af Georg Galster
1578 antog Kongen en Guldsmed i sin Tjeneste, som i det følgende Tiaar støbte et stort Antal Contrafejer af betydelig bedre Udførelse. Det var den 18. Maj, at Hans Raadt blev antaget paa Frederiksborg. Han skulde have 150 Daler om Aaret i Besoldning, en sædvanlig Hofklædning, frit Hus og Brændsel; han skulde være fritaget for "Skat og Tynge" og have 2 1/2 ß lybsk for hvert Lod forarbejdet Guld eller Sølv, undtagen for særlig kostelige Arbejder, hvor han skulde have Betaling efter Værdi; han maatte ikke uden Kongens Tilladelse arbejde for nogen fremmed. Den 9. August Aaret efter fik Hans Raadt sin Bestalling forbedret: han skulde derefter have 200 Daler om Aaret samt maanedlige Kostpenge for sig selv (10 Daler) og fire Karle (24 Daler). Og endelig den 13. November 1580 fik han paa Skanderborg en ny Bestalling: 100 Daler aarlig og frit Hus, men til Gengæld Betaling for sine Arbejder efterVærdien (35). Om Hans Raadts personlige Forholdvides ellers saa godt som intet; hans Arbejder kan tyde paa Uddannelse i Sydtyskland eller Saksen. I Juni 1580 fik Hans Raadts 270 Daler (til Indkøb af Guld) og 12 Rosenobler til at gøre 40 Contrafejer af til Kongen (54).
24. Frederik II. 1580
Et af disse Contrafejer er bevaret i den kgl. Samling, den ovenfor afbildede lille Medaille, der bærer Signaturen HR F i Armafsnittet. Det er Francis Becketts Fortjeneste at have gjort opmærksom paa denne Signatur og Hans Raadts Arbejde (55). Det er første Gang Elefanten forekommer paa danske Medailler; betænkelig og usikker balancerer den lille Elefant paa det smalle Skriftbaand med Forbogstaverne til "Treu Ist Wildbrat".
25. Frederik II. 1581
Af større Virkning er den Medaille, Hans Raadt udførte 1581. Kongens Alder er angivet i Armafsnittet Æ T S (ætatis) SWÆ. 46 (56). Da Kongen er født 1. Juli 1534, er Portraitet altsaa udført før 1. Juli 1580; det er skaaret efter Melchior Lorichs' Tegning fra dette Aar (stukket i Kobber 1582). Ogsaa i Fremstillingen af Elefanten har Lorichs' naturtro Tegning fra 1580 været Forbillede (57). Medaillen bærer dog tillige Aarstallet 1581. - I April og Maj dette Aar indkøbes for 373 1/4 Daler Kroneguld til Contrafejerne (der nævnes ikke hvormange Exemplarer); de skulde anbringes i Guldkæder, hvortil der i Juni-Juli købtes for 1500 Daler Kroneguld (58).
Med Aarstallet 1582 foreligger en ny, næsten uændret Udgave i to Varianter, hvoraf den ene bærer Raats Signatur i Afsnittet af højre Arm (59). Til Støbningen fik Raadt i Tiden Marts 1582-April 1583 udleveret 104 Engelotter, 22 ungarske Gylden, 27 Crosater samt over 1500 Dalere til at købe Guld for. For 19 Contrafejer, der var fuldførte i Oktober 1582 fik Raadt paa Regnskab i Arbejdsløn 30 Daler. Enkelte Exemplarer udstafferedes med Ædelstene (60).
27. Dronning Sophie
Med samme Bagside, der bærer Aarstallet 1586 (Fig. 27), foreligger to forskellige Contrafejer af Dronning Sophie. Det er et Spørgsmaal, om Hans Raadt har været Mester for nogen af dem, selv om den omhyggelige Udførelse af Kostumet røber en Guldsmed af den samme Skole. Af Regnskaberne fremgaar kun, at Hans Raadt, der iøvrigt er fuldt optaget af andet Guldsmedearbejde, den 3. Juli 1586 faar 250 Daler til at forveksle sig Guld til 3 Guldkæder efter Dronning Sophies Befaling (61). Men det er meget muligt, at de til Kæderne hørende Contrafejer har været bestilt og betalt direkte fra Kongens eller Dronningens Kammer. Det forskellige tyske Sprog (KINNIGIN - KÖNIGIN) kanl tyde paa to forskellige Medailleurer, men kan maaske ogsaa blot skyldes en Stavefejl. Bagsiden bærer Dronningens Valgsprog GOTT VERLEST DIE SEINEN NICNT om hendes meklenborgske Slægtsvaaben. Nye Udgaver foreligger fra Aarene 1589 og 1591 med mindre Forskelligheder m. H. t. Pibekraven (1589 og 1591) og Haarsætning (1591).
26. Frederik II og Dronning Sophie
Dronning Sophies Contrafej (Fig. 26) er tillige benyttet som Bagside til et Contrafej af Frederik II, der bærer Aarstallet 1587, men desværre ingen Signatur. Ganske vist modtager Hans Raadt den 19. Juli 1587 24 Daler 1 Skilling (hvoraf de 5 Daler var Arbejdsløn) for et Contrafej af Kongen (62); men da det er gjort til Erstatning for et andet Exemplar, som Kongen havde faaet af sin Drabanthøvedsmand, er det lige saa vel muligt, at Raadt har støbt efter gammel Model. Derimod har Didrik Fuiren (Fyring) i Odense, der fra 1581 ogsaa stod i Kongens Tjeneste, 1587 faaet Bestilling paa 20 Contrafejer, hvoraf han dog kun naaede at levere 13 Exemplarer (63). 2 andre Exemplarer, som Kongen vilde skænke til Hertug Philip af Grubenhagen og Fyrst Christian af Anhalt, besattes med Diamanter og andre Ædelstene og kostede 160 Daler Stykket; de leveredes paa Antvorskov (umiddelbart efter Kongens Død her) den 4. April 1588. Det faar altsaa staa hen, om ikke nogle af disse Contrafejer oprindelig er udgaaet fra Didrik Fuirens Værksted.
Den 21. Juli s. A. fik Hans Raadt endelig 100 Daler paa Regnskab for et Contrafej besat med Ædelstene, som Dronning Sophie havde bestilt (64). Det er det sidste, der foreligger om Raadts Virksomhed som Medailleur; snart efter døde han; hans Enke nævnes 27. December 1591 (65).
Da et skotsk Gesandtskab i August 1589 indfandt sig paa Kronborg for at underskrive Ægteskabskontrakten mellem Jacob VI og Frederik II's Datter Anna, uddeltes Guldkæder med vedhængende Contrafejer af Frederik II til de skotske Adelsmænd. Guldsmeden Claus Hvidt, Borger i København, støbte 4 Exemplarer, og Arild Huitfeld og tre andre danske Adelsmænd maatte stille deres Exemplarer til Disposition og fik siden andre Exemplarer igen, som støbtes af Guldsmedene Victor Kejser og Villum Fransos i København (66). Et enkelt Contrafej af den afdøde Konge bestiltes 2. Marts 1590 af Guldsmeden Peter Deen, Borger i København, en dansk Mand, som havde lært Guldsmedehaandværket i Augsborg, og som Frederik II allerede i 1572 havde tilbudt Arbejde (67).
28. Frederik II og Dronning Sophie
Et lille Contrafej af Kongen og Dronningen synes udført i Kongens sidste Aar. -Det kan ikke spores i Regnskaberne, og det kan ikke afgøres, om det skyldes Hans Raadt, Didrik Fuiren eller en anden Guldsmed. Det er sandsynligvis et Exemplar af denne Medaille, der tilfaldt Kongen, "eftersom afgangne Hans Mikkelsen, Renteskriver, forsætligervis udi nærværendes Aar, Anno 1598, haver druknet og omkommet sig selv udi hans Brønd udi hans egen Gaard herudi Kjobenhavn" (68). Det afleveredes til Rentemesteren, i hvis Regnskab det aarlig førtes i Beholdning, til det indsmeltedes 1610, - med mindre det senere indgik i Kunstkammeret og i saa Fald er identisk med det eneste nu kendte
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788