Endnu fra Frederik IV's Kongetid foreligger et mindre Antal Medailler, som ikke med Sikkerhed lader sig henføre til nogen af de kendte Medailleurer.
339. Kronprins Christians Fødsel. 1699
En forholdsvis ubetydelig Skuepenning er slagen i Anledning af Kronprinsens Fødsel den 30. November 1699: "Det nye Aarhundredes Lyksaligheds Haab", saaledes som Bagsidens Indskrift udtrykker det med Reminiscenser fra romerske Kejserdenarer. Arbejdet minder om Meybusch, men enkelt, som det er, kan det meget vel skyldes en anden Stempelskærer ved Mønten. Medaillen er tilgaaet Kunstkammeret i Aaret 1700; sandsynligvis er den uddelt ved Nytaarstid.
340. Den fremtidige Christian VI
I Anledning af samme Begivenhed synes en anden Medaille at være slagen; den er tilegnet "den vordende Christian VI, hvem Krone, Scepter og Æble i Fremtiden skal gives". Den, der har udtænkt Medaillen, har glædet sig ved Ordspillet i C VI eller C U I, der kunde betyde baade "Christian VI" og "til hvem". Medaillen, der først i det 19. Aarhundrede er indkommet i den kongelige Samling, synes at være af tysk Arbejde.
341. Kronprinsens Fødselsdag. 1702
Til Kronprins Christians 3 Aars Fødselsdag blev slaget en Medaille, hvorpaa Fødselsdagsbarnet symboliseredes ved et Laurbærtræ: "So wachset unser Christian zu Cronen und zu Thronen an."
342. Prinsesse Sophie Hedvigs Fødselsdag. 1703
Prinsesse Sophie Hedvigs Fødselsdag 1703 blev foreviget ved en Medaille, der paa Forsiden bar hendes kronede Spejlmonogram og paa Bagsiden en flammende Sol: "Die unvergleichliche". Det samme Sindbillede er anvendt paa en omtrent samtidig Medaille over Dronning Louise ("L'incomparable") og selve det flammende Solansigt bringer en Medaille over Dronning Christina i Erindring (467). - Den 5. Oktober 1703 blev der udbetalt Meybuschs Enke 130 Rdr. 1 Mark 8 ß for 50 Medailler (468). Denne Betaling kan svare til Sølveksemplarer (à 2 1/2 Lod) af Fødselsdagsmedaillen, der i saa Fald er udført af en Stempelskærer i Meybuschs og hans Enkes Tjeneste.
343. Prinsesse Sophie Hedvigs Fødselsdag. 1704
Til Prinsessens Fødselsdag Aaret efter blev slaaet en endnu anseeligere Medaille. Derom beretter "Augusti Maaneds Nye Tidender" 1704 (S. 57): "Friderichsborg, Den 28 udi denne Maaned bleev Hendes Majest. Dronning Lovisæ og hendes Kongel. Højheds / Princesse Sophia Hedewig / som ere fødde paa den Dag deres Fødselsdag meget højtideligen her paa Friderichsborg-Slot holden. Hendes Højhed til Amindelse dend Dag ogsaa bleev uddeelt en smuk Medaille / paa hvis ene Side er at se Hendes Højheds Titel / paa den anden Side rekker sig af en Skye en Haand ud / udi hvilken Fortuna staar med denne Overskrift MEIN GLUCK IN GOTTES HAND" (469). - I Følge Lauerentzen (Tab. XXIII.20) skal denne Devise være formet efter Salomos Ordsprog cap. 16 v. 33: "Sortes a Domino temperantur" (Lodden falder, alt som Herren vil).
344. Prins Vilhelms Fødselsdag. 1704
Til Kongens 17-aarige Broders Fødselsdag blev slaaet en lille Portraitmedaille, hvis Bagside efter Forbillede fra romerske Kejsermønter gengav Prinsen som "Princeps juventutis". Denne gamle romerske Titel blev tidligt overført til Kejserens Søn eller Adoptivsøn som Tronfølger; den fremhævede ham som den første af Ridderstanden."Arveprinsen" fremstilles derfor til Hest (470) paa ældre Kejsermønter, og derfra er følgelig Medaillens Fremstilling hentet. - Ifølge Tagregister F. IV S.403 (Nr. 16) skal Fødselsdagsmedaillen have foreligget med endnu en anden, lidt varierende Forside.
345. Prins Vilhelms Død. 1705
Aaret efter, den 23. November døde Prins Vilhelm af Mæslinger og "til evigt Minde om den haabefulde Prins" blev da slaaet en anden lille Medaille, der maaske har været uddelt ved Begravelsesfesten.
346. Frederik IV's Besøg i Kongsberg. 1704
Kongens Besøg paa Kongsberg i Juni Maaned 1704 under hans Rejse i Norge blev mindet ved en Medaille, hvis Bagside er ret nøje kopieret efter Kongsbergmedaillen fra Slutningen af Christian V's Tid (Fig. 220); kun er Tegningen af Hytter, Gruber og Landskab vendt, og en Mindestøtte anbragt i Midten. Overskriftens Kongetitel fortsætter Indskriften paa Pyramiden. I Kanten er anbragt den samme Devise med tilføjet Henvisning til Psalme 68, v. 16. En saadan Kantskrift forudsætter Prægning i Ring med Spindelpresse; men dette forefandtes vistnok ogsaa paa Kongsberg, eftersom en Spinpresse allerede 1688 var ført i Inventar i Christiania (471). Der er følgelig intet til Hinder for at antage, at Medaillen ikke blot er præget, men ogsaa skaaret paa Kongsberg, hvor en Stempelskærer ved Navn Caspar Barth virkede, til han 1712 efterfulgtes af Andreas Jonsen Lunde (472). - Medaillen foreligger med to Forsider, hvoraf den ene viser Kongen til Hest, medens den anden bærer en Indskrift med Tilegnelse til "Nordens Salomon".
Fra Begyndelsen af Frederik IV's Kongetid foreligger en Række Smaamedailler, hvoraf kun en enkelt bærer Signatur (.w. =Wineke). Flere af dem er af Møntpræg, andre har For- eller Bagsider, der kendes fra samtige Dukater.
347. Kongen og Dronningen. 1705 (2 Dukat)
En enkelt Medaille bærer Aarstallet 1705 og Brystbilleder af Kongen og Dronning Louise. Kongebilledet er udført efter Dukater og Kroner fra de foregaaende Aar, hvoraf de første Aargange er skaaret af Meybusch. Dronningens Brystbillede er udført efter hendes Kroningsmedaille, som ogsaa er Meybuschs Arbejde. Medaillen er præget som en Dobbeltdukat, men der foreligger tillige Afslag i Sølv.
![]() | ![]() |
348-349. Kongen og Dronningen (Dukat og 1/2 Dukat)
En anden, lidt mindre Medaille med Kongens og Dronningens Brystbilleder er præget som Dukat, men ogsaa Sølvafslag foreligger. Udførelsen minder om Peter Bergs Arbejder. - Senere, efter at Forsidestemplet var slidt, blev det benyttet sammen med Bagsidestempler af Frederik IV's første Aargange til Prægning af Dukater (473). Ogsaa Portraitsiden med Dronning Louise er benyttet som Forside til den nævnte Dukatbagside, hvad der rimeligvis skyldes en Stempelblanding. - Ganske som forrige, blot mindre og præget som en halv Dukat er en anden lille Medaille (Fig. 349).
![]() | ![]() |
350-351. Kongen og Dronningen (1/4 Dukat)
En endnu mindre Medaille med Kongens og Dronningens Hoveder er præget som en quart Dukat. Til hver af Portraitsiderne foreligger desuden særlige Bagsider: til Kongens Hoved en Bagside med kronet Spejlmonogram og Valgsprog, til Dronningens Hoved en Bagside med en Sol og Overskriften L'INCOMPARABLE. Sølvafslag af de sidstnævnte Medailletter indkom til Kunstkammeret henholdvis 1704 og 1705.
352. Kongeparret og Enkedronningen
Af ganske anden Karakter er en lille oval Medaille med Hovederne af Kongeparret og Enkedronningen. Da den indkom til Kunstkammeret den 3. Maj 1714, er den muligvis præget i Anledning af Enkedronning Charlotte Amalies Død (27. Marts 1714).
353. Dronning Louise
En anden oval Medaillette viser Dronning Louises Brystbillede. Den kendes kun i et brakteatpræget Sølvafslag. (Fig. 353). Der er mulig aldrig blevet udført noget Bagsidestempel.
354. Kongen og Dronning Anna Sophie (1/2 Dukat)
Som et senere Sidestykke til Halvdukaten med Kongen og Dronning Louise foreligger en halv Dukat (og Sølvafslag) med Brystbilleder af Kongen og Dronning Anna Sophie.
Tre Nytaarsmedailler synes udført som privat Foretagende og maa formentlig være søgt afsat til Godtfolk, som ønskede at sende en Nytaarshilsen til Venner.
355. Nytaarsmedaille. 1708
Den ene Medaille bærer Aarstallet 1708. Dens Fremstilling er hentet fra Psalme 65 v. 12: "DU KRONER AARET MED DIN MEGEN MISKUNDHED". Hertil sigter ogsaa Bagsidens Vers, indrammet i Aarets runde Kreds (Evighedens Slange).
356. Nytaarsmedaille. 1709
Den næste Medaille, for 1709, viser en Kvinde, der ofrer sit brændende Hjerte: "EY BEDRE IEG FORMAAR AT OFRE GUD I AAR".
Et lignende Motiv med en Kvinde, der ofrer et Hjerte paa Herrens Alter, er benyttet paa Medaillen over Præstekald 1707.
357. Nytaarsmedaille
Den tredje Nytaarsmedaille er af samme Arbejde, men mangler Aarstal. Den er rimeligvis fra Aarene nærmest før eller efter de foregaaende. Lignende Symboler for de fire Stænder: Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde omkring Kongemagtens Insignier er benyttet paa svenske Medailler (474).
358. Kongens Hjemkomst. 1709
En lille Medaille giver Udtryk for Undersaatternes Glæde over Kongens Hjemkomst fra Italien. Den urigtige Datering (July) kunde tyde paa, at Medaillen er udført før Hjemkomsten, der trak ud til 27. August. De tre Træer med Fugleunger, der "nu er glade igen", da den kronede Ørn vender hjem og kan "føde og beskytte" dem, symboliserer antagelig Danmark, Norge og Hertugdømmerne.
359. Den svenske Hærs Overgivelse. 1713
En lille Medaille over den svenske Hærs Kapitulation ved Tønningen den 17. Maj er sandsynligvis præget af en tysk Medailleur. Den er afbildet og beskrevet i en tysk Avis (475) allerede to Maaneder efter Begivenheden, saaledes at dens Ophavsmand maa have smedet, medens Jernet var varmt. Han har da ogsaa haft Forsidestemplet med Frederik IV's laurbærkransede Hoved liggende rede. Det er nemlig benyttet som Modside til et lignende Stempel med Peter den Stores Hoved paa en Medaille, der allerede 1711 siges præget i Leipzig (476) - den har derefter i al Fald været falbudt paa Leipzigermessen dette Aar. Og ligeledes er den benyttet til en Medaille med den anden Forbundsfælle, August af Polen og Saksen. - Bagsidefremstillingen og dens Overskrift giver Svar paa en satirisk Medaille, der skal være præget i Hamborg i Anledning af Slaget ved Helsingborg 1710, hvor en Buk (Stenbock) stanger den danske Elefant over Ende: "Hvem skulde tro det Muligt!" (477) Her er det Elefanten, der slaar Stenbukken til Jorden: "Hvor forandret fra dengang". - Som Ossbahr (S. 205) gør opmærksom paa, er dette Citat laant fra Ennius og Vergil, ligesom det er benyttet paa en Medaille over Vilhelm III af Oranien 1690 (478).
360. Stades Erobring. 1712
En lille Medaille over Stades Erobring viser et Prospekt af Staden og har paa Bagsiden Indskriften: ANNO MDCCXII D. VII SEPTEMB. A FRIDERICO IV REGE DANIÆ CAPTA (479).
361. Tønningens Erobring. 1714
Af lignende Idé og Arbejde er en lille Medaille over Tønningens Overgivelse. Ogsaa her vises et Prospekt af Staden (med Tilføjelse af det ofte benyttede TANDEM), medens Bagsiden bærer Indskriften: A FRIDERICO IV. DANORUM REGE SUBACTA VII Febr. MDCCXIV (480).
362. Stralsunds Erobring. 1715
En Medaille over Stralsunds Erobring har til Forsiden laant Idéen fra Wermuths Medaille over Trekongermødet i Berlin 1709 (med "Triangulus Maiestaticus"):
"Drey Fridriche kan man hier sehen
Wer mag denselben wiederstehen "
Bagsiden viser et Prospekt af Stralsund, der i Udførelse minder om de to foregaaende Medailler. I Modsætning til de fleste her nævnte Medailler er Stemplerne bevarede, hvad der kunde tyde paa at Medaillen var slaaet i København. Medaillen foreligger iøvrigt i ikke mindre end tre Stempelvarianter (481).
En hamborgsk Medailleur skar som Svar paa denne Medalje en anden med lignende Forside, men med en Bagside, hvorpaa Carl XII vistes til Hest modtagende et Sværd af Guds Haand:
DOCH SO KAN CAROL WIEDER STEHEN -
WILL GOTT SO WIRDS DIE WELT NOCH SEHEN 1716 (482).
363. Stralsunds Erobring. 1715
En anden Medaille benytter samme Idé med Trekanten: "Frederikernes trefoldige Forening for den almene Ro". Bagsiden viser samlet i eet Billede "Frederikernes trefoldige Sejr": Den svenske Flaades Flugt den 9. August, Besættelsen af Øen Rygen den 16. November og af Stralsund den 24. December 1715. - Som Randskrift er anbragt FIDELITER. FORTITER. FELICITER hvis F og R hentyder til Frederici Reges (483).
364. Vismars Erobring. 1716
Medaillen over Vismars Indtagelse viser et Prospekt af Staden med Skansen Hvalfisken, indrammet af et latinsk Vers. Bagsiden bærer Indskriften: Wismaria per decem menses a foederatis obsessa tandem fame capta d. 19. April Ao 1716 (484). Da Stemplerne bevares i København, er Medaillen formentlig ogsaa præget her.
365. Kongebesøg paa Kongsberg. 1719
Til Minde om Kongens og Kronprinsens Besøg paa Kongsberg i Juli 1719 blev der her slaaet en Medaille, hvis Forside med Kongens Buste paa en Piedestal minder om den ene Reformationsmedaille 1717. Som Randskrift er sat et Vers:
VOR FIERDE FRIDERICH GUD KRONE OG BESKYTTE
OG SETTE KONGENS SÖN TIL ARVE RIGERS STYTTE.
Det er muligt, at Medaillen ogsaa er skaaret paa Kongsberg og i saa Fald af den førnævnte Stempelskærer Andreas Jonsen Lunde. Stemplerne bevares i København; det er vistnok et af de fire Stempelpar til norske Medailler, som i 1789 afgaves fra Kongsberg til Medaillestempelsamlingen paa Rosenborg.
366. Kongen og Kronprinsen (Felttoget 1719)
En Medaille af en helt anden Udførelse viser Kongens og Kronprinsens Brystbilleder, medens Bagsiden bærer tre Kranse med Indskrifterne OV VICTOIRE ENTIERE - OV PAIX ASSEVREE - OV MORT HONNESTE. Man skulde paa Forhaand mene, at denne Medaille var foranlediget af Begivenhederne i Juli 1719, da Kongen og Kronprinsen ledsagede Hæren, der fra Norge marcherede ind over den svenske Grænse. Suhms Oplysning (485), at Admiral (Overkrigssekretær) Gabel har ladet Medaillen præge, lyder derfor meget trolig; lige saa naturligt vilde det være, om den politiske Situation i Tiden mellem Bestillingen af Medaillen (hos en fransk Medailleur?) og dens Fuldendelse, har forandret sig saa meget, at Medaillen "ikke har fundet Kongens Bifald". Det i Juli 1719 indledede Felttog, der støttedes ved Marstrands Erobring, blev kort efter afbrudt og Fredsunderhandlinger indledede.
367. Prins Frederiks Fødsel. 1723
Som den sidste Medaille, der ikke lader sig henføre til nogen af de kendte Medailleurer, gengives en Medaille over Prins Frederiks Fødsel den 31. Marts 1723. Den bærer kun Indskrifter og er rimeligvis udført af en Stempelskærer (Berg?) ved Mønten i København, hvor Stemplerne endnu opbevares.
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788