Blykas fra Trankebar er beskrevet af mange forfattere, senest i en artikel af Olav Sejerøe i numismatisk rapport 82 nov. 2004 s. 5- 14. Olav Sejerø skriver "at sammenhængen mellem skibene og mønterne med skibsnavnene er ikke klar." I de artikler og bøger, som beskriver mønter brugt i Trankebar er blykas med skibsnavne eller f. eks. landsdelsvåben benævnt som blykas. Men det er også en mulighed, at blykas fra Trankebar er arbejdstegn, som kunne indløses efter arbejdets udførelse.
Nogle af de tidligste betalingstegn fra Danmark er blytegn, brugt i Skåne ved sildemarkederne i Skanør. Her kendes mange forskellige blytegn. Blytegnene var betaling for forskellige ydelser. Tegnene var købt af kongens foged og afleveredes ved opkrævning af ydelser. Der skulle betales skat af salt og for at trække både op i klitterne. Der måtte ikke handles på stranden, silden måtte bæres op til købmændenes boder. Alt muligt arbejde var beskattet. Indtægterne for kongen var store. På Christian 4's tid brugtes lønudbetalingstegn ved slotsbyggeriet af Frederiksborg Slot. Der kendes to typer, et rundt og et rektangulært (1).
Blykas i Trankebar kunne være brugt på samme måde, som betaling for udført arbejde.
Min teori er derfor: at Trankebar blykas indtil Christian 5. ikke er mønter, men arbejdstegn for udført arbejde. Jeg vil forsøge at uddybe dette emne.
Et af de mange gøremål, vor populære kong Christian 4. var optaget af, var at sætte bøjler over kronen i 1624. På blykas fra Trankebar ses en takket symbolkrone, ikke en krone som på Christians andre mønter. Alle de første blykas har det til fælles, at ingen har en værdi angivet på mønterne: Hvorfor ikke?
Alle blykas fra Christian 4. til Christian 5. er med skibsnavne samt "Dannisborg" i forskellige forkortelser samt en symbolkrone med spidse takker, eller landsdelsvåben. Enkelte kas, S 34 og 35, UBJ 151 og 146, har en kongekrone over kongens monogram og den åbne kompagnikrone over DOC. En markant ændring ses på Christian 5's blykas, S 37 UBJ 163, med et årstallet 1687.
Vægten af en kas er ca. 3 gram. Jeg har undret mig over, hvad der kunne købes for ca. 3 g. bly af indbyggerne i Trankebar. En blykas med en spids symbolkrone og ordet GVD, S. 14.1, UBJ 50 (fig. 3) har ligeledes undret mig. At vælge at skrive GVD og så lade "hedninge" bruge mønten som et betalingsmiddel virker ikke gennemtænkt.
Dette oliemaleri ses sammen med et maleri fra Grønland på Skokloster Slot i Sverige som et minde om rigsadmiral Karl Gustav Wrangels plyndringer af danske slotte i 1657-60. En grønlandsk kajak ses også i en af salene på dette slot. Denne kajak må være en af de ældst bevarede grønlandske kajakker! (3)
Til dette arbejde har der skullet bruges mange mænd. De danske søfolk har naturligvis også kunnet udføre lastarbejde. Men med de mange fremmede ombord har man, for ikke at skibet kunne kapres, haft brug for et vagtmandskab til at passe på skibet.
Brugen af blykas kan have foregået således: Når de indiske arbejdere forlader skibet, har de fået et arbejdstegn udleveret. Efter flere dages arbejde var skibet lastet. Derefter har arbejderne afleveret blykasene / arbejdstegnene, enten på skibet eller i fortet, og har derefter fået deres løn udbetalt.
I en udsendelse på TV DR 1, "Vagn i Indien", så jeg en inder som viste hvordan man gemmer "ting" i en sarong (sarong, draperet skørt bruges af både mænd og kvinder).
Det lægges udfoldet på jorden. Herefter tager man mønter, eller andre ting, og ligger dem øverst på sarongen. Derefter rulles det øverste af sarongen sammen, hvorpå det tages om livet og snippeme bindes sammen til en knude. Vi fik den oplysning: at det var umuligt at tabe noget. Hvis blytegnene ikke er tabt af indiske arbejdere eller fiskere, hvad er så forklaringen på de mange blytegn som findes på strandene ud for Trankebar?
Er der en økonomisk adskillelse mellem fortet og skibet, da kan dette være en mulig årsag til at betaling for fragt skulle betales af skibet. Er det rigtigt, da passer blyarbejdstegnene ind i systemet som arbejdstegn.
Når man på fortet kendte denne fremgangsmåde, kunne ingen efter afsejlingen kræve arbejdstegnene med skibets navn indløst. Havet har derefter arbejdet med arbejdstegnene indtil de ender i strandkanten, nu til glæde for møntsamlere.
Vi kan bruge årstallet 1620. Der gik der 100 skilling på 1 rigsdaler species. Nogle oplysninger om, hvad bly kostede på Chr. 4.'s tid, kan måske løse dette problem. Vægten for 1 skippund var (før 1839) = 158,72 kilogram. På Chr. 4.'s tid kostede 1 skippund bly 22 rigsdaler For 1 rigsdaler (100 skilling) fik man 7,21 kg. bly. Såfremt vi regner med en vægt for 1 KAS på 3,61 g. fik man for 1 skilling 19,97 stk. 1 kas (20). Arbejdslønnen for en arbejdsmand (savskærer) var i 1620 20 skilling om dagen. For en dags arbejde kunne der altså produceres ca. 400 stk. 1 KAS.
Når købekraften for ca. 3 g. bly i Trankebar kendes, kan en sammenligning af arbejdslønnen for 1 blykas i Trankebar så nogenlunde beregnes.
Fra ca. 1600 stiftedes et engelsk kompagni og i 1602 et hollandsk. Da Christian 4. ønskede at drive handel i Ostindien blev et Kompagni oprettet den 17. marts 1616. Danmarks første aktieselskab. I 1620 havde Christian 4. tilvejebragt en kapital på 179.000 rigsdaler (rigets årlige indtægter beløb sig til 400.000 rigsdaler.)
I efteråret 1617 kom et nederlandsk gesandtskab under ledelse af Marcelis Michielszoon de Boshouwer og fik foretræde for kongen. Boshouwer havde i 1612 været i tjeneste hos "kejseren" af Ceylon, rajah Senarat af Kandy. Christian 4. var meget fascineret af Boshouwers mange titler, han var fyrste, ridder af Den gyldne Sols Orden, krigsrådspræsident, geheimeråd, admiral samt kejserrigets generalkaptajn til søs. Han var også som rajahen af Kandys gesandt i stand til at tilbyde Christian 4. en alliance- og handelstraktat.
Et syvårigt forbund mellem kongen og rajahen hvor Christian 4. forpligtigede sig til at komme rajahen til hjælp mod dennes fjender og oprørske undersåtter blev underskrevet. Christian 4's store majestætssegl fra Ceylontraktaten fik en mærkelig skæbne. Det blev efter nederlaget i kejserkrigen, skåret ud af traktaten, og genanvendt på fredstraktaten med den tyske kejser. Her passede folkets frie oversættelse af kongens valgsprog: Riget Fattes Penge!
Den 18. august sejlede "Øresund" fra Kronborg til kongeriget Ceylon under hollænderen Roland Crappés kommando. Hans opgave var at præsentere rajahen af Kandy for traktaten med Chr. 4. og at forberede modtagelsen af kongens "indianske flåde" der var ved at blive gjort sejlklar.
Den 29. november 1618 stod den Ostindiske flåde ud under kommando af Ove Gjedde. Da man den 8. april nåede Kap det Gode Håb var 200 mand af besætningen døde. Flåden nåede efter 535 dages sejlads endelig den 16. maj 1620 det forjættede land: Ceylon.
Roland Crappé have efterkommet en anmodning fra rajahen af Kandy "kejseren over Ceylon" til at angribe portugiserne. Han erobrede en del skibe og sejlede til den østlige kyst af Indien, Koromandelkysten, hvor han var kendt. Portugisiske styrker angreb ham og ødelagde skib og ladning. Det lykkedes ham at undslippe med 13 mand, og af naya'ken (fyrsten) af Tanjore fik han overladt landsbyen Trankebar (af tamil Tarangambadi "dansende bølge") til sit og resten af besætningens underhold.
Efter en del forviklinger ankom admiral Gjedde til Tanjore, hvor Crappé var. Han besøgte naya'ken som overlod ham Trankebar, foreløbig på to år med ret til at bygge en fæstning her. Traktaten mellem Danmark og naya'ken blev skrevet på guldblik den 2. april 1621 og opbevares i Rigsarkivet. Herefter blev fortet Dansborg bygget. I 1624 fik Roland Crappé en aftale med naya'ken, at Trankebar uden en tidsbegrænsning skulle tilhøre danskerne mod årligt at betale 3.000 rigsdaler. Denne afgift nedsattes til 2.000 rigsdaler i 1644 (Torstenssonkrigen) og årligt betalt til 1845.
Det blev således ikke på Ceylon, at en dansk handelsstation skulle bygges. Ved en tilfældighed blev det i stedet Trankebar der kom til at være en dansk handelsstation.
Holder min teori, at blykas før Chr. 5. er arbejdstegn, bliver det fremover samlere af danske privatmønter, som skal have Trankebar blykas i samlingen.
(Møntsamleren 2005)