af Georg Galster
Nicolaus Schwabe benævnes "van Dresden", hvad enten denne By nu har været hans Fødeby eller sidste Opholdssted, inden han kom til Danmark. Han var Lærling hos den saksiske Hofmedailleur Valentin Maler, hos hvem Kurfyrst Christian I, "Mutter Anna"s Søn, 1586 tingede ham i Lære i "Bildwerg und Contrafecten, Siegel- und Eisenschneiden" (79). Herefter er Nicolaus Schwabe vel født omkring 1570. Endnu 1589 var han beskæftiget i Dresden. Den 7. September 1595 traadte han i Christian IV's Tjeneste, og den 14. Februar Aaret efter fik han sin Bestalling, hvorefter han skulde "was wir ihm auch an Contrafecten, Bildnussen, wapen und anderen in goldt, Silber, Staal, Eisen vnd andere Metallen zu schneiden, auch sonst, seiner kunst nach auszugraben, einzulegen, abzudrucken zu giessen vnd zu machen befehlen werden, seines besten Vermogens, ohne Saumbnuss mit getrewen fleiss verfertigen". Til Løn fik han 100 Rigsdaler aarligt, en sædvanlig Hofklædning og 10 Rdlr. maanedlig i Kostpenge. I en fornyet, ligelydende Bestalling af 3. juni 1597 forhøjedes Kostpengene til 15 Rdlr. maanedlig (80). Medens Contrafejerne hidtil havde været støbte, bortset fra de smaa Skuepenninge, som Binck prægede, indførte Nicolaus Schwabe den prægede Medaille med de to Centrafejer, han skar 1595 og 1596 i Anledning af Christian IVs Kroning. I Modsætning til sine Forgængere var Schwabe heller ikke egentlig Guldsmed, men "Billedsnider" eller "Isensnider" (Stempelskærer). Rimeligvis har han først udført sine Modeller i Voks. Medaillerne er tydeligt signerede: * NICOLA : SCHVAB · F. · 1 · 5 · 9 · 5 · og · ÆTA : XX · AN · O · 1 · 5 · 9 · 6 · NIC · SC · F. En senere Udgave af den sidste Medaille bærer Signaturen: * NICOLA : SCVAB · FE · · 1 · 5 · 9 · 8 · (81).
32. Christian IV. 1595
33. Christian IV. 1596
Efter Rentemesterregnskaberne (82) har Didrik Fuiren til Kroningsfesten leveret 89 slette og 32 stafferede Contrafejer og Villum Fransos 20 slette Contrafejer, hvorimod Nicolaus Schwabe ikke nævnes i denne Forbindelse. - Man maa derfor antage, at de to Guldsmede har faaet Medaillerne prægede med Schwabes Stempler. I Oktober 1596 fik Schwabe Bestilling paa at gøre "K. M. og Danmarks Riges Secret, udi stor Form efter en Afritzing, som K. M. derpaa haver vist" (83).
Schwabe har endvidere udført Stemplerne til en Speciedaler med Kongens Billede og det nye Rigsvaaben i Anledning af Kongens Bryllup den 4. December 1597 paa Haderslevhus (84). Af denne "Skoupenning" blev efter Rentemesterregnskabet kun præget 100 Daler og et Exemplar i Guld. - Derimod er det mindre sikkert, om det ogsaa er Schwabe, der har skaaret Stemplerne til Kroningsspecien 1596; dels er Arbejdet afvigende, dels nævner Rentemesterregnskaberne ikke Schwabe, men Johan Post, "Isersnider hos K. M. Mønt" som virksom 1596.
34. Christian IV's Kroning
I Rentemesterregnskabet er under 24. April 1598 indført: "Antvordet Nicolaum Suaben Isernsnider, hvoraf han underdanigst efter K. M. naadigste Forordning og Befaling skal støbe og forfærdige H. M. Contrefei Ridendes paa en Hest efter den Skik og Manier, som højbemeldte K. M. var klædt og stafferet den Dag H. M. red fra vor Frue Kirke herudi Kiøbenhavn og til Slottet med hans Kongelige Krone og Scepter, hvilket Arbejde han først udi Vox havde posseret og stafferet: 252 1/2 Lod Sølv".
Denne Medaille bærer i Afsnittet paa Forsiden en Signatur, der betyder:"Cum Licentia Regiæ Maiestatis Nicolaus Schwab fecit". Schwabes Læremester Valentin Maler anvendte hyppigt en lignende Formel "Cum privile(gio) Cae(saris)" ved sine Prægemedailler. Valentin Malers Privilegium, som forøvrigt arvedes af hans Søn Christian gik ud paa Tilladelse til at præge Medailler i sit eget Hus, en Tilladelse som kunde være nyttig, da han ellers kunde komme i Mistanke for Falskmøntneri. Formentlig har Schwabes Licens været af lignende Art, og man maa formode, at Schwabe har taget Initiativet til Kroningsmedaillen, som han har kunnet præge og sælge for egen Regning; for Medailien er præget, skønt Rentemesteren af gammel Vane har benyttet Udtrykket "støbe og forfærdige". Aarstallet 1596 sigter til selve Kroningen; Exemplarer af dette første og bedste Stempel er sjældne; paa de fleste andre Exemplarer af forskellige Stempler er Aarstallet rettet til 1598. Angivelsen af Kongens Bryllup 27. Nov. 1597 passer hverken med Udførelsen i 1596 eller med Fremstillingen og er tydeligt nok indskaaret senere i Stemplet. Selve Fremstillingen af Processionen stemmer nøje overens med den af Kongens tyske Sekretær, August Erich, affattede "Klare og visse Beskrivelse": "(Rigens Eble førde Steen Brahe, Rigens Raad, paa en rød Fløyelske Pude) Oc offuer Kong: Maiet: bare Fire andre aff Rigens Raad/ som vaare/ Jørgen Friis/ Fredbiørn Gyldenstiern/ Axel Brahe/ oc Henrich Lycke/ en Hemling aff gylden Stycke" (85). - Bagsiden, som Schwabe til Overflod ogsaa har signeret (med · S · · F · foroven), bærer en Rand af Landsvaaben. Midtfremstillingen spiller paa Kongens Valgsprog; den bevæbnede Visdomsgudinde modtager Belæring af den personificerede Fromhed, der peger op mod Jahves straalende Sky; forneden slumrer Hercules med sin Kølle, her symboliserende Krigens Rasen: "Lad ham sove saa længe, han kan".
35. Memento-mori-Medaille. 1598
En lille Lejlighedsmedaille bærer Schwabes Signatur (· NI · SC · F ·) og Aarstallet 1598. Paa Forsiden fremstilles en sælsomt paaklædt Livsens Genius, der "med bekymring" indsuger Blomsterduft; men paa Reversen af Medaillen maner Timeglas og Dødningeben, at "Døden venter alle", dog "i den sande Tro skulle vi fange Helsebod". - Schwabe blev - maaske i Egenskab af en Art kunstnerisk Konsulent - sat til at fremskaffe "de Inventioner, som H. M. naadigst lod opføre paa Ammage Torvet udi H. M.s Elskelige Gemahls lovlige Cronings Højtid" (86) (11. Juni 1598). Mulig kan den lille Medaille være anvendt som Kastepenge eller lignende under Festen men den kan ogsaa være præget i Forretningsøjenmed til Brug ved Godtfolks Gravøl.
I de nærmest følgende Aar er Schwabe sysselsat med at forarbejde Sølv "udi noget sønderligt Sølvtøj", med af Kroneguld at "gøre og forfærdige et Antal H. M.'s Emblemata" og med at "gøre et K. M's og Rigens Indsegle" (87). Men 28. Marts 1601 fik Schwabe udleveret Restbeholdningen af Kroningscontrafejerne (49 Exemplarer), "hvilke samme Contrefeier han for K. M. underdanigst skal forsmelte og omstøbe og deraf igen skal gøre og forfærdige andre H. M. egne Contrefeier efter den Form og Patron, han nu dertil haver udskaaren" (88).
Det viser formentlig, at man vendte tilbage til den gamle Metode og støbte i Form. De omstøbte Contrafejer leverede Schwabe 6 Uger efter den 8. Maj. I September støbte Guldsmed og Oldermand Niels Truidsen 31 Contrafejer af 290 Croner. I de følgende Aar omtales jævnligt Contrafejer, som Schwabe skal "aftrykke udi den Patron og Form, han nu senesten efter højbemeldte K. M. eget Billede dertil haver udskaaren". Det er i de enkelte Tilfælde ikke muligt at afgøre, om der sigtes til en Form, der er skaaret i det paagældende Aar eller for længere Tid siden. Der foreligger i vore Dage en fem-seks forskellige Contrafejer af Kongen med Dronningen eller Rigsvaabenet paa Bagsiden; de er ovale, uden Aarstal, og kun en enkelt er signeret S. F. (Fig. 36).
36. Christian IV
Enkelte Gange antyder Ordlyden i Regnskaberne, at Schwabe ikke personlig er Mester for de af ham leverede Contrafejer. Saaledes leverer Schwabe 27. November 1609 30 Contrafejer, "hvilke han for K. M. underdanigst haver aftrykt og forfærdiget efter den Patron, som han nu senesten dertil haver ladet udskære." (89).
Af de Kunstnere, som arbejdede i Kongens Tjeneste, har Jacob v. Doort ikke blot udført legemsstore Portraiter af Christian IV, men ogsaa en voksmodel og et Par Støbeforme til Medailler (90). Det er derfor sandsynligt, at de usædvanlig smukke Contrafejer af Kongen og Dronningen, der er belagte med Emaille og udstafferet med Ædelstene, netop maa henføres til v. Doordt. Det 3-Tal, som Dronningen bærer, betegner det tredje Bogstav, Kongens Navnebogstav.
37. Christian IV og Dronning Anna Cathrina
Andre Contrafejer af Christian IV og den udvalgte Prins, Christian V, gengivne Fig. 39-40, synes udført omtrent Aar 1620. Bagsiderne bærer Landsvaabnene (som Fig. 36).
38. Christian IV og Dronning Anna Cathrina
Den 21. November 1624 leverede Schwabe 46 stafferede Contrafejer, "aftrykt og forfærdiget efter den nye Patron, som nu seenisten er udskaaren til Hamborg" (91). Da Contrafejerne ikke er nærmere beskrevet, og da de ikke kan paavises blandt de foreliggende Medailler, er det heller ikke muligt at udfinde, hvem den hamborgske Kunstner maatte være. Det er nærliggende at tænke paa Jacob Mores d. Y., der udførte mange Arbejder for den danske Konge (92).
39-40. Christian IV og den udvalgte Prins Christian (V)
Schwabe havde kort efter sin Ansættelse som Billed- og Isernsnider faaet Bolig paa den kgl. Mønt, og den 25. Juni 1602 fik han Bestalling som Møntmester; i de følgende 26 Aar havde Schwabe Mønten snart paa Regnskab og snart i Forpagtning (93). Hvor stærkt optaget han end var af Kongens skiftende Finansoperationer med Møntvæsenet, maatte han til Tider foretage vidtløftige Rejser for som Kongens betroede Mand at gøre Indkøb af Kunstværker m. m. (94). Desuden brugte han "Handttering och kiøbmandskab" (95). Han har vel næppe haft megen Tid og Lejlighed til at drive sit gamle Haandværk, bortset fra de ovenfor nævnte officielle kongelige Contrafejer.
41. Christian IV. c. 1603
Af usignerede Medailler, som med nogen Sandsynlighed kan tillægges Schwabe, kan nævnes den Fig. 41 gengivne, der af Schlegel (96) henførtes til Freden i Knærød og af Suhm (97) til Kroningen. Da Kongen bærer Skæg, er Medaillen ikke fra Kroningsaaret, hvorimod en Portugaløser og Speciedaler fra 1603, der antages præget i Anledning af Kongens Hylding i Hamborg (98) har en noget lignende Fremstilling af den tronende Majestæt. Bagsidens Elefant minder om den tilsvarende Fremstilling paa Contrafejerne fra 1590'erne. Landsvaabnene svarer til Kroningsmedaillen 1596 med Tilføjelse af Islands Klipfisk samt Mærkerne for Gulland og Øsel. Selve Inventionen: Fromheden og Freden, der bærer Kongens Krone som Illustration til "Fromhed styrker Rigerne", og "Fred føder Rigdom", minder ogsaa om Kroningsmedaillens Fromhed og Visdom.
42. Christian IV. c. 1609
En anden Medaille (Fig. 42) er ogsaa uden Aarstal; men efter Rigsvaabenet og Vildmændene er den samtidig med de paa Flemmings Mønt i Helsingør c. 1608-9 prægede Breddalere, der formodes at være "Indgangsdalere", Present fra Møntforpagteren ved Forpagtningens Tiltrædelse til Møntherren (99). Den her gengivne Medaille, hvis Bagside bærer Møntprægets Karakter, og som i Guld er afvejet til 20 Dukater (= Dobbelt Portugaløser) har maaske været en lignende Opmærksomhed fra Schwabe til Kongen.
43. Kalmars Erobring. 1611
Medaillen over Kalmars Erobring (1611) er, som Bogstaverne i Afsnittet antyder, et privat Foretagende, der med Kongens Tilladelse ("Cum gratia et privilegio Regiæ Maiestatis") er præget paa Mønten under Schwabes Auspicier, hvad hans Møntmærke, Kløverbladet (
) bekræfter. Om denne usignerede Medaille ogsaa er skaaret af Schwabe, er usikkert (100). Portraitet er som v. Doorts-(?) Contrafej (Fig. 37). Fremstillingen af Kongen med Feltherrestav viser adskillige Berøringspunkter med en Dobbeltspeciedaler (101) der er signeret I H og som antagelig er skaaret af Isaac Henniges, Stempelskærer i Hildesheim (102). Andre Enkeltheder (højre Arms Stilling, Krave og Harnisk) er i Overensstemmelse med Thomas Borstorffs nedennævnte Medaille over Elfsborgs Erobring 1612. Paa Bagsiden er med kunstnerisk Frihed sammendraget Stormangrebet paa Kalmar By (26. Mai) med Slottets Kapitulation (3. August). - Det er ligesaa usikkert, om Schwabe har skaaret Stemplerne til Medaillen, der antages at forevige Kongens Indgriben i Krigen i Tyskland 1625 "til Forsvar for Religionen og Friheden" (Fig. 37); men Kongens Brystbillede svarer nøje til et af Schwabe signeret Contrafej (Fig. 36). Bagsidens Fremstilling sigter tillige til den af Kongen 1616 oprettede Orden af den væbnede Arm (103).
44. Den væbnede Arm
Schwabes Møntmærke genfindes paa en Lejlighedsmedaille, som man ellers ikke vilde henføre til Schwabe. Den fra Biblia pauperum kendte Idé at sammenstille Billeder fra det gamle og det nye Testamente, var almindelig udnyttet i Tyskland paa Medailler, som bortgaves ved Daab ("Pathenpfennige"), Bryllup, Begravelse og andre Lejligheder. Sammenstillingen af Jahves Aabenbarelse for Moses i den brændende Tornebusk (2. Mosebog 3. Cap.) og Christi Fødsel er dog tilsyneladende original (104).
45. Lejlighedsmedaille
I September 1628 blev Schwabe "for sin Alderdoms Skyld" frataget for daglig Tjeneste, men skulde dog have den øverste Inspektion paa Mønten og være til Stede efter Tilsigelse, naar noget synderlig var at forrette (105). I Marts 1629 døde Schwabe og begravedes i Nicolaj Kirke (106), hvor han i Februar 1614 havde stedt sin første Hustru, en Datter af Frederik II's Sejrmager Jørgen Eichler, til Hvile. Han efterlod sig sin anden Hustru Magdalena Mogensdatter og Børnene Jacob (107), Beate (Reinholt Thimms), Mogens og Abigael (108).
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788