af Georg Galster
nævnes fra Nytaarstid 1675 jævnligt i de kgl. Kammerregnskaber som Christopher (Christoffer) Stempelsnider eller Stempelstikker. Om hans personlige Forhold vides kun, at han den 29. August 1677 i Stege blev gift med Kirsten Knag, Datter af Raadmand Rasmus Hansen Knag og Mette Thøgersdatter (219). Han døde 1701; hans Enke nævnes den 5. Oktober dette Aar (220).
120-121. Gullands Erobring 1676
Schneiders Navn er først og fremmest knyttet til en Række Medailler, der skulde forevige Christian V's Sejrvindinger i den skaanske Krig (221). Rækken indledes med en Medaille over Gullands Erobring (ved Niels Juel) den 1. Maj 1676. Bagsiden viser Guds Lam (Gullands Mærke), der "vender tilbage til sin Herre og sit Fædreland". Der foreligger tillige en Stempelvariant til denne Bagside, som er præget sammen med en anden Portraitside af Kongen. Denne Udgave af Medaillen er vel ikke signeret, men kan dog ogsaa være skaaret af Schneider (222). Medaillens Bagside er allerede gengivet i et Stik af Joh. Husman ("J. Husmand") i Daniel Paulli Extraordinaires Maanedlige Relationer for Maj 1676 S. 381 ff. I den dertil hørende Tekst berettes vidtløftig om det "Amalonske" Lam efter Strelows gullandske Krønike.
122. Venersborgs Erobring. 1676
Den næste Medaille foreviger Erobringen af Venersborg, ved Venerns Udløb i Götaelven, den 26. Juni 1676. Paa Søjlen nævnes foroven Christian V med romerske Kejsertitler: "Pius, Augustus, Felix, Pater patriæ", og længere nede Hærføreren, Statholderen i Norge, Ulrik Frederik Gyldenløve. Denne, Kongens Halvbroder, var særlig ivrig for at lade præge Medailler, naturligvis til Ære for Kongen, men saaledes at hans eget Navn ikke blev glemt. Denne Medaille, hvis Stempler ikke er bevaret blandt de andre kongelige Medaillestempler, er derfor sikkert udført paa Bestilling af Gyldenløve, der vel har meddelt Fæstningsplanen (223). Bagsidens Overskrift ("Her skred Tapperheden gennem ufarbare Egne") spiller paa Overskriften paa Medaillen over Karl Gustavs Tog over Bæltet: "Invia virtuti nulla est via" (224).
123. Helsingborgs Erobring. 1676
Til Minde om Helsingborgs Erobring den 3. Juli 1676 udførte Schneider en Medaille med Prospekt af Helsingborg (Slottet og Mariekirken) med Sundet og Kronborg i Baggrunden paa den ene Side; medens "det genvundne Herredømme" over Sundet symboliseredes paa den anden Side ved Hercules' Støtter, saaledes som Samtiden kendte dem fra Fremstillingen paa de spanske Pjastre.
124. Slaget i Køge Bugt. 1677
Slaget i Køge Bugt 1. Juli 1677 gav Schneider Lejlighed til at udføre sit Mesterstykke, denne Medaille, der i teknisk Henseende staar uovertruffet den Dag i Dag. Allerede Lauerentzen betvivlede, at nogen anden vilde være i Stand til at bearbejde og hærde et Stempel af denne Størrelse, saa at det ikke vilde briste under Prægningen (225). Den er, som det fremhæves i Hielmstiernes Katalog, "maaske den største nogensinde i hele Europa er preget, og desaarsag særdeles mærkværdig" (226). Det har rimeligvis ogsaa kostet flere Aars Arbejde. Endnu i Villum Worms Inventar over Kongens Guldmedailler (20. Marts 1681) savnes denne Medaille. I Kammerregnskaberne nævnes Arbejdet paa Medaillen ikke direkte, men det er sandsynligt, at flere Udbetalinger til Stempelskæreren i Tiden 8. Maj 1683 til 15. Juni 1686 angaar dette Arbejde (227). Exemplarer af Medaillen blev jævnlig præget i Løbet af de følgende hundrede Aar og anvendte af Kongen som Hædersgaver. Endnu 1752 var Stemplerne brugelige (228), men i 1860erne betegnedes de som "meget brøstfældige" (229). Paa Forsiden berettes, hvorledes den romerske Skibskrone (corona navalis) er vundet 3 Gangeved Guds Vilje under Christian V's Regering: Under Øland (1. Juni 1676), ved Langeland (1. Juni 1677) og i Køge Bugt (1. Juli 1677). "Dies salutis" hentyder til Guds Ord hos Esajas 49. Cap. 8. V.: "Jeg hjalp dig paa Frelsens Dag". "Dicent posteris" er hentet fra Profeten Joel 1. Cap. 3. V., hvor Børnebørn "skulde fortælle Efterslægten" om Herrens Straffedomme (man kunde have ventet et Citat fra et Bibelsted af mere frydefuldt Indhold). - Paa Bagsiden fremstilles den Episode af Slaget i Køgebugt, hvor det svenske Linjeskib "Mars" stryger Flaget for sin danske Modstander, idet Kunstneren med artistisk Frihed og som Smiger for Monarken har ladet Kongens Navneskib "Christianus Quintus" indtage den Plads som historisk tilkom Skibet "Tre Løver". - En Elfenbensmodel med Fremstillingen af Slaget, skaaret i samme Størrelse som Medaillen, opbevares paa Rosenborg; kun med Hensyn til enkelte af Skibene i Baggrunden er der foretaget ubetydelige Ændringer.
125. Slaget i Køge Bugt. 1677
Foruden den store Medaille over Slaget i Køgebugt foreligger en lille Medaille med samme Bagsidefremstilling; den kendes i to forskellige Stempler og har vel været anvendt til Belønning for de underordnede Deltagere i Slaget. Forsidestemplet er tillige benyttet til Christian V's Dobbeltdukater fra 1687 (Fig. 125).
126. Niels Juel. 1672
Schneiders Portraitmedaille af Niels juel er et udmærket Sidestykke til Hercules' Fig. 102 gengivne Medaille. Bagsidens Fremstilling af Sundet, mellem Falsterbo og Stevns og med den svenske Flaades Flugt er nøje i Overensstemmelse med et Stik i Theatrum Europæum (XI. S. 1208). - Kongen lod et Exemplar i Guld af denne Medaille uddele til hver af Søofficererne (230).
127-128. Kongens Sejre. 1675-77
Medaillen over Kongens Sejrvindinger 1675-77 er udtænkt med megen Sindrighed. Paa Pyramidens forreste Side vises en Tønde (Tønningen, besat 1676), Skjold med delt Oksehoved (Vismar, erobret December 1675), Guds Lam (Gulland, erobret Maj 1676), Neptunus (Herredømmet over Sundet, genvundet Juli 1676), Skib (Venersborg, erobret Juni 1676) samt en Løve med Fane m.m. af uvis Betydning. Nedad Pyramidens anden Side skal i ret forvanskede Runer læses "Gud bevare Kongen". - Paa og mellem Solblomstens Blade læses "Velox ire viam 1677/6", "ulterius" og 8 Sejrvindinger, hvis Rækkefølge dog er ret tilfældig: "Wismar (13. December 1675), Jemterland (Aug. 1677), Gothland (1. Maj 1676), Carlsburg (i det bremiske, 12. Januar 1676), Christianstad (15. Aug. 1676), Marstrand (23. Juli 1676), Landscrone (3. Aug. 1676) og Vennersburg (26. Juni 1676)".
129. Kongens Sejre. 1677
Paa en anden af Schneiders Medailler udtrykkes Kongens Sejre ved tre romerske Kroner: corona civica, Borgerkronen til Belønning for at have reddet Borgere, corona navalis, Skibskronen for at have vundet et Søslag og corona vallaris, Voldkronen for at have stormet en Fjendelejr (Fig.129). Disse Sejrskroner og Bagsidensindskrift skulde vel tillige lede Tanken hen paa det kun alt for fjerne Maal: Nordens tre Kroner. - Fremstillingen med det tredobbelte Navnetal findes allerede paa en tredobbelt Dukat fra 1673.
130. Rygens Erobring. 1678
Til Forherligelse af Rygens Erobring den 12. Sept. 1678 udførte Schneider Medaillen Fig. 130, hvis Forside med Danmark, der peger paa Skrifttavlen i Pyramiden, stemmer nøje overens med en Medaille, slaget i Anledning af Statholderen Ulrik Frederik Gyldenløves Bryllup den 16. August 1677 i Laurvig med Antonetta Augusta af Aldenburg (Fig. 131) (231).
131. Ulrik Frederik Gyldenløves Bryllup. 1677
Bagsidens Ørn bærer et Skjold med Christian V's og Kurfyrst Frederik Vilhelms Monogrammer; det var jo ogsaa Kurfyrstens Indsats, der var den største under denne Erobring.
132. Freden i Lund. 1679
I Anledning af Freden i Lund har Schneider udført en Medaille, der næppe har været officiel (Fig. 132). Paa Trekanten i Midten læses FR/ IE/ DE og paa den firkantede Ramme: Vlrica Eleonora. Den fjerde af Fredslutningens fem Traktater omhandlede Ægteskabet mellem den svenske Konge og den danske Konges Søster. Kongernes Navne er anbragt paa de to sammenbundne Palmegrene. Indskrifternes tyske Sprog kunde tyde paa, at Schneider ogsaa var tysk født. - Paa Bagsiden svæver Mercurius med Slangestav og Pengepung hen over Sø og Land; fra hans Mund udgaar (i Spejlskrift): "lauter freude". Merkurs Nærværelse er temmelig umotiveret, og Forklaringen er den, at Schneider har benyttet Stemplet til en Medaille, der spotter over den svensk-livlandske Hærs Indfald i Prøjsen og Tilbagetog i Januar-Februar 1679. Mercurs Glædesudbrud findes dog ikke her og er altsaa senere skaaret i Stemplet. Paa den modsatte Medailleside staar en Indskrift i 11 Linjer: WER SAGEN KAN WO MAN JETZ FINDT DIE LIEF LANDSCHE SOLDATEN DEM GEBEN WIRD MERCVRIVS DEN BEVTEL MIT DVCATEN 1679. Derudenom staar med andre Bogstaver: IN PREVSSEN (232).
133. Freden i Lund. Satirisk Medaille
Der er Grund til her at nævne en satirisk Medaille over den franske Fredsmægling. Medaillen er, maaske af gode Grunde, ikke signeret, men kan meget vel være skaaret af Schneider. At den er udgaaet fra dansk Side fremgaar af, at Stemplerne har været opbevaret paa Rosenborg og endnu findes paa den kgl. Mønt. Man har dog ikke villet vedkende sig Satiren; Medaillen er ikke optaget i "Museum regium"; den er heller ikke kommet med i den Byttehandel, som i 1690erne afsluttedes mellem de kgl. franske og danske Møntkabinetter. ja, endnu 1752, da man opgjorde en Fortegnelse over de brugelige Medaillestempler paa Rosenborg for at tage Afslag af de Medailler, som manglede og ønskedes i Paris, fandt man det betimeligt at slette Stemplerne til denne Spottemedaille af Listen (233). Først i Beskrivelsen af 1791 er den beskrevet og af bildet blandt danske Medailler (234). Derimod beror det sikkert paa en Misforstaaelse, en Stempelblanding fra nyere Tid, naar "Gallus Protector" tillige foreligger som Bagside til en Medaille med Christian V's Brystbillede (235); det vilde aldrig stemme med den kongelige Værdighed at lægge Navn og Billede til en "critisk" Medaille. Paa den ene Side fremstilles Sverige - symboliseret ved Rigsæblet "under (den galliske Hanes) Vingers Skygge" med en meget dristig Anvendelse af Skriftstedet i 17. Psalme (Vers 81); paa den anden Side fremstilles Sveriges Vasalforhold til Frankrig ved Kornneget (Vasavaabenet), der bærer Regalierne under Overskriften "Gallus protector". - Snurrigt nok har en samtidig fransk Forfatter taget Medaillen alvorligt og udgivet den som præget i Sverige af Taknemmelighed mod den franske Konge (236). Det er mærkeligt, at nøjagtig den samme Fremstilling med Kronregalier paa et Kornneg i Forbindelse med Omskriften "Et regit et tegit Pomeraniam suam" er benyttet paa Carl XI's pommerske Dobbeltdukater fra 1696 og 1697 (237).
134. Carl XI's og Ulrica Eleonoras Bryllup. 1680
I Anledning af Carl XI's og Ulrica Eleonoras Bryllup (6. Maj 1680 paa Herregaarden Skotterup i Halland) har Schneider udført en Medaille, paa hvis Forside Fama raaber ud over Landene efter en Brud, der er Carl og den svenske Krone værdig, og Vinden svarer, at Skæbnen vil vise den værdige. Paa Bagsiden peger Cupido med sin Pil paa Ulrica Eleonoras Navn, og Vinden bekræfter, at der ikke har levet nogen værdigere. Forsidens Kystlandskab minder om Fredsmedaillen (Fig. 132), Pyramiden genkendes fra Sejrsmedaillen (Fig. 127-28) og Balustraden fra Medaillen over Rygens Erobring (Fig. 130).
135. Tapperhedsmedaille
Medens Kongen vel endnu i Begyndelsen af Krigen har anvendt Hercules' Tapperhedsmedaille af 1673 (Fig. 98), har denne Medaille faaet en Omarbejdelse af Schneider. Efter Jacobæus brugtes den i Forbindelse med Guldkæde som Naadestegn til Officerer, der havde udmærket sig i Søslag, og efter van Loon skal det have været denne Medaille, der blev overrakt de hollandske Officerer, som Dagen efter Søslaget i Køge Bugt erobrede et Par svenske Skibe, der var tyet ind til Malmø. Hvis dette er rigtigt, er det blot paafaldende, at Medaillen ikke (ligesaa lidt, som den følgende) findes optegnet i 1681 blandt Kongens Guldmedailler.
136. Tapperhedsmedaille
Schneiders Tapperhedsmedaille for Landetaten er formentlig aldrig blevet uddelt; den kendtes i Museum regium (1696 og 1710) kun i Sølv; og først senere i det 18. Aarhundrede er der taget Afslag i Guld til Kongens Samling. Kongens Portrait med den ejendommelige Lokkeparyk med Fletning svarer til Brystbilledet paa Speciedalere fra 1687 og Slettedalere fra 1690 (Fig. 136).
137. Christiansøs Befæstning. 1684
Det var med store Forventninger, at Ertholmene blev befæstede 1684; derom vidner Tavlen, der er indmuret i det store Taarn paa Christiansø; dens højtidelige Indskrift ("Ne taceant homines saxum hoc loquitur" etc.) er affattet af Ole Borch (238). Naturligvis maatte der ogsaa præges en til Betydningen af det nye Fæstningsanlæg svarende Medaille, men sandsynligvis er flere Aar gaaet med Udkast og Planer, og først i December 1689 fik "Christopher Stempelsticker 50 Rigsdaler paa handen for det stempel om Christiansø"; i Marts 1691 fik han atter et halvthundrede Rigsdaler paa Haanden og endelig i April 1692 fik han Resten: 200 Rigsdaler (239).
138. Christiansøs Befæstning. 1684
Medaillen er optaget i Museum regium 1696, men først i Udgaven af 1710 er ogsaa beskrevet den anden nok saa betydelige Medaille over Christiansø, der baade har et vidt forskelligt Prospekt af Øerne og navnlig har en ny højtklingende Indskrift anbragt under Kongens Billede paa en Løvehud - meget passende, naar Talen som her er om en herculisk Daad (Fig. 138).
139. Flydedokken. 1691
Flydedokken, som Admiral Henrik Span byggede paa Bremerholm (1691), har Schneider gengivet paa en Medaille, hvis Bagside bærer en indskrift om Bygningen. I Februar 1694 fik Stempelskæreren Betaling for Sølv til "Skuepenge om docken som flyder", og endelig i Oktober 1695 (240) fik han Betaling for Medaillestemplet: 60 Rdl. Medaillen er ikke optaget i Museum regium af 1696, og har saaledes ikke været færdig, da Jacobæus afsluttede sit Manuskript.
Et Par Stempler til Ridderordenerne, som Schneider skar 1693 til en Forside af Meybusch, nævnes nedenfor (S. 111).
140. Kronprinsesse Louises Ankomst. 1695
Kronprinsens Brud, Louise af Meklenborgs Ankomst til Danmark den 5. December 1695 forevigede Schneider ved en Medaille, hvis Indskrifter er hentet fra antike Kejsermønter (Fig. 140) (241). Iøvrigt er baade Cupido og Pyramiden gamle Kendinge fra Schneiders ældre Medailler. Det synes, som om Medaillen har været et privat Foretagende af loyale Borgere, i al Fald var Stemplerne siden i Møntmester Winekes Besiddelse og afleveredes af ham til Rosenborg Samlingen mod en Godtgørelse (242).
141. Prins Christians Død. 1698
Kronprinsparret mistede den 1. Oktober 1698 deres førstefødte Søn, og Schneider udtrykte Nordens Sorg over de bristede Forhaabninger i nogle hastigt udførte smaa Skuepenge, der maaske har været anvendt som Kastemønt under Bisættelsen. De skal have været skaaret efter lignende Klippinge, der var prægede i Anledning af Prinsens Fødsel den 28. Juni 1697, og som havde til Indskrift SEPTEM SPES AVCTA TRIONVM (243). Disse kendes dog ikke.
142. Antoinette Augusta af Aldenburg
En lille Portraitmedaille over Antoinette Augusta af Aldenburg, der den 16. August 1677 i Laurvig blev gift med Christian V's Halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve, bærer Schneiders Signatur. Medaillen er formodentlig bekostet af "hans høje Excellence", og er i al Fald slaaet før Komtessens Død den 15. Juli 1701 i Amsterdam (244).
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788