Kroneskillingene (Hede 110-113) hørende til det nye møntsystem indføres først med forordningen af 8. april 1619. Disse fine kroneskillinge, hvoraf en er emnet for denne artikel, lever meget kort, idet en ny forordning med en forringelse af sølvindholdet i kroneskillingene følger allerede 16. nov. 1619.
En naturlig konsekvens af den meget korte levetid for de fine kroneskillinge er, at mønterne i dag er temmelig sjældne og i nogle tilfælde særdeles sjældne. Da der desuden er tale om helt nye mønttyper, er præget tilsyneladende ikke blevet helt fastlagt, og der er en del variation i mønterne. Dette gælder specielt for mønter fra Johan Post, hvor nogle mønter har årstal på begge sider, og nogle mangler møntmestermærke. Mønter fra Nicolaus Schwabe er mere ensartede, idet der på mønter fra hans værksted kun ses lidt variation i kronens udformning - og for To-skillingen (Hede 112) er der i lighed med To-skillingen fra J. Post variation i navnetrækket: CHR IIII og CHR 4.
Variationen i mønterne fra Johan Post kan forklares ved, at der har været forskellige udkast til mønternes udseende. På nogle udkast har årstallet henholdsvis møntmestermærket været placeret på forsiden, medens det på andre udkast har været på bagsiden. Ved blanding af stemplerne er der så kommet mønter med årstal på begge sider (Hede 110A og 111C) eller mønter uden møntmestermærke (Hede 111D).
De korrekte typer er nok tænkt med netop et årstal og et møntmestermærke, hvilket da også er tilfældet på nogle af mønterne (Hede 110B og 111B). Alle mønterne er imidlertid så sjældne, at det ikke giver mening at vurdere hypotesen om, hvad der er normalt ud fra mønternes sjældenhedsgrad.
Fig. 1. En Skilling 1619 (Hede 80F). Skjoldet er indskåret ved korsets tværarme
Denne Askepot-status som tvepræg er bibeholdt hos Hede (Mønten er kun anført i en note til nr. 111) og hos Sieg (Mønten er anført som en variant 44.5). Yderligere er den blevet fremhævet af A. Ernst som et eksempel på, at tvepræg mellem forskellige møntnominaler ikke er noget usædvanligt (Ernst p. 82, mønten afbilledet som fig. 15).
Da Askepot er unik har hun selvfølgelig ikke den store samlerinteresse, og hun ligger derfor skjult i museets gemmer, og staniolaftrykket i Schous arkiv bliver ikke ofte studeret. Jeg undersøgte imidlertid dette staniolaftryk, og opdagede til min overraskelse, at forsidestemplet med det danske våben er noget anderledes, end det jeg kendte fra min En-Skilling 1619 (sammenlign figur 1 og figur 2).
Fig. 2. Fire Skilling 1619 (Schou 130). Skjoldet er forsynet med hanke, der er åbne foroven
Efter denne opdagelse undersøgte jeg alt materiale af Johan Posts En-skilling 1619, som jeg kunne komme i nærheden af (staniolaftryk i Schous arkiv + 9 eksemplarer i private samlinger), og alt, hvad jeg har set, er af samme type som mit eget eksemplar vist i figur 1.
Jeg har altså ikke fundet Askepots forsidestempel på en En-Skilling, og da det materiale, som jeg har set, inkluderer det af Schou kendte, vil det være forkert, at opretholde hendes usle status som et tvepræg. Hun kan ikke længere undertrykkes, og hendes status som rigtig prinsesse må komme for dagens lys i fremtiden.
Fig. 3 og 4. Dobbelt og Enkelt Guldkrone
Sammenligner man skjoldets forsiringer på guld To-Kronen, guld En-Kronen og Askepotmønten (figur 3, 4 og 2), ser vi en klar serie, hvor mønten med størst værdi har de mest detaljerede forsiringer, og detaljerne skæres væk med dalende værdi. Forsiringerne er imidlertid af samme type, medens skjoldets meget sparsomme dekoration på En-skillingen vist i figur 1 har en helt anden udformning. Dette tyder i høj grad på, at Fire-Skillingen 1619 Schou 130 er tænkt som en mønt i den nye serie af fine kroneskillinge.
Fire-Skillingen 1619 Schou 130 bør nok opfattes som en prøvemønt, hvor motivet på forsiden er bibeholdt fra de tidligere grove Fire-Skillinge (Hede 100) omend i en moderniseret udgave. Denne tolkning er helt i overensstemmelse med det i indledningen nævnte om de mange varianter, idet vi her har en Fire-Skilling, hvor årstallet ikke optræder på forsiden. Det aktuelle bagsidestempel på Askepotmønten kan altså meget vel være fremstillet specielt til denne prøvemønt.
Fig. 5. Fire Skilling 1619 (Hede 111C). Samme bagsidestempel som fire-skillingen i fig. 2
Mønten beskrevet som Hede 111C (figur 5), hvor bagsidestemplet fra Askepotmønten er anvendt sammen med et forsidestempel med krone og årstal, bør nok snarere opfattes som et tvepræg. Her er der brugt et forsidestempel (som mig bekendt ikke findes med andre bagsidestempler) fra en Hede 111B og så altså bagsiden fra Askepotmønten. Ved dette tvepræg er der så kommet årstal på begge sider af mønten, og her er det rimeligt at opretholde mønten som en variant Hede 111C, da den i det store hele har samme udseende som de andre mønter beskrevet under Hede 111.
(Numismatisk Rapport 81 (2004) side 11-15)