftigt som det foregaaende. Der er indleveret til Mønten ialt 4355 Mark 15 Lod 1 1/2 Ort Sølv, hvoraf omtrent Halvdelen fremkom ved omsmeltning af 93482 Mark dansk i "dobbelte og enfoldige Mark Stk." og 86471 1/2 Mark dansk i Klippinge. Der blev heraf præget holstenske Toskillinger og danske Fire- og Toskillinger. Til de jo faste Svende og 2 Drenge hentedes fra Tyskland 16 Svende, der dog maatte gaa paa Kost fra 19. Juni til 6. November 1539. før de kunde gaa i Gang med Arbejdet, der afsluttedes paa 10 Uger. De fik hver i Løn 1 Gylden i Ugen.
Regnskabet for 1540 er endnu mere kortfattet. 12. Juli modtoges godt 500 Mark i Barrer af næsten fint Sølv og den 25. September modtoges 1847 1/2 Mark danske 7-lødige Klippinge og 106 Mark i "boesze" Klippinge. Det formøntedes til Toskillinger. Der arbejdedes i 10 Uger med 12 faste og 10 extra tilkaldte Svende. Den sidste Sum af nyslaaede Toskillinger afleveredes til Rentemester Joachim Beck den 9. November 1540. - Dermed var Tiden inde, hvor Møntmesterens Gerninger skulde vejes paa Retfærdighedens Guldvægt.
I den sidste Prior i St. Knuds Kloster, Christen Povelsøns Brevbog (19) findes en Udtalelse om Reynold Junge. Kongen havde paalagt Prioren at indsende 4000 Lod Sølv til Mønten, og Prioren maatte (med Kongens Tilladelse) lade det forgyldte Metal tage af et Skrin i Kirken for at kunne efterkomme dette Krav. To Guldsmede i Odense proberede det forgyldte Metal og befandt det at være af godt Sølv. Men Møntmesteren erklærede, at det var idel forgyldt Kobber, og Christen Povelsøn maatte til Aabod betale 500 Lod Sølv, skønt han hævdede, at det kun var et Billede af Vægt 30 Lod, der var af Kobber. Chr. Povelsøn skrev i sin "Journal", at Reynold Junge stjal disse 500 Lod fra Kongen "och bleff sziiden szatt y tornn och fengszell for stortt tyuffueri bode for then szagh och andre szom hand giorde ko. mat." - Reynold Junge har i sine Regnskaber under 1. August 1536 rigtigt opført, at han af Prioren i St. Knuds Kloster i Odense har modtaget 250 Mark Sølv (= 4000 Lod), "af dette Sølv har 82 Mark været forgyldt Sølv og har været Billeder", føjer han til. - Antegnelserne (§ 6) gør opmærksom paa, at naar det har været Billeder, kan Lødigheden vel ikke være mindre end 15 Lod (20), og i Regnskabet er det bogført som 13 1/2-lødigt Sølv. Hertil svarer Møntmesteren, at det af Prioren leverede Sølv ikke var godt, og at Prioren har lagt saa meget til, at det blev lige med det andet Sølv, og de 72 Mark forgyldte Billeder var kun 7 1/2-lødige. - Dette Svar er øjensynligt bleven taget for godt; det har i al Fald ikke ladet sig modbevise.