Samtidig udenlandsk (nordtysk?) kopiering af norske Christianiakroner fra Frederik III 1669 og Christian V 1670, 1672 og 1679

af Sven Aagaard

Stod man i 1600-tallet som udenlandsk møntherre med ønske om at kopiere danske mønter til omsætningsbrug, har det været nærliggende som forlæg at vælge mønttyper, som i forvejen var hyppige og velanskrevne i den pågældende region. Var kopimønterne vellignende, og udsendtes de i et blandet sortiment, skulle risikoen for opdagelse være minimal. Mønterne ville uden videre blive accepteret for pålydende, og møntherren havde opnået, hvad han ønskede.

Sådanne overvejelser har utvivlsomt ligget til grund for den samtidige udenlandske kopiering af københavnske kroner fra Frederik III og Christian V (Aagaard 1994). Tydeligst ses det for kopikronerne med årstallene 1666-69, hvor der som forlæg er anvendt danske kronetyper, som ud fra møntregnskaberne må anses for at have været de almindeligste i omsætningen. Eksistensen af stempelkoblinger inden for 2 grupper hver bestående af 5 ret forskelligartede kopikroner dokumenterer yderligere, at kopikroner blev produceret i blandede sortimenter (Aagaard upubliceret).

En undtagelse fra reglen om at benytte almindelige kronetyper som forlæg er kopieringen af Gotfred Krügers kroner 1666 med kantet monogram (Sch. 34-35). Dette møntmotiv kendes kun fra 2 forsidestempler fremstillet i starten af udmøntningen, men vandt ikke indpas. Tilsammen indeholdt Læsø- og Brogadeskattene således kun 2 eksemplarer af disse (prøve-)kroner (Aagaard upubliceret).

Hvor en nyproduktion af så sjældne kroner nok ville have vakt opsigt i Danmark, har situationen været en anden uden for Kongeriget, hvor folk ikke havde samme detaljerede viden om, hvad der var de hyppigste kronetyper i den danske møntomsætning. For at kunne udsende et varieret sortiment af kopimønter har de pågældende møntsteder derfor kunnet fravige "normale" forsigtighedshensyn og også ladet mere sjældne mønttyper indgå i kopivirksomheden.

Alligevel forekom det meget overraskende, da nylige stempelundersøgelser viste, at selv en så isoleret mønttype som Frederik III's eneste norske krone fra 1669 har været genstand for kopiering (fig. 1).

Fig. 1. Kopiudgave (øverst) af Frederik III's Christiania-krone 1669 sammenholdt med ægte kroner 1669.

Ja, rent faktisk er situationen den paradoksale, at de ægte Christiania-kroner 1669 synes at være væsentligt sjældnere end kopiudgaven, hvad der nok kommer bag på de fleste ejere af disse i dag særdeles kostbare "kroner"! Således er kopikronen 1669 formentlig bevaret i langt over 10 eksemplarer, hvorimod de ægte kroner (Schou 34 og 35) p.t. kun kendes i henholdsvis 3 eksemplarer (Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, København (KMMS), Hornung auktion 6 nr 494 = Oslo Mynthandel auktion 14 nr. 131, Ragoczy II nr. 918 = Oslo Mynthandel auktion 27 nr 183) og i ét eksemplar (Bruuns Hovedsamling (LEB) nr. 10052). Til udmøntning af de ægte kroner 1669 er kun anvendt 1 forsidestempel og 2 bagsidestempler, så udmøntningen har under alle omstændigheder været beskeden.

Af udseende minder kopikronen 1669 om hovedparten af øvrige kopikroner, Sandsynligheden taler derfor for, at den er fremstillet inden for samme tidsrum og i samme geografiske område/møntsted som disse.

Af norske kronemønter er ikke kun kronen 1669 kopieret. Kopiudgaver kendes også af Christian V's Christiania-kroner fra 1670, 1672 og 1679 (fig. 2).

Fig. 2. Hidtil kendte kopiudgaver af Christian V's Christiania-kroner 1670, 1672 og 1679.

Alle hidtil registrerede kopiudgaver af norske kroner har stempelstillingerne 180 eller 360 grader, hvilket viser, at de er slået med firkantede stempler i en prægemaskine. Alene af denne grund kan de ikke være fremstillet i Christiania, hvor maskinprægning med låste stempler aldrig blev indført. Afvigende er også kopikronernes plane "møntflade" i modsætning til ægte Christiania-kroner, hvor bagsiden altid er mere eller mindre konkav. Blanketten til kopikronerne (især "krone" 1669) er desuden ofte også større end hos de ægte kroner.

At kopiere Frederik III's norske krone 1669 til omsætningsbrug forekommer umiddelbart lige vel risikabelt. Dog må man huske på, at en væsentlig del af kopivirksomheden sandsvnligvis er sket efter 1672, hvor de første store årgange af Christian V's Christiania-kroner havde sat deres præg på omsætningen, hvad bl.a. deres talrige forekomst i Læsø- og Brogadeskatten vidner om. Det pågældende udenlandske møntmarked har således utvivlsomt i en vis udstrækning været tilvænnet dansk/norske kroner med Christian V's enkeltmonogram på forsiden og den norske løve i et ovalt skjold på bagsiden. Fremkomsten af en motivmæssigt analog krone med Frederik III's enkeltmonogram har derfor næppe forekommet modtagerne så opsigtsvækkende, som man kunne forestille sig det ud fra den nuværende sjældenhed af de ægte kroner 1669.

Det skal iøvrigt bemærkes, at kopikronen 1670 har møntmesterinitialerne EG i stedet for det korrekte FG. Lignende tekstfejl optræder ofte på kopikroner. Således mangler flere kopiudgaver af Frederik III's og Christian V's københavnske kroner møntmesterinitialer (Aagaard 1998), ligesom "krone" 1653 (Sch. 35) med det fejlagtige årstal 1633 er en kopikrone.

Stemplerne til kopikronen 1670 og bagsidestemplet til kopikronen 1672 udmærker sig ved at være skåret med påfaldende stor præcision og ensartethed. Herved minder de meget om tre stempelkoblede kopiudgaver af Glückstadt-krone 1672 (Sch. 20, 21 og 33) (Aagaard, upubliceret).

I en memorial fra Hamborg fra foråret 1687 omtales fremkomsten af store mængder af nyslåede kopier af danske kroner med årstallene 1670 og 1672 (Nielsen 1907 s. 89). Det forekommer nærliggende at antage, at det netop har drejet sig om disse særligt omhyggeligt skårne kopikroner, som i så fald må være fremstillet omkring 15 år efter deres forlæg.

Forsidestemplet til kopikronen 1672 deles med kopikronen 1679, hvis bagsidestempel mere ligner øvrige kopikroner Dette udelukker dog ikke, at kopikronen 1679 kan være fremstillet samtidigt med kopikronerne 1670 og 1672. En stempelkobling over et tidsspand på 7 år er iøvrigt uset blandt ægte dansk kronemønt, og understreger mønternes særstatus som kopikroner.

Den nævnte memorial fra Hamburg bestyrker antagelsen om, at kopikroner som helhed er fremstillet i Nordtyskland, og at de således indgår i den lange række af "Heckenmünzen", som prægede den "lille" Kipper- og Wippertid i slutningen af 1600-tallet. Den stadige opdukken af nye typer og stempelkombinationer af kopikroner vidner om, at den samtidige udenlandske kopiering af dansk-norsk kronemønt fra slutningen af 1600-tallet har været såvel omfattende som alsidig.

Næsten alle de her omtalte kopimønter findes repræsenteret i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling,

De fleste museer og privatsamlere af dansk-norske mønter koncentrerer sig alene om "typemønter" kategoriseret efter Hede, Sieg og lignende oversigtsværker.

At Den kgl. Mønt- og Medaillesamling - hvad angår dansk-norske mønter efter 1448 - ikke tilsvarende er endt som en traditionel typesamling, skyldes i første række H. H. Schou, der med sit banebndende møntværk skabte grundlaget for opbygning af en egentlig videnskabelig samling.

Men den største fortjeneste ligger dog hos de museumsinspektører, som siden da med stor omhu har udbygget og plejet Hovedsamlingen i overensstemmelse med H. H. Schous variantbeskrivelser. For uden deres indsats var samlingen aldrig blevet til det, den er i dag. Nemlig en på alle måder enestående repræsentativ referencesamling over dansk-norske mønter, som det for mig personligt har været en sand guldgrube at arbejde med i forbindelse med mine mangeårige stempelundersøgelser af dansk-norske 1600-tals mønter.

Nok forekommer der - selv for større nominaler som kronemont - ofte stempelkombinationer, som mangler i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Langt større er dog antallet af stempelkombinationer, som kun er registreret i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, enten i Hovedsamlingen eller i bevarede skattefund. For Hovedsamlingens vedkommende drejer det sig ikke sjældent om mønter - deriblandt flere kopikroner - som i kraft af stemplernes afvigende udseende er fundet værdige til at indgå i samlingen og dermed er gjort tilgængelige for senere videnskabelig undersøgelse.

En sådan referencesamling er et kulturhistorisk aktiv, som alle historisk interesserede kan være stolte af, og som man må håbe gives fornødne muligheder for at udvikle sig i årene fremover.

Med disse ord er det mig en stor glæde at ønske overinspektør Jørgen Steen Jensen tillykke med de 60 år og samtidigt udtrykke min varme tak for den hjælpsomhed og imødekommenhed, som Den kgl. Mønt- og Medaillesamling gennem alle årene har vist mig som ekstern forsker af dansk-norske 1600-tals mønter.

(Ord med mening. Festskrift til Jørgen Steen Jensen, København 1998 side 117-120)


Litteratur:

 

English Summary

Contemporary Foreign (Northern German?) Imitations of Norwegian Crowns 1669, 1670, 1672 and 1679

Based on extensive die-studies, it was shown, in 1994, that several crowns (= 4 marck) minted in Denmark (Copenhagen) by the Danish kings Frederik III (1648-70) and Christian V (1670-99) have been professionally copied abroad, probably in Northern Germany, as "Heckenmünzen" before 1710 (Aagaard 1994). Later die-studies have now shown that crowns minted in Norway (Christiania) in 1669, 1670, 1672 and 1679 are also copied, the last three mentioned probably before 1687.


Tilbage til Dansk Mønt