Forrige  Næste

Victor Kejser

af Georg Galster

Fra: Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788, København 1936 side 24-27

Frederik II havde sat Uddeling af gyldne Contrafej, der oftest hang i tunge Guldkæder, i System paa en Maade, som svarede til senere Tiders Ordensdekorationer. Skikken udvikledes end mere under Regeringsraadet og Christian IV, og hvert Aar fyldes mange Sider i Rentemesterregnskaberne med Opgørelse over Guld, der leveredes til Guldsmedene at gøre Kæder og Contrafejer af (69), og over ind- og udleverede Contrafejer. Fra 1589 til 1638 føres Regnskab over tilsammen omtrent 1855 kongelige Contrafejer, hvoraf vel mindst Halvdelen ydermere stafferedes med Rubiner, Diamanter eller med "amelerede" Guldkrandse. Regnes i det minste 20g Guld til hvert Contrafej, kommer man op paa over 37 kilogram, hvad der i vore Dage vil svare til over 90.000 Guldkroner og i Datiden var af den mangedobbelte Værdi. Hertil kommer, at Udgifterne til Guldkæderne, hvortil Contrafejerne var et Vedhæng, var endnu større, og at ikke alle de udførte Contrafejer er passeret Rentemesterens Regnskaber, men mange er indgaaet direkte til Kongens eget Kammer. Saaledes savnes f. Eks. Regnskab over de Contrafejer, der udførtes til Kongens Englandsrejse 1606, hvoraf 43 Exemplarer, som var blevet tilovers, først et Par Aar senere indleveres i Rentekammeret (70). Og Dronningens og Enkedronningens Contrafejer findes ligesaa lidt opført som Mindemedailler over vigtigere Begivenheder. Guldet er især kommet fra Sundtolden; det er portugisiske Milreser, engelske Rosenobler og franske Kroner, som Kongens Guldsmede omstøber til Kongens Forherligelse. Men kun en stakket Stund varer Kongens Minde i det kostbare Metal; de mange hundrede Contrafejer er snart gaaet i Smeltediglen, og i vore Dage er vel kun bevaret en 10-20 Exemplarer. De ulykkelige Aar fra 1625 med Christian IV's Deltagelse i Trediveaarskrigen standsede den overdaadige Tilvirkning af Contrafejer; endnu i Tiaaret efter Fredsslutningen udføres vel godt et halv Hundrede Stykker; men dermed hører det ogsaa op.

29. Christian IV. 1590

Endnu i den udvalgte Konges første Aar havde man fortsat med Uddeling af Frederik II's Contrafejer; men nye Festligheder i Kongefamilien stundede til, og i Efteraaret 1589 fik Guldsmeden Victor Kejser Bestilling paa at udføre et Contrafej af den udvalgte Prins (71). Dette Arbejde er formentlig først blevet fuldført og godkendt efter Nytaar og bærer saaledes Aarstallet 1590. I Bagsidefremstillingen med Elefanten slutter Medaillen sig ret nøje til de ældre; Kongeskiftet fremgaar af Kongens Navnebogstav og Valgsprog. Udførelsen af den unge Konges lidet særprægede Ansigtstræk minder meget om Dronning Sophies ovenfor (Fig. 26-27) gengivne Contrafej, hvorfor man vilde være beføjet til at henføre dette usignerede Arbejde til Hans Raadt, hvis ikke Rentemesterregnskabet under 14. April 1590 for engangs Skyld havde givet mere indgaaende Besked: "Samme dag giffuett forne Victor Keiser goldsmidt 50 daller som hannum paa Konn: Maiett: wegnne bleff beuilgett thill arbedtz lønn, for hand for thett første wnnderdanigst haffuer giortt och forferdigett thett Abris och Patronn thill minn Naadigste wdwolde herre Prinndtz och Konnings Contrafeij, Saa att mannd kannd lade andre guldsmeder thet aff guld støbbe och giørre nar behouff giørris". Efter dette er det altsaa Victor Kejser, der iøvrigt er lidet kendt (72), som har givet Tegning og Støbeform, hvorefter andre Guldsmede kunde støbe. I Tiden 1. Februar - 14. April 1590 modtog Victor Kejser 93 Milreser, 99 Croner og 60 Engelotter, hvoraf han skulde støbe 32 Contrafejer, medens en anden københavnsk Guldsmed, Niels Truidsøn, fik overdraget at støbe 19 Contrafejer af 171 Croner. Det hastede øjensynlig med at faa Contrafejerne færdige; de skulde nemlig "forskænkes og udgives" dels til "Kongen af Skotlands Raad og medhavendes Herremænd", dels til "Højbaarne Fyrstes og Herres Hertug Hendrich Juliusis af Brunsvig medhavendes Raad og Adelspersoner" (73).

Allerede en Maaned efter udgik Bestilling igen paa 50 Contrafejer med Kæder i Anledning af Dronning Sophies forestaaende Rejse til Brunsvig. Niels Truidsøn støbte de fleste (46 Stk.); en Maaned efter fik Villum Fransos Ordre til at udføre endnu seks Contrafejer; 38 Exemplarer blev efter Regnskaberne "forskænkede paa Wolfenbüttel udi Lant Brunswich" (74).

Der foreligger i den kgl. Medaillesamling et Contrafej af den udvalgte Prins, til hvis anden Side er benyttet Dronning Sophies Contrafej (Fig. 27); maaske dateres det fra denne Rejse. - I det følgende Aars Tid udføres Contrafejer, som er udstafferede hver med 4 Diamanter og 4 Rubiner af Niels Truidsøn og Didrik Fuiren. Denne leverede 14 Exemplarer paa Københavns Slot i Maj Maaned 1591, som Kongen forærede til en Del af Rigsraadet (75).

30 Christian IV. 1592

Med Aarstallet 1592 foreligger to Varianter af den udvalgte Prins' Contrafej, af hvilke den ene Variant dog kommer Udgaven af 1590 meget nær, medens den anden (her Fig. 30 gengivne) betegner en ny Modellering af Kongen. Der kan desværre intet siges om, hvem der har skaaret "Patronerne"; Villum Fransos og Didrik Fuiren er de eneste Guldsmede, der i Aarene 1592-95 leverer Contrafejer (76).

31. Christian IV. 1592

I Sommeren 1595 fik Didrik Fuiren og Villum Fransos særlig travlt i Anledning af Kongens forestaaende Udenlandsrejse. Didrik Fuiren leverede tre Contrafejer besatte med Diamanter og Rubiner og 4 "slette" Contrafejer, og Villum Fransos udførte 20 Contrafejer, som Rentemesteren 14. September "antvordede" til Kongens Kammerjunker, Frederik Rosenkrantz, "som han kunde have hos sig til Stede, naar K. M. paaæskede eller ogsaa naadigst gjorde Anfordring nogle af dem at ville forskænke og forære paa denne K. M. foretagne Rejse heraf Riget ind udi Tyskland, som han med Regnskab ydermere kan have at forklare" (77). Didrik Fuiren var med i Kongens Følge, "og overalt regnede det i Konens Spor med gyldne Skuepenge" (78). Hos Guldsmeden Zacharias Zavermann i Brunsvig lod Fuiren støbe 36 Contrafejer, hos forskellige Guldsmede i Berlin 26 Contrafejer, hvoraf 6 var stafferede med Ædelstene, og endelig den 12. November hos Harmen Guldsmed i Güstrow 25 Contrafejer. Arbejdslønnen var for de "slette" Contrafejer 2 1/2 Daler (i Brunsvig) eller 2 Daler, men for de stafferede 12 Daler. Guldsmedesvendene i Berlin, som arbejdede Dag og Nat paa Kæder og Contrafejer fik tilsammen i Drikkepenge 1 1/2 Daler, hvad der vel for engangs Skyld ikke var for meget.

Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt