Relevante love, forordninger m. v.

I Dansk Pengehistorie, bd. 3, side 157-266 bringer cand. polit. Kirsten Mordhorst en "Kronologisk oversigt over trykte forordninger m.v. vedrørende pengepolitikken under Enevælden". Oversigten giver et fyldigt uddrag af de bestemmelser, der har interesse i denne forbindelse, i tiden indtil 1848. Til oversigten er der udarbejdet et praktisk register (s. 267-270).

Bjørn R. Rønning: Norges Pengesedler og Seddelbankvesen inntil 1874, bd. I, har på side 129-132 en liste over lovgivningen vedrørende de autoriserede sedler, Kurantbankens og Speciebankens sedler samt Skatkammerbeviserne.

For tidsrummet 1813-1873 foreligger der en redegørelse udarbejdet af dommer Anders Christensen: "Fortegnelse over forordninger, love m.v. vedrørende mønt- og pengevæsenet i Danmark og Hertugdømmerne i tiden fra møntvæsenets reorganisation ved forordningen af 5. januar 1813 til møntloven af 1873" (87).

Rubow har samlet "Bestemmelser for funderingen af Nationalbankens sedler 1840-1878", se Rubow I side 436-446.

I Nordisk Numismatisk Årsskrift 1954 side 115 ff findes en "Fortegnelse over love, anordninger, kundgørelser og cirkulærer m.v. vedrørende det danske møntvæsen og seddeludstedelsen i tiden fra møntloven af 25. maj 1873 til 31. december 1954" samlet af Anders Christensen og indledet med en praktisk redegørelse for, -hvor man skal søge efter de forskellige bestemmelser. Pengesedlerne behandles i et særligt afsnit, side 124-131, hvor der i fodnoterne gives en række værdifulde kommentarer.

På grundlag af disse oversigter - suppleret med enkelte andre kilder - er der foretaget en gennemgang af de danske lovbestemmelser vedrørende pengesedler. De bestemmelser, der skønnes at have speciel interesse for det foreliggende arbejde, gengives i uddrag i det følgende, hvor der i de direkte citerede steder (markeret med citationstegn) er bibeholdt den originale stavemåde, medens der i øvrigt benyttes nutidsdansk.

Stoffet er delt op i fire afsnit: A. Love og forordninger vedrørende udstedelsen af nye pengesedler og ændringer i gældende sedler. B. Indkaldelse af cirkulerende sedler. C. Påbud og straffebestemmelser til beskyttelse af pengesedlerne. D. Lov om Danmarks Nationalbank, 7. april 1936.

I afsnit B er to af bekendtgørelserne citeret in extenso for at vise sprogbrugen under enevælden (se bekendtgørelse af 9.juli 1819) og i tiden efter 2. verdenskrig (se bekendtgørelse af 15. marts 1954).

A. Udstedelse af nye sedler

• Forordning af 8. april 1713 "angaaende authoriserede Seddeler i Danmark". Sedlerne udstedtes på 1, 5, 10, 25, 50 og 100 rd.k. (DOP 1-6).

• Plakat af 24. juni 1713 "angaaende de introducerede og authoriserede Seddeler i Danmark". For at modvirke forfalskninger skulle efter denne dato "Pengesummerne med fulde Bogstaver udi Seddelerne blive indtrykte, og desuden Summerne med Ziffre udi Bredden med Blæk skrevne, dog at de tidligere udgivne Seddeler blive udi deres fulde Gang". (DOP 7-10).

• Forordning af 16. oktober 1713 "om en Deel af de Authoriserede Seddelers Omvexling". Der skulle udstedes flere sedler på 1 rd.k. samt nye sedler på 1, 2 og 3 mark dansk kurant. Sedler over 5 rd.k. skulle fremtidigt veksles til disse mindre sedler (DOP 11-14).

• Forordning qf 23. marts 1716 "om de hidindtil i Brug værende authoriserede Penge-Sedlers Omvexling med andre med nye Stempler og det kongelige Chifre udi Papiret for at forekomme ald Underslæb og Forfalskning". Der skulle trykkes nye, mere sikre sedler på 1, 2 og 3 mark dansk kurant samt 1 rd.k. (DOP 15-18) til omveksling med de tidligere sedler.

• Kurantbankens oktroj af 29. oktober 1736 giver banken ret til at udstede sedler, som skal være fuldt indløselige og lyde på mindst 10 rd. Bankens sedler er lovligt betalingsmiddel i alle indbetalinger til og udbetalinger fra staten.

• Forordning af 8. marts 1737 bekendtgør følgende artikler fra Kurantbankens oktroj: §7. Det hedder heri, at "Banquens Billetter eller Banco-Sedlerne som rede Penge skal gaa fra Haand til anden, indtil deres Beløb udi Mynt in Natura i Banquen affordres". § 8. Se det senere afsnit C.

• Forordning af 4. september 1762 "angaaende nye Banco-Sedler paa Een Rigsdaler, og hvorledes med Banco-Sedlers Omvexling paa Banqven i Kiøbenhavn indtil videre bliver at forholde". - De nye sedler (DOP 28) skal bruges ved veksling af større sedler i stedet for mønter for at modvirke udsmuglingen af mønter.

• Forordning af 24. maj 1775 "angaaende forfærdigede Banco-Sedler paa 5 Rdlr, hvorimod lige Sum af nu roullerende Banco-Sedler indeholdes og casseres". - Da banken nu skal udgive 5 Rdlr. sedler (DOP 29) "hvilke blive trykte paa dertil indrettet Papiir, med latinske fra venstre Haand skiævt staaende Skrift-Bogstaver, og underskrevne af trende Banquens Revisores eller dertil Forordnede, samt paategnede og noterede af Banqvens Bogholder og Kasserer", så skal disse sedler have en trykt påtegning om straffen for at eftergøre eller forfalske bankens sedler.

• Plakat af 24.juni 1791 "hvorved bekiendtgiøres, at der fra den gamle Bank udstedes blaae Banco-Sedler, i Steden for de opslidte hvide Courant-Sedler, som i Banken vexles, og at begge Slags skal gaae og gielde ved Siden af hinanden, for deres paalydende Summer". Til ombytning med de gamle slidte hvide sedler skal der "anvendes et i den gamle Bank liggende Forraad af nye indrettede blaae Sedler, hvilke, som mere vanskelige at eftergiøre, end de sædvanlige Sedler, vare bestemte til at ombytte disse". For de nye blå sedler gælder "1.) At de er trykte omtrent saaledes, som de nu omløbende hvide 5 Rdlrs Sedler, dog med forskiellig Skrift, efter Summerne, paa hvilke de lyde. 2.) Sedlerne er blaae paa den Side, Skriften er trykt, og hvide paa den anden. 3.) De lyde paa 100, 50, 10, 5 og 1 Rdlr dansk Courant, ligesom de nu brugelige. 4.) De 2de første Slags af disse er underskrevne af Bankens Commissarier og dens Betjente, men de 3 sidstbemeldte Slags af andre dertil antagne Personer". (DOP 30-34).

• 16. februar 1791. "Octroy og Reglement for den Danske og Norske Species-Banque paa 40 Aar".

• "Forordning af 24. juni 1791 om en Species-Banks Oprettelse i Khavn, hvilken tager sin Begyndelse d. i juli 1791". I § 8 bestemmes om de sedler, som banken skal udgive bl.a. følgende: "Oven paa Sedlerne anføres deres Numer og paalydende Sum. De ere forsynede med 2de Stempler. Paa det ene af disse er indtrykt det Danske, Norske og Holsteenske Vaaben, med denne Omskrift: CHRISTIANUS VII, D. G. Rex Dan. & Nor., og i det andet staaer danske og norske Species-Bank. I de 4re Hiørner findes ligeledes indtrykt i Papiret det Danske og Norske Vaaben, hvert for sig, i Kryds. En Vignette er trykt i Kobber paa den ene Side, og paa den anden er anbragt et Bogstav-Træk indtrykt i Papiret, hvori staaer disse Ord: Danske og Norske Species-Bank. Endeligen underskrives Sedlerne af 3 Bankens Directeurer, registreres af Kassereren, noteres af Bogholderen og contranoteres af Contra-Bogholderne." (DOP 35-38).

• Plakat af 9. oktober 1798 "hvorved bekiendtgiøres. at der fra den Danske og Norske Species-Bank sættes i Omløb Sedler paa 4 Rdlr Species". (DOP 39).

• Plakat af 13. november 1799 "angaaende en Deposito-Kasses Oprettelse". Da Speciebanken er kommet i vanskeligheder og må indskrænke sine udlån, oprettes som et nødinstitut en Deposito-Kasse, der kan give kortfristede 4 pct. lån mod håndpant i metaller, varer, obligationer og aktier. Lånene ydes i Kurantbanksedler, der på bagsiden forsynes med et stempel.

• Cancelli-Plakat af 4. oktober 1799 (efter Resolution af 25. september 1799) "at der fra Instituttet til Handelens Tarv i Kbhavn ved den dertil udnævnte Committé, maa udstædes rentebærende Sedler". (DOP 40-42).

• Plakat af 18. december 1806, som tillader "at der fra Grosserer-Societetet her i Staden, ved den dertil udnævnte Committee, maa udstædes rentebærende Sedler, og at Committeen for dette Udlaan maa have samme Betryggelse og Rettigheder, som de, der ere forundte Species-Banken." (DOP 43-44).

• Forordning af 8. april 1808 "for Kongerigerne Danmark og Norge angaaende Udstædelsen af Repræsentativer og Giældsbeviser paa Skatkammer-Afdragsfondens Indtægter". Som anvisninger på de indtægter, der er tillagt den under samme dato oprettede skatkammerfond udstedes sedler lydende på 20 rd.k. og 2 rd.k. (DOP 45-46).

• Forordning af 6. juni 1809 "f. Danmark ang. Udstædelsen af Sedler paa tolv Skilling dansk Courant for en Tid af tolv Maaneder. Da Trangen til Skillemynt saavel i Kiøbenhavn, som i Provindserne Jylland, Sielland og Fyen, meget tiltager, og den ikke kan afhielpes ved de Udmyntninger, som uafbrudt finder Sted paa Kongsberg og i Altona, samt da den forehavende nye Indretning af Myntmaskinen i Khavn. for Tiden hindrer dens Brug, så bestemmes at I.) Courantbanken bemyndiges til at udstæde Sedler paa tolv Skilling dansk Courant. 2.) De skal liig anden Kgl. Courant-Mynt modtages for god Betaling i Kongens Egne og alle andre offentlige Kasser, og uvægerligen gaae mellem Mand og Mand, da de i Banken kan ombyttes med større Sedler. ... 4.) De aftrykkes paa Papiir af samme Slags, som bruges til Eenrigsdalersedlerne, lyde på Tolv Skilling hver- Seddel, og forsynes med et Stempel, som indeholder Kongens Navnetræk". (DOP 48).

• Forordning af 28. august 1809 f. Dmk. "ang. Udstædelsen af Sedler paa otte Skilling dansk Courant". De udføres som 12 skillingsedlerne, men forsynes med en vignet med sort grund, hvori deres værdi angives. (DOP 47).

• Forordning af 21. december 1810 for Danmark og Norge "ang. Udstædelsen af Sedler lydende paa Fire og Tyve Skilling dansk Courant.
  Courantbanken bemyndiges til at udstæde Sedler paa Fire og Tyve Skilling dansk Courant. De blive af samme Størrelse som 12 og 8 Skilling, men aftrykkes paa tyndt hvidt Papir med Kongens Navnetræk i Vandmærket, og forsynes foroven paa den højre Side af Summen med et Stempel, indeholdende det danske Vaaben." (DOP 49).

• 15. Febr. 1813 "Cancellie-Pl. f. Dmk og Nge, at Kongen (saasom muligen længere Tid vil hengaae, forinden de af Rigsbanken udgivende Sedler kan blive udfærdigede) har bifaldet: at Rigsbanken udgiver Anvisninger. Deslige Anviisninger, hvilke, i Følge Kgl. Befaling, i en Tid af 12 Maaneder skal gaae og gielde imellem Mand og Mand som god Betaling efter deres Indhold, vil blive udstædte paa 100, 250 og 500 Rdlr, ... og forsyned med een af Bankens Directeurers eller Administrateurers og tvende andre Underskrifter, samt med Rigets Vaaben som Stempel." (DOP 50-52).

• Forordning af 31. juli 1813 "f. Dmk og Nge, ang. Udstædelsen af Rigsbanksedler, lydende paa 1, 5, 10, 50 og 100 Rbdlr ... 2.) Samtlige disse Sedler trykkes paa hvidt Papiir, hvori saadanne Mærker ere anbragte, at dets Bestemmelse, nemlig: alene at afbenyttes til Rigsbanksedler, tydeligen deraf kan kiendes". (Mærkerne beskrives, se beskrivelsen af DOP 58-62) ...

• "Cancellie-Pl. af 8. januar 1814 ang. temporaire rentebærende Creditsedler under Navn af Committeesedler. - Kongen har, formedelst de uforudseelige og pludselige Udgifter, som i Slutningen af det henrundne Aar rammede Statskassen, fundet det nødvendigt, giennem en Committee af Handlende i Khavn, at lade udstæde rentebærende Creditsedler, for dermed at dække de Udgifter, som nærmest forestaae, og hvortil andre Hielpekilder ei i Øjeblikket kan tilvejebringes. Skiønt disse Committeesedler ei, i Medfør af Rigsbankens Fundation, skal gaae som tvungent Betalingsmiddel, forventer Kongen dog, at enhver Hans Undersaat i Sedlernes Anledning og Hensigt vil finde Grunde til at lette og fremme deres Omløb; ligesom og Grosserer-Societetet i Hovedstaden allerede udtrykkeligen har erklæret dertil at ville bidrage. ... 1.) Den Sum, som ved disse Committeesedler sættes i Omløb, er Fem Millioner Rigsbankdaler Navneværdi. Den indløses fra Aaret 1815 at regne, i 6 Aar, saaledes: at i de 2de første Aar udbetales 1/10 Deel, eller 500.000 Rbdlr, og i de 4 sidste 115 eller 1.000.000 Rbdir aarlig. 2.) Sedlerne bære I Rbsk. daglig Rente af hver 100 Rbdlr, eller 3,55 Procent om Aaret. 3.) I Aaret 1815 og fremdeles i hvert af de følgende 5 Aar, bestemmes det ved Lodtrækning, hvilke de Sedler ere, hvis paalydende Sum i -det Aar skal udbetales. Til den Ende gives hvert Fem Hundrede Tusinde Rbdir eet fælles Hovednummer, og af disse 10 Hovednumere uddrages i hvert af de 2 første Aar Eet, og i hvert af de sidste 4 Aar Tvende Nummere. ... 6.) Til Betryggelse for Ihændehaverne af disse Creditsedler, samt til Sikkerhed for, at Capital og Renter til de bestemte Tider vorde erlagte, skal, for det første, samtlige Indtægter af de Kgl. Jordegodser og Skove i de danske Provinser, og af det stemplede Papiir, dertil udelukkende anvendes.... 9.) Samtlige her omhandlede Committeesedler trykkes med de sædvanlige Bankbogstaver, paa samme Slags blaa Papiir, som forhen anvendtes til Courant-Tirigsdalersedlerne, men paa Papirets hvide Side. ... De underskrives af 3 Medlemmer af den ovennævnte Committee, forsynes med Hoved-Nummer og Løbe-Nummer, samt med et Stempel, indeholdende det danske Vaaben." (DOP 55-57).

• Forordning af 2. juli 1819 ang. udstedelse af nye sedler af Nationalbanken i Kjøbenhavn. "§ 1. De Sedler, som Nationalbanken sætter i Omløb til Indfrielse af Rigsbankens Sedler, aftrykkes på mecet tyndt Papir, hvori findes de samme Mærker, som ved Forordning af 31. juli 1813 ere foreskrevne for Rigsbankens Sedler. Disse ny Sedler bør i øvrigt baade med Hensyn til de Summer, hvorpaa de lyde, og hvad den øvrige Indretning angaaer, være af lige Beskaffenhed med de af Rigsbanken udstædte Sedler, dog at de underskrives "Nationalbanken i Kiøbenhavn,, - § 2. Foranmeldte nye Sedler skulle som Betalingsmiddel i Eet og Alt gaae og gielde lige med de af forrige Rigsbank udstædte Sedler." (DOP 63-67).

• Plakat af 5. november 1834 ang. nye 50 rbd. sedler, som af Nationalbanken sættes i omløb. "... § 7. Sedlerne underskrives af en af Bankens Directeurer og tillige af en af dens Bogholdere og Bankens Casserer, desuden erholde de Paategning om Noteringen, Registreringen og Contranoteringen." (DOP 70).

• Forordning af 5. juni 1848 ang. udstedelse af rentebærende Creditbeviser og påbydelse af en krigsskat i Danmark. "... § 5. ... Til Creditbevisernes Trykning har Nationalbankens Direktion overladt det Papiir, der haves i Forraad fra Udstedelsen af Bankens I Rbd Sedler." (DOP 73-75).

• "Bekendtgørelse af 3. december 1850 ang. nye Tyve Rigsbankdaler Sedler, som af Nationalbanken sættes i Omløb. ... §3. Sedlerne, der have Aarstallet 1851, ere af følgende Indhold ... Teksten er trykt med opretstaaende latinske Skrifttegn med Undtagelse af Ordene "Tyve Rigsbankdalere", som ere trykt med forsirede romerske Bogstaver i Lapidar Stil ... Saavel Teksten som Ornamenterne ere trykte med sdrt Farve paa en Maskingrund i grøn Farve." (DOP 69).

• Bekendtgørelse af 22. august 1863 ang. nye 5 Rigsdalersedler, som af Nationalbanken sættes i omløb. "... § 3. Sedlerne, der have Aarstallet 1863, ere af følgende Indhold ... Denne Tekst er trykt med sorte opretstaaende latinske Bogstaver paa en blaa Grund, hvori Ordet "Fem" med romerske Bogstaver er anbragt i Hvidt ... Hovederne og Forsiringerne er trykt sorte og skilte fra Midterpartiet ved blaa Linier og hele Seddelen er omfattet af en blaa Ramme. Paa Forsiden undertegnes Seddelen af tvende af Bankens Embedsmænd og skrives den, Nummer i en firkantet Ramme." (DOP 86).

• Bekendtgørelse af 30. september 1864 ang. rentebærende Creditbeviser. "§ I. Creditbeviser, son, ifølge Indrømmelse fra Direktionen for Nationalbanken blive trykte i dennes Seddeltrykkeri og paa dens Seddelpapir til I 0 Rigsdalersedlerne, udstedes i 3 serier: Litr. A paa 100 Rd med-rødt Undertryk. Litr. B paa 50 Rd. med gult Undertryk og Litr, C paa 20 Rd. med blaat Undertryk ... § 3. ... Den af Finantsministeriet autoriserede Beregning af Dagsrenterne - paa det nærmeste svarende til den halvaarlige Rente af 2 1/2 p.Ct. og Aaret antaget til 360 Dage - findes aftrykt paa Bagsiden af Creditbeviserne. ... § 6. Creditbeviserne forfalde til Indløsning den 15. October 1866 ... For den følgende Tid fra 15de October godtgøres ingen Renter, hvorimod Creditbeviserne indtil 31. December 1866 vil blive modtagne i de kongelige Kasser som Betaling, men efter ovennævnte Dato, den 31te December 1866 ... er de uden al Gyldighed." (DOP 76-78).

• Lov af 27. marts 1866 om udstedelse af Creditbeviser. "§ 1. Finantsministeriet bemyndiges til at udstede rentebærende Creditbeviser for et Beløb af indtil 4 Millioner R,.gsdaler. § 2. Creditbeviserne indløses med deres fulde paalydende Beløb inden den 31te December 1868 ... §4. Det nærmere angaaende Creditbevisernes Størrelse, Form samt disses Indfrielse saavel som Renternes Betaling, overlades til Finantsministeren." (DOP 79-82).

• Kundgørelse af 25. juli 1870 ang. nye 100 Rigsdaler- og 50 Rigsdalersedler, som af Nationalbanken sættes i omløb. "§ 1. Nationalbanken i Kiøbenhavn skal være bemyndiget til med Hensyn til de 100 Rigsdalersedler, som den fremtidigt sætter i Omløb, at foretage følgende Forandringer i den ved Plakat af 19de December 1845 foreskrevne Indretning af disse Sedler, nemlig 1. At hver Seddel bærer Tallet af det Aar, hvori denne Seddel udgaar fra Bankens Seddeltrykkeri. 2. At Ordet "Rigsbankdaler,, i Sedlens Text forandres til "Rigsdaler". 3. At de tvende, saakaldte Tørre Stempler bortfalde. Samt 4. At hver Seddel for Fremtiden underskrives paa Forsiden af 2 af Bankens Embedsmænd, hvorhos Paategning om Notering, Registrering og Kontranotering bortfalder. § 2. De i § 1, Nr. 3 og 4 foreskrevne Forandringer skal ogsaa gjælde for de 50 Rigsdalersedler, som herefter sættes i Omløb." (DOP 93 og 91).

• Kundgørelse af 9. dec. 1871 angående ny 5 rd. seddel som af Nationalbanken sættes i omløb. Kundgørelsen omtaler de under DOP 88 omtalte ændringer og slutter med en bestemmelse om, at de to korte sider på de ny sedler skal være ubeskårne.

• Kundgørelse af 19. juli 1872 om nye 10 rigsdalersedler, som af Nationalbanken sættes i omløb. Kundgørelsen omtaler de under DOP 89 nævnte ændringer.

• Kundgørelse af 11. nov. 1872 om nye 20 rigsbankdaler sedler, som af Nationalbanken sættes i omløb. Kundgørelsen omtaler de under DOP 90 anførte ændringer.

• Kundgørelse af 21. marts 1873 om nye 50 rigsdaler sedler, som af Nationalbanken sættes i omløb. Kundgørelsen omtaler de under DOP 92 nævnte ændringer.

• Kundgørelse nr. 41 af 4. maj 1875 angående "... de Sedler, der af (National) Banken ville være at udstede som Følge af den nye Regningsenheds Indførelse, indrettede overensstemmende med de af Bankens Direktion til Vor Justitsminister indsendte Prøveaftryk ..." (DOP 94-97).

• Kundgørelse nr. 122 af 10. september 1898 ang. Indretningen af 5 Kr. Sedler, som af Nationalbanken Kjøbenhavn sættes i Omløb i Henhold til Kundgørelse af 27. December 1897. ... "§2. 5 Kr. Sedlerne trykkes med en graablaa Farve paa Papir af graalig Tone, hvori er anbragt et Vandmærke ... og foruden en Delfin paa hver Side ... midt paa Sedlen er trykt med sort Farve ... samt Aarstallet; herunder to navne, et trykt, et skrevet ... Hele Sedlen er riflet med dobbeltfine Streger indtrykt paa Forsiden." (DOP 98).

• Kundgørelse nr. 85 af 21. april 1904 ang. en forandret indretning af Nationalbankens sedler med undtagelse af 500 kr. sedlerne. "Paa alle Nationalbankens Sedler med Indtagelse af 500 Kr. Sedlerne anbringes foruden det nuværende Vandmærke et sig over hele den øvrige Del af Sedlen strækkende Vandmærke bestaaende i horisontale Bølgelinier, den ene under den anden. ... Med Hensyn til 5 Kr. Sedlernes Indretning foretages endvidere følgende Forandringer i den allerhøjeste Kundgørelse af 10. September 1898: I, de to lodrette Ornamenter paa begge Sider af den i Sedlens Midte anbragte Roset bortfalder den øverste og den nederste Linie af sammenslyngede Femtaller. Sedlens Nummer anbringes foroven i Stedet for forneden paa de to lodrette Ornamenter. Sedlen rifles ikke." (DOP 102-105).

• Lov nr. 153 af 2. august 1914 "Der tilstaas Nationalbanken den Lempelse i den gældende Regel for Indløseligheden af dens Sedler, at disse, uanset det paa Sedlerne givne Tilsagn, ikke behøver at indløses med Guld paa Anfordring. Sedlernes Indløselighed overlades i dette Tidsrum til Nationalbankens egen Afgørelse."

• Lov nr. 154 af 2. august 1914 "§ 1. Finansministeren bemyndiges til at udstede rentebærende Statsbeviser til et Beløb af 25 Millioner Kr.
  § 2. Statsbeviserne indfries Aarsdagen efter deres Udfærdigelsesdatum med deres fulde Paalydende Beløb samt et Rentetillæg af 5 p.Ct.
  § 3. Efter Overenskomst med Nationalbanken modtages Statsbeviserne ved alle kongelige Kasser i Betaling for deres paalydende Beløb.
  § 4. Finansministeren fastsætter ved offentlig Bekendtgørelse de nærmere Regler for Statsbevisernes Størrelse, Form og Indfrielse."

• Lov nr. 174 af 15. august 1914 "Nationalbanken bemyndiges til at udstede Sedler lydende paa I Krone og paa 2 Kroner. Retten hertil ophører dog, naar de ved Lovene af 2. August og 6. August 1914 fastsatte Undtagelsesbestemmelser med Hensyn til Fritagelse for Indløsning af Bankens Sedler med Guld bortfalder. De indtil da udstedte 1- og 2-Krone-Sedler skal ligesom Bankens øvrige Sedler være gyldigt Betalingsmiddel Mand og Mand imellem og overfor de offentlige Kasser indtil Sedlerne inddrages."

B. Indkaldelse af cirkulerende sedler

• Plakat af 12. oktober 1728 "At Penge-Sedlerne skal kun gielde til dette Aars Udgang." (DOP 1-18).

• Bevilling af 3. maj 1814 for Rigsbanken til at indkalde Ihændehaverne af norske Assignationsbeviser og Rigsbankanvisninger. (Indkaldelsen skete 14. maj 1814 med en frist på 2 uger) (DOP 51-52).

• Plakat af 3. oktober 1814 ang. ombytning af Kurantsedler og Skatkammerbeviser. Kurantsedler og Skatkammerbeviser "ophører at være et lovligt Betalingsmiddel mellem Mand og Mand" 6 uger efter at den kgl. bevilling af II. august 1814 - der bemyndiger Rigsbanken til at ombytte de nævnte sedler (dog med undtagelse 8, 12 og 24 sk.) med rigshanksedler - er bekendtgjort "der paa Stedet". I København fastsattes datoen til 14. oktober 1814. Præklusivt proklama kom 13. januar 1821. (DOP 25-34 og 45-46).

• "Kongelig Bekjendtgørelse af 9. Juli 1819 angaaende Inddragelse og Omvexling af Rigsbanksedler lydende paa Eet Hundrede og Eet Halvt Hundrede Rigsbankdalere m.v. Vi Frederik den Siette af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg giøre vitterligt, at da Vi allernaadigst have bifaldet at de ved Rigsbanken for Eet Hundrede og Eet Halvt Hundrede Rigsbankdalere udstædte Sedler, saavel som alle af Rigsbanken i det danske og det tyske Sprog udgivne Anviisninger, som endnu maatte være i Omløb, maae indkaldes for at sætte ud af Omløb, saa er hermed Vor allernaadigste Villie, at Ihændehaverne af bemeldte Rigsbanksedler og Anviisninger inden 6 Maaneder fra denne Vor allerhøjeste Befalingskundgiørelse skulle melde sig hos Nationalbanken i Vor Kongelige Residensstad Kjøbenhavn for der at erholde bemeldte Sedler og Anviisninger omvexlede, da de Sedler af fornævnte Slags, hvormed Ihændehaverne ikke haver meldt sig inden den foreskrevne Tid, skulle være døde og magtesløse og uden Kraft eller Gyldighed til derpaa at kunne gjøre nogen Fordring. Dog skulle denne allernaadigste Bekendtgjørelse foruden at læses til Tinge oplæses fra alle Prædikestole i Landets Kirker samt tvende Gange efter hinanden indføres i Den Danske Statstidende, Kjqbenhavns Adressecomtoirs Efterretninger samt den Altonaiske Mercur. Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette og for Skade at tage vare.
  Givet paa vort Slot Frederiksberg den 9de Julii 1819
  Frederik R. LS"
  (Vedrørende sedlerne DOP 50-52 og DOP 61-62).

• Kongelig Bekendtgørelse af 3. maj 1820 ang. Inddragelse og Omvexling af Rigsbanksedler lydende på 10, 5 og 1 rbd. samt de på 24, 12 og 8 skilling kurant lydende småsedler. Ved præklusivt proklama indkaldes de nævnte sedler til omveksling inden et halvt år, hvorefter de tages ud af omløb. (DOP 47-49 og 58-60).

• Kongelig bekendtgørelse af 27. august 1834 ang. inddragelse af de af Nationalbanken i 1819 udstedte sedler på 50 rbd. Sedlerne indkaldes til omvexling med nytrykte sedler inden et halvt år og sættes derefter ud af omløb. (DOP 66).

• Tilsvarende bekendtgørelser med et halvt års indkaldelse til omveksling med nytrykte pengesedler udstedtes:
  • Kongelig bekendtgørelse af 27. januar 1836 for 5 rbd. 1819. (DOP 64).
  • Kongelig bekendtgørelse af 26. april 1839 for 10 rbd. 1819. (DOP 65) [OBS! Ingen 10 rbd. nytryktes. Først i 1860 tryktes 10 rdlr., DOP 87].
  • Kongelig bekendtgørelse af 19. december 1845 for 100 rbd. 1819. (DOP 67).
  • Kongelig bekendtgørelse af 13. november 1848 for 1 rbd. 1819. (DOP 63).

• Bekendtgørelse nr. 67 af 25. april 1876 ang. indkaldelse af samtlige i omløb værende af Nationalbanken udstedte sedler på 100 rbd., 100 rdlr., 50 rbd., 50 rdlr., 20 rbd., 10 rdlr. og 5 rdir. "Sedlerne skulle være ombyttede med Krone-Sedler inden 31. december 1876" (DOP 68-72, 86-93).

• Kundgørelse nr. 579 af 20. oktober 1919. "Vi Christian den Tiende af Guds Naade Konge til Danmark etc. etc. Gøre vitterligt ... (Indkaldelse af. 1 kr. (DOP 110 og 111), 5 kr. (DOP 98 og 102), 10 kr. (DOP 99 og 103) og 50 kr. (DOP 100 og 104" ... Denne Vor allerhøjeste Kundgørelse bliver at indføre 3 Gange efter hinanden i Statstidende og til yderligere Efterretning for alle Vedkommende paa Landet at læse til Kirkestævne paa den i Forordning af 8. Oktober 1821 § I foreskrevne Maade."

• Lov nr. 352 af 22. juli 1945 om ekstraordinær formueopgørelse. Afsnit II: Indkaldelse af Nationalbanksedler og kontrolforanstaltninger i forbindelse hermed. "§ II. I. De af Danmarks Nationalbank inden nærværende Lovs Ikrafttræden udstedte Pengesedler er at betragte som indkaldte af Banken og ophører fra Begyndelsen af Kontroldagen [23. juli 1945.] at regne at være lovligt Betalingsmiddel Mand og Mand imellem samt ved Ind- og Udbetalinger, der foregaar ved offentlige Kasser. 2. De indkaldte Pengesedler bevarer deres Gyldighed over for Danmarks Nationalbank til og med den 30.Juli 1945, men fra Kontroldagens Begyndelse maa Pengesedlerne ikke under nogen Form udgives eller modtages, eller paa anden Maade gøres til Genstand for Disposition ... og kan alene anvendes til Indlevering til Danmarks Nationalbank, enten direkte eller gennem ... Banker og Sparekasser ... hvor de indleverede Sedler godtgøres enten ved Ombytning med de af Danmarks Nationalbank paa Kontroldagen udstedte Pengesedler af ny Type eller ved Godskrivning paa Konto. 3. uanset Bestemmelserne i Stk.2 skal Pengesedler paa 5 og 10 Kr. kunne benyttes og modtages den 23., 24. og 25. Juli som Betaling for Befordring samt ved Indkøb en detail af Levnedsmidler i nødvendigt Omfang eller af Medicin og lign."
  § 12. 1. De indkaldte Pengesedler kan for saa vidt angaar Beløb til og med 500 Kr. ombyttes med ... Sedler af ny type. (2. Beløb over 500 kr. skulle indsættes på konto.)
  § 14. 1. Ved Indlevering af indkaldte Pengesedler til Omveksling eller Indsættelse paa Konto skal Seddelindehaveren indgive en skriftlig Anmeldelse, hvorhos han skal legitimere sig paa nedenfor angivne Maade ... 5. Legitimationen skal ... bestaa i det for den paagældende Person udfærdigede Købekort, der ved Seddelindleveringen forevises Pengeinstituttet, der afklipper en af Købekortets Kuponer ... 7. Ved Indlevering af indkaldte Sedler til et Beløb af ikke over 100 Kr. kan skriftlig Anmeldelse udelades."

• Bekendtgørelse nr. 345 af 14. oktober 1952 om indkaldelse af nationalbanksedler. 5 og 10 kr. 1944 og 1945 ff. ophører den 30. juni 1953 at være lovligt betalingsmiddel. (DOP 128-131).

• "Bekendtgørelse nr. 64 af 15. marts 1954 om indkaldelse af Nationalbanksedler. Min. f. handel, industri og søfart, Lis Groes. I medfør af § 8, stk. 3 i lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks Nationalbank, bestemmes herved følgende: De af Danmarks Nationalbank i tiden fra den 14. oktober 1952 udstedte 10 kr. sedler af lys brun type ophører den 31.december ved døgnets slutning at være lovlig betalingsmiddel mand og mand imellem samt ved indbetalinger, der foregår ved offentlige kasser.
  De indkaldte pengesedler bevarer deres gyldighed over for Danmarks Nationalbank til og med den 31. december 1955, men banken har ret til, såfremt omstændighederne taler derfor, også senere at indløse sedlerne." (DOP 140).

C. Påbud og Straffebestemmelser

• Forordning af 8. marts 1737 bekendtgør §8 i Kurantbankens oktroj af 29. oktober 1736: "Hvo som eftergiør Banco Billetter eller deres Summer, Stempel, Papir, Underskrift eller Indhold forandrer og forfalsker, bør uden al Naade straffes som for falsk Myntning."

• Forordning af 24. maj 1775. "Skiønt Banco-0ctroyens 8. Art (som ved Forordning af 8. marts 1737 er bekjendgjort) fastsætter at hvo som eftergiør eller forfalsker Banco-Sedler skal straffes som for falsk Myndtning efter Lovens 6-18-2, saa skal dog til Straffens videre Bekjendtgiørelse saavel paa 5 Rdlr. Sedlerne ... som paa alle andre nye Banco-Sedler paa 100, 50, 10 og 1 Rdlr., som herefter udgives, følgende trykkes: Hvo som giør falske Banco-Sedler, straffes paa Ære, Liv og Gods; og den, der beviisligen angiver saadan en Falskner, nyder til Belønning Eet Tusind Rigsdaler, og Navnet forties.,,

• I forordning qf 6. juni 1809 om 12 sk. hedder det: "Den i Forordning af 24. Maj 1775 fastsatte Straf paa Ære, Liv og Gods, for hvem der eftergiør eller forfalsker Banksedler, er i alle Dele anvendelig paa disse nye Sedler."

• I forordningen af 2. juli 1819 om Nationalbankens nye sedler siger § 3: "Skulde nogen understaae sig i at eftergiøre eller forfalske Nationalbankens Sedler, da skal han straffes som for falsk Myntning og have forbrudt Ære, Liv og Gods."

• Forordning af 11. april 1840 "angaaende Straf for Tyveri, Bedrageri, Falsk og andre beslægtede Forbrydelser" ... "§ 70. Eftergiøren af Landets Penge. Den som eftergiør Kongens Mynt eller Nationalbankens Sedler eller Tegn anses med Strafarbejde fra 6 til 16 Aar, eller hvis Forbrydelsen er særdeles betydelig, for Livstid. Ved Valget af denne Straf bliver der at tage Hensyn til det Omfang, hvori, samt den Kunstfærdighed og Planmæssighed hvormed, Forbrydelsen er udøvet, og denne skal betragtes som fuldført, saa snart nogen til Udgivelse bestemt Mynt eller Seddel er bleven udfærdiget, omend samme ikke er bleven udgiven ... § 71. Medvirken til denne Forbrydelse. Bestemmelsen i § 70 er i sin fulde Udstrækning anvendelig paa en saadan Medvirken ... saasom nogen forarbejder Plader, Stempler eller andre til Penges Forfærdigelse indrettede Redskaber eller det til Sedlerne brugelige Papir eller paa anden Maade skaffer Falskneren disse Midler til Forbrydelsens Udførelse eller naar nogen forud forener sig med Falskneren om at afsætte de falske Mynter eller Sedler ..."

• Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866. 27. kapitel, om Falskmynteri, Efterskriven og Forfalskning af Dokumenter og anden Falsk. "§ 264. Den som eftergiør dansk Mynt eller Nationalbankens Sedler straffes med 2 indtil 12 Aars, og den som forfalsker samme med 1 indtil 6 Aars Strafarbejde. ... §267. Udgiver nogen Penge om hvilke det er ham viderligt eller han har Formodning om at de er eftergjorte eller forfalskede ... straffes han med Forbedringshusarbejde indtil 2 Aar eller med Fængsel".

• Lov af 30. november 1874 om forbud mod efterligning af mønt og pengesedler m.m. "§ 1. Forfærdigelse af Genstande som ved deres Form og øvrige Udstyr frembyder en væsentlig ydre Lighed med inden- eller udenlandske Mønter eller Pengesedler... er, selv om dermed ikke er forbunden nogen svigagtig Hensigt, forbudt enhver Uvedkommende. ... § 3. Overtrædelse af denne Lov anses ... med Straf af Bøder fra 10 til 200 Kroner, og blive de i Strid med denne Lov forfærdigede Genstande at Konfiskere og tilintetgøre."

• Borgerlig Straffelov af 15. april 1930. 18. kapitel: Forbrydelser vedrørende penge. § 166. Den som eftergør eller forfalsker penge for at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt forskaffer sig eller andre, eftergjorte eller forfalskede penge straffes med fængsel indtil 12 år. ... § 167. Lige med eftergørelse og forfalskning straffes udgivelse af eftergjorte penge. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan straffen nedsættes til hæfte eller bøde. ... § 168. Den, der udgiver penge som han formoder er eftergjorte eller forfalskede, straffes med hæfte eller fængsel indtil 3 år. Har udgiveren modtaget i)engene i god tro, kan straffen nedsættes til bøde og under formildende omstændigheder bortfalde. § 169. Med bøde straffes den, som forfærdiger, indfører eller udspreder genstande, som ved form og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed med penge eller med et til almindeligt omløb bestemt værdipapir.

• Lovbekendtgørelse nr. 130 af 15. april 1975 om ophavsret og fotografiske billeder. "§ 1. Den som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk har ophavsretten, hvad enten dette fremtræder som værk af billedkunst ... eller brugskunst. § 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse."

D. Danmarks Nationalbank 1936

Lov Nr. 116 af 7. April 1936 om Danmarks Nationalbank

Formaal

• § 1. Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden, jfr. § 33, overtager Nationalbanken i Kjøbenhavn, har som Landets Centralbank til opgave i Overensstemmelse med denne Lov og de i Henhold til Loven udfærdigede Forskrifter at opretholde et sikkert Pengevæsen i Landet samt at lette og regulere Pengeomsætning og Kreditgivning.

Grundfond, Hjemsted

• § 2. Bankens Grundfond udgør 50 Mill. Kr.
  Dens Hovedsæde og Hjemsted er i København.

Ledelse

• § 3. Bankens Ledelse bestaar af et Repræsentantskab, en Bestyrelse og en Direktion.
  Repræsentantskabets, Bestyrelsens og Direktionens Medlemmer skal have dansk Indfødsret og fast Bopæl i Danmark ...
  
• § 4. Repræsentantskabet bestaar af 25 Medlemmer, nemlig
  • a) 8 Medlemmer, der har Sæde i Rigsdagen. Disse vælges efter Reglerne i Grundlovens § 45.
  • b) 2 Medlemmer, af hvilke det ene har nationaløkonomisk og det andet juridisk Uddannelse. Disse Medlemmer, der ikke må have Sæde i Rigsdagen, udnævnes af Ministeren for Handel, Industri og Søfart.
  • c) 15 Medlemmer, der har indgaaende Indsigt i Erhvervsforhold. Disse Medlemmer, der ikke maa have Sæde i Rigsdagen, vælges af det samlede Repræsentantskab, saaledes at 3 Medlemmer afgaar hvert Aar. Ved Valget vil Hensyn være at tage til Tilvejebringelse af en alsidig Erhvervsrepræsentation, omfattende ogsaa de i Erhvervene beskæftigede Arbejdere, og til, at de forskellige Landsdele repræsenteres.
    ...
  Forinden Ændringer foretages i de for Banken gældende Bestemmelser, skal Repræsentantskabet have Adgang til at udtale sig.
• § 5. Bestyrelsen bestaar af de i § 4b nævnte 2 Medlemmer af Repræsentantskabet samt af 5 Medlemmer, der vælges for I Aar ad Gangen af Repræsentantskabet blandt dettes Medlemmer.
  ...
  Bestyrelsen vælger for I Aar ad Gangen Formand og Næstformand. Valgene godkendes af Ministeren for Handel, Industri og Søfart.
• §6. Direktionen bestaar af 3 Medlemmer. En af Direktørerne udnævnes af Kongen, medens de øvrige Direktører vælges af Repræsentantskabet efter Bestyrelsens Indstilling. Den førstnævnte Direktør er Formand for Direktionen.
  ...

Den kgl. Bankkommissær

• § 7. Ministeren for Handel, Industri og Søfart fører som kgl. Bankkommissær Tilsyn med, at Banken opfylder sine Forpligtelser ifølge denne Lov og de i Henhold til Loven udfærdigede Bestemmelser.
  Den kgl. Bankkommissær fører Forsædet i Repræsentantskabet. Han har Adgang til at deltage i Bestyrelsens Møder og til at begære sig Oplysninger meddelt om Bankens Forhold i det Omfang, han ønsker dette.
  Afgørelse af særlig vidtrækkende Karakter kan ikke træffes i Bestyrelsesmøde, hvor den kgl. Bankkommissær ikke er til Stede, medmindre denne forud er underrettet om, at Sagen skal behandles paa Mødet.

Seddeludstedelse

• § 8. Banken er eneberettiget til at udstede Pengesedler.
  De af Banken udstedte Pengesedler er lovligt Betalingsmiddel Mand og Mand imellem samt ved Ind- og Udbetalinger, der foregaar ved offentlige Kasser.
  Pengesedlerne kan ;indkaldes med Tilladelse fra Ministeren for Handel, Industri og Søfart og ophører da at være lovligt Betalingsmiddel fra Tidspunkt, som fastsættes ved Bekendtgørelse fra Ministeren for Handel, Industri og Søfart. Naar et Aar er forløbet fra dette Tidspunkt, mister de indkaldte Sedler deres Gyldighed over for Banken, men denne har Ret til, saafremt Omstændighederne taler derfor, ogsaa senere at indløse Sedlerne.
  Pengesedlernes Paalydende, Affattelse og Udseende godkendes af Ministeren for Handel, Industri og Søfart.
• § 9. Banken har Ret til at udgive et saa stort Seddelbeløb, som Omsætningen til enhver Tid findes at udkræve.
  Banken skal dog frit og ubehæftet eje:
  • a) en Guldfond som angivet i § 10,
  • b) Aktiver af den i § 11 angivne Beskaffenhed til en Værdi, der mindst svarer til den Del af den i Omløb værende Seddelmængde, som ikke dækkes af Guldfonden.
• § 10. Guldfonden skal mindst svare til 25 pCt. af de udgivne Sedlers samlede Beløb. Den kan bestaa af:
  • a) Guld, være sig i Mønt eller Barrer, som enten beror i Bankens Værge eller af Banken er overgivet den kgl. Mønt til Udmøntning eller Omsmeltning.
  • b) Guld, som under behørig Sikring er deponeret i Udlandet eller er under Transport i, til eller fra Udlandet. ...
  Værdien af lovlig gangbar Guldmønt bestemmes efter Paalydende, Værdien af anden Guldmønt og af Guld i Barrer bestemmes efter Indholdet af fint Guld, idet Guldets Pris i danske Penge udregnes efter Møntlovens Bestemmelser. Tilgodehavender i fremmed Mønt beregnes højst efter den paa Københavns Børs noterede Kurs paa Opgørelsesdagen. § Il. Som Grundlag for den ikke af Guldfonden dækkede Del af de udgivne Pengesedler kan tjene Guld <)g Nettotilgodehavender paa Anfordring i udenlandske Banker, ... Veksler, Skatkammerbeviser, børsnoterede Obligationer samt Laan, for hvilke der er stillet betryggende Sikkerhed.

Indløsningen af Bankens Sedler m.v.

• § 14. Banken er forpligtet til ved sit Hovedsæde paa Anfordring at omveksle de af den udstedte Pengesedler efter Paalydende enten med lovlig gangbar Guldmønt eller med Guldbarrer af almindelig benyttet Finhed og Vægt, naar Sedler indleveres i Poster, der svarer til en Guldbarres Værdi.
  Banken er ligeledes forpligtet til ved sit Hovedsæde at afkøbe enhver, der maatte ønske det, fine Guldbarrer til en Pris, der svarer til den i Møntloven fastsatte Guldpris med Fradrag af 1/4 p.Ct. i Møntningsomkostninger.
  Foranstaaende Bestemmelser kan kun fraviges, forsaavidt dette ved Lov bestemmes.

Bankens øvrige Virksomhed

• § 15-16. …

Regnskab og Overskud

• § 17-18. ...
• § 19. Bankens Overskud tilfalder Staten, forsaavidt det ikke henlægges til Reservefonden eller særlige Sikringsfonds.
  Af det regnskabsmæssige Aarsoverskud udbetales som forlods Afgift til Staten 1 Million kr.
  Derefter sker Henlæggelse til Reservefonden med 25 pct. af det tilbageværende Overskud forsaavidt denne Fond er mindre end 25 Millioner Kr. ...
  Dersom Restoverskuddet udgør højst 4 Millioner Kr. udbetales Halvdelen til Statskassen og Halvdelen afskrives paa Statens Grundfondsbevis. Dersom Restoverskuddet udgør over 4 Millioner Kr. udbetales der 2 Millioner Kr., medens Restbeløbet afskrives paa Grundfondsbeviset. Naar dette er helt indfriet, udbetales hele Resten af Overskuddet til Staten.

Forskellige Bestemmelser

• § 20-26. …

Overenskomst om Overtagelse af Nationalbanken i Kjøbenhavn.

• § 27. Ved Overenskomst mellem Nationalbanken i Kjøbenhavn og som Repræsentanter for Danmarks Nationalbank, Ministeren for Handel, Industri og Søfart samt Finansministeren kan det bestemmes, at samtlige den gamle Banks Aktiver og Passiver, Rettigheder og Forpligtelser overgaar til den ny Bank mod Vederlag i Obligationer, der indfries inden for et vist Aaremaal. Staten garanterer Obligationernes Forrentning og Indfrielse. Det Vederlag, Aktionærerne i den gamle Bank i Form af Obligationer modtager for Aktierne, skal ikke for nogen Dels Vedkommende henregnes til den paagældendes skattepligtige Indkomst.
  Samtidig med Paabegyndelsen af den nye ]Banks Virksomhed opløses den gamle Bank. De med Opløsningen forbundne Forretninger udføres af Danmarks Nationalbank. Lovgivningens Regler om Likvidation behøver ikke at iagttages.

Oktrojens Bortfald m.v.

• § 28. Oktroj af 4. Juli 1818, jfr. Lov Nr. 157 af 12. Juli 1907, Lov Nr. 483 af 30. August 1919 og Lov Nr. 201 af 20. Maj 1933 træder ud af Kraft. Endvidere bortfalder Bankens Pligt til at afgive Fortjenesten ved Fritagelse for Forpligtelsen til at indløse Bankens Sedler med Guld.
  De Forskrifter, der ved Lovgivningen i øvrigt er fastsat for Nationalbanken i Kjøbenhavn, omfatter fremtidigt Danmarks Nationalbank.

Overgangsbestemmelser

• § 29. Den i § 2 nævnte Grundfond indskydes ved Lovens Ikrafttræden af Staten i Form af en Grundfondsforskrivning. Efterhaanden som der af Overskuddet henlægges Midler til Grundfonden, foretages der tilsvarende Afskrivninger paa Grundfondsforskrivningen.
• § 30-32. …

Ikrafttræden

• § 33. § 27 Stykke 1 træder i Kraft straks. …

(Loven trådte i Kraft den 28. maj 1936).

Fortsættes

Tilbage til Danmarks Pengesedler
Tilbage til Dansk Mønt