Note fra Dansk Mønt: Nedenfor gengives Galsters klassiske artikel om Møntfundet fra Grenaa og de jyske Penninge fra Tiden 1146-1234 fra Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1931. Da artiklen kan forekomme lidt vanskeligt overskuelig, har vi udarbejdet nedenstående indholdsfortegnelse. Sidehenvisningerne refererer til henholdsvis den oprindelige udgave af ANOH og særtrykket af artiklen.
Hvorefter vi giver ordet til Georg Galster:
Vort Land besidder fra Middelalderen fyldige Rækker af danske Mønter, der er værdifulde historiske Mindesmærker og Førstehaandskilder til Belysning af forskellige Sider af vort Lands politiske, økonomiske og kulturelle Historie i Middelalderen. For over hundrede Aar siden lagde derfor den daværende Direktør for den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Professor Chr. Ramus, Planen til et Corpus over Danmarks middelalderlige Mønter. Ved hans Død 1832 forelaa trykt 47 kobberstukne Tavler af Mønterne til og med Interregnet 1448 - men af Teksten var kun omtrent Halvdelen trykt: 136 Foliosider, omhandlende Mønterne til omtrent 1250, til og med Erik Plovpenning. Arbejdet var nemlig gaaet i Staa. Store Møntfund fremkom i 1820'erne og viste, at Materialet var mangelfuldt, og at den af Ramus og hans Medarbejder, Bibliothekaren ved det Classenske Bibliothek, Ole Devegge, opstillede Ordning af Mønterne under Konger og Møntsteder maatte være urigtig paa afgørende Punkter. Chr. Jürgensen Thomsen, der efter Ramus' Død tiltraadte som Inspektør i Møntkabinettet sammen med Devegge, medens den klassiske Arkæolog P. O. Brøndsted blev Direktør, standsede derfor Trykningen af det stort anlagte og smukt udstyrede Møntværk. Thomsens Valgsprog var jo ikke for intet "Først Sagerne, siden Skrifterne".
Henimod 19. Aarhundredes Slutning tog Inspektør P. Hauberg Emnet op til Behandling; men i Stedet for det udtømmende Møntværk over Danmarks middelalderlige Mønter gav han i flere grundlæggende Afhandlinger en Oversigt over Materialet og en Ordning af Typerne med Forbigaaelse af Varianter (1). Han kunde her hovedsagelig bygge paa 100 Aars optegnelser i Møntsamlingens Fundprotokol, der var ført af Ramus, Thomsen og Herbst. Men medens der for Tiden indtil Erik Lam forelaa en Mængde store, blandede Møntfund, der gav et godt Grundlag for Mønternes Ordning, skiftede Materialet fra Valdemarernes Tid. Med enkelte Undtagelser er Fundene spredte: de bestaar af enkelte Mønter eller smaa Pengesummer paa en eller højst to Mønttyper. De fleste af disse Fund er fra Kirker og Kirkegaarde; det er Dødmands Medgift til den sidste Rejse, ikke Skatte hengemte, naar Fjender stod for Døren. Dertil kom, at Mønterne som oftest selv var stumme, medens de ældre Mønter i deres Omskrifter havde tilkendegivet Konge, Møntsted og Møntembedsmand. Hauberg maatte derfor i sin Ordning af Valdemarernes Mønter lægge Vægten paa Typologien, og han gik her ud fra de skiftende Former paa Møntbilledernes Kongekroner, som han antog svarede til de Forandringer, som den virkelige Kongekrone undergik i Løbet af Periodens hundrede Aar (Hbg. S. 26 f.). Tanken er let forstaaelig. Kongekroningen blev netop i denne Tid omfattet med særlig Interesse, og med stor Højtidelighed fejredes Midsommerdagen 1170 i Ringsted den første danske Kroning af Valdemar den Stores Søn, Knud (2). Senere kronedes Valdemar Sejr Juledag 1202 i Lund, Valdemar den Unge Sankt Hans Aften 1218 i Slesvig og Erik den 30. Maj 1232 i Lund. Den danske Dronnings Guldkrone nævnes i 1225. Der foreligger ingen Oplysninger om, Udseendet af de gamle danske Kongekroner, men man kan ikke her tillægge Møntbillederne nogen Kildeværdi, ligesaa lidt som man tør formode, at Portraitlighed kan være tilstræbt, end ikke paa de nørrejydske Hulpenninge fra Sven, Knud og Valdemar, de eneste danske Mønter fra Middelalderen, der er af kunstnerisk Udførelse. Ligesom de middelalderlige Stempelskærere gengav Møntherren uden Henblik paa Udseendet af den regerende Konge, saaledes skar de Krone, Scepter og Rigsæble, uden at vide noget om, hvorledes de virkelige Rigsklenodier saa ud. Lige fra Knud den stores Tid foreligger Mønter med Fremstillinger af Konger, der bærer Krone, Hjelm eller Diadem efter engelske, byzantinske og tyske Mønters Forbillede.
Hauberg havde selv en stærk Følelse af Materialets svigtende Grundlag og betonede kraftigt sin Ordning som en Hypothese, idet han udtalte (S. 28): "at Undersøgelsens Resultater ofte maa komme til at bero paa et Skjøn, paa den personlige Bedømmelse af de Oplysninger, som Mynterne yde med Hensyn til deres Rækkeforhold. Senere Tider ville sandsynligvis paa flere, muligvis paa adskillige Punkter gjennem nye Fund naa til en anden Opfattelse af Myntrækkernes Udvikling end den i det følgende antagne".
Ligesom i Ramus' Tid fremkom nu ved Skæbnens Spil nyt og vigtigt Materiale. Kun fire Aar efter Haubergs Publikation af Valdemarernes Mønter fremkom Møntfundet fra Grenaa, det største hidtil kendte Fund af Mønter fra Valdemarernes Tid, og det viste, hvor meget man endnu har at lære og indsamle, før Høsten kan bringes i Hus.
Den her givne Bearbejdelse af Grenaa-Fundet skal derfor ikke opfattes som en Polemik mod den af vor middelalderlige Mønthistorie saa fortjente Numismatiker. Det var Haubergs Ønske selv at give en Fremstilling af de nye Synspunkter, han var naaet til efter sin Gennemgang af dette Fund. Han aftegnede og lod trykke en Oversigtstavle med Møntbilleder og gav i et Møde i Numismatisk Forening den 17. Marts 1911 en foreløbig Meddelelse, ligesom han i Grenaa Folketidende for den 3. April s. A. skrev en lille Artikel om "Møntfundet i Aagade". Men den egentlige Bearbejdelse af Fundet naaede han, optaget som han var af Arbejdet med Hammerhus' Bygningshistorie, ikke at fuldende, inden Alderen gjorde sine Krav gældende og tog ham Pennen af Hænde. Derfor fremkommer Beretningen først nu.
Fremdragelsen af Grenaa-Fundet skete paa følgende Maade. En tidlig Sommermorgen, Fredagen d. 8. Juli 1910, var fire Arbejdsmænd gaaet i Gang med en Udgravning i Aagade i Grenaa. Gaden var nylig anlagt paa det oprindelig stærkt skraanende Terrain mellem Byens Storegade og Aaen. Her havde tidligere ligget Haver, men 1903 havde A/S. Grenaa Byggeforening købt 2½ Tønde Land Grund, og Jordsmonnet var i de paafølgende Aar forhøjet og udjævnet ved Opfyldning. Byens gamle Grænse var samtidigt udvidet til Aaen. Byggeforeningen havde givet Smedemester Lindgren i Entreprise at lægge Gasrør i Gaden, og Udgravningen foretages af de nævnte 4 Arbejdsmænd.
Fig. 1.
Da en af Arbejderne ved Syvtiden om Morgenen d. 8. Juli gravede c. 100 Alen Syd for Storegade, altsaa indenfor den gamle Bygrænse (se Kortet Fig. 1, hvor Stedet for Møntfundet er mærket ved et Kryds), og var naaet ned i en Dybde af c. 2 Alen, d. v. s. C. 3/4 Alen under den oprindelige Jordoverflade, stødte han paa Skaarene af en sort Lerkrukke, der indeholdt smaa, runde Metalstykker. Han gjorde sin nærmest staaende Kammerat opmærksom paa Fundet, men da de antog, at det var noget værdiløst Affald fra et Blikkenslagerværksted, der havde haft til Huse i Ejendommen i Storegade, kastede de en Del af det fundne op mellem Fylden fra Udgravningen og fortsatte deres Arbejde. De to andre Arbejdsmænd tog ikke nogen Notits af det tilstødte. Heller ikke, da Købmand Chrf. Vogel ved Ottetiden tilfældigt kom forbi og bemærkede, at det nok var Penge fra gammel Tid, vakte det nogen Forstaaelse hos Arbejderne. Ved 9-Tiden kom imidlertid Smedemester Lindgren selv og hans Svend til Stede, og de havde heldigvis mere Omtanke. Medens Smedemesteren gik hen for at telefonere om Fundet til Redaktør Hansen, Grenaa Folketidende, sprang Smedesvenden ned i Udgravningen, og han fremgravede med sine bare Hænder de Lerkarskaar og sammenirrede Møntklumper, som endnu sad fast i Jorden paa Findestedet. Umiddelbart derefter kom Redaktør Hansen til Stede og kort efter Tømrermester Bilde, der var Medlem af Byggeforeningen og Ejer af Grunden. Denne tog de Karskaar og Mønter, som Smedesvenden havde fremdraget, i Forvaring, indtil han Dagen efter afleverede dem paa Politikontoret i Grenaa. Men hurtig efter, at Bilde var gaaet med de bjergede Karskaar og Mønter, naaede Rygtet om Møntfundet ud over Byen, og en Mængde Mennesker, Børn og voksne, strømmede til Findestedet og gennemrodede Jorden for at finde Mønter. Dette varede ved hele Dagen.
Fig. 2.
Et tilfældigt taget Amatørbillede (Fig. 2) viser Situationen kort efter Middagstid i bagende Solskin; de flittige Arbejdsmænd ses her upaavirket at fortsætte deres Gravning.
Da Hauberg d. 8. Juli ved Middagstid indfandt sig i Møntsamlingen, var der allerede indløbet et Telegram fra Bilde om Fundet af "en Urne med flere tusinde Smaamønter". - Nu er det saaledes med Møntfund, at naar en Krukke med Mønter er bragt velbeholden for Dagens Lys, er der i Reglen ikke mere at grave efter. Derimod er der næsten altid nogle af de ved Fundets Fremdragelse tilstedeværende, der ikke kan modstaa Fristelsen til at bjerge nogle "Erindringer". Hauberg kunde altsaa ikke af Meddelelsen skønne, at hans Nærværelse var nødvendig. Han telegraferede derfor tilbage, at samtlige Mønter og Urnen skulde afgives til Byfogedkontoret og udbad sig nærmere Oplysninger. Den næste Dag tog Byfogeden Affaire paa Foranledning af en Skrivelse fra Møntsamlingen. Under Ledelse af Politibetjent Willesen blev samme Dag Fylden fra Findestedet afharpet; der fremkom derved 429 Mønter. Endvidere foretages den 12-14. Juli en Eftergravning paa Stedet, og herved tilvejebragtes yderligere 564 Mønter. Ved denne Gravning, der førtes ned i Sandlaget under Mulden, viste det sig, at der i en Afstand, af indtil 3 Alen fra det Sted, hvor Lerkrukkens Bund var fundet, laa ikke faa Mønter og enkelte Karskaar, en Spredning, som ikke var foraarsaget ved Udgravningen i 1910. Forklaringen er antagelig den, at den øverste Del af Lerkrukken og af Møntmassen i tidligere Tid kan være blevet pløjet eller gravet bort, uden at man egentlig har iagttaget det. Og hermed stemmer det, at en Mønt af Grenaafundets Type Nr. 27 allerede lang Tid forinden, i 1892, indsendtes til Møntsamlingen af den for sin Hjemstavns Fortidsminder saa interesserede Løjtnant J. Jensen i Grenaa, der opgav, at den var fundet i en Have ved Sønderbro, altsaa rimeligvis paa selve Stedet for det store Fund i 1910.
Fig. 3.
Lerkrukken, der nu er sammenlimet af mange Stumper, er følgelig meget defekt (Fig. 3). Den er af graasort Ler, tyndvægget, af buget Form, nærmest som en fladtrykt Kugle. Den har haft ret vid Munding, med udbøjet Rand. Højden er 20 cm, dens største Tværmaal 21 cm, Det er et Stykke Husgeraad, gjort til Brug i Køkkenet, af ringe og fordringsløst Arbejde som andre middelalderlige Lerkar.
I de stedlige Aviser lod Byfogden efter Fundets Fremdragelse indrykke Bekendtgørelse om, at alle, som havde tilegnet sig Mønter fra Udgravningen, skulde aflevere dem i Henhold til Lovbestemmelserne om Danefæ. Mange lovlydige Borgere afleverede følgelig Mønter i et større Antal. Senere kom det ved Politiets Efterforskninger frem, at der alligevel var nogle, som havde siddet Øvrighedens Bekendtgørelse overhørig. De blev stævnet for Retten og maatte betale Bøder. Mange Aar efter viste det sig imidlertid, at der trods alt endnu var stukket mange Mønter fra Fundet til Side. Adskillige var havnet i Provinsmuseer, men navnlig havde to større Privatsamlere "reddet" tilsammen henved et Tusinde Mønter. Imod sædvanlig Praxis fik de Lov at beholde et Udvalg af de almindeligere Mønttyper mod at afgive Resten og iøvrigt skænke Møntsamlingen et passende Antal særdeles sjældne Mønter som Vederlag (3).
Med disse senere indkomne Mønter omfatter Grenaa-Fundet ialt 12,007 Mønter fra Valdemarernes Tid. Bortset fra Varianter fordeler de sig paa 37 Typer. Heraf var kun 10 forud kendte gennem enkeltvis fundne Exemplarer. Med Undtagelse af to velkendte Mønter, der kun forelaa i de samme to Exemplarer, fra Lund og Roskilde, var alle de mange Mønter prægede i jydske Møntsteder.
Der skal nu redegøres for de forskellige Mønttyper:
1. Brb. med Scepter og Rigsæble. )( Brb. med Krumstav og Korsstav. - Krone og Bispehue er ganske ens af Udseende. 1 Ex. 0,90 g. Hbg. IV 3.
Haubergs Henførelse af Mønten til Valdemar II og Lund er begrundet i Ligheden med Mønten Hbg. IV 1, der efter sine Indskrifter er fra Valdemar II og Erkebiskop Anders Sunesøn (1201-23). Der kendes ingen Fund af denne Mønt, men 6 Ex. forelaa forud i Møntsamlingen, hvoraf de 4 er gengivne i Ramus' og Devegges ufuldendte Møntværk XX 15-17, medens de 2 er senere erhvervet ved Gave og Køb. Et Exemplar, gengivet i Beskrivelsen over danske Mynter i den kgl. Samling 1791 S. 71 Tab. XV 27 (henført til Valdemar I) synes udskudt som slet bevaret.
2. Brb. mellem Scepter og Rigsæble over en Mur. 
over hver Skulder. Brb. mellem Stjerne og Krumstav over en Mur. 1 Ex. 0,68 g. Hbg. V 19.
Haubergs Henførelse til Valdemar II og Roskilde er begrundet i Ligheden med Mønten Hbg. V 18, hvor Bogstavet P hentyder til en af Roskildebisperne ved Navn Peder, enten Peder Sunesøn (1191-1214) eller Peder Saxesøn (1215-25). 4 Exemplarer er tidligere fundet enkeltvis i Roskilde, Skibby, Niverødgaard og Kjeldby paa Møen. 2 slet bevarede Exemplarer er gengivne i Ramus' og Devegges ufuldendte Møntværk XX x og xi. Exemplaret fra Grenaafundet er bortbyttet til L. E. Bruuns Samling (*2384).
A. Med Kongebillede (Fig. 5 og 6)
3. Brb. mellem Sværd og Scepter. ) ( Kors med Stjerne i hver Vinkel. - Dobbelt Perlekreds. 1 Ex. 0,69 g. Hbg. III 60.
Hauberg henførte Mønten til Valdemar I og Slesvig, men det er tvivlsomt, om denne Henførelse er rigtig. 24 Ex. af 5 Varianter fremkom sammen med 7 Ex. af en Mønt fra Knud VI (Hbg. I 5: Knud V) i et Fund fra Odense 1895, beskrevet i Historisk Aarbog for Odense og Assens Amter 1921 (S. 658-61). Det paavises her, at Mønten meget vel kan være slaaet i Odense c. 1200. En Lødighedsprøve af et Exemplar fra Odensefundet viste 350/1000, noget mere end Mønterne fra Grenaafundet holder. Iøvrigt hører ogsaa de fynske Mønter til det jydske Lovomraade og indgaar i middelalderlige Dokumenter under Betegnelsen "jydsk Mønt".
4. Brb. med Scepter og Rigsæble. 4 Liljer stillet i Kors om en Ring 
. 2 Ex. 0,43 og 0,44 g.
Samme Forside har en Mønt, fundet paa Fanø 1896, Hbg. VI 37, henført til Valdemar II og Ribe.
5. Brb. mellem Scepter og Korsstav. )( Kors med korsdannede Arme. 3 Ex. 0,41, 0,39 og 0,30 g. Bruun *2407.
1 Ex. af denne Mønt fandtes 1912 sammen med en Ribemønt fra Christopher I i Aast Kirkeruin, Lindballe Sogn, Tørring Herred, Vejle Amt (0,37 g).
6. Forside som 5. )( Kors indrammet af 4 Buer. 2 Ex. 0,47 og 0,48 g.
7. Brb. mellem 
)( Tvelinjet Kors med i hver Vinkel. 3 Ex. 0,66, 0,48 og 0,40 g. Bruun *2408 fra Petersen 574.
Bagsidekorset er som Hbg. VI 37 og 38, henført til Valdemar II og Ribe. Det er skaaret som Efterligning af de engelske Sterlinge, "Short cross pennies", saaledes som de udmøntedes efter 1180.
8. Brb. mellem 
og 
)( Kors med 
i hver Vinkel. 3 Ex. af 2 Varianter (med · · · · eller · · · i Kronen). 0,47, 0,35 og 0,27g. Bruun *2409 (mispræget).
2 Ex. af denne Mønt fandtes 1928 tilligemed 8 andre jydske og c. 14,000 nordtyske Mønter ved Bokel ved Bevern. Meier 415 og 416 (4). 0,36 og 0,35 g.
Fig. 7.
- , det fra Indledningen til Johannesevangeliet velkendte Alpha og Omega, forekommer hyppigt paa middelalderlige Mønter, især paa danske Mønter fra det 11. Aarhundrede. Oprindeligt er de mystiske Bogstaver knyttet til byzantinsk paavirkede Fremstillinger af Guds Lam eller Christus - men de forekommer ogsaa som her jævnligt ved en Fremstilling af Møntherren (5).
9. Brb. mellem E X ) ( Kors med * i hver Vinkel. 8 Ex. af 7 mindre Varianter. 0,35-0,52 g. Navnlig er Kronen varierende med 3-5 Perler i Ringen og med . . eller 
foroven. Fig. 8.
Bogstaverne lader sig ikke forklare, med mindre de er en usædvanlig Afkortning af REX. 1 Ex. fremkom i Bokelfundet. Meier 422. 0,51 g. Fig. 9.
10. Brb. mellem 
)( Fane med 
i Dugen og 4 Flige. 
ved Siden. 1 Ex. 0,43 g.
En Variant til denne Mønt med 
i Fanedugen indkom 1925, fundet paa Vraa Kirkegaard, Dronninglund Herred, Vendsyssel. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i Finansaaret 1925-26. Numismatisk Forenings Medlemsblad X S. 63. (Fig. 10).
11. Brb. mellem Scepter og Sværd. )( Fane mellem og og to Korsstave over en Bue, hvori . 12 Ex. 0,27-0,61 g. Hbg. IV 24. Bruun *2720.
Af denne Mønt kendtes tidligere kun et enkelt Exemplar, fundet i 1860'erne ved Gravning i Viborg Domkirke (0,43 g). Det henførtes af Hauberg (IV 24) til Knud VI, Slesvig. Hauberg opfattede Figuren paa Bigsiden som en Nøgle, men det er utvivlsomt en Fane med i Dugen som paa Type 10, blot uden Fligene.
Et Exemplar (0,38 g) og et Brudstykke fremkom i Bokelfundet, Meier 413. Fig. 11. Haubergs Henførelse til Slesvig bliver ved Møntens Forekomst i dette Fund gjort mere sandsynlig.
12. Brb. mellem 
)( Kors paa en tvelinjet Bue mellem 
. 2 Ex. 0,52 og 0,61 g.
13. Brb. mellem 
)( Bladkors af Perler, paa hvert Blad. 3 Ex. (Stempelvarianter). 0,70, 0,59 og 0,55 g.
14. Forside som 5 og 6. )( Kors i Rude. Mønten er dog større end 5-6 (17-18 mm mod 14-15 mm). 126 Ex. af 3 Stempelvarianter med 3, 4 eller 5 Perler i Kronen. 0,46-0,84 g, i Gennemsnit 0,65 g. 250/1000. Hbg. II 22. Petersen 501. Bruun *2410-18. Bruuns Doubletsamling 430-31.
Hauberg henførte de 3 dengang kendte Exemplarer til Valdemar I og Viborg. Det første Ex. fandtes i 1877 ved Restaurering af Vammen Kirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt. Det andet fandtes 1881 tilligemed et defekt Exemplar af Tuvomønten (nedenfor Nr. 26) i en Tørv i Dystrup Kær ved Ørum Aa, et Par Milsvej Vest for Grenaa (6). Det tredje Ex. indkom 1905, fundet af en Gartner i Aalborg.
15. Brb. mellem Sværd og Scepter. )( Krone. 5 Ex. Stempelvarianter med · · · · · eller · · · · i Kronerne. 0,74, 0,63, 0,58, 0,56 og 0,55 g. Bruun *2419.
De to saa forskellige Kroneformer paa samme Mønt viser yderligere, hvor lidt man tør ordne Mønterne i Tidsfølge efter Kronens Udseende.
16. Brb. med Scepter og Rigsæble. )( Sværd mellem indrammet af 4 Buer. 358 Ex., som kan deles i 4 Varianter (Fig. 12):
Hbg. VI 33. Petersen 572 og 573 T. VII. Bruun *2420-43. Bruuns Doubletsamling 432-434.
1 Ex. af Variant c fandtes 1903 i en gammel Byggegrund paa Hovedgaarden Gudumlund, Gudum Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt. Hauberg henførte Mønten til Valdemar II, Viborg.
17. Brb. mellem Korsstav og Scepter. )( Kors, hvis ene Arm danner en Lilje, med i 2 andre Vinkler. 1419 Ex., som kan deles i 6 ubetydelige Varianter (Fig. 13):
og glat Linje i Midten. 1 Ex. 0,51 g.
Petersen 502-505 (T. VI). Bruun *2444-80, Bruuns Doubletsamling 435-45.
18. Som forrige. )( Korsstav mellem to Sceptre paa en Fodliste. 2420 Ex., som kan deles i 7 ubetydelige Varianter:
For at give en enkelt Prøve paa den Unøjagtighed, hvormed de jydske Penninge i det hele er udmøntede, vises i Fig. 14 en Mønt af samme Stempel som den først gengivne Mønt, men slaaet paa en altfor lille Blanket.
i Kronen. 17 Ex., i Gn. 0,44-0,55 g.
Petersen 506-8. Bruun *2481-2549. Bruuns Doubletsamling 446-459.
19. Brb. mellem )( Kors paa en Gavl, hvori mellem to smaa Taarne. 3371 Ex. Gennemsnitsvægt af 3000 Ex.: 0,46 g. 6 Varianter (Fig. 15):
Af denne Mønt kendtes tidligere kun et eneste, defekt Exemplar, hidrørende fra Geheimeraad Bülows Samling (Sanderumgaard), pat hvis Auktion den 28. Maj 1827 det (Nr. 124) købtes til den kgl. Samling. Dette Exemplar var tidligere udgivet i Tillæg til Beskrivelsen 1794 S. 20 Tab. III 6 og i Ramus' og Devegges ufuldendte Værk S. 119 Tab. XX 11. Hauberg har (IV 22) uden nærmere Begrundelse henført dette Unicum til Knud VI, Ribe.
Med kongeligt og biskoppeligt Præg (Fig. 16 og 17).
Fig. 16.
20. Brb. mellem ** ) ( Krumstav og Nøgle korslagte mellem .
195 Ex. 4 Varianter (Fig. 18):
foroven. )( Krumstav og Nøglekam vendt tilhøjre. 58 Ex. 0,34-0,75g. 230/1000. · eller · · · i Kronen.
· eller · · · i Kronen, hvis Overkant kan bære · · eller Paa Brystet · · · med eller uden Fold paa højre eller venstre Skulder. Med eller uden Lokker ved Tindingerne.
Hbg. IV 23. Petersen 532-4. Bruun *2588-98. Bruuns Doubletsamling 472-4.
Af denne Mønt (Variant a) kendtes tidligere kun et enkelt, defekt Exemplar, hidrørende fra "Lassens Samling", der iøvrigt er ukendt. Hauberg henførte Mønten (IV 23) til Knud VI, Ribe.
21. Brb. mellem ) ( Krumstav med to Tværlinjer mellem · * foroven og forneden. 8 Ex. af 4 Varianter (Fig. 19):
foroven. 3 Ex. 0,52-0,58 g.
· i femkantet Krone. 3 Ex. 0,65, 0,73, 0,74 g.
22. Brb. mellem 
) (Krumstav med en Tværlinje, der danner et Kors til hver Side. To Skraastivere støtter Krumstavens Fod. · foroven til venstre. 7 Ex. (Stempelvariant Fig. 20). 0,50-0,77 g, i Gn. 0,67 g. Kroneformen er som 21 Variant a. Bruun *2601.
Af denne Mønt kendtes tidligere kun et enkelt Exemplar. Det er gengivet (lidet nøjagtigt) i Th. B. Bircherods Specimen antiqvæ rei monetariæ Danorum (Hafniæ 1701) pag. 74 (fig. 7), Tillæg til Beskrivelsen 1794 S. 20, Tab. III 3 og i Ramus' og Devegges ufuldendte Værk S. 118 Tab. XX 2. Det ejedes af Geheimeraad Bülow og købtes paa Auktionen over hans Samling 1827 (Nr. 122) af den kgl. Samling; det vejer 0,48 g.
En Variant, med og samt med Krumstaven vendt til venstre og med to smaa Buer ved Foden (0,77 g) er gengivet af Hbg. IV 29, henført til Knud VI, Slesvig. Denne Mønt er tidligere optaget i Tillæg til Beskrivelsen 1794 S. 20 Tab. III 1 og i Ramus' og Devegges ufuldendte Værk S. 118 Tab. XX 3. - Fig. 21.
23. Brb. mellem Korsstav og Scepter. )( Krumstav paa Fod mellem 
og Korsstav. · over og under Halvmaanen og under Krumstaven. 1 Ex. 0,71 g.
Et defekt Exemplar af denne hidtil ukendte Type, dog med St. f. paa Bagsiden, har fra ældre Tid ligget i Fyens Stiftsmuseum, uden at det kan oplyses, hvorfra det stammer. Det supplerer det slet prægede Exemplar fra Grenaa-Fundet og gengives her Fig. 22.
24. Brb. mellem Rigsæble og Scepter.)( Biskops Brb. mellem og Krumstav. 10 Ex. af 7 Varianter. 0,54-0,70 g. Fig. 23.
i Kronen og paa Brystet. 1 Ex. 0,57 g.
i Midten, · · · paa Brystet. 1 Ex. 0,62 g.
1 Ex. 0,58 g.
1 Ex. 0,60 g. Bruun 2602-3.
25. Krone mellem to Sceptre. )( Biskops Brb. mellem Palmegren og Krumstav. 206 Ex. 0,41-0,81 g. 2 Varianter (Fig. 24):
Mange mindre Variationer med · · · eller intet i Kronen, med · · · ·, · · ·, · ·, ·, Buelinje eller intet paa Brystet. Petersen 535 (T. VI). Bruun *2604-23. Bruuns Doubletsamling 475-77.
Et Exemplar af denne Mønt, Variant b, havde Hauberg før 1885 erhvervet til sin private Samling, Auktion Juni 1929 Nr. 1611*. Den er dog ikke optaget i hans Mønthistorie.
26. Brb. mellem · · )( Krumstav, der forneden deler en indre, glat Ring og en Omskrift, som nævner Ribebispen Tuvo. 42 Ex. 0,46-0,82 g, i Gn. 0,62 240/1000. 6 Varianter (Fig. 25):
T V / V O Krumstaven vendt til højre. 14 Ex.
T V / V 1 Ex,
T V / V O 3 Ex.
V / V T 1 Ex.
Mange mindre Variationer med · · · · · , · · · · , · · · i Kronen, med · ·, ·, eller intet foroven samt forskellige Halsudskæringer m. m. paa Brystet. Hbg. III 54. Bruun *2624-27.
Af denne Mønt kendtes tidligere kun et enkelt, defekt Exemplar (som Variant a), fundet 1881 sammen med ovennævnte Nr. 14 i en Tørv i Dystrup Kær. Hauberg henførte dette Unicum (III 54) til Valdemar I, Ribe.
27. Brb. mellem Sværd og Scepter (eller omvendt). )( Krumstav, Korsfane og Stjerne. 355 Ex. 3 Varianter (Fig. 26):
Mange mindre Variationer af b og c med forskellige Linjer paa Brystet. Hbg. IV 19. Petersen 526-7. Bruun *2628-49. Bruuns Doubletsamling 478-80.
Af denne Mønt (Variant b) kendtes tidligere kun et enkelt Exemplar, fundet 1892 i en Have ved Sønderbro i Grenaa, rimeligvis hørende til den her omhandlede Møntskat (se ovenfor S. 213). Den er af Hauberg (IV 19) henført til Knud VI, Ribe.
Af Betydning for Tidsfølgen er to Mønter, hvor Bagsidestemplet af denne Mønt er slaaet ovenpaa to ældre Mønter, nemlig af Type 14 og af Type 25.
28. Brb. mellem ) ( Kors, hvis ene Arm danner en Krumstav, og hvis tre andre Arme danner Kors. 292 Ex. 0,32-073 g. 140-180/1000. 2 Varianter:
Mindre Variationer med · · · · eller · · · paa Brystet, Fold paa højre eller venstre Skulder eller paa begge Skuldre. Petersen 538 (T. VI). Bruun *2651-63. Bruuns Doubletsamling 481.
29. Brb. mellem Rigsæble og Stjerne. )( Krumstav paa Fod, som deler en Indskrift med Bibebispen Tuvos Navn. 6 Ex. 2 Varianter:
30. Som forrige Type, men Krumstaven mellem to Korsstave. 36 Ex. 0,34-0,65 g. 150- 150/1000. 3 Varianter:
i Foden. 6 Ex.
· 1382 Ex. Mindre Variationer med · · · eller · · · · paa Brystet, med eller uden Fold paa venstre Skulder.
i Kronen. 8 Ex. 0,45-0,64 g.
· i Kronen. 2 Ex. 0,51 og 0,55 g.
i Kronen og uden · · · paa Brystet. 21 Ex. 0,44-0,66 g. . i en femkantet Krone. Buelinje paa Brystet. 2 Ex. 0,28, 0,37 g.
. i Kronen · · · · · paa Brystet. 1 Ex. 0,29 g.
32. Brb. mellem Stjerne og Scepter. )( Krumstav med en Tværlinje, der danner et Kors til hver Side. 1129 Ex. 2 Varianter:
Mange mindre Variationer med eller uden Lokker, med · · · · eller · · · paa Brystet, med eller uden Fold paa venstre Skulder.
Petersen 536-7 (T. VI). Bruun *2650 og *2698-2719. Bruuns Doubletsamling 489-96.
33. Brb. mellem R )( Kors mellem to Krumstave paa en Buelinje over Bølgelinjer. l defekt Ex. 2 Exemplarer af denne hidtil ukendte Mønt fremkom i Bokelfundet. Meier 419 og 420. 0,35 og 0,40 g. (Fig. 31).
Dette Findested og Bølgelinjerne gør det antageligt, at Mønten er præget i Slesvig. Den ejendommelige spidse Krone forekommer ogsaa paa Type 8.
34. Brb. mellem Scepter og )( Haand, som holder en Krumstav ned i tre Bølgelinjer, hvorover 1 Ex. 0,76 g.
Bagsidefremstillingen leder Tanken hen paa Bispestaden ved Slien. Motivet: Haanden med Krumstaven forekommer dels paa en Mønt, Hbg. III 53, henført til Valdemar I, Ribe, dels paa en svensk Brakteat fra Vesteraas fra 1100-tallets Slutning (Bengt Thordemann: Två fynd av Knut Erikssons Västeråsbrakteater från Mackmyra i Valbo socken, Gästrikland. Fornvännen 1931, S. 211 Fig. 88, 17-18).
35. Brb. mellem Sværd og )( Krumstav, Bispehue og Halvmaane 
over Bølgelinjer. 66 Ex. 0,45-0,74 g. 220-240/1000. 8 Varianter (Fig. 32):
i en femkantet Krone. oooo paa Brystet. 2 Ex. 0,62-0,67 g.
· · i Kronen, · · · paa Brystet. 3 Ex. 0,61, 0,65, 0,68 g.
paa Brystet. 1 Ex. 0,57 g.
paa Brystet. 1 Ex. 0,49 g.
: · i Kronen, · · · paa Brystet. 1 Ex. 0,74 g.
Petersen 528 (T.V1). Bruun *2723-32. Bruuns Doubletsamling 497. Mønten slutter sig i sin Bagsidefremstilling til den forrige Type.
36. Brb. mellem )( Kors, lagt over et andet Kors, dannet af en Krumstav og to Sceptre. 2 Ex. 0,43 og 0,50 g.
Et mispræget Exemplar, som fremkom i Bokelfundet (Meier 415. 0,31 g), synes nærmest at være af denne iøvrigt ukendte Type.
37. Brb. med skuldret Sværd og 
)( Krumstav og Sværd mellem 125 Ex. 215-220/1000. 9 Varianter (Fig. 33):
eller · i Hjørnerne. 1 Ex. 0,45 g.
. 10 Ex. 0,41-0,68 g.
Mindre Variationer til a-i foreligger, saaledes har Sværdfæstet paa Bagsiden ·, kraftigere · eller . Petersen 589. Bruun *2733-49.
