I artiklen om Christian IV's navnetræk (Harck 2005) er der gjort rede for, at hviden beskrevet som Hede 102A sandsynligvis er en overgangstype mellem hvidene slået i 1613-14 (Hede 101) på den ene side og hvidene slået i 1619 (Hede 102B-E) på den anden. Begrundelsen for at udskille Hede 102A som en overgangstype er primært, at denne ser ud til at have en højere vægt end de øvrige hvide beskrevet under Hede 102. Desuden forholder det sig sådan, at Hede 102A har en forside/korsside som Hede 101 (perlering omkring den skjoldformede forsiring og møntmestermærkets udformning), medens bagsiden/monogramsiden er som på de øvrige hvide under Hede-nummeret 102 (det karakteristiske C4 monogram).
Da mønter slået før forordningen af 1. maj 1618 skal være lidt tungere end mønter slået efter nævnte forordning, og der ifølge regnskaberne (Wilcke) er udmøntet hvid fra N. Schwabe både i 1618 før forordning af 1. maj 1618 og i 1619, hvilket er efter nævnte forordning, er det naturligt at henføre Hede 102A til den tidligste af de to udmøntninger.
Den nævnte artikel om navnetræk behandler kun hvidene i relation til forordningen af 1. maj 1618, og det vil derfor være på sin plads med en gennemgang af alle hvide fra Christian IV.
Artiklen vil være at betragte som et specialkatalog over denne møntværdi.
Begrundelsen for at ophøje disse varianter til hovedtyper ligger i det første tilfælde i mønternes lovmæssige grundlag, medens der i det andet tilfælde er tale om en praktisk opdeling, hvor de forskellige møntsteder adskilles (jf. Hedes opdeling i Kongeriget Danmark, Glyckstad og Norge).
Varianten Hede 102F (Sieg 8.6) karakteriseres ved en mindre diameter end de øvrige mønter under samme hovednummer. Hede angiver to møntvægte for hovednummeret. Disse vægte er baseret på forordningen af 1. maj 1618 (0.564g) samt forordningen af 16. november 1619 (0.493g). Det er så overladt til fortolkning, hvilke mønter der hører til de to forordninger.
For N. Schwabe findes der kun regnskabsførte udmøntninger fra perioderne før 1. maj 1618 og tiden, hvor forordningen af 1. maj 1618 var gældende. Der er således ikke direkte grund til at søge efter mønter fra den sene forordning af 16. november 1619. (Det bør dog bemærkes, at der findes den ikke regnskabsførte kobberhvid type 6, som stemmer med forordningen af 8. april 1619. Da denne mønt kun kendes i ét eksemplar, antager jeg, at der er tale om et prøvestykke, som ikke er regnskabsført. Der kan naturligvis også tænkes ikke regnskabsførte mønter fra tiden efter 16. november 1619, men denne mulighed ser jeg bort fra.)
Fra J. Post er der imidlertid regnskabsførte udmøntninger fra begge de to forordningers løbetid (724 Rdl. i 1619 og 85 Rdl. i 1622 se. Wilcke). Der må således forventes mønter, som er forskellige, og her er det oplagt, at mønter slået med en mindre diameter må tilhøre en separat udmøntning. Mønter med den lille diameter (hovedtype 10 ovenfor, Hede 102F, Sieg 8.6) antages derfor udmøntet af J. Post i 1622.
Der udstedes to forordninger om mønternes vægt i 1602 (se Wilcke). Den første er fra 25/6 (hvid: 0.749g), men efterfølges allerede 8. september (hvid: 0.713g) af en ny. Som det fremgår er der også her en vægtforskel, og det er en fristende hypotese, at Type 1 er slået med hjemmel i den tidlige forordning, medens Type 2 er fra den sene.
Der er imidlertid ikke med sikkerhed anført regnskabstal for hvid i perioden, hvor den tidlige forordning er gældende. Wilcke angiver en regnskabsperiode fra d. 26. maj til d 31. juli, og i denne periode optræder hvid ikke i tallene. Hvid optræder kun i regnskabstal efter denne periode, men det udelukker ikke, at der kan have været udmøntning af hvid inden d. 8. september.
Endelig er det jo også muligt, at der er udmøntet hvid, uden at disse optræder i Wilckes regnskaber. Jeg anser det derfor sandsynligt, at ovennævnte hypotese holder, og der er så grund til at opretholde de to hovedtyper fra 1602.
For hver udmøntningsperiode er anført årstal og beløb i Rigsdaler samt den i katalogdelen angivne hovedtype.
| Udmøntningsperiode | Schwabe Udmøntning |
Type |
Flemming Udmøntning |
Type |
Post Udmøntning |
Type |
| 12/5 - 8/9 1602 (1) | 1602: ? | 1 | ||||
| 8/9 1602 - 1/5 1618 | 1602: 1174 Rdl. 1603: 1107 Rdl. 1613: ? 1614: ? 1618: 115 Rdl. |
2 ? 3 3 4 |
1607: ? | 8 | ||
| 1/5 1618 - 8/4 1619 | 1619: 345 Rdl. | 5 | 1619: 724 Rdl. | 9 | ||
| 8/4 1619 - 16/11 1619 | 1619: ? | 6 | ||||
| 16/11 1619 - 14/2 1624 | 1622: 85 Rdl. | 10 | ||||
| 14/2 1624 - 4/5 1625 | 1624: 197 Rdl. 1625: ? |
7 7 |
(1) Bemærk at udmøntningsperioden 12/5 - 8/9 1602 ikke stemmer med tidspunkterne for de forskelige forordninger.
Som det fremgår af tabellen kendes der mønter fra årene 1613-14, men der findes ikke regnskabstal for disse år. Det er sandsynligt, at der er givet en ny (ukendt) udmøntningsformel for Hvid inden udmøntningen i disse år. Det ville forklare, at mønterne beskrevet som hovedtype 3 og 4 har en vægt, som ser ud til at ligge mellem vægte for Hvid 1602 på den ene side og Hvidene fra 1619 (Type 5 og 9) på den anden side. I tabellen er der dog kun angivet en tidsperiode fra 1602 til 1618.
Med hensyn til opdelingen efter forordningerne må det forventes, at mønter slået under samme forordning har den samme vægt. En forskel i diameteren er derfor noget, der sandsynligt følger forskellige forordninger, og for hvidene synes der at være en god sammenhæng på dette punkt (der kendes andre mønttyper hvor udmøntning fra samme forordning indeholder mønter med forskellig diameter).
At der for de små hvide er en god overensstemmelse mellem forordninger og møntdiameter har måske en historisk baggrund, idet selve vægten altid må have været uegnet til at adskille de små mønter (unøjagtigheder grundet slid eller urenheder). Diameteren af mønten har været lettere at håndtere, hvorfor forskellene måske direkte har markeret de skiftende forordninger.
(Numismatisk Rapport 91 (2007) side 7-15)