KLIK for forstørrelse!

Christian IV's sene Glyckstadspecier

af Anders Harck

Note fra Dansk Mønt: For bedre at illustrere artiklens behandling af de forskellige stempler til denne specie, har vi gjort de anførte Schou-numre klikbare med henvisninger til mønter fra Zinck-samlingen.

Introduktion

Efter at jeg har skrevet artiklen om Christian IV's tidlige specier fra Glyckstad (Harck 2003), er jeg blevet opfordret til at give en oversigt over de sene Christian IV specier fra Glyckstad (Hede 163). Disse specier er sådan set beskrevet bedre end de tidlige (Hede 156), idet Hede allerede har medtaget tre varianter, og Sieg har udvidet antallet af varianter til fire (Sieg 186).

En yderligere beskrivelse kunne derfor synes overflødig, og det må da også pointeres, at der kun kan blive tale om en beskrivelse, der henvender sig til den lille skare af nørdede Christian IV specialister. For denne gruppe er der imidlertid en rig variation, idet næsten alle stempler har sit meget individuelle præg, og dette lille skrift vil derfor være en komplet oversigt over de af mig kendte stempler (identisk med de af Schou kendte stempler).

For de knap så hærdede Christian IV specialister vil det største udbytte af artiklen nok være billedet af den meget smukke specie fra 1648 (Foto over artiklen). Denne unikke specie, som ligger på Nationalmuseet, er mig bekendt ikke tidligere blevet afbilledet. Da 1648-specien efter min mening er den absolut smukkest skårne af de sene Glyckstadspecier, er afbildningen af denne mønt efter min mening en tilstrækkelig begrundelse for at skrive hele denne lille artikel.

 

To møntgrupper - Timpf og Schwieger

De sene Glyckstadspecier falder naturligt i to klart adskilte grupper:

Til den første gruppe er der anvendt to forsidestempler og fire bagsidestempler (se Figur 1-4), som realiserer de fire stempelkombinationer vist i figurerne.

Til den anden gruppe er der anvendt fem forsidestempler og syv bagsidestempler. Det ene af bagsidestemplerne er et stempel fra den første gruppe (1641-stemplet), hvor årstallet er rettet til 1647 og møntmestermærket er ændret. Desuden er der indslået initialerne I og S ved Fortunas ben. Af de fem plus syv stempler er der realiseret syv koblinger (se Figur 5-11). Det skal bemærkes, at 1645-specien findes med årstallet rettet til 1646 (1646 Schou 35), men der er tale om samme stempelkombination.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at stempelkombinationerne i figur 1-3 også findes som dobbeltspecier, og i figur 12-13 er vist stemplerne for Jacob Schwiegers halve og kvarte specie. Her skal det igen bemærkes, at halvspecien optræder med årstallet rettet til 1646 (1646 Schou 41), men det er altså samme stempler som 1645 halvspecien.

 

To hovedtyper af 1-speciedalere

Hvorledes disse mønter skal typeopdeles er altid åbent for diskussion. Det er dog oplagt, at der bør skelnes mellem to grupper baseret på de to involverede møntmestre. Det giver så to "hovedtyper".

Derudover kan der af typologisk markante og veldefinerede karaktertræk opregnes følgende lange liste:

 

På denne baggrund kan der opstilles følgende typer:

Hovedtype 1 - mønter fra Simon Timpf

Forside: To bøjler i kronen.
Bagside: Simon Timpfs mærke efter årstal.

 

Hovedtype 2 - mønter fra Jacob Schwieger

Forside: To eller fire bøjler i kronen.
Bagside: Jacob Schwiegers møntmestermærke. Initialerne IS. Fortuna bryder omskriften forneden. Fortuna med anstændighedens sjal.

Type 2.1. - Lille portræt
Forside: Håret falder ned over kraven. To bøjler i kronen. 10 hjerter ved løverne. IL findes ikke under portræt.
Bagside: Fortuna står i buet stilling.

Type 2.2. - Stort portræt
Forside: Håret falder ikke ned over kraven. Fire bøjler i kronen.
Bagside: IS ved Fortuna.

I denne typeopdeling har jeg brugt de konkrete karakterer givet i listen ovenfor, og der fremkommer her 6 varianter - møntmestermærkets placering er dog forskellig indenfor type 2.1.2. Tages der også hensyn til den meget forskellige udformning af portrættet og Fortuna opnås naturligvis flere typer, og det vil næsten blive en type for hver stempelkombination.

For fuldstændighedens skyld skal endelig nævnes, at halvspecien (Figur 12) knytter sig typemæssigt til ovennævnte Type 2.1.1, idet vi også her ser initialerne IS i omskriften efter årstallet.

Kvartspecien (Figur 13) knytter sig nært til Type 2.2.1, men møntmestermærket og initialerne IL mangler. Antallet af hjerter på kvartspecien er usikkert, da materialets kvalitetsmæssige tilstand er for ringe til en afgørelse.

Endelig skal det nævnes, at dobbeltspecier findes i stempelkombinationerne vist i Figur 1-3, det vil sige svarende til typerne 1.1 og 1.2.

 

Afsluttende bemærkninger

Det fremgår, at selvom der kun medtages varianter med klart definerbare forskelle, vil man finde flere varianter end angivet af Hede eller Sieg. Det er en smagssag om man vil tillægge de to møntmestre hver sin hovedtype, men der er enighed om, at opdele på dette grundlag.

Dernæst er typen med Fortuna indenfor omskriften forneden klart accepteret som variant. Dette begrundes yderligere af manglen på anstændighedens sjal og hendes meget anderledes holdning og hårets flagren mod vinden.

Sieg udskiller så typen med IL under portrættet som en variant. Dette falder sammen med bagsidens ret stående Fortuna, hvilket efter min mening er en væsentlig mere markant (og langt lettere observerbar) forskel fra de øvrige typer. I opdelingen ovenfor er denne type dog henvist til en subvariant (2.2.1), idet jeg har tillagt det meget store portræt med fire bøjler i kongekronen større vægt (1645 og 1647 specierne). Bagsidens fremstilling af Fortuna og initialerne IL kommer så først i anden række, ligesom placeringen af initialerne IS på specierne med "lille portræt" (1644, 1646 og 1648).

Hvorvidt man vil tillægge den ene eller den anden opdeling størst vægt, er til personlig afgørelse. Det afgørende for enhver samler vil nok for disse specier blive et spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet er muligt at erhverve de sjældne stykker. En komplet samling af alle varianter er for de fleste en uopnåelig drøm, og en variantsamling på basis af Hedes fremstilling vil være vanskelig nok at realisere.

(Numismatisk Rapport 84, 2005 side 5-13)

Litteratur:

Tilbage til Dansk Mønt