Forrige  Nęste

Barthold Meier

af Georg Galster

Fra: Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788, København 1936 side 95-102

Barthold Meier opføres af Weilbach som dansk Medailleur i Aarene 1682-1694 (245) men i Virkeligheden har han kun givet en (halvt ufrivillig) Gæsterolle her i København 1689-96. Om Meiers personlige Forhold er kun lidet kendt. Den 1. November blev han ansat som Guardein ved den meklenborgske hertugelige Mønt i Ratzeborg (246) og kort efter gjorde Hertug Christian ham til Møntmester paa Domænegaarden Kalte-Hof ved Dömitz (247). I disse to Møntværksteder sloges ringholdig Smaamønt til Ulempe og Forbitrelse for de andre Fyrster og Stæder i den nedersaksiske Kreds, indtil Hertugen af Brunsvig-Celle i Juli 1689 med Vaabenmagt jævnede begge Møntværkster der med Jorden og bortførte Inventaret (248). Møntmester-Guardeinen har øjensynligt temmelig hovedkulds maattet søge Tilflugt og Beskyttelse hos den danske Konge, som netop efter den lauenborgske Hertugslægts Uddøen (Sept. 1689) havde Opmærksomheden vendt mod disse Naboegne.

143. Hjælpetropper til England. 1689

Maaske har Meier paa Vejen gennem Sønderjylland set de Troppesamlinger, som i Efteraaret (6. og 10 November 1689) under Anførsel af Hertug Ferdinand Vilhelm af Würtemberg afsejlede fra Jylland for at medvirke ved Vilhelm III's Tilegnelse af Kongemagten i England. Denne Hjælpeekspedition gengav Meier, saa godt han kunde, i sin første danske Medaille (Fig. 143).

Omtrent samtidig udførte Meier en Medaille med "Fortitudo" og "Prudentia" til Forherligelse af det nye engelske Kongepar (249).

144-145. Kronborg. 1691

Den næste Medaille, Meier har signeret, gengiver Kronborg, der i Aarene 1688-91 var blevet forstærket med nye Forsvarsanlæg, der (som Medailleindskriften antyder) satte Kronen paa Værket. En anden Side til denne Medaille udtrykker Kronborgs Betydning ved en Dobbeltnøgle, der baade kan lukke i og lukke op. Medaillerne skal være præsenteret Kongen paa hans Fødselsdag 1691.

146. Orlogshavnen. 1691

Indretningen af den nye Orlogshavn paa Christianshavnssiden lige overfor Toldboden og Kastellet 1691 forevigede Meier i en Medaille, hvor den kongelige Flaade stilles under Førelse af Sky- og Ildstøtten fra 2. Mosebog (14. Cap.). Medaillen, hvortil Portraitsiden fra Kronborgmedaillen er benyttet, foreligger med forskellige Randskrifter med Aarstallene 1691 og 1692, hvad der skal sigte til, at Befæstningsanlæget paa Nyholm først i dette Aar afsluttedes (250).

147. Det ridderlige Akademi. 1692

I Anledning af Indvielsen af det ridderlige Akademi i København paa Kongens Fødselsdag 1692 udførte Meier en Medaille, hvorpaa Akademiets tredobbelte Virke: Videnskab, Ridekunst og Krigskunst symboliseredes ved en Hest, stillet mellem Pallas og Mars (Fig. 147). Akademiet havde i sin 18aarige Tilværelse til Huse der, hvor nu Domhuset paa Nytorv ligger (251).

148. Dr. Lassenius' Død. 1692

1692 (den 29. Aug.) døde den københavnske Modepræst, Sognepræsten ved St. Petri Kirke, Dr. Johannes Lassenius. Til hans Minde har Meier udført ikke mindre end 4 Medailler, hvoraf de tre dog har samme Forside med Brystbillede af den hedengangne (Fig. 148-150). En af Medaillerne foreligger i Guld; paa dens Bagside fremstilles Guds Sol, Guds Haand fra Skyen med et Skriftbaand ("liberat in morti"), endvidere et Bord med opslaaet Bibel ("ist gott für uns wer mag wider uns sein welcher auch"), Oliegren og Due samt Søjle med to brændende, sammenbundne Hjerter og forneden et Anker.

149. Dr. Lassenius' Død. 1692

Paa hel middelalderlig Vis fremstiller den anden Medai'lle, hvorledes Engelen modtager Sjælen af den døendes Mund.

150. Dr. Lassenius' Død. 1692

Paa den tredje Medaille kører Lassenius ligesom Profeten Elias i Ildvognen op mod den forjættede Løn for udstaaet Møje.

151. Dr. Lassenius' Død. 1692

Det samme Motiv har Meier benyttet paa den fjerde Medaille, der nærmest er en lille Skuepenning med Indskrift i Stedet for Billede paa Forsiden (252).

152-153. Krigsforberedelser. 1693

Med særlig Interesse maatte Meier vel følge Christian V's aggressive Politik i det lauenborgske. Hertug Georg Vilhelm af Brunsvig lod Ratzeborg befæste, og Christian V tog dette som Paaskud til Fredsbrud (253). Allerede Rustningerne 1693 gjorde Meier til Genstand for en Medaille ("Pax qværitur armis"), der foreligger med to Forsider, hvoraf den med Kongens Brystbillede i Hjelm og Harnisk sikkert er den mest passende til Lejligheden. Den danske Hær belejrede og bombarderede Ratzeborg, men Brandenborg, Generalstaterne, England, Sverige og den tyske Kejser nødte ved deres Mægling Christian V til at standse sine videregaaende Planer og slutte Fred (29. September 1693), hvorved kun opnaaedes, at Ratzeborgs Befæstninger skulde sløjfes. - Det er dette Resultat, Meier fæstnede til en lille Medaille med den noget overdrevne Indskrift "Ratzeborg jævnet med jorden 1693" (Fig. 154).

154. Ratzeborg. 1693

Paa en mere anselig Medaille, som Kronprins Frederik overrakte sin Fader paa hans Fødselsdag 1694, har Meier fremstillet Ratzeborgs Beskydning som et Udslag af Kongens Bestræbelser for at genoprette Sikkerheden i den nedersaksiske Kreds (254): "Pietate commotus, iustitia adactus".

155-156. Ratzeborgs Bombardernent. 1693

En anden Bagside til Medaillen, der nævner de høje (men sikkert ubudne) Fredsmæglere i 6 kredse omkring Fredsgudinden i Midten, har Brist i Stemplet (Fig. 156): den er ikke optaget i nogen af Udgaverne af Museum regium.

157-158. Elefantordensriddernes Møde 1694 og Dronning Charlotte Amalie

Til Minde om Elefantordens Riddernes første højtidelige Møde paa Frederiksborg den 4. Juli 1694 udførte Meier ovenstaaende Medaille (255). Til Forsiden har Meier ogsaa skaaret en anden Bagside med Dronning Charlotte Amalies Brystbillede.

159. Pietate et Justitia

En lille Medaille med Kongens Valgsprog paa Bagsiden og med Justitia ved et Skib har Meier udført efter en større Medaille, der vistnok skyldes Wineke. Suhm gætter paa, at den sigter til Anholdelsen af de hollandske Skibe i Sundet 1690 (256).

160. Christianshavns Kirke

Endelig har Meier skaaret et Par Stempler til Medaillen over Frelserens Kirke paa Christianshavn (257), der indviedes den 19. April 1696. Medaillen viser, hvorledes det endnu ikke opførte Taarn var projekteret; da det opførtes under Frederik V, fik det sin nuværende ejendommelige Snegleform.

Dermed var ogsaa Meiers Udlændigheds Tid omme. I Juni 1696 blev Meier ansat som Wardein og "Eisen- oder Stempel-Schneider" ved den genoprettede meklenborgske Mønt (nu forlagt til Schwerin) med en aarlig Lønning af 250 Rdl., og den 7. September 1701 fik han sin Bestalling fornyet "zu gleichen Geschöften und Schaumünzen (258). - Der kendes kun en enkelt meklenborgsk Medaille udført af Meier over Hertug Frederik Vilhelm (1692-1713) (259) og da denne Hertug i 1703 sender Bud til Berlin for at faa præget en Medaille her (260), kunde det tyde paa, at Meier ikke mere var i hans Tjeneste. Meiers Dødsaar er ikke bekendt.

Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788


Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside