Erasmus Simon Kongsberg er efter Navnet at dømme en Nordmand og er antagelig født i Slutningen af det 17. Aarhundrede. Han har rimeligvis hørt til den Slags hjemmefødte Begavelser, som Regeringen knyttede Forhaabninger til, og i tre Aar (c. 1722-25) rejste han udenlands for at perfektionere sig i Stempelskærerkunsten. Stillingen som Stempelskærer paa Kongsberg, der var stillet ham i Udsigt efter Andreas Jonsen Lunde, blev dog i hans Fraværelse bortgivet til Wif, "saa han paa 4 Aar siden sin Hjemkomst fast har maattet krepere".Ved Nytaarstid 1729 blev han ansat som Schichtmester d.v.s. Regnskabsfører ved en eller flere Gruber. Endelig blev han efter Wifs Død ved kongelig Resolution af 3. November 1730 Stempelskærer. i denne Stilling virkede han, til han gammel og svagelig søgte og fik Afsked 1764; han fik Lov at beholde sin Lønning, 268 Rdr., i Pension (486).
368. Rejsen til Norge. 1733
Det faldt kun i Kongsbergs Lod at udføre en eneste Medaille: 1733 "dengang da Kongen ved Midsommertid kastede Lys over Norden ved sin Nærværelse". - Denne Medaille blev projekteret og tegnet af daværende Bergmester Stuckenbrock: "Kongen i Char eller Triumph-Vogn ved Norske Klipper, af Norske Indbyggere omgiven, med det Motto af Virgilio: Expectate veni". Om det ogsaa er Stuckenbrock, der har udfundet dette Citat (fra Æneiden II 282), er usikkert; men Chrono-Distichonet paa Forsiden er oprindelig formet af Rektor Steensen i Bergen, der var en "smuck lærd Mand" og havde "Belles lettres". Paa Grev Rantzaus Henstilling blev det forbedret af Gram (487).
Den 5. Juli approberede Kongen i Christiania Tegningen, der nu ligger mellem Grams Papirer i Videnskabernes Selskabs Archiv, og gav Ordre til at slaa 400 Medailler.
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788