Ostindiske arbejdstegn

af Jerry Meyer

Blykas fra Trankebar er beskrevet af mange forfattere, senest i en artikel af Olav Sejerøe i numismatisk rapport 82 nov. 2004 s. 5- 14. Olav Sejerø skriver "at sammenhængen mellem skibene og mønterne med skibsnavnene er ikke klar." I de artikler og bøger, som beskriver mønter brugt i Trankebar er blykas med skibsnavne eller f. eks. landsdelsvåben benævnt som blykas. Men det er også en mulighed, at blykas fra Trankebar er arbejdstegn, som kunne indløses efter arbejdets udførelse.

Nogle af de tidligste betalingstegn fra Danmark er blytegn, brugt i Skåne ved sildemarkederne i Skanør. Her kendes mange forskellige blytegn. Blytegnene var betaling for forskellige ydelser. Tegnene var købt af kongens foged og afleveredes ved opkrævning af ydelser. Der skulle betales skat af salt og for at trække både op i klitterne. Der måtte ikke handles på stranden, silden måtte bæres op til købmændenes boder. Alt muligt arbejde var beskattet. Indtægterne for kongen var store. På Christian 4's tid brugtes lønudbetalingstegn ved slotsbyggeriet af Frederiksborg Slot. Der kendes to typer, et rundt og et rektangulært (1).

Blykas i Trankebar kunne være brugt på samme måde, som betaling for udført arbejde.

Min teori er derfor: at Trankebar blykas indtil Christian 5. ikke er mønter, men arbejdstegn for udført arbejde. Jeg vil forsøge at uddybe dette emne.

Et af de mange gøremål, vor populære kong Christian 4. var optaget af, var at sætte bøjler over kronen i 1624. På blykas fra Trankebar ses en takket symbolkrone, ikke en krone som på Christians andre mønter. Alle de første blykas har det til fælles, at ingen har en værdi angivet på mønterne: Hvorfor ikke?

 

Skibsnavne på mønter

Det første skib, hvis navn er på en blykas, er "Christianshavn". Det og "Vandhunden" sejlede fra København i 1622. Christianshavn afsejlede fra Tankebar i sep. 1623. Fra dette skib kendes blykas med DANN ISBORG / CHRIS TIANS HAFN. Dannisborg (Dansborg) er fortets navn.

Alle blykas fra Christian 4. til Christian 5. er med skibsnavne samt "Dannisborg" i forskellige forkortelser samt en symbolkrone med spidse takker, eller landsdelsvåben. Enkelte kas, S 34 og 35, UBJ 151 og 146, har en kongekrone over kongens monogram og den åbne kompagnikrone over DOC. En markant ændring ses på Christian 5's blykas, S 37 UBJ 163, med et årstallet 1687.

Vægten af en kas er ca. 3 gram. Jeg har undret mig over, hvad der kunne købes for ca. 3 g. bly af indbyggerne i Trankebar. En blykas med en spids symbolkrone og ordet GVD, S. 14.1, UBJ 50 (fig. 3) har ligeledes undret mig. At vælge at skrive GVD og så lade "hedninge" bruge mønten som et betalingsmiddel virker ikke gennemtænkt.

Dette oliemaleri ses sammen med et maleri fra Grønland på Skokloster Slot i Sverige som et minde om rigsadmiral Karl Gustav Wrangels plyndringer af danske slotte i 1657-60. En grønlandsk kajak ses også i en af salene på dette slot. Denne kajak må være en af de ældst bevarede grønlandske kajakker! (3)

 

Lastning og losning

Fra beretninger om sejladsen ved vi, at der var ca. 200 mand på et sejlskib på Christian 4's tid. Vel ankommet til Trankebar ankredes op på rheden. Når en last skulle ombord, må det have foregået således: det har været de lokale fiskere, som i deres små både har ført lasten sikkert gennem brændingen, for derefter i roligt vand at lægge bi ved skibet. Derefter har man så fået lasten ombord i net, der er sænket ned i lastrummene.

Til dette arbejde har der skullet bruges mange mænd. De danske søfolk har naturligvis også kunnet udføre lastarbejde. Men med de mange fremmede ombord har man, for ikke at skibet kunne kapres, haft brug for et vagtmandskab til at passe på skibet.

Brugen af blykas kan have foregået således: Når de indiske arbejdere forlader skibet, har de fået et arbejdstegn udleveret. Efter flere dages arbejde var skibet lastet. Derefter har arbejderne afleveret blykasene / arbejdstegnene, enten på skibet eller i fortet, og har derefter fået deres løn udbetalt.

 

Kas fundet i strandkanten

At der er fundet mængder af kas i strandkanten har sikkert undret mange. Hvorfor skulle netop indiske arbejdere, der arbejdede på danske skibe, tabe så mange blykas i vandet?

I en udsendelse på TV DR 1, "Vagn i Indien", så jeg en inder som viste hvordan man gemmer "ting" i en sarong (sarong, draperet skørt bruges af både mænd og kvinder).

Det lægges udfoldet på jorden. Herefter tager man mønter, eller andre ting, og ligger dem øverst på sarongen. Derefter rulles det øverste af sarongen sammen, hvorpå det tages om livet og snippeme bindes sammen til en knude. Vi fik den oplysning: at det var umuligt at tabe noget. Hvis blytegnene ikke er tabt af indiske arbejdere eller fiskere, hvad er så forklaringen på de mange blytegn som findes på strandene ud for Trankebar?

 

En mulig forklaring på blyarbejdstegnenes indløselighed

Blyarbejdstegnene er enten slået på skibet, eller på Fortet. Da blyarbejdstegnene repræsenterer penge, må de efter prægningen være blevet optalt og lagt i et aflåst skrin. En officerer har så givet arbejderne et blytegn, efter de har forladt skibet eller fortet, eller efter endt dagsarbejde. Der skulle jo varer fra skibet og i land, og fra land til skibet. Eksporten til Indien var ikke stor, det var varer den anden vej som gav Kompagniet penge. De skibe, som anløb Trankebar, var betalt og udrustet i København.

Er der en økonomisk adskillelse mellem fortet og skibet, da kan dette være en mulig årsag til at betaling for fragt skulle betales af skibet. Er det rigtigt, da passer blyarbejdstegnene ind i systemet som arbejdstegn.

 

Beholdning af blyarbejdstegn

Ved afsejling er kassens indhold af arbejdstegn blevet optalt. Derefter har man noteret hvad der var tilbage. At omsmelte bly har krævet åben ild. På skibe var man meget forsigtig med åben ild på grund af brandfaren. Måske af denne grund har man valgt en anden løsning til at komme af med de blytegn, som nu lå i skrinet - ved at tømme kassens indhold i havet, når skibet var godt på vej mod åbent hav. 400 blytegn kostede i 1620 ca. 20 skilling, det har derfor ikke drejet sig om andet end et ligegyldigt beløb, som skulle smides i havet.

Når man på fortet kendte denne fremgangsmåde, kunne ingen efter afsejlingen kræve arbejdstegnene med skibets navn indløst. Havet har derefter arbejdet med arbejdstegnene indtil de ender i strandkanten, nu til glæde for møntsamlere.

 

Omkostningerne ved at fremstille blykas

UBJ skriver, at gennemsnitsvægten på blykas er:

Vi kan bruge årstallet 1620. Der gik der 100 skilling på 1 rigsdaler species. Nogle oplysninger om, hvad bly kostede på Chr. 4.'s tid, kan måske løse dette problem. Vægten for 1 skippund var (før 1839) = 158,72 kilogram. På Chr. 4.'s tid kostede 1 skippund bly 22 rigsdaler For 1 rigsdaler (100 skilling) fik man 7,21 kg. bly. Såfremt vi regner med en vægt for 1 KAS på 3,61 g. fik man for 1 skilling 19,97 stk. 1 kas (20). Arbejdslønnen for en arbejdsmand (savskærer) var i 1620 20 skilling om dagen. For en dags arbejde kunne der altså produceres ca. 400 stk. 1 KAS.

Når købekraften for ca. 3 g. bly i Trankebar kendes, kan en sammenligning af arbejdslønnen for 1 blykas i Trankebar så nogenlunde beregnes.

 

Kongekrone, kompagnikrone

En dansk kongekrone med bøjle, ses ikke på blykas før på Chr. 5.'s mønter. Kolonien blev nu drevet a Dansk Ostindisk Compagni. På en kas fra 1687, S 37, UBJ 163 ses Christian 5.'s kongekrone. Den åbne Ostindiske Kompagnikrone ses på bagsiden. Fig. 8.

 

Brug af mønter i Trankebar

I perioden 1620-1686 er blymønternes vægt formindsket. I 1686 ankommer kommandantWulf Heinrich von Kalnein til Trankebar. Under hans korte ophold i kolonien reformerede han møntvæsenet således, at de første udmøntninger på 1 kas i bly er på omkring, 4,60 gram i gennemsnitsvægt efter hans ankomst (5). I 1729 står der i Guvenør Mühlenphorts Instrux: "Som de europæiske Nationer havde den Frihed, at de til deres Handlings Fortsættelse selv maa lade mynte pagoder og fanoer, saa skal Commandanten, Opperhovedet, interiims Opperhovedet eller vice Commandanten og det secrete Raad gjøre deres yderste Flid, at slig Frihed af Landsherren kan erholde, om for Os nogen avantage kan være." (6). I de offentlige regnskaber nævnes aldrig den indiske mønt, men at lønninger, toldafgifter etc. anføres i rigsdaler, mark og skilling (7).

 

Christian 4. oprettede handel på Ostindien

En kort historisk oversigt over Trankebars først tid. Handlen på Indien og Østasien havde været monopoliseret af portugisere og spaniere.

Fra ca. 1600 stiftedes et engelsk kompagni og i 1602 et hollandsk. Da Christian 4. ønskede at drive handel i Ostindien blev et Kompagni oprettet den 17. marts 1616. Danmarks første aktieselskab. I 1620 havde Christian 4. tilvejebragt en kapital på 179.000 rigsdaler (rigets årlige indtægter beløb sig til 400.000 rigsdaler.)

I efteråret 1617 kom et nederlandsk gesandtskab under ledelse af Marcelis Michielszoon de Boshouwer og fik foretræde for kongen. Boshouwer havde i 1612 været i tjeneste hos "kejseren" af Ceylon, rajah Senarat af Kandy. Christian 4. var meget fascineret af Boshouwers mange titler, han var fyrste, ridder af Den gyldne Sols Orden, krigsrådspræsident, geheimeråd, admiral samt kejserrigets generalkaptajn til søs. Han var også som rajahen af Kandys gesandt i stand til at tilbyde Christian 4. en alliance- og handelstraktat.

Et syvårigt forbund mellem kongen og rajahen hvor Christian 4. forpligtigede sig til at komme rajahen til hjælp mod dennes fjender og oprørske undersåtter blev underskrevet. Christian 4's store majestætssegl fra Ceylontraktaten fik en mærkelig skæbne. Det blev efter nederlaget i kejserkrigen, skåret ud af traktaten, og genanvendt på fredstraktaten med den tyske kejser. Her passede folkets frie oversættelse af kongens valgsprog: Riget Fattes Penge!

Den 18. august sejlede "Øresund" fra Kronborg til kongeriget Ceylon under hollænderen Roland Crappés kommando. Hans opgave var at præsentere rajahen af Kandy for traktaten med Chr. 4. og at forberede modtagelsen af kongens "indianske flåde" der var ved at blive gjort sejlklar.

Den 29. november 1618 stod den Ostindiske flåde ud under kommando af Ove Gjedde. Da man den 8. april nåede Kap det Gode Håb var 200 mand af besætningen døde. Flåden nåede efter 535 dages sejlads endelig den 16. maj 1620 det forjættede land: Ceylon.

Roland Crappé have efterkommet en anmodning fra rajahen af Kandy "kejseren over Ceylon" til at angribe portugiserne. Han erobrede en del skibe og sejlede til den østlige kyst af Indien, Koromandelkysten, hvor han var kendt. Portugisiske styrker angreb ham og ødelagde skib og ladning. Det lykkedes ham at undslippe med 13 mand, og af naya'ken (fyrsten) af Tanjore fik han overladt landsbyen Trankebar (af tamil Tarangambadi "dansende bølge") til sit og resten af besætningens underhold.

Efter en del forviklinger ankom admiral Gjedde til Tanjore, hvor Crappé var. Han besøgte naya'ken som overlod ham Trankebar, foreløbig på to år med ret til at bygge en fæstning her. Traktaten mellem Danmark og naya'ken blev skrevet på guldblik den 2. april 1621 og opbevares i Rigsarkivet. Herefter blev fortet Dansborg bygget. I 1624 fik Roland Crappé en aftale med naya'ken, at Trankebar uden en tidsbegrænsning skulle tilhøre danskerne mod årligt at betale 3.000 rigsdaler. Denne afgift nedsattes til 2.000 rigsdaler i 1644 (Torstenssonkrigen) og årligt betalt til 1845.

Det blev således ikke på Ceylon, at en dansk handelsstation skulle bygges. Ved en tilfældighed blev det i stedet Trankebar der kom til at være en dansk handelsstation.

Holder min teori, at blykas før Chr. 5. er arbejdstegn, bliver det fremover samlere af danske privatmønter, som skal have Trankebar blykas i samlingen.

(Møntsamleren 2005)


Noter:

  • (1) Brdr. Høegh Poulsen takkes for lån af fotos fra Trankebar
  • (2) Vilhelm Bergsøe, Danske Foreningstegn 1888. s. IV Fig. II
  • (3) Danmarks Historie: Kolonierne i Asien og Afrika s. 48
  • (4) Havet omkring Danmark, Sømandsdåd under Dannebrog., bogforlaget Codan Odense 1948, S. 95
  • (5) Sieg's Møntkatalog Norden. Se side 299
  • (6) Oplysning fra Rigsarkivet
  • (7) Vilhelm Bergsøe Flere forfattere har skrevet om Trankebarmønter:

    Tilbage til Dansk Mønt