Johan Ephraim Bauert var født i Stockholm 1726 (døbt den 19. Maj). Hans Forældre var Kirurgmedhjælper Johan Jacob Bauer og Margareta født Bergenheim (942). Han kom til København og blev ca. 1752 Medhjælper hos Hofkunstdrejer Lorenz Spengler, i hvis Hus han logerede. Theodor Faaborg har paavist hans Signatur (I. E. B) - paa en lille Række Elfenbensarbejder paa Rosenborg og har gjort det sandsynligt, at et større Antal (ca. 40) usignerede Arbejder, som tidligere har været henført til Spengler, hovedsagelig maa skyldes den unge svenske Kunstner (943). 1759 fik han Kunstakademiets lille Guldmedaille som Billedhugger. I 1760 blev det overdraget ham at skære Stemplerne til den Medaille, som Københavns Magistrat lod præge i Anledning af Souverainitetsfesten.
517. Souverainitetsfesten. Fra Københavns Magistrat. 1760
I de "Kiøbenhavnske danske Post-Tidender" for Mandagen den 20. Oktober berettes om, hvorledes Magistraten ved de 32 Mænd har ladet uddele 1500 Rd. iblandt Fattige og Husarme af den borgerlige og civile Stand. "Saa haver og Magistraten paa Stadens Vegne, til Erindring om den for 100 Aar siden skeede lyksalige Forandring udi Regieringen i disse Riger, ladet mynte og uddeele en Medaille, som i Guld veyer 12 Lod, og i Sølv 8 Lod, nemlig af Guld 21 Stykker, og af Sølv 150 Stykker. Paa den eene Side af denne Medaille sees Hs. Majestæts, vores allernaadigst regierende Konges, Buste, med den Omskrift: Parens & Conditor Alter. Og neden under Brystbilledet Aarstallet 1760. Paa den anden Side høisalig Kong Friderich den Tredie udi fuld Corpus, staaende under en Baldachin, holdende et Roer à l'antique udi sin venstre Haand, og givende med sin høire Haand en Krands til et Staden forestillende Fruentimmer, som knælende præsenterer sig for Hs. Majestæts Fødder, havende Stadens Vaaben liggende ved sin venstre Side, en Stads-Krone paa Hovedet, og modtagende med sin høire Haand den af Hs. Majestæt givende Krands. Omskriften er Urbis Melioris Origo. Og neden under udi Afsnittet Aarstallet 1660" (944).
Da Regeringen 1760 oprettede en ny Mønt i Oldenborg, havde man lidt vanskeligt ved at finde en Stempelskærer og maatte endogsaa avertere i "Hamburgs upartiske Correspondent". Bauert søgte Stillingen og henviste til sin nylig udførte Medaille. Den 28. Marts 1761 blev Bauert ansat som Stempelskærer ved Mønten i Oldenborg med en aarlig Lønning af 400 Daler oldenborgsk grov Kurant og Bestalling som Hofmedailleur. Han skulde egentlig være flyttet til Oldenborg, men han fik Tilladelse til at blive boende i København og sende sine Stempler til Oldenborg (945).
Den 6. September 1762 ægtede Bauert Anna Marie Magdalene Marr. De fik fem Børn, hvoraf den ældste, Georg Valentin (1763-1842), siden blev Medailleur og Stempelskærer i Altona (1791-1840).
Den 25. April 1763 blev Bauert tillige Stempelskærer ved Mønten i København, "dog at han legger sig med all Fliid efter behørigen at hærde og forfærdige sine Stempler" (946). Denne Tilføjelse tyder paa, at man ikke var helt tilfreds med hans Stempler til de oldenborgske Mønter. Samtidigt indskrænkedes Virksomheden paa Mønten i Oldenborg, og den 18. Oktober 1766 afskedigedes Bauert som oldenborgsk Stempelskærer (947). Om Bauerts Virksomhed som Stempelskærer ved Mønten i København henvises til Wilckes anførte Bog. Bauerts Møntstempler gav ofte Anledning til Kritik, og det er en Smagssag, om Wilcke har Ret i at fremhæve Bauerts Specie 1764 som bedre end de Specier, Adzer og Wolff samtidigt udførte, med Hensyn til Portraitfremstillingen af "den halvsløje, slappe uselvstændige Solderist, som Frederik V paa sine ældre Dage havde udviklet sig til, i hvis Træk dog var blandet baade Godmodighed og Elskværdighed" (948). I al Fald er det næppe sandsynligt, at nogen af de tre Medailleurer har haft Adgang til at modellere Kongen personlig. Deres Portraitfremstillinger er sandsynligvis kun andenhaands efter Tegninger af Saly eller andre. Det er sikkert først, da man ønskede at præge nogle særlig smukke Mønter (Kurantdukat, 1 og 1/2 Krone) til Christian VII's Fødselsdag 1771 (949), at Bauert for engangs Skyld fik Adgang til at modellere Kongen personlig (950). Disse Stempler blev da ogsaa undtagelsesvis betalt af Particulairkassen (951) og blev siden opbevaret blandt Medaillestemplerne paa Rosenborg.
518. Baron Korff, død 1766
1766 udførte Bauert en Medaille til Minde om Baron Korff, der døde den 7. April dette Aar som russisk Gesandt i København. Forsiden giver vistnok et troværdigt Billede af denne i flere Henseender lidet tiltalende Mand. Paa Bagsiden skal den skrivende Kvindeskikkelse ifølge Beskrivelsen af 1791 symbolisere Sandheden, der iøvrigt ikke vilde kunne kendes paa Attributterne Sol, Palmegren og Globus (952). Medaillen blev bekostet af von Korffs Søstersøn, Kammerherre, Oberst v. Fircks (953), der i Oktober 1766 fik Rentekammerets Tilladelse til Prægningen uden at skulle betale "videre end Mynte-Omkostningerne" (954). Der prægedes derefter 100 Exemplarer i Sølv (955).
519. Dronning Juliane Marie. 1772
1776, da der sloges saa mange Medailler til Ære for Kongen og Enkedronningen, udførte Bauert en Medaille, der skulde forevige Juliane Maries Befrielse af Fædrelandet den 17. Januar 1772. Medaillen var bekostet af et Selskab, der repræsenteredes af Commissionair Frydensberg (956). Muligvis var den projekteret kort efter Hofrevolutionen; men det var altsaa fire Aar efter, at den blev skaaret og overrakt paa Arveprinsens Fødselsdag den 11. Oktober. Herom beretter Luxdorph nærmere (957): "Til Geburtsdagen fik Guldberg 2 Guld- og 6 Sølv-Medailler af Bauers Arbejde med et Brev fra Annonymo, velskrevet, dog med endnu en Skrivefejl, at den eene af Guld var til Dronningen, den anden til Arve-Printzen. Af Sølv een til Eichstedt, een til ham selv, den tredje til Justitz-Raad Jessen. De øvrige tre (som formeenes at have været tiltænkte Rantzau, Køller-Banner og Beringskiold) kunde hand uddeele til hvem hand vilde. Paa Aversen staar Dronningens Bryst-Billede, gammelt og slæt giort, med Omskrift: Juliana Maria, Dronning i Danmark, Paa Reversen Thelissilla, som befriede Argos fra Beleiring, staaende og holdende en Pileus libertatis (958) eller snarere en Hielm for ved sig. Ved Fødderne nogle Bøgger etc., som jeg ei veed hvad betyder. Omkring: For Fæderne-Landet. I Exerguen: d. 17. Januarii 1772. Frydensberg har besørget den slaget i sin Nærvaerelse og strax tog Stemplet til sig. Han har ellers for nogle Aar siden ladet den stikke i Kobber, men noget anderledes. De Thelissilla vid: Herodot".
520. Udkast til Dronning Juliane Maries Medaille, stukket af J. Meno Haas
Luxdorphs Henvisninger urigtig, Herodot har mærkelig nok ingen Underretning om Telesilla. Ifølge Pausanias (II, 20) skal den lyriske Digterinde Telesilla i Spidsen for argiviske Kvinder have afværget den spartanske Konge Kleomenes' Indfald 510 f. Chr. Hendes Billede stod i Aphrodites Tempel i Argos; hun var i Krigerdragt i Færd med at sætte Hjelm paa Hovedet. - Frydensberg og hans Selskab har faaet idéen til Medaillen fra Guldbergs Verdenshistorie, saaledes som det fremgaar af den trykte Beskrivelse (959). Paa den kgl. Mønt blev i Oktober 1776 udpræget for Hr. Frydensberg 2 Medailler i Guld og 10 i Sølv "til hendes Majestæts Ihukommelse" (960).
521. Just v. Hemert, død 1775
Samme Aar udførte Bauert en Medaille over Storkøbmanden Just von Hemert, der døde 15. Juni 1775 (961). Den ene Side bærer en latinsk Indskrift, hvoraf fremgaar, at Medaillen er bekostet af den afdødes Sønner i Danmark, Frankrig og Nederlandene. Den anden Side viser den traditionelle Urne og en sørgende Pusling. Hemerts Portraitmedaillon og Vaaben samt Symboler paa Handel og Skibsfart, hvortil Palme og Flodgud naturligt slutter sig. I Juni 1776 fik de von Hemertske Arvinger Finanscollegiets Tilladelse til Prægning paa den kgl. Mønt, og Etatsraad Peter v. Hemert bestilte derefter paa egne og Søskendes Vegne et Exemplar i Guld og 100 i Sølv (962).
522. Norsk Belønningsmedaille. 1777
Det oekonomiske patriotiske Selskab i Bergen var stiftet paa Arveprinsens Fødselsdag den 11. Oktober 1774 (963). I December 1775 indsendte Selskabets Præsident, Etatsraad de Fine, til Finanscollegiet Udkast og Forslag til en Belønningsmedaille. Collegiet overdrog derefter Bauert den nærmere Tegning, og i November 1776 leverede Medailleuren to Tegninger med Tilbud paa et større Stempel til 600 Rd. og et mindre til 300 Rd. Han benyttede Lejligheden til at bede om "at settes paa lige Fod med de andre Medailleurs udi Gage og Indkomster". I Marts 1777 kunde han melde, at han efter de Fines Ordre var gaaet i Arbejde med det mindre Stempel til 300 Rd., han udbad sig derfor af Finanscollegiet et Forskud paa 100 Rd., som han ogsaa fik (964). Belønningsmedaillens Formaal fremgaar af Bagsidens Indskrift: "Til Dueligheds Opmuntring udi Bergens Bye og Stift". Forsiden illustrerer Selskabets Devise "Lyser og nytter" ved Faklen og Kransen, som bæres af Kvinden, der staar omgivet af Sindbilleder paa Kunst, Agerdyrkning m. m. I August 1777 meddeltes Finanscollegiets "Approbation at maa udpræge Medailler for det nyttige Selskab i Bergen paa sammes Stempler imod den sædvanlige Slagskats Erlæggelse (965). Selskabet fik saaledes ikke den søgte Fritagelse, som tidligere var tilstaaet Landhusholdningsselskabet. Foreløbigt prægedes 10 Exemplarer i Sølv.
523. Drejers Klub. 1784
En ubetydelig lille Medaille, som mere tilhører Litteraturhistorien end Medaillehistorien, skar Bauert 1784 for Drejers Klub (966). Den blev besørget af den ovenfor nævnte Commissionair Frydensberg og bekostedes af "Litteraturens Venner" indenfor Klubben. Regnskabet for Medaillens Prægning voldte iøvrigt stor Strid. Den bærer kun to latinske Indskrifter, hvoraf den ene nævner Selskabets officielle Navn "Klubben, stiftet i November Maaned 1775". Den anden Indskrift angiver, at Medaillen var bestemt "for Kammeraten, Fædrelandets, Kongens og Musernes Ven". Den skulde uddeles til dem, der holdt den bedste Festtale i Klubben paa Kongens Fødselsdag. Tillige uddeltes den i Guld eller Sølv for Kantater, Sange og Musik. Edvard Storm var vistnok den første, der fik Medaillen for en Kantate i December 1784 (967).
524. Stutteridirektionens Præmiemedaille. 1786
Det blev Bauert, der kom til at udføre de Præmiemedailler for den kgl. Direction for Landstutterierne (968) som Wolff ikke magtede, Bagsiden bærer latinsk Indskrift ("Bestemt til kgl. Belønning") i en Egekrans og Aarstallet 1786. Medaillen blev udført i 3 Størrelser (74, 59 og 45 mm) som lste, 2den og 3die Præmie. Anden Præmie viser dog Hesten fra venstre Side (969). Skønt Bauerts Medaille er upaaklagelig, staar den dog meget tilbage for den usædvanlig store Præmiemedaille, som P. Gianelli siden udførte (970). Ogsaa J. Conradsen har siden skaaret et Bagsidestempel (signeret I. C. F.) til en af disse Medailler, hvoraf et Blyafslag opbevares i den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
525. Kronprinsens Bryllup. 1790
I Anledning af Kronprinsparrets Bryllup den 31. Juli 1790 skar Bauert en lille Medaille. "Den almindelige Glæde og Deeltagelse, som Kronprindsens Formæling opvakte, foranledigede Commandanten i Citadellet Frederikshavn, Generallieutenant Fircks, under hvis Opsigt Garnisons Skolerne stode, at lade denne Medaille udarbeide og sælge til Fordeel for Skolerne, som derved forskaffedes en Indtægt" (971). Forsiden viser Kronprinsparrets sammenslyngede Navnetræk. Paa Bagsiden antyder Sværd og Palme Medaillens militære Oprindelse. Retfærdighedens Vægtskaale forklares ved Henvisningen til den 72. Salme (Gud, giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed o.s.v.); fra samme Salme (Vers 17) synes Forsidens Omskrift at være hentet (972). Medaillen er dog først blevet slaaet en rum Tid efter. Ved kgl. Resolution af 10. April 1793 blev bevilget, at v. Fircks "maae uden Slagskats Erlæggelse faae udpræget saa mange Medailler af Sølv og Guld, som han forlanger" (973).
526. Fortjenstmedaille. (1792)
1792 skar Bauert Stemplerne til en Medaille, som General-Land-Oeconomie- og Commerce-Collegiet lod præge "for at uddele som Belønning for udmærkede Fortienester i Fabrikvæsenet, og saadanne borgerlige Dyder, der havde nogen udmærket Indflydelse paa den almindelige Velstands Forøgelse" (974). Medaillen blev første Gang præget i April 1792 (2 Exemplarer i Guld og 4 i Sølv) (975). Efter Bauerts Død skar hans Søn, Georg Valentin, en ny Bagside til Medaillen med et Overflødighedshorn i Stedet for Egekransen (976).
Et Exemplar i Guld og et i Sølv blev vedlagt Collegiets Forestilling af 24. April. Der henvistes her til, at Guldmedaillen Pro Meritis kun tildeltes for meget udmærkede Fortjenester, og at der hidtil ikke forelaa Stempler til mindre Guld, og Sølvmedailler for at belønne en mindre Grad af udmærket Vindskibelighed og saadanne borgerlige Dyder, som især have Indflydelse paa den almindelige Velstands Befordring. Collegiet var derfor mundtlig blevet bemyndiget til at lade forfærdige de fornødne Stempler og indstillede samtidigt 3 Personer til Medaillen. Den kgl. Resolution af 16. Maj beordrede udpræget 5 Exemplarer i Guld og 10 i Sølv.
Aaret efter, i Maj 1793, besluttede Finanscollegiet at lade forfærdige endnu en Belønningsmedaille foruden Pro Meritis. Det foreslog at benytte Forsiden til denne Medaille med en Bagside med en Egekrans og Omskrift "udøvet Borger Dyds Belønning eller en anden passende Ide, til hvilken Hensigt Medailleur Adzer eller Bauert skal anmodes om Tegninger til Indsendelse" (977).
Ifølge Finanscollegiets Forestilling af 4. Juni havde Bauert indsendt to Forslag: Egekrans med Indskrift: "Udøvet Borger Dyds Belønning" og "Dyden" holdende to Kranse med Indskrift "Til Ære for dydig Daad". Collegiet foretrak dog et tredie Forslag, som var indsendt ikke af Adzer, men af den unge Salomon Ahron Jacobson: Egekrans, hvori "Ædel Daads Minde". Den kgl. Resolution af 12. Juni ændrede dette til "For ædel Daad" og bestemte, at Adzers store Forside til Indfødsrettens Medaille skulde benyttes (978).
527. P. v. Hemerts og Agatha Hooglants Sølvbryllup. 1792
Til Minde om Storkøbmanden, Etatsraad Peter v. Hemerts og Hustru Agatha Hooglants 25de Aars Bryllupsdag lod deres Børn Bauert skære en Medaille, hvis Forside viser Ægteparrets Familievaaben, medens Bagsiden fremstiller den ofrende Hymen. De fem Roser ovenpaa Jordkloden antyder sindrigt de fem dalevende Børn, medens de to Roser i Evighedens Slange skal minde om to døde af Søskendeflokken (979). Medaillen er udført post festum. I Februar 1793 fik Bauert Finanscollegiets Tilladelse til at slaa Medailler i Guld og Sølv mod den akkorderede Afgift (980). Medaillen har sikkert været saa meget mere velkommen, som Hemert var en ivrig Møntsamler. Efter at han 1805 maatte gøre Opbud, blev hans kostbare Myntkabinet katalogiseret af Professor Ramus og stillet til Auktion af Boet 1807 (981). Selv døde han først 1810 (982).
528. Flidsmedaille. 1793
Generallieutenant v. Fircks, under hvis Opsigt som før nævnt Garnisonsskolerne stod, lod 1793 sin gamle Medailleur skære en lille Medaille "for at bruges som en Flittigheds Belønning for Ungdommen" (983). - Ved kgl. Resolution af 21. August blev Generalen fritaget for Slagskat af disse Medailler (984), der under Betegnelsen "General Fircks' Kuskeknapper" længe har bevaret hans Navn i venlig Erindring.
529. Kronprinsessens Nedkomst. 1793
"I Anledning af Hds. Kongl. Høyheds Kronprinsesse Maries forventende lykkelige Nedkomst" i Oktober 1793 udførte Bauert en lille Medaille, som ogsaa bekostedes af Generallieutenant v. Fircks, der vel har haabet paa, at det nu blev en Søn og Arving til Tronen. Den 19. Oktober meddeltes Bauert Tilladelse til at præge paa den kgl. Mønt "imod den stipulerede Slagskats m. v. Erlæggelse" (985).
Fortrøstningen til, at "Eders Fader veed, hvad I have Behov" slog desværre fejl; den 28. Oktober nedkom Kronprinsessen med Prinsesse Caroline. - Medaillen er iøvrigt ejendommelig ved den convexe Bagside; den er i saa Henseende af lignende Arbejde som Arbiens Medailler over Christian VI's Tronbestigelse og Ordenen "L'union parfaite" (Fig. 426-427).
530. Fredsmedaille. 1794
Trods Uheldet med Prinsesse Caroline lod den medailleglade General Fircks Bauert i 1794 skære en Medaille som et Udtryk for Danskes, Norskes og Holsteneres Tak for den vedvarende Fred under den almindelig europæiske Krigstummel. Ved kgl. Resolution af 10. December 1794 fik v. Fircks Tilladelse til "uden Slagskats Erlæggelse at lade slaae Medailler i Guld og Sølv efter Forgodtbefindende" (986).
531. Biskop Balle. 1786
Den sidste Medaille, Bauert fik at udføre, var Medaillen til Ære for Biskop Nicolai Edinger Balle. Den blev bekostet af Tilhørere ved hans Bibellæsninger og blev - anonymt "fra Medborgere og Medborgerinder" - overrakt i Guld den 24. April 1798 (987). Formændene for det "Selskab værdige Mænd af alle Classer", der i Efteraaret 1797 skød sammen til Medaillen, var Conferensraad Tetens, Etatsraad de Coninck, Major Krebs, Commerceraad Rabeholm og Kammerraad Zschernak. Bidragene var sat lavt, men der tegnedes henved 1000 Rd.; blandt Bidragyderne bemærkedes ogsaa nogle Jøder. - Der prægedes foruden det ene Guldexemplar 12 i Sølv, hvoraf de fleste overraktes Balles Hustru og Børn. I Henhold til Biskoppens Bestemmelse opbevares hans Guldmedaille, der vejer 61 Speciedukater, den Dag i Dag i Borgerrepræsentationen.
Bauert var en Stempelskærer, der var overordentlig hurtig i sit Haandværk, selvom hans mange Møntstempler ofte blev Genstand for Kritik; men, som det fremgaar af foranstaaende, var det ikke større Kunst, han præsterede som Medailleur. Da han i April 1773 indsendte Ansøgning til Arveprinsen om at faa Sæde i Akademiet, blev dette pure afslaaet, eftersom han "hafver alleene udi Aaret 1759 erholdet den liden Guld-Medaille og aldrig den store, og altsaa, foruden dens Erhvervelse, (er) aldeles uberettiget til, og eo ipso udelukket fra nogensinde med sin Ansøgning som Medlem at vorde antagen, at kunde melde sig" (988).
Bauert, der efter Resolution af 25. December 1771 var lønnet med 600 Rd. for sit Arbejde ved Mønten (989), søgte gentagne Gange forgæves om Lønforhøjelse, under Henvisning til, at hans Formænd tjente langt mere ved at skære Stempler efter Accord, "ligesom der ved hans Hof Medailleur Tjeneste er lidet eller intet at fortiene" (990). Bestandig maatte han ogsaa tage Forskud. Ligesaa resultatløst søgte han i 1784 Stillingen som Møntmester i København; mere Held havde han derimod med sin Ansøgning af 13. April 1784 om at faa sin Søn G. V. Bauert antaget som Stempelskærerlærling. Bauert henviste til, at han havde 5 uforsørgede Børn, til hvis Anbringelse han ingen Udveje saa (991). I Januar 1784 fik han paa sin Ansøgning Hjælp (200 Rd.) af Fonden ad usus publicus, da han havde lidt Tab ved Ildløs (992). Og skønt han 1791 fik sin Søn Georg Valentin vel anbragt som Stempelskærer i Altona, og skønt han selv havde Fribolig paa den kgl. Mønt, døjede han trange og fattige Kaar lige til sin Død 9. November 1799. Regeringen maatte det sidste Aar give ham Understøttelse og siden ogsaa hans Enke, der sad tilbage med to uforsørgede Døtre og en Søster (993).
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788