Resumé
Ved forordning af 5. juni 1665 forbød den danske konge Fr. III (1648-70) indførsel fra udlandet og cirkulation af efterslåede danske sletdalere (= kroner). En omfattende stempelundersøgelse af københavnske kroner 1651-74 har afsløret eksistensen af 17 forskellige "kroner", der antages at repræsentere sådanne udenlandske kopikroner. Kendetegnende for disse såkaldte "mysteriekroner" er, at de 1) ikke stempelkobler med øvrige kroner fra københavnske møntsteder, 2) har et stilmæssigt afvigende møntbillede, samt 3) alle er slået med låste stempler.
Mysteriekroners geografiske oprindelse er foreløbigt uvis. Nordtyskland ses dog som et sandsynligt oprindelsessted på grund af den udbredte anvendelse af danske kronemønter i omsætningen. Den svenske kopiering af danske kroner i Stade i Bremen-Verden efter 1659 understøtter en sådan antagelse.
En manglende forekomst i Læsø- og Brogadefundet antyder, at hovedparten - hvis ikke alle - de fundne mysteriekroner r ftemstillet efter 1672-76, hvor de to fund menes nedlagt. Forordningen af 5. juni 1665 formodes derfor (overvejende ?) at være fremprovokeret af i dag ukendte, og formentlig mere afvigende kopikroner.
Velkendt er bl.a. Gustav Vasas uofficielle kopiering af Chr. II's klippinge (2). Derimod synes den udenlandske kopiering af de senere kroner fra Fr. III at være gået i glemmebogen. Hverken Wilcke, Schou eller Hede omtaler fænomenet, og der er derfor ikke tidligere gjort forsøg på at udskille eventuelle kopimønter i rækken af kroner fra Fr. III's regeringstid.
På fuldstændig bar bund står vi dog ikke.
For det første taler forordningen om efterslåede mønter, hvorved forstås prægede mønter af en vis teknisk standard fremstillet på et professionelt møntværksted. Altså forfalskninger af langt alvorligere karakter end de blyafstøbninger af skuffende lighed med de ægte mønter, som datidens mere traditionelle møntfalsknerier gav ophav til.
For det andet må det anses for givet, at stemplerne er fremstillet af fremmede stempelskærere uden tilknytning til eller erfaring med danske møntsteder. Ellers var falskneriet vel næppe heller blevet opdaget!
Datidens tekniske stade taget i betragtning, er det derfor at forvente, at de aktuelle kopikroner lader sig kende fra ægte mønter på større eller mindre systematiske afvigelser i møntbilledets udformning.
Også med hensyn til vægt, lødighed og anvendt prægeteknik vil der kunne forventes afvigelser fra de ægte mønter.
Undersøgelsesmateriale og undersøgelsesmetodik Undersøgelsen af kroner 1651-70 er baseret på 1349 mønter i offentlige og private samlinger, 505 mønter afbildet i auktionskataloger eller fremskaffet ved fotokopiering af auktionsmateriale (5), samt 986 mønter fra nyere skattefund fra Balle (1967)(6), Læsø (Bogøgård 1982)(7), Køge (Brogade 1987)(8), Store Magleby (1989)(9), og krigsskibet "Dannebroge", som i 1710 sprang i luften under et søslag i Køge Bugt (10).
For perioden 1671-74 er undersøgt henved 350 mønter, heraf 301 eksemplarer fra Brogadefundet.
Til stempelaftegning og identifikation/sammenligning af stemplerne er anvendt et stereomikroskop forsynet med tegneapparat (11).
| Årstal | Ikke koblede kroner | Heraf Mysterie- kroner | Årstal | Ikke koblede kroner | Heraf Mysterie- kroner |
| 1651-52* | 1 | Ingen | 1660 | 1 | 1 |
| 1652 | Ingen | - | 1661 | Ingen | - |
| 1653 | 7 | 3 | 1665 | Ingen | - |
| 1654 | Ingen | - | 1666 | 4 | 2 |
| 1655 | 1 | 1 | 1667 | 2 | 2 |
| 1656 | Ingen | - | 1668 | 3 | 3 |
| 1657 | 1 | 1 | 1669 | 1 | 1 |
| 1658 | Ingen | - | 1670 | Ingen | - |
| 1659 | 2 | 2 | 1671-74 | 2 | 1 |
Tabel 1: Ikke stempelkoblede kroner 1651-1674, København. * = Hans zum Busch kroner.
Uanset omfanget af et givet undersøgelsesmateriale, vil man for kroner og andre store udmøntninger fra 1600-tallet aldrig have rådighed over samtlige realiserede stempelkombinationer. Umiddelbart betragtet er der således intet bemærkelsesværdigt ved fundet af 25 ukoblede kroner blandt godt 700 koblede københavnske kroner fra 1651-74 (12)
Hvis man yderligere tager hensyn til stempelstillingen og møntbilledets udformning, har undersøgelsen imidlertid vist, at 17 af de 25 ukoblede kroner afviger så meget fra alle øvrige københavnske kroner, at de skiller sig ud som en isoleret gruppe, i det følgende benævnt "mysteriekroner".
Kendetegnede for disse mysteriekroner er følgende karakterer:
Der henvises til katalogdelen, hvor mysteriekronerne er gengivet sammenholdt med stempler af normalkroner, som kan tænkes at have dannet forlæg ved stempelfremstillingen.
Ebenezerkronen 1659 S. 37, H. 102, der af Hede beskrives som en prøvemønt, er ligeledes slået med låste stempler. Af udseende har den en vis lighed med mysteriekroner, men dens vægt er så svingende, at den må antages at være udmøntet som en form for medaille (se appendix bagest i artiklen).
Som det fremgår af katalogdelen, kendes alle mysteriekroner eller stemplerne hertil i normaludgave. Det omvendte er derimod ikke altid tilfældet. Bl.a. synes hverken Gotfred Krügers portrætkroner fra 1666 (H. 105), og kronerne 1659-60 præget i Glückstadt (H. 153) at forekomme i mysterieudgave.
Kroner er slået i København i årene 1651-61 og 1665-70 (13). I 1651-61 af Henrik Köhler, mens der i årene 1665-70 fandtes to møntmestre i København med hvert sit møntsted: Frederik Caspar Herbach (møntmærke kløver) og Gotfred Krüger (møntmærke GK).
I 1669 anklagedes Frederik Caspar Herbach og Gotfred Krüger begge for bedrageri. Anklagen fik dog kun konsekvenser for Frederik Caspar Herbach, der afskedigedes i februar 1670 (14), mens Gotfred Krüger kunne fortsætte sit virke som møntmester indtil sin død i 1680 (15).
Alle kroner præget af Gotfred Krüger i årene 1665-80 har låste stempler (stempelstilling 0', 90', 180', 270'), mens Henrik Köhlers kroner fra 1651-61 og Frederik Caspar Herbachs kroner fra 1666-70 har vilkårlig stempelstilling.
Vi savner oplysninger om indretningen af Gotfred Krügers møntsted (16), men de låste stempler vidner om, at Gotfred Krüger på sit møntsted ("dend liden Mynt") har benyttet egentlige prægemaskiner i stedet for hammerprægning.
Stempelstillingerne med intervaller på 90' viser, at prægestemplerne har været fastholdt i en firkantet ramme, formentligt en svingpresse (17). Den resulterende styring af overstemplet har betydet en mere jævn kraftoverførsel til møntblanketten end i et håndbetjent slagværk, hvilket indebar et stærkt formindsket forbrug af prægestempler i forhold til hammerprægning (18,19).
For kroner fremstillet af Henrik Köhler eller af Frederik Caspar Herbach vidner den vilkårlige stempelstilling om, at udmøntningen hos begge er udført på gammeldags vis ved hammerprægning. Tilsvarende gælder Fr. III's kroner 1659-60 fra Glückstadt præget af Jacob Schwieger.
Da møntmesteren normalt selv afholdt udgifterne til møntstedets drift, har det været i hans økonomiske interesse at producere mønterne så billigt som muligt inden for de rammer, som var afstukket af kongen.
Gotfred Krügers brug af prægemaskine(r) har således givet ham et væsentligt teknologisk forspring i forhold til hans samtidige møntmesterkollega, Frederik Caspar Herbach (20).
Ser vi igen på mysteriekronerne, er der i princippet intet i vejen for, at møntstederne i København i perioder kan have anvendt mere ukyndige stempelskærere. Hvilket kunne forklare mysteriekronemes noget primitive udseende.
Derimod forekommer det utænkeligt, at Henrik Köhler og Frederik Caspar Herbach udelukkende skal have anvendt stempler fra sådanne ukyndige stempelskærere til maskinel prægning, når det ville have været en oplagt økonomisk fordel for dem at lade deres øvrige kroner maskinpræge.
For de mysteriekroner, der ligner Gotfred Krügers kroner, indebærer den manglende stempelkobling til hans øvrige kroner, at hans møntsted skal have rådet over en ekstra svingpresse udelukkende til brug for fremstilling af mysteriekroner. Hvilket forekommer lige så utænkeligt.
Samlet dokumenterer disse prægetekniske afvigelser, at mysteriekroner ikke kan være fremstillet i København. Eksistensen af forordningen af 5. juni 1665 og forekomsten af mysteriekroner i et samtidigt fund (Dannebrogefundet) gør det derfor rimeligt at antage, at mysteriekroner rent faktisk udgør omtalte udenlandske kopikroner.
Mysteriekroners geografiske oprindelse
I forordningen af 5. juni 1665 hedder det, at der "udi Vore Riger oc Lande befindis nogen falske Mynte iblandt de udi sidste Aaringer slagene Slette Dalere.... som fra fremmede Steder.. bliffver indført og indsnegen til Vore kiere tro Undersatters merkelige Skade oc Commerciens store Forhindring".
Forordningen oplyser således ikke noget om kopimønternes oprindelsessted. Dog ved vi, at den svenske møntmester Michael Møller fra 1659 har fremstillet kopier af danske kroner i Stade i Bremen-Verden, og det forekommer derfor nærliggende at sammenkæde denne kopivirksomhed med fremkomsten af forordningen af 5. juni 1665 (21).
Kopieringen af danske kroner i Stade og de diskutable produktionsforhold - iøvrigt på nordtyske møntsteder i sidste halvdel af 1600-tallet (22) samt fortroligheden med og respekten for danske kroner i omsætningen (23) peger således på Nordtyskland som et sandsynligt oprindelsessted for mysteriekroner.
Flere mysteriekroner er indbyrdes koblede, og stammer således fra samme møntsted. Koblingerne fremgår af fig. 1.
Stilmæssigt er der så stor variation mellem grupperne af mysteriekroner, at det forekommer nærliggende at antage, at flere møntsteder uafhængt af hinanden har været involveret i kopiering af danske kroner. Stempelkoblingerne mellem mysteriekroner viser, at flere over- og understempler har været i brug samtidigt med påfølgende risiko for at fremstille "nye" typer af kroner, eksempelvis som M67-1. Møntstedet har dog næppe opfattet dette som problematisk, da modtagerne af de kopierede mønter ikke som i Danmark - kunne forventes at være særligt fortrolige med typevariationen inden for de ægte kroner.
Fr. III's kroner 1659-60 fra Glückstadt er kendetegnet ved stemplemes grove udseende og en stor variation i møntbilledet. Umiddelbart betragtet synes de derfor at have været betydeligt enklere at kopiere end de københavnske kroner. At dette alligevel ikke er sket, kunne imidlertid tænkes at have sin årsag i en geografisk nærhed til møntstedet i Glückstadt. For hvorfor kopiere Glückstadtkroner med risiko for opdagelse, især p.g.a. den afvigende prægeteknik med låste stempler, når det har været stort set risikofrit at kopiere københavnske kroner, selv i form af "nye" typer?.
Mulige motiver bag kopieringen
En massefyldebestemmelse af 9 forskellige typer af mysteriekroner viser, at deres lødighed gennemsnitligt ligger omkring 10 % under normalkroners lødighed". Ligeledes synes mysteriekroner noget undervægtige, idet deres vægt (beregnet som gennemsnitsvægten af 24 eksemplarer) ligger omkring 0,9 gram under den foreskrevne (gennemsnits-) vægt for normalkroner på 22,272 gram.
Hovedmotivet til kopieringen af danske kroner i udlandet har dog næppe været at tjene på finvægten, men derimod et behov for at vinde accept af udmøntede mønter i omsætningen, hvor danske kroner som tidligere nævnt var højt estimerede. At kopieringen så samtidigt har muliggjort en fortjeneste på forskellen mellem møntemes pålydende værdi og deres indre værdi, har selvfølgelig ikke været uden interesse!
Velkendte tilfælde, hvor hovedmotivet har været accept af mønterne i omsætningen er Katharina den Stores kopiudmøntning af hollandske dukater (25), og den i nyere tid udbredte kopiering af Maria Theresiadaleren.
Mysteriekroners fremstillingstidspunkt
At mysteriekroner er samtidige kopimønter fremstillet til omsætningen ses af, at Dannebrogefundet (nedlagt 1710) indeholder een mysteriekrone (M68-1). Eksistensen af en anden mysteriekrone (M67-2) på Den kgl. Mønt- og Medaillesamling med indridset årstal 1704 og ejermærke understøtter en sådan antagelse (fig. 2).
Fig. 2
Avers af mysteriekrone (M67-2) med indridset årstal 1704
og ejermærke (Den kgl. Mønt- og Medaillesamling).
Af selvfølgelige årsager er mysteriekroner fremstillet tidsforskudt i forhold til fremstillingstidspunktet for de ægte kroner.
Spørgsmålet er imidlertid, over hvor langt tidsrum kopieringen af danske kroner har fundet sted, og hvornår de forskellige typer af mysteriekroner er fremstillet i forhold til de ægte kroner.
Der foreligger ikke forordninger imod indførsel af efterslåede kroner efter forordningen af 5. juni 1665, hvorimod forbudet mod indførsel af efterslåede 2-skillinge blev fulgt op gentagne gange henholdsvis ved forordning af 10. januar 1666, forbud af 18. marts 1669, og forordninger af 12. april 1670 og 22. marts 1671 (26).
Eksistensen af mysteriekronen M71-1 vidner dog om, at kopieringen af kroner i udlandet blev fortsat i hvert fald til og med 1671.
Endvidere skal bemærkes, at 9 ud af de 17 kendte mysteriekroner er fremstillet efter udstedelsen af forordningen af 5. juni 1665.
Forordningen har således tydeligvis ikke kunnet standse kopivirksomheden, hvilket vel næppe heller var at forvente, da kopikronerne som tidligere nævnt må formodes alene at have været tiltænkt det monetære nærmarked til det/de respektive møntsted(er).
Læsøfundet og Brogadefundet indeholder tilsammen 1124 københavnske kroner fra Fr. III og Chr. V, men ingen mysteriekroner. Begge fund antages nedlagt i årene 1672-1676.
Antages alle 17 kendte mysteriekroner at være fremstillet kun svagt tidsforskudt fra deres forlæg, skulle man ud fra deres nuværende hyppighed kunne forvente, at i det mindste nogle af dem var repræsenteret i de to fund. Den manglende forekomst af mysteriekroner i de to fund kunne således umiddelbart give det indtryk, at forordningen af 5. juni 1665 op til 1672-1676 effektivt har hindret indførsel af mysteriekroner fra udlandet.
En sådan antagelse modsiges dog af den kendsgerning, at de stempelkarakterer, der adskiller de i dag kendte mysteriekroner fra normalkroner, overvejende er så subtile, at folk i almindelighed næppe kan tænkes at have opfattet dem som afvigende.
Manglen på mysteriekroner i de to fund kunne derfor tyde på, at hovedparten af de i dag kendte 17 mysteriekroner er fremstillet efter 1672-76. Hvilket samtidigt indebærer, at forordningen af 5. juni 1665 (overvejende?) må være fremprovokeret af andre, i dag ukendte kopikroner. Som formentlig har været mere primitivt udformede - måske i stil med M53-1 med årstalsfejlen 1633 - og således kun i ringe antal er nået ud i omsætningen, fordi de har været lette at adskille fra normalkroner.
Kopieringens omfang
De 17 forskellige mysteriekroner fordeler sig p.t. på 79 kendte eksemplarer. Fraregnes de typer, som på et tidligt tidspunkt må antages at have været genstand for samlerinteresse M53-1 (p.g.a. årstalsfejlen 1633) og M67-1 med kantet monogram - reduceres antallet til 15 mysteriekroner fordelt på 65 eksemplarer.
Antalsmæssigt modsvarer denne restgruppe af mere "anonyme" mysteriekroner antallet af registrerede københavnske kroner fra 1654 i offentlige og private samlinger, af hvilke der ifølge bevarede regnskabstal skal være udmøntet 6.496 rigsdaler i kronemønt (27).
En udmøntning af mysteriekroner i denne størrelsesorden repræsenterer formentlig dog kun et minimumsskøn over omfanget af kopivirksomheden, idet de i dag kendte mysteriekroner - som før nævnt - formentlig alene repræsenterer toppen af en større og for den danske stat derfor alvorligere kopivirksomhed i udlandet.
Forfatteren vil være meget taknemmelig for oplysninger om nye eksemplarer af mysteriekroner, ligesom forfatteren med baggrund i de gennemførte stempelundersøgelser er indstillet på, at yde bistand med henblik på at identificere eventuelle nye typer af mysteriekroner.
Det er endvidere forfatterens håb, at nærværende artikel vil inspirere til videregående undersøgelser af mysteriekroner, specielt med henblik på at fastlægge deres geografiske oprindelse. Det kunne bl.a. være en undersøgelse af den svenske (kopi)udmøntning i Stade, ligesom det kunne være af stor værdi at få opsporet eventuelle mysteriekroner i fund/museumssamlinger uden for Skandinavien. Endvidere savnes en undersøgelse af, om der uden for Skandinavien findes officielt fremstillede mønter af udseende som mysteriekroner, hvilket kunne give et afgørende fingerpeg om deres mulige produktionssted.
| Årstal | Schou | Mysteriekrone | Årstal | Schou | Mysteriekrone |
| 1653 | S. 35 | M53-1 | 1666 | S. 46 | M66-2 |
| 1653 | S. 54 | M53-2 | 1666 | S. 68 | M66-1 |
| 1655 | S. 30 | M53-3 | 1669 | S. 26 | M69-1 |
Mysteriekronen M67-1 mangler i Schou, men er i Hedes værk beskrevet som nr. 112C. Dette nummer udgår ligeledes.
Øvrige 10 mysteriekroner er skjult i Schouvarianter og Hedenumre, der dækker over mere end een stempelkombination.
Vedrørende Ebenezerkronen 1659 S. 37, Hede 102 henvises til appendix bagest i artiklen.
Denne undersøgelse havde ikke været mulig uden hjælp fra mange personer og instanser, hvem jeg skylder stor tak: Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling; Advokat Axel Ernsts og frøken Alfrida Ernsts legat; Ulla Westermark, tidl. Kungliga Myntkabinettet, Stockholm; Universitetets Myntkabinett, Oslo; Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot; Kalundborg & Omegns Museum; Museet for Holbæk og Omegn; Herlufsholm Skole; Museet Falsters Minder, Nykøbing F.; Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Maribo; Stevns Museum, Store Heddinge; Møns Museum, Stege; Møntergården i Odense; Købstadsmuseet "Den gamle By", Århus; Vejle Kulturhistoriske Museum; Museet på Koldinghus; Ringkøbing Museum; Kulturhistorisk Museum, Randers; Aalborg Historiske Museum; Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring; Sydhimmerlands Museum, Hobro; Museet for Thy og Vester Hanherred, Thisted; Bornholm Museum, samt handlere og mange privatsamlere, som har stillet fotokopier af mønter til rådighed for undersøgelsen. En særlig varm tak skylder jeg min hustru Inger for mange gode råd og kærlig opbakning undervejs, Ole Andrejcak for begejstret medleven, Jørgen Sømod for hjælp med vægtfyldebestemmelsen, samt Mette Christensen for rentegning af fig. 1 og nedfotografering af stempeltegningerne.
(Numismatisk Rapport 1994 Nr. 40)
Katalogdel, Noter
og Deutsche Zusammenfassung
Appendix om
Ebenezerkronen