I de nordiske møntfund fra Unionstiden viser de enkelte mønttyper normalt møntudstederens, den regerende konges navn eller forbogstav - men intet årstal. I de urolige perioder i forbindelse med ofte flerårige vakancer omkring tronskifter i Norge og Sverige hjalp man sig på anden vis: den norske løve. et billede af den svenske helgenkonge Erik, eller i Sturetiden, denne svenske adelsslægts våbenskjold.
Danmark opviser en mere kontinuerlig kongerække, og fra Unionstiden er kun én interregnumsmønt omtalt i møntlitteraturen. Her er den blevet henført til rigsrådsstyret jan.sept. 1448 fra Christoffer III af Bayerns død til Christian I af Oldenburgs tronbestigelse. Denne mønt, der i dansk møntforskning har fået betegnelsen Rigsrådsmønten, er naturligvis uden kongenavn, men indgraveret med rigsvåbnets tre leoparder (skilling) eller én leopard (hvid) (1).
Denne mønt er fundet i relativ stor mængde (Galster 1929) (2) - i så stort antal, at det bør virke påfaldende, at det danske rigsråd i den korte og yderst anspændte periode forud for valget af Christian I har haft tid og overskud til at foretage en så omfattende udmøntning. Men henførelsen af denne mønt til året 1448 skyldes en meget gammel tradition, der indtil nu synes at være uanfægtet.
Ingen har tilsyneladende overvejet, at Danmark i Unionstiden oplevede endnu et interregnum - og et noget længere interregnum 1481-1483, de 20 måneder, der hengik fra Christian I's død til Hans omsider kunne hyldes officielt som dansk konge. I håb om at få Sverige til at genindtræde i Unionen (hvad der ikke lykkedes), besluttede det danske rigsråd at udsætte valget af tronfølgeren, Hans, for selv midlertidigt at overtage regeringsmyndigheden, således at Hans ikke tiltrådte før 1. febr. 1483. Hans regeringstid er rettelig 1483-1513 - ikke som det normalt, men fejlagtigt fremstilles i kongerækken 1481-1513.
Det sandsynligste tidspunkt for udmøntningen af denne interregnumsmønt skal således vurderes ud fra de politiske forhold under de to perioder med rigsrådsstyre og ud fra en statistisk undersøgelse af mønternes forekomst i antal (enkeltfund) og sammen med andre mønter, hvis udstedere er sikre (skattefund).
Christoffers død indtraf ganske uventet 5. eller 6. januar 1448. Han var ung og efterlod sig ingen arvinger. Det satte det danske rigsråd i febrilsk virksomhed. Man måtte finde en tronkandidat, der også kunne anerkendes af rigsråderne i de to andre unionslande, Norge og Sverige. I Sverige intrigerede adelsmanden Karl Knutsson for at blive valgt til unionskonge, eller blot svensk-norsk konge. På Gotland sad den gamle ekskonge Erik af Pommern, der også kortvarigt var en lille brik i det politiske og militære spil. Det danske rigsråd måtte trods de anstrengende rejseforhold i vintertiden bruge tid til at forhandle til mange sider samtidigt (problemet om enkedronningens forsørgelse og ejendomme (bl.a. i Sverige) trængte sig også på). Rigsrådets første kandidat, Adolf af Holsten, sagde nej og henviste til sin nevø, den 22 årige Christian af Oldenburg. Han blev hyldet på Viborg ting 28. september, ni måneder efter forgængerens død. Kroningsfestlighederne fandt sted godt et år senere i forbindelse med hans bryllup med enkedronning Dorothea, som han indvilligede i at overtage sammen med riget. Først i 1450 blev han kronet i Norge, mens Sverige for en årrække stod uden for Unionen. Her blev Karl Knutsson konge.
I disse nervepirrende og hektiske måneder før hyldningen på Viborg landsting har der næppe været tid til og overskud for rigsrådsregeringen til større udmøntning. Desuden har Rådet heller ikke forud kunnet anslå, hvor lang tid, der ville hengå, inden man atter havde fået normaliseret forholdene og indsat en konge, der kunne forestå møntudstedelsen. Krigene mod Karl Knutsson må have haft højere prioritet (3).
Ved Christian I's død var situationen helt anderledes end i 1448. Hans og Dorotheas førstefødte, Oluf, var død som lille. Det kunne have fået visse konsekvenser for den følgende kongerække, hvis han havde overlevet faderen. Den næstældste søn Hans (Johannes) blev nu udset til tronfølger. I valgprocesserne efter Christians død kunne man forudse problemer i Norge og ikke mindst i hertugdømmerne, hvor enkedronningen søgte at varetage sin yngste søn, Frederiks interesser. Men disse problemer var ikke umulige at løse.
For rigsrådet stod det som hovedopgave 1) gennem den nye håndfæstning at sikre sig størst mulig indflydelse under den nye konge og 2) at overtale den svenske rigsforstander Sten Sture den Ældre til at resignere til fordel for Hans, så Sverige atter kunne indtræde i Unionen. Sten Sture var en forslagen og snu realpolitiker, der forstod at trække forhandlingerne i langdrag. Men forholdet til ham og Sverige var trods alt langt lettere at håndtere for danskerne, end tilfældet havde været med Karl Knutsson 23 år tidligere. Sten Stures optræden vakte irritation og skuffelse, men gav ikke anledning til panik i Danmark.
At facit, valget af Hans til konge i Danmark, var givet, vidste alle. Men Rigsrådet havde tid og gav sig tid til de nødvendige forhandlinger om kongevalgene i de tre riger. Norge fik man med, mens Sverige foreløbig ikke kunne overtales. Ved et møde i Halmstad 1. februar 1483 blev Hans endelig valgt til unionskonge over Danmark og Norge (4).
En sammenligning mellem de to rigsrådsregeringer viser, foruden periodernes forskellige længde, henholdsvis på ni og på tyve måneder, også, at den sidste og længste var langt mindre dramatisk og forløbet mere overskueligt for rigsrådsstyret med de muligheder og incitamenter, dette har haft for en mulig møntudstedelse på rigsrådets eget ansvar. Behovet for en sådan møntslagning må også have været mere påtrængende 1481-83 end i 1448.
Længere end en sandsynlighedsvurdering kan vi dog næppe komme til ved udelukkende at se på de politiske forhold i de to perioder.
Mere tungtvejende er, hvad der kan uddrages omkring den statistiske forekomst af denne mønttype gennem hele perioden i enkeltfund og skattefund sammenlignet med andre møntudstedelser.
Christoffer III introducerede ca. 1444, fire år før sin død, en ny sølvmønt, hvid'den, som de følgende regeringer fortsatte med at udstede. Rigsrådsmønten indgår i denne serie.
Fra en optælling af enkeltfund af disse hvid, der er tabt ved kirkebesøg, har museumsinspektør Jørgen Steen Jensen, Nationalmuseet, opstillet en statistik over kirkefund af denne sølvmønt fra perioden 1444-1513 (5). Gennem disse ca. 70 år er de enkelte hvid blevet tabt under kirkebesøg og rislet ned gennem revner, sprækker og andre lækager i kirkegulvet. En sammenligning af mønterne fra de enkelte regeringer kan give en grov antydning af udstedelsens omfang, omend det naturligvis understreges, at en sådan statistik kun kan betragtes som en indikation af aktiviteten omkring udfærdigelsen af denne mønt.
Jørgen Steen Jensen opgiver 10 hvid fra Christoffers sidste fire år og fortsætter: "Dog mere overraskende er den omstændighed, at Rigsrådet, som gennem ni måneder i 1448 havde interimsregeringen, er repræsenteret af 17 hvid - denne udmøntning må have været ganske vigtig. Det er vanskeligt at kombinere den omstændighed med oplysningen fra John Day(6), at 1440'erne var specielt fattig på udmøntning af sølv - måske mere sølv end sædvanlig var kanaliseret bort på grund af den danske udmøntning?"
Christian I's lange regeringstid efterlod 104 af hans hvid og fra kong Hans' (Johan II) tid har man fundet 89 eksemplarer i kirkerne.
Jørgen Steen Jensen gør opmærksom på, at "vi ved intet om det absolutte omfang af den danske udmøntning i middelalderen, de ældste regnskaber er fra 1518-23 og 1530'erne. Men jeg tror, det er rimeligt at antage, at udmøntningsaktiviteten er afspejlet i det store materiale fra kirkegulvene, og at antallet af mønter i et vist omfang afspejler omfanget i sig selv. Hvis vi tager Christoffers hvid (10 stk.), Rigsrådets fra 1448 (17), Christian I's (104) og Hans' (Johan II) (89) og dividere dem med antallet af deres regeringsår, får vi følgende resultat:
Christoffer (død ca. 5. jan. 1448) - 4 år - 2,5 om året
Rigsrådet, 1448 - 9 måneder - 17 om året teoretisk 22,6 på et helt år
Christian I (1448-1481) - 33 år - 3,2 om året
Hans (Johan II) (1481-1513) - 32 år - 2,8 om året".
Det er forståeligt, at Jørgen Steen Jensen studser over det meget høje antal under rigsrådsregeringen 1448. Men antager vi, at denne udstedelse har fundet sted under den senere rigsrådsregering 1481-1482, og fratrækker vide knap to år fra kong Hans' regeringsperiode, opnås et lidt anderledes resultat
Rigsrådet (1481-1483) - 20 måneder teoretisk 10,2 på et helt år
Hans (1483-1513) - 30 år - 3,0 om året
Jørgen Steen Jensens overraskelse over, at der i 1448 skulle være slået et så forholdsvis stort antal sølvmønter i Danmark, til trods for, at der netop i 1440'erne i øvrigt kun skete en begrænset udmøntning af sølv, er også forståelig, men dette problem falder bort, hvis udmøntningen henføres til 1481-1483.
En anden og endnu mere givende indfaldsvinkel er skattefundene hvor et stort antal mønter fra forskellige regenters tid indgår (7). Ved at sammenligne alderen på mønterne i det enkelte fund, kan man se, i hvilke forbindelser rigsrådsmønten indgår, hvilke kongers mønter, den oftest optræder sammen med.
Fig. 1 viser en statistik over skattefund deponeret ca. 1444-ca. 1545. Fundene er her inddelt i før 1481, 1481-1483 og efter 1483, idet jeg her har forudsat, at rigsrådsmønten er fra 1481-83.
Figur 1
mønter mønter mønter -1481 1481-83 1483-
278 ca.30 0 0 279 5 3 0 280 "en mængde og en meget stor mængde" fra før 1480 281 96 1 0 283 34 0 0 284 5 0 0 285 194 35 220 286 3 2 10 287 6 0 7 288 2 1 3 290 22 3 43 294 29 5 9 292 27 0 44 293 14 1 42 300 5 1 10 305 68 14 155 306 50 9 95 307 224 48 514 308 488 86 958 309 506 86 1075 310 19 6 37 319 74 11 132 320 6 1 62
Opstillingen viser, at rigsrådsmønten indgår i 17 af disse skattefund, og at dens hyppigste forekomst er i de fire størstefund. Fund 285 (nedlagt ca. 1483-1490) under kong Hans omfatter 11% af alle de rigsrådsmønter, der stammer fra de 17 skattefund. Fundene 307 + 308 + 309 (nedlagt så sent som efter 1526), under Frederik I, omfatter 70% af mønterne fra de 17 fund.
De fire store fund. hvor vi også finder den altovervejende del af de rigsrådsmønter, der overhovedet stammer fra skattefund, er alle deponeret efter Christian I's lange regeringstid på 33 år. Det ene er fra kong Hans' tidlige år og de tre øvrige fra tiden efter 1526 - næsten 80 år senere end rigsrådsstyret i 1448.
I fig. 2 er mønterne fra disse fire store fund inddelt efter regeringsperioderne: Christoffer III af Bayern (CIII), Christian I (CI), Rigsrådsregeringen (RR), Hans (H).
Figur 2
Fund nr. CIII CI RR H 285 14 180 35 220 307 5 219 48 514 308 17 467 86 958 309 9 497 86 1075
Opstillingen viser en relativ stor mængde Rigsrådsmønter i forhold til det beskedne antal mønter fra Christoffer III af Bayerns tid.
Fig. 3. viser en oversigt over skattefund, der angiveligt er nedlagt før Christian I's død, sammenlignet med skattefund 285, der er nedlagt i de nærmeste år efter Christian I's død - i syvårsperioden før ca. 1490 under kong Hans. (ad. forkortelser: E = Erik VII af Pommern)
Figur 3
278 efter ca. 1444 mønter fra CIII og CI 279 efter ca. 1450-60 mønter fra CI (5 stk.) og RR (3 stk.) "skattens nedlæggelse kan næppe dateres nærmere end efter ca. 1450-60" 280 ca. 1465-80 mønter fra E (7 stk.), CIII ("en mængde") og CI (en "endnu større mængde") tilsyneladende ingen RR 281 ca. 1450-80 mønter fra E (3 stk.), CIII (40 stk.), CI (53 stk.) og RR (1 stk.) 283 ca. 1465-81 mønter fra CIII (3 stk.), CI (31 stk.) og ingen RR 284 1448-81 CIII (1 stk.), CI (4 stk.) og ingen RR 285 ca. 1483 - ca. 1490 CIII (14 stk.), CI (181 stk.), RR (35 stk.) og H (220 stk.)
Fra Christian I's regeringsperiode på 31 år (1448-81) indeholder fundene næsten udelukkende mønter fra denne konges og hans forgængeres tid, men kun 3+1 rigsrådsmønt.
Af disse rigsrådsmønter er de 3 fra fund 279, hvis datering er usikker, og én indgår i fund 281, der udgør et grænsetilfælde op mod rigsrådsstyret 1481-1483.
Rigsrådsmønten synes at forekomme overordentlig sjældent eller slet ikke i fund, nedlagt før 1481.
I fig. 1 ses, at rigsrådsmønten er fraværende i enkelte af fundene. Det er i sig selv ikke påfaldende, når man tager den korte udmøntningstid i betragtning. Men hvis den stammer fra 1448, burde den statistisk set forekomme ofte, når vi har fund, der indeholder mønter både fra Christoffer III af Bayerns og Christian I's tid.
Fig. 4 viser en opstilling over de skattefund, der rummer mønter, udstedt af disse konger. x = mønter fra vedkommende konges tid.
Figur 4
280 283 284 287 292 Erik af Pommern x - - - - Christoffer af Bayern x x x x x Rigsrådsregering 1448 - - - - - Christian I x x x x x Hans - - - x x
Opstillingen viser, at rigsrådsmønten ikke er til stede i de fund, der indbefatter mønter fra kongen før og efter Rigsrådsregeringen i 1448. hvilket er et kraftigt holdepunkt for at antage, at rigsrådsmønten ikke stammer fra 1448.
Hvis Rigsrådsmønten til gengæld er udmøntet 1481-1483, burde den statistisk set forekomme ofte, hvor vi har mønter både fra Christian I og Hans. Det er tilfældet i 15 af fundene, men ikke i 287 og 292. Men i begge disse tilfælde (der i øvrigt kun omfatter et begrænset antal mønter) møder vi også konstellationen Christoffer III og Christian I uden Rigsrådsmønt.
Resultatet af denne undersøgelse forklarer det relativt høje antal udmøntninger af rigsrådsmønten, når vi ansætter perioden til 20 måneder i stedet for 9, og man behøver ikke længere at inddrage spørgsmålet om det i øvrigt ringe omfang af sølvmøntning i 1440'ernes Nordeuropa.
De fire store fund af rigsrådsmønter er alle deponeret længe efter 1448 og alle efter Christian I's død. I disse fund udgør mønter fra Christoffer III's seneste år (4 år) en yderst begrænset mængde sammenlignet med rigsrådsmønten, hvilket næppe ville være tilfældet, hvis de var udmøntet fortløbende.
I de angivelige fund fra før Christian I's død indgår så godt som ingen rigsrådsmønter (de fire eksemplarer af rigsrådsmønt kan forklares på anden vis).
Rigsrådsmønten indgår ikke i de fund, der omfatter mønter både fra Christoffer III og Christian I.
Resultatet af denne statistiske undersøgelse er forbavsende entydig, materialet taget i betragtning. Det giver et ret sikkert holdepunkt for, at udmøntningen er foretaget under det senere rigsrådsstyre 1481-1483, og ikke som hidtil fremført i 1448.
Tilbage står en undersøgelse af de relevante mønter for at konstatere, om de er ensartede i udformningen, eller om de forekommer i så varieret udformning. at man kan forudsætte to forskellige udmøntninger med 33 års mellemrum. Mod det sidste taler statistikken sit her så undtagelsesvis klare sprog.
Tallene angiver numrene i værket. 278 Randers ved Østerport 279 Odden kirkegård 280 Brahetrolleborg 281 Horsens (III) 283 København (III) 284 Vålse (II) 285 Bangsbo Strand 286 Billum kirke 287 Nær Haderslev 288 Erlev 290 Dalby kirkegård 291 Øster Vang, Æbeltoft 292 Vorgod kirkegård I 293 Vorgod kirkegård II 300 Mårup 305 Gloslunde 306 Middelfart (I) 307 Æbeltoft Kloster (IV) 308 Assens (III) 309 Voldtofte 310 Hedebogård 319 Svinninge kirkegård 320 Brarup kirkegård
Erik VII af Pommern (i Sverige XIII) 1397-1439 Christoffer III af Bayern 1439-1448 Rigsrådsstyre 9 måneder 1448 Christian I af Oldenborg 1448-1481 Rigsrådsstyre 20 måneder 1481-1483 Hans (i Sverige Johan II) 1483-1513 Årstallene for perioderne omfatter kun Danmark.
(NNUM 1995 side 34ff; se også Gerald Stefkes svar i NNUM 1995 side 84ff.)