Skønt man skulde tro, at Landet med Adzer, Wolff og Bauert var tilstrækkeligt forsynet med Medailleurer, var Arveprinsen allerede 1779 bekymret for Fremtiden og skrev i et Brev, dateret Fredensborg den 15. Oktober til Akademiet: "- - det vil være nødvendigt, at den første, der kommer til at reise, bliver en Medailleur eller en, som dertil agtes duelig. Mig synes, at en Billedhugger Holm er mig nævnet som meget skikket: kunne denne ikke dertil bestemmes? Dette bør i Tide tænkes paa; thi Skam var det for Academiet, om et Dødsfald skulde sætte os i den Nødvendighed, at forskrive til Medailleur en Fremmed. Alt forekommes naar man nu er forsigtig. Friderich". Sagen blev fremført paa Akademiets Møde Mandagen den 25. Oktober og "i Anledning af denne Hans Kongelige Høyheds naadigste Befaling blev Forsamlingen enig om med bemeldte Holm at giøre et Forsøg samt at i fald han til Medailleur havde Lyst og var skikket, da at giøre sin underdanigste Rapport til Hans Kongel. Høyhed desangaaende" (994).
Den nævnte Billedhugger Holm, som var født i København 1748, havde vundet Akademiets Guldmedailler 1773 og 1775 (995). Da han var villig til at uddanne sig til Medailleur, fik han paa Akademiets Ansøgning efter kgl. Resolution af 15. December 1779 100 Rigsdaler om Aaret og Løfte om Rejsestipendium. - "En Medailleur trænge Vi i Besynderlighed til" (996). 1780 foreviste Holm sit første Stempel til en Medaille efter Hedlinger, og i Oktober 1782 rejste han udenlands og holdt siden fra Rom Akademiet behørigt underrettet om Fremgangen i sine Studier (997). September 1784 var han hjemme igen og "foreviiste nogle modellerede og tegnede Kunstsager af sine Studier i Rom med hvilke Forsamlingen var ganske vel fornøyet, og da han blev indkaldet, sagde Directeuren ham i Academiets Navn, at saasnart man fik noget af hans Arbejde i Staal at see hvoraf hans Færdighed i at skiære Stempler og hans Duelighed som Medailleur kunde bedømmes ville Academiet nærmere erklære sig" (998). Paa Mødet Mandagen den 3. Marts 1788 foreviste Holm "et Staal Stempel forestillende et Minerva Hoved og en Contra Ponce forestillende en Amour og Psyche med fleere i Vox pousserede Sager, hvorpaa han ved Scrutinium af fleeste Stemmer blev agreeret. Valget af Opgaven til hans Receptions Stykke blev udsat til videre. Bemte Hr. Holm overleverede Academiet en Ansøgning til Hans Mayt Kongen om at blive antagen i fast Gage eller at vorde brugt ved Myntvæsenet med Begiæring at Academiet paa det beste vilde recommendere samme, Academiet besluttede at sende hans Ansøgning tilligemed det foreviiste Arbejde til det Kongel. Finantz Collegium og anmode samme at understøtte hans Begiæring" (999).
Finanscassedirectionen lod Holm forsøgsvis skære Speciestempler til Mønten i Altona, men de blev "befundne for dybe" og henlagt i Reserve (1000). Da Wolff døde i December 1788, søgte Holm forgæves Stillingen som hans Efterfølger. Derimod blev han ved kgl. Resolution af 11. Marts 1789 Hofmedailleur med Lønning af 200 Rdr. og med Forpligtelse til at skære Stempler for en vis Pris pr. Stk. (1001). Det var formodentlig gaaet til ved højere Protektion, for Holm havde hidtil egentlig kun vist sig lidet kvalificeret.
532. Fabrikmester Henrik Gerner, død 1787
Holms eneste Medaillearbejde blev Mindemedaillen over Kommandørkaptain, "Statens Søkrigs Fabrikmester", Henrik Gerner. Det var denne højt fortjente Embedsmands Venner i Drejers Klub, der var ivrigst for at fejre hans Minde. Søofficererne, der var Medlemmer af Klubben, foreslog i det af Gerner stiftede Søløjtnantsselskab at lade præge en Mindemedaille (1002). Den nedsatte Kommission med Viceadmiral Fontenay i Spidsen henvendte sig til Gerners gode Ven, Suhm, og fik af ham Idéen og Indskriften til Medaillen (1003). Arbejdet blev overdraget til den unge Kunstner, til hvem man satte store Forventninger; men det tog ham unægtelig lang Tid, inden Medaillen blev færdig. I Oktober 1788 havde Holm fuldendt Voksmodellen og udbad sig af Akademiet "en Attest paa dets Bifald" (1004) og endelig i December Aaret efter kunde han fremlægge Stemplerne tilligemed Aftryk i Bly og blev paa dette Arbejde antaget som akademisk Medlem (1005). I Januar 1790 gav Finanscassedirectionen Tilladelse til at præge Medaillen i Guld og Sølv, og kgl. Tilladelse indhentedes til ogsaa at lade Medaillen slaa i Tin (1006). Et Exemplar i Guld blev sendt Fru Gerner med følgende Skrivelse:
"Paa de Kongelige Danske Søe-Officerers Vegne og efter Deres Befaling give vi os den Ære at tilsende Frue Commandeurinden vedfølgende Aftryk i Guld af den Medaille bemeldte Søe Officerer have ladet slaae for at viise hvor høyt de skatte, hvor dybt de savne, og hvor inderlig de ønske at forevige Deres Salig Mands sieldne Fortienester. Kiøbenhavn, i Commissionen for Bestyrelsen af Gerners Medaille d. 25. Jan 1790. C. F. de Fontenay I. P. Wleugel Olfert Fischer H. Sneedorff. Høyædle og velbaarne Frue Commandeurinde Gerner" (1007).
Sølvexemplarer blev overleveret Kongefamilien og flere, hvoriblandt Geheimeraad C. E. Schack, Suhm, Ove Malling og Thomas Thaarup (1008).
Større Betydning fik Gerners Medaille ved, at den nævnte Geheimeraad Schack, daværende Overpræsident i Kiel, skænkede et Fond til Bekostning af aarlig Uddeling af Medaillen "som Premie for den Søe-Cadet, der hvert Aar ved giorte Fremgang mest udmærkede sig" (1009). Til Forskel fra Mindemedaillen blev denne Belønningsmedaille forsynet med Kantskriften "Kun ved Dyd og Flid vindes Hæder". Desuden er der til Belønningsmedaillen skaaret et nyt Forsidestempel, nøje som til Mindemedaillen, men signeret I. I. HOLM (i Stedet for HOLM).
Denne Medaille er egentlig ikke et saa fremragende Arbejde, at Holm fortjente at blive Medlem af Kunstakademiet og Hofmedailleur. Da han imidlertid sad "i maadelige Omstændigheder" (1010), vilde man gøre endnu et Forsøg paa at benytte ham ved Mønten, og i April 1791 gav Finanscassedirectionen Møntdirektør Lyng den Besked, "at Medailleur Holm i Mangel paa Arbejde skulde udarbejde 5 Par hele Species Rdrs Stempeler til den Kongsbergske Mynt efter den approberede Model, og derfore godtgiøres den ved Kongel. Resolution af 11. Martij 1789 stipulerede Betaling, og af samme for Afsendelsen til Kongsberg at indsende et Par tilligemed Aftrykke i Blye og Indberetning om, naar Han har begyndt, og naar Han har fuldendt Arbeidet, for deraf at bedømme hans Duelighed og Hurtighed" (1011). Resultatet er blevet, at man ikke fandt ham anvendelig, og det var da ogsaa forgæves, at Holm 1799 søgte Stillingen som Stempelskærer efter Bauert (1012).
Paa Charlottenborgudstillingen 1794 udstillede Holm foruden sine førnævnte Arbejder "En Idee til en Ægteskabs Medaille, forestillende Apollo og Diana" (Katalog No. 176) og "Model til en Medaille i Anledning af H. K. H. Kronprindsens Formæhling" (Katalog No. 177); men hverken Idé eller Model blev virkeliggjort i en Medaille.
Iøvrigt gik Holm ud af Sagaen som Medailleur, da han i Januar 1796 blev antaget paa "ubestemt Tid til at betiene det ledige Modelmester Embede" ved den kgl. Porcellainsfabrik. Man var heller ikke her tilfreds med hans Præstationer og først 1802 blev han Modelmester. Holm døde ugift den 7. Januar 1828 (1013).
533. Monié: Christian VII
I Slutningen af det 18. Aarhundrede var Danmark saa velforsynet med Medailleurer, at der ingen Plads var for fremmede. Allerede i 1771, da en fransk Graveur Monié sendte Christian VII en Medaille med hans Portrait foruden fem Medailler af franske Konger, alt zirligt arrangeret i en Indramning, og herfor imødesaa en kongelig Belønning, lod Struensee det hele sende til Kunstakademiet til Erklæring. Akademiets Kendelse af 20. April s. A var ganske afvisende: "Den af Graveur Monnié fra Paris indsendte Indfatning, som indeholder sex i Metal støbte og ciselerede Medailler er icke af den merite, at samme udi et Kongel. Cabinet kand fortiene at vorde placeret, skulde den egentlig betales, kand samme (være) 30 à 40 rdr. værd" (1014).
Ovenfor S. 361 er nævnt Arveprinsens Frygt for at komme til at forskrive en fremmed til Medailleur. Foruden Holm ventede man siden i den unge Nordmand Gert Hull at have et Medailleuremne; han blev i Begyndelsen af 1784 ansat som Stempelskærerlærling ved den kgl. Mønt og fik 100 Rd. "til Understøttelse ved hans Ophold her i Staden og Opmuntring til fuldkommen at legge sig efter Tegnekonsten og de Regler, hvorpaa en Medailleur bør grunde sin Konst" (1015). Trods det snart paafølgende Regeringsskifte fik han dette Stipendium forlænget og dertil i 1788 et Rejsestipendium paa 400 Rd. aarligt i fire Aar. Han kom virkelig siden til at udføre et Par Medailler (over Kronprinsparrets Bryllup 1792 (1016) og over det dansk-norske Forbund 1794), men skønt han fra 1792 blev agréeret af Akademiet, svarede han langt fra til de store Forventninger, man havde sat til ham; han døde 1810.
534. Enhörning: Juliane Marie
Under disse Forhold var der naturligvis ingen Udsigter for den svenske Stempelskærer Carl Enhörning, som i Aarene 1780-82 opholdt sig i København og søgte at introducere sig ved en lille Medaille over Enkedronning Juliane Marie. I April 1781 søgte han om Tilladelse til at præge nogle af ham forfærdigede Jetons (1017), og I Adresse-Contoirets Efterretninger for den 8. Juni kunde han derefter indrykke følgende Avertissement:
"Med kongelig allernaadigst Tilladelse bliver myntet for det første Hs. Majestæts, og siden andre berømte Mænds Portraits, i Form og Efterligning af de romerske antique Jettons, alt udi bergflint Sølv, af Vægt en fierdendeel Lod, og Priis forhaabentlig 2 Mk. danske, hvilket det respective Publico tilkiendegives, med Anmodning, at de som af bemeldte Jettons attraaer nogle myntede, vilde derom ved Subscription henvende sig til Hr. Boghandler Steinmann i lille Strandstræde No. 95. Enhörning".
535-539. Enhörning: Kongefamilien. 1782
Der blev derefter præget en lille Række Jetons over Kongen, Kronprinsen, Enkedronningen, Arveprinsen og Arveprinsessen, men derved blev det. Publikum havde ingen yderligere Interesse for disse moderne Efterligninger af romerske Denarer. Enhörning vendte tilbage til Stockholm, hvor han fra 1788 til sin Død 1821 udførte en Mængde Medailler over mærkværdige Begivenheder (1018).
536. Julia Maria. 1792
537. Arveprins Frederik. 1792
Interessen for Medailler var efter Regeringsskiftet 1784 kendeligt kølnet, selvom et yngre Slægtled af Medailleurer i 1790erne fik Lejlighed til at udføre en Del Medailler, de bedste efter Tegning af Abildgaard. Ingen af disse yngre Kræfter, den nævnte Gert Hull, Pierleonardo Gianelli, Salomon Ahron Jacobson og Georg Valentin Bauert, naaede dog op paa Højde med den gamle Adzer eller med hans Forgænger Arbien. Først langt ind i det 19. Aarhundrede kom Medailleurkunsten til et Højdepunkt med Medailleurerne Christen Christensen og Frederik Christopher Krohn.
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788