Anders Harcks fine artikel i Numismatisk Rapport nr. 84 med titlen "Christian IV's sene Glyckstadspecier" (2) har inspireret mig til at sammenligne hans stempeltegninger med egne fotokopier og tilgængelige katalogafbildninger af disse prægtige mønter. Alt stemte overens med hans beskrivelser med undtagelse af en speciedaler fra 1645 solgt hos H. G. Oldenburg i 1980, der viste sig at være slået med et hidtil ubeskrevet bagsidestempel, hvis disponering af teksten også var ukendt for H.H. Schou.
Man bemærker, at møntmesterens initialer IS (Jacob Schweiger) står ved årstallet i omskriften i stedet for ved Fortunas ben. Da placeringen svarer til type 2.2.1 fra 1644, må stemplet antages at være fremstillet før Rv-6, som er anvendt til type 2.2.1 fra 1645 eller - med rettet årstal - fra 1646. Forsidestemplet til den nye mønt er identisk med Av-4 anvendt til type 2.2.1 fra 1645.
Af kataloget fremgår det, at H. G. Oldenburg selv var opmærksom på det usædvanlige bagsidestempel, idet mønten ledsages af følgende fyldige katalogtekst:
"Dieser Taler stammt aus einem sehr seltenen Jahr, das in fast allen grossen Sammlungen fehlt und auch in der Sammlung Lange nur in einer Variante als Galvano vertreten ist. Diese Münze hat ausserdem eine Rückseite, deren Stempel für dieses Jahr bisher in keiner Sammlung nachgewiesen werden konnte. Von grosser Seltenheit!".
Egentlig en skam, at en så fin iagttagelse har skulle vente i ubemærkethed i 25 år, før den kom dansk numismatik til kendskab.
Vurderingsprisen var også sat så højt som 8.000 DM mod eksempelvis 4.800 DM for en pæn Wolfenbüttelspecie udbudt som lot nr. 536. Hvem der købte mønten på auktionen, og hvor den befinder sig i dag, vides ikke, men forhåbentlig blev den købt "tilbage" til Danmark, så den en dag kan underkastes en nøjere undersøgelse.
Christian IV's Glückstadtspecier blev udmøntet fra 1640-1642 af Simon Timpf og fra 1644-1648 af den førnævnte Jacob Schweiger. Wilcke beretter, at Timpf blev afskediget i unåde og måtte som straf aflevere møntstemplerne i Kancelliet i Glückstadt, og det "skulle påses, at Timpf ikke holdt noget stempel tilbage" (3).
Som det fremgår af Anders Harcks artikel, blev ét af Timpfs bagsidestempler fra 1641 (Rv-3) anvendt af Schweiger i rettet form i 1647 til type 2.2.2. Schweiger har således haft adgang til de beslaglagte stempler. Spørgsmålet er da, om også andre af Timpfs stempler har været genbrugt af Schweiger?
Sammenligner man forsidestemplerne fra de to møntmestre, vil jeg vove den påstand, at Av-5 anvendt i 1646 og formentlig også Av-7 anvendt i 1648 er overskydende stempler fremstillet af Timpf. I givet fald skulle Simon Timpf have indledt sin specieudmøntning i 1640 med at fremstille fire forside- og fire bagsidestempler, altså fire stempelsæt. Kongens uventede anklager mod Timpf har da bevirket, at ikke alle stempler har været brugt op. En sammenligning af anvendte punsler vil kunne vise, om en sådan hypotese har noget på sig.
(Numismatisk Rapport 91, 2007 side 18-19)