Beskrivelse af Christian IV’s hebræermønter 1644 -1648

Velkendte er de såkaldte hebræermønter, som blev udmøntet som krigsmønt i slutningen af Christian IV’s regeringstid. Anledningen var udbruddet i december 1643 af Torstenssonskrigen, hvor kongen skyndsomt måtte skaffe sig midler til betaling bl.a. af sold til lejesoldater for at kunne forsvare riget mod de fremrykkende svenskere. Senere lod han sin kongekrone pantsætte i Hamburg og beordrede sølvmøbler fra Frederiksborg Slot indsmeltet, så krigen trak tunge veksler også på kongens private økonomi¹.

Betegnelsen hebræermønter henviser til mønternes bagsideindskrift, der i en blanding af hebræisk (JEHOVA) og latin (IUSTUS IUDEX) lyder: Gud er en retfærdig dommer (Salmernes bog 7,12) ².

I et brev dateret 21. januar 1644 stilet til svigersønnen, rigshofmester Corfitz Ulfeldt og bilagt en møntskitse beordrede kongen den særlige indskrift anvendt i harme over det uvarslede angreb fra svenskernes side ³. Den religiøse proklamation, som ligger i bagsideteksten, menes iøvrigt at have inspireret til anvendelse af hebræer (guld-) mønter som smykker og religiøse amuletter⁴.

Den egentlige krigsudmøntning omfattede kun sølvmønt, men også guldmønt blev udmøntet med hebræermotivet som bagsideindskrift.

Udmøntningen af sølvmønt fandt sted på møntstederne i København, Christiania og Glückstadt. I København blev der slået 2 og 1 marker (1644-46) og 4 skillinge (1644-45), i Christiania 2 og 1 marker (1644-47), og i Glückstadt formentlig kun 2 marker (1645).

Guldmønt med hebræerindskrift blev slået i København (1644-48) og Glückstadt (1645-46) med vægte fra ¹/₄ dukat til 2 dukater. Som normalt for perioden mangler guldmønterne værdiangivelse.

Alle ægte hebræermønter har vilkårlig stempelstilling, hvoraf kan udledes, at de er slået ved hammerprægning, der betjente sig af et fastgjort understempel og et løst, rundt overstempel, som blev anslået med en hammer.

Bagsidestemplerne fungerede som overstempler ved udmøntning af (al?) guldmønt og ved udmøntning af sølvmønt i Christiania og Glückstadt og som understempler ved udmøntning af sølvmønt i København. Stempelforholdet (antal understempler/antal overstempler) ligger for alle enheder af hebræer sølvmønter væsentligt over det klassiske 2:1.

Udmøntningernes størrelse og den gennemsnitlige stempelholdbarhed beskrives nedenfor. Dokumentation for de benyttede tal fremgår af beregningsafsnittet side 115.

København

Ved krigsudbruddet havde møntstedet i København ligget stille siden 1635, og blev i hast genoprettet i lokaler på Københavns Slot. Som møntmester ansattes 27. marts 1644 Henrik Köhler, der iøvrigt fortsatte som møntmester under Frederik III indtil 1662. Köhler valgte som sit møntmærke en glødehage, mens det hidtidige københavnske møntmærke kløverbladet overførtes til møntstedet i Christiania.

Som stempelskærer ansattes samme dag som Henrik Köhler Hans zum Busch, der ligeledes fortsatte sin virksomhed efter Christian IV’s død og bl.a. skar stemplerne til den såkaldte "fine" kronemønt fra 1651-52.

Produktionen af sølvmønt startede i København i foråret 1644 med en forsøgsvis udmøntning af 20 skillinge (TKP1-TKP2) i den hensigt at genoplive rigsmarken, der nu gjaldt 20 skilling. Det blev dog kun ved forsøget, idet udmøntningen ville være tabsgivende for kongen⁵. I stedet faldt valget på 2 og 1 marker (TK1-TK7), samt på den endnu ringere 4 skilling (TK8-TK9), der gav kongen en fortjeneste på henholdsvis ca. 22 % og ca. 50 %⁶.

Fortjenesten var så ublu, at den ikke tålte dagens lys. For at skjule sit forehavende, beordrede kongen derfor, at der ikke måtte gives oplysning om mønternes lødighed.

Udmøntningen af underlødig krigsmønt ophørte 11. marts 1646, men møntstedet fortsatte på lavt blus med at slå guldmønt og speciemønt for privat regning⁷.

Som rigshofmester var Corfitz Ulfeldt øverste chef for møntvæsenet, hvorfor mønterne i folkemunde nedsættende, men ikke ganske berettiget, fik øgenavnet "Ulfeldtere". Også kongen havde et medansvar for deres udmøntning, men omstændighederne taget i betragtning havde han måske ikke noget andet valg.

Ifølge regnskabstallene blev der i København ialt slået 2 marker for 78.959 Rdl, 1 marker for 37.019 Rdl og 4 skillinge for 64.056 Rdl.

Følgende stempelforbrug er registreret:

2 marker: 152 overstempler (gns. holdbarhed ca. 1.500 mønter/stempel) og 27 understempler (gns. holdbarhed ca. 8.700 mønter/stempel). Stempelforhold 5,5:1. 1 marker: 115 overstempler (gns. holdbarhed 1.900 mønter/stempel) og 21 understempler (gns. holdbarhed ca. 10.500 mønter/stempel). Stempelforhold 5,5:1. 4 skillinge: Mindst 48 understempler (bagsidestempler). Balleskatten rummer 29 eks. fra 1644 og 145 eks. fra 1645, der fremviser henholdsvis 10 og 38 bagsidestempler. I KMM findes 6 eks. fra 1644 og 16 eks. fra 1645, hvis bagsidestempler alle kendes fra Balleskatten. Antallet af forsidestempler er ikke forsøgt fastlagt ved stempelundersøgelse, men skønnes at have være mindst 200.

Fra Sundtolden indgik en del udenlandsk guldmønt, som kunne omsmeltes til fremstilling af hjemlig guldmønt. Ellers måtte møntguld indkøbes til markedspris. Da man generelt veg tilbage fra at forringe guldmøntens lødighed, var udmøntning af guldmønt normalt tabsgivende.

Guldet til de hebræer guldmønter, der blev slået i København i årene 1644-48, synes derfor også (overvejende?) at stamme fra indsmeltning af "klenodier" lånt fra adelen⁸ for at dække et akut behov for egnede betalingsmidler til krigsførslen⁹.

I 1644 fandt man i sølvminerne i Norge en svagt guldholdig sølvmalm, hvoraf det efter sigende lykkedes kongens hofguldsmed, den senere møntmester Caspar Herbach, på Rosenborg at udvinde en mindre mængde guld, som i 1647 angiveligt anvendtes til fremstilling af de såkaldte brilledukater. Navnet henviser til bagsidemotivet, der foruden en lorgnet bærer indskriften VIDE: MIRA: DOMI:, som oversat betyder "se vidundere herhjemme" ¹⁰.

Af brilledukater blev der i 1647 slået ¹/₄ dukat og ¹/₂ dukat (H. 40 og 41) med forsidestempler anvendt til de tilsvarende enheder af hebræer guldmønter. Alle brilledukater er i dag yderst sjældne og allerede fra gammel tid kendes kopier (galvanoer) fremstillet til samlerbrug ¹¹.

Regnskabstal savnes for københavnsk hebræer guldmønt, men udmøntningen har efter alt at dømme været forholdsvis beskeden.

Følgende stempelforbrug er registreret:

2 dukat: 4 over- og 2 understempler. 1 dukat: 12 over- og 7 understempler. 1/2 dukat: 3 over- og 2 understempler. 1/4 dukat: 1 over- og 2 understempler.

Hos alle fire møntenheder er 1 bagsidestempel (= overstempel) videreført med rettet årstal til efterfølgende år. Stempelforholdet ses at variere, men som gennemsnit har det sandsynligvis ligget nær 2:1 jfr. Glückstadt.

Christiania

Ansvarlig for udmøntningen i Christiania af hebræer 2 og 1 marker (TC1-TC2) var møntmester Peter Grüner. Udmøntningen skete i henhold til møntordinans af 25. maj 1644, der fastlagde, at mønterne skulle slås efter samme formel som i København. Som møntmetal anvendtes bl.a. rusølv i form af udenlandske dalere og hollandske Styk van Achten indleveret mod pant af stænderne¹².

Hvor udmøntningen af underlødig krigsmønt ophørte i København i 1646 fortsatte den i Christiania i begrænset omfang indtil 1647, men efter 1645 dog udelukkende på grundlag af indleveret rusølv¹³.

Ifølge regnskabstallene blev der i Christiania slået 2 og 1 marker for et samlet beløb på 110.605 Rdl. Baseret på de fundne stempelantal og sammensætningen af skattefund anslås ca. 90.200 Rdl (82 %) at være slået som 2 marker og ca. 20.400 Rdl (18 %) som 1 marker.

Følgende stempelforbrug er registreret:

2 marker: 113 overstempler (gns. holdbarhed ca. 2.400 mønter/stempel) og 32 understempler (gns. holdbarhed ca. 8.500 mønter/stempel). Stempelforhold 3,5:1. 1 marker: 41 overstempler (gns. holdbarhed ca. 3.000 mønter/stempel) og 12 understempler (gns. holdbarhed ca. 10.200 mønter/stempel). Stempelforhold 3,5:1.

Glückstadt

Ansvarlig for udmøntningen i Glückstadt af 2 marker i 1645 (TG1) var Jacob Schwieger, som var forpagter af Mønten fra 2. november 1644 til 14. maj 1647, og tillige virkede under Frederik III i årene 1657-60.

Som i København og Christiania havde kongen under overvejelse at slå både 2 og 1 marker i Glückstadt¹⁴, men kun 2 marker synes udmøntet.

Regnskabstal savnes for udmøntningen. Baseret på sammensætningen af skattefund anslås udmøntningen af 2 marker til ca. 55.000 Rdl.

Følgende stempelforbrug er registreret:

2 marker: 48 overstempler (gns. holdbarhed ca. 3.500 mønter/stempel) og 15 understempler (gns. holdbarhed ca. 11.000 mønter/stempel). Stempelforhold 3,2:1.

De anvendte stempler er alle koblet sammen i et yderst komplekst koblingsnet. Enestående er et tilsyneladende genbrug af 2 forsidestempler og 1 bagsidestempel.

Udmøntningen af guldmønt i Glückstadt fra 1640-46 beløb sig til 10.000 dukater¹⁵. Alle mønterne er i dag store sjældenheder. Hvor stor en del af udmøntningen, der bestod af hebræer guldmønter, lader sig derfor ikke afgøre.

Følgende stempelforbrug er registreret for 1640-46:

1 dukat: 5 forside- og 5 bagsidestempler 1/2 dukat: 1 forside- og 2 bagsidestempler.

Sættes stempelforholdet ud fra stempelantallet til 1:1 og antages 90 % af udmøntningen at have bestået af dukater, skal der i Glückstadt fra 1640-46 være slået ca. 11.000 mønter, hvilket giver en gennemsnitlig stempelholdbarhed på omkring 1.800 mønter/stempel. Stemplerne har dog næppe været anvendt i deres fulde kapacitet, så den mulige stempelholdbarhed ved udmøntning af guldmønt i Glückstadt har formentlig været højere.

Den 21. marts 1648 knapt en måned efter kongens død fandt rigsrådet det nødvendigt at nedsætte værdien af hebræer 2 og 1 markerne til henholdsvis 28 skilling og 14 skilling, mens værdien af 4 skillingene blev halveret til 2 skilling¹⁶. 2- og 1 marker fra København og Christiania blev dog allerede 6. juli 1644 af Hamburg reduceret til 3/4 værdi. Ja, den 1. december 1645 udstedte Hamburg endog totalt forbud mod at modtage hebræermønter¹⁷, så "fidusen" med de underlødige danske krigsmønter blev altså hurtigt opdaget i udlandet.

Hebræer sølvmønterne forblev overordentlig længe som gangbar mønt i omsætningen. I slutningen af 1600-tallet siges hebræer 4 skillinge at have være dobbelt så hyppige i omsætningen som Christian V’s 2 skilling 1686¹⁸. Og så sent som i 1813 anføres i Rigsbankens bekendtgørelse af 27. februar, at "...Dito med Paaskrivt: justus judex, veies og modtages à 9 Lod 9 Green pr. Mark Brutto"¹⁹.

Udmøntning af underlødig mønt frister til falskneri. En risiko, som også blev fremført i forbindelse med klager over den forringede mønt, hvor det blev hævdet, at "den nu andet steds udi fremmede lande eftermyntis og udi riget met stor mengd indføris og forhandlis"²⁰.

Bagest i artiklen er beskrevet de til dato få kendte forfalskede hebræermønter, alle københavnske. Hvorvidt der er tale om samtidige forfalskninger lader sig ikke afgøre med sikkerhed. De kendes ikke fra skattefund, og alle nævnte forfalskninger er i dag yderst sjældne.

Hvis det postulerede samtidige falskmøntneri har haft et stort omfang, må det følgelig have drejet sig om mønter, der let lod sig skelne fra ægte mønter, og som derfor effektivt er frasorteret af omsætningen.

Den foreliggende beskrivelse af hebræermønter bygger på stempelbestemmelse af eksemplarerne i Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling i København, Kungl. Myntkabinettet, Stockholm, Universitetets Myntkabinett, Oslo, Vitenskapsmuseet, NTNU, Trondheim, L.E. Bruuns Hovedsamling på Frederiksborg Slot, samt en række danske provinsmuseer.

Af særlig betydning har været mønter fra skattefund (Brogade, Børsen, Balle, Læsø) deponeret i Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling. Også flere betydende danske privatsamlere har velvilligt åbnet deres samlinger for undersøgelsen. Endelig er stempelbestemt møntafbildninger i (overvejende skandinaviske) auktionskataloger, ligesom Nellemann & Thomsen, Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Hornungs Møntauktioner og Thomas Høiland Auktioner har givet mig adgang til at fotokopiere mønter til stempelundersøgelse inden auktionssalg.

Sjældenheden af de opstillede typer er anslået ud fra det foreliggende undersøgelsesmateriale, og skal alene opfattes som orienterende. Oplysninger om ikke registrerede eksemplarer, om muligt med angivelse af deres proveniens, modtages gerne til brug for eventuelle senere udgaver af beskrivelsen.

Koblingsskemaer findes bagest i artiklen - tallene i stempelsymbolerne angiver antal stempler. Da stemplerne må antages at have været anvendt i puljer, kan det ikke eksakt afgøres, i hvilken rækkefølge, de enkelte stempler først er taget i anvendelse. Da stemplerne i koblingsskemaerne imidlertid klart grupperer sig efter forsidestemplernes udseende, er det dog muligt med rimelig sikkerhed at fastslå den tidsmæssige rækkefølge af stempelgrupperne og dermed af de opstillede typer.

Mønterne er i katalogdelen såvidt muligt arrangeret kronologisk inden for de respektive møntenheder. Typerne TK4, TK8, TKG1 og TKG3 må antages at have været brugt som skuemønter.

• ABR:         Arne Bruun Rasmussen (fra 1988 Bruun Rasmussen) Kunstauktioner, København.
• Adler:       Adler Petersens samling, Kunsthallen 467 3-4. juni 1996.
• Ahl:          B. Ahlström AB, Stockholm.
• eks.:         eksemplar(er).
• H:             Hede-nummer
• Horn:       Hornungs Møntauktioner, København
• Høi:          Thomas Høiland Auktioner A/S, København
• K:             Koblingsskema
• KMM:     Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, København
• KMK:      Kungl. Myntkabinettet, Stockholm
• LEB:         L. E. Bruuns Hovedsamling, Frederiksborg Slot
• Lerche:    Lensgreve Christian Lerches samling, ABR 172 24-26. marts 1992.
• N&T:       Nellemann & Thomsen, Århus
• OMH:      Oslo Mynthandel, Oslo
• Rdl:          Rigsdaler
• S:              Schou-nummer
• Schou:     H. H. Schous samling, auktion 9-11. juni 1927.
• Seck:        Direktør Olaf Secks samling, ABR 554, 12. marts 1991.
• T:             Type
• Tx:            C = Christiania, F = falsk, G = guldmønt eller Glückstadt, K= København, P = prøvemønt,
• UMK:      Universitetets Myntkabinett, Oslo

Jeg er alle de nævnte offentlige samlinger, auktionsfirmaer og enkeltpersoner stor tak skyldig for udvist hjælp og venlig interesse for undersøgelsen. En særlig tak skal rettes til Kurt Guldborg Larsen for vedholdende leverancer af staniolaftryk til stempelbestemmelse, til Mette Christensen for computerrentegning af koblingsskemaerne, samt ikke mindst til min altid tålmodige hustru Inger for kærlig støtte undervejs.

Beregningsafsnit

Regnskabstal mangler for udmøntningen af hebræermønt i Glückstadt, ligesom regnskaberne fra Christiania ikke specificerer, hvordan udmøntningen fordelte sig på 2 og 1 marker.

Ifølge Henrik Köhlers bestalling skulle årstallene på mønterne hvert år forandres, ligesom der skulle holdes nøje regnskab med, hvor mange lødige mark, der blev udmøntet²¹. Da udmøntningen i Christiania skete efter samme retningslinier som i København, kan man med rimelig sikkerhed gå ud fra, at regnskabstallene for de enkelte år dækker udmøntninger af mønter med de pågældende årstal i teksten.

Hebræermønter blev slået efter samme møntfod på de tre involverede møntsteder. Enslydende nominaler besad derfor samme betalingsværdi i cirkulationen. Skattefund med mange hebræermønter som møntskattene fra Balle (nedlagt ca. 1656 - 4 skillinge)²², Brogade i Køge (nedlagt ca. 1673 - 2 og 1 marker)²³ og Børsbygningen i København (nedlagt foråret 1659? - 2 marker) ²⁴ er derfor egnede til kontrol og estimering af udmøntningstallene²⁵.

København og Christiania

Ifølge møntregnskaberne er der af 2 og 1 marker i København og Christiania udmøntet følgende beløb i kronerigsdaler (Rdl= 6 mark).

Den samlede udmøntning på de to møntsteder beløb sig til 226.583 Rdl fordelt med 51,2% i København og 48,8% i Christiania. Denne værdifordeling genfindes tilnærmelsesvis i Brogadeskatten, der af 2 og 1 marker fra København og Christiania indeholdt et samlet beløb på 1053 mark, heraf 531 mark (50,4%) fra København og 522 mark (49,6%) fra Christiania.

Ved hammerprægning havde overstemplet, som modtog belastningen fra hammerslagene, gennemsnitligt en væsentligt kortere levetid end det fastgjorte understempel, som under prægningen var beskyttet af blanketten. Stempelholdbarheden udtrykkes derfor som det antal mønter, der i gennemsnit kunne slås med henholdsvis et overstempel og et understempel. Tallene udgør en vigtig målestok for møntstedernes effektivitet og tekniske stade.

København

Af understempler (= bagsidestempler) er for københavnske hebræermønter fundet 27 anvendt til 2 marker og 21 anvendt til 1 marker.

Som det kan aflæses af nedenstående tabel er der smuk overensstemmelse mellem forbruget af understempler og udmøntningstallene. Heraf sluttes, at understemplerne til de to møntenheder havde en konstant gennemsnitlig holdbarhed under udmøntningen, hvad der ikke nødvendigvis altid var gældende for 1600-tals mønter²⁶.

4 skillinge

Ifølge møntregnskaberne er 4 skillingene udmøntet til et samlet beløb på 64.056 Rdl (= godt 1,5 millioner mønter), heraf 6.778 Rdl (11 %) fra 1644 og 57.278 Rdl (89 %) fra 1645. Balleskatten indholdt 174 stk. 4 skillinge, heraf 29 stk. fra 1644 (=17 %) og 143 stk (+2 ulæselige)(= 83 %) fra 1645. Skatten har således en væsentlig overvægt af 4 skillinge fra 1644. Om dette skyldes tilfældigheder ved skattens etablering eller om regnskabstallet/fordelingen på enkeltår er ukorrekt er uvist.

Der er ialt fundet 48 understempler blandt henved 200 undersøgte mønter. Anslås det faktisk anvendte antal understempler til 60-70 og sættes stempelforholdet til 3:1 lig Frederik III’s 2 skillinge 1648 ²⁷, skal der således være anvendt mindst 200 overstempler til udmøntningen.

Christiania

Regnskaberne oplyser som nævnt ikke, hvordan udmøntningen i Christiania på 110.605 Rdl fordelte sig på hebræer 2 og 1 marker.

I det samlede undersøgelsesmateriale er fundet 32 understempler anvendt til 2 marker og 12 understempler anvendt til 1 marker.

Udtrykkes værdien af mønterne i mark fås følgende beregningsudtryk

32*q*2 + 12*q*1,21 = 110.605*6, hvoraf følger at q = 8.452. 2 mark: gennemsnitlig holdbarhed 8.452 mønter / understempl. 1 mark: gennemsnitlig holdbarhed 10.227 mønter / understempl. 2 mark udmøntning: (32*8.452*2) / 6 rigsdaler = 90.155 rigsdaler = 82% af den samlede udmøntning. 1 mark udmøntning: (12*8.452*1,21) / 6 rigsdaler = 20.454 rigsdaler = 12% af den samlede udmøntning.

Denne anslåede fordeling genfindes med stor præcision i Brogadeskatten, som indeholdt 2 og 1 marker fra Christiania til en samlet værdi på 522 mark fordelt med 83 % på 2 marker (217 stk) og 17 % på 1 marker (88 stk). Forudsætningen om samme forhold mellem understemplernes gennemsnitlige holdbarhed i København og Christiania synes dermed verificeret.

København

	Overstempler	Udmøntning	Antal mønter/overstempler
2 mark	152	78.959 Rdl	1.558
1 mark	115	37.019 Rdl	1.931
1 mark holdbarhed/2 mark holdbarhed; 1.931/1.558 = 1,24

Christiania

	Overstempler	Udmøntning	Antal mønter/overstempler
2 mark	113	90.155 Rdl	2.394
1 mark	41	20.454 Rdl	2.993
1 mark holdbarhed/2 mark holdbarhed; 2.993/2.394 = 1,25

Samme forhold synes således at have været gældende mellem den gennemsnitlige holdbarhed af henholdsvis under- og overstempler anvendt til henholdsvis 1 og 2 marker i København og Christiania. I gennemsnit var holdbarheden af overstempler i Christiania godt 50 % højere end i København, hvorimod holdbarheden af understempler i gennemsnit svarede til København. Hvorfor møntstedet i København for begge møntenheder brugte forholdsmæssigt flere overstempler er uvist, men kan skyldes en dårligere hærdning af stemplerne og/eller en mere forceret udmøntning.

Glückstadt

Der foreligger ikke regnskabstal for udmøntningen i Glückstadt af 2 marker i 1645. I 1664 anslås i et brev til kurfyrsten af Sachsen udmøntningen til 30.000 rigsdaler, men hvorfra dette tal stammer nævnes ikke ²⁸. Wilcke vurderer tallet som realistisk ud fra fordelingen af Schouvarianter på de 3 møntsteder.

En sådant referencegrundlag er dog uden værdi, da store udmøntninger i 1600-tallet - eksempelvis af københavnske kroner 1658 (H. 95A, S. 27) - vides at være fremstillet under anvendelse af et stort antal tekstmæssigt helt ensartede stempler ²⁹.

Betragtes alene Brogadeskattens indhold af hebræer 2 marker, ialt 513 stk, stammer 171 stk. (33 %) fra København, 217 stk. (42 %) fra Christiania og 125 stk. (25 %) fra Glückstadt. Præcis samme procentvise fordeling fremviser de 100 stk. hebræer 2 marker i Børsenskatten.

Et beløb omkring 55.000 Rdl eller henved det dobbelte af det samtidige skøn på 30.000 Rdl forekommer derfor at være et realistisk bud på størrelsen af udmøntningen af hebræer 2 marker i Glückstadt. Wilckes vurdering må på dette grundlag afvises.

Tilbage til Dansk mønt