Noter:

• BjR = Bj. R. Rønning: Norges pengesedler og seddelbankvesen. I.
• DP = Dansk Pengehistorie I-III.
• ER = Erik Rasmussen: Kurantbankens forhold til Staten.
• l. c. = loco citato = på det anførte sted (den umiddelbart ovenfor citerede kilde).
• OA = O. Andersen: Seddelpenge før 1736.
• Rubin = Rubin: 1807-14.
• Rubow = Rubow: Nationalbankens Historie I og II.
• W III = Jul. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788
• W IV = Jul. Wilcke: Specie, Kurant og Rbd. 1788-1845
• W V = Jul. Wilcke: Sølv- og Guldmøntfod. 1845-1914

• 1. BjR tabel 5.
• 2. Fig. 3. Efter Fotografi.lith. af F. Larsen. Trykt hos Hoffensberg, Jespersen & Trap. Bygningen er opført 1785-86 efter de af Peder Meyn ændrede tegninger. Teksten på marmortavlen ses på en arkitekttegning i Kunstakademiets arkiv. Bygningen er omtalt i Møntsamlernyt, februar 1981, side 53-55.
• 3. Fig. 4. Tegnet af Chr. B. Nielsen og B. Olsen. Gengivet i Trap 2. udg. 1879, bd. I side 242. Den her gengivne illustration stammer fra en reproduktion udført for Nationalbankens Kunstforening 1975.
• 4. Se indledningen til Holger Hede: Danmarks og Norges Mønter 1541.1814.1963.
• 5. Rigsdalerstykker (Specier) var i øvrigt sjældne. Gennem hele 1700-tallet prægedes de kun i små oplag,. mellem 1704 og 1747 kom der overhovedet ikke nye speciedalere. Kurantmønten fortrængte specien, og hos mange forfattere er rigsdaler eller rd. derfor ensbetydende med rd.k.
• 6. Axel Nielsen: Specier, Kroner, Kurant. Kbh. 1907, side 129.
• 7. Fig. 17, 100 rd.k. 1773. Den her gengivne seddel findes i Pengehistorisk Museum, Hillerød. Den er utvivlsomt ægte, selv om Vandmærket på enkelte punkter afviger fra BjR Vm 8. Underskriftskombinationen svarer som den efter nummeret skal - til BjR 45. modsætning til både den falske seddel hos BjR, fig. 30, og den ægte seddel, S-29c, har den her viste 1773-seddel "Hundrede" med stort begyndelsesbogstav og "ovenmeldte" med d.
• 8 . ER bilag III, Udlån.
• 9. Grosserer Wiums nøgle er optaget som nr. 140 i mønthandler Axel Clausens prisliste nr.9, juli 1918: "Wiums fotografiske Gengivelse af "Nøglen" til Type 1, 2 og 3 paa Chr. VII 10, 5 og I Rigsdaler Courant Sedler. (Konserveringsgrad:) I. (Pris:) Kr 2,50".
• 10. W IV, side 169-193. BjR side 83-88.
• 11. W IV, side 203-204. Rubin side 69-70.
• 12. Cancelli-Tidende 1802, side 97.
• 13. W IV, side 208-209.
• 14. BjR side 124, note 44. - I DP I, side 83, anføres det at i 1798-99 "cirkulerede depositokassens D-mærkede kurantsedler i millionvis". Det er forbavsende, at ikke én af disse mange sedler er bevaret.
• 15. Schovelin: Fra Kongegunst til Selvstyre, side 203-206.
• 16. Statens erhvervshistoriske arkiv. Registratur 55.
• 16a. Blandt de mange bøger, der behandler denne periode, skal specielt henvises til W IV, side 195 og 264, DP 1, side 89-90 samt til H. C. Johansen: Dansk økonomisk politik i årene efter 1784, bd. 1, kapitel 4.
• 17. Under manglen på sedler i sommeren 1813 fik Rigsbanken bemyndigelse til at færdiggøre og udsende de sidste sedler fra Kurantbankens lagre. I tiden juni 1813 til august 1814 blev der ifig. BjRside231-245udstedtforialt6.740.000 rd.k. sådanne sedler. Wilcke (W IV side 315) har omtrent samme totalbeløb (6.530.000 rd.k.) for de udsendte sedler, men fordelingen afviger noget fra BjR, idet W. har færre små sedler og flere 50 og 100 rd.k. sedler.
• 18. Rubow I side 156.
• 19. W V side 108.
• 20. W IV side 308 og 315. DP III side 234, fodnoten.
• 21. Rigsdagstidende, Folketinget 1872/73 spalte 2590-2594. C. C. Alberti (1814-1890) var valgt af Sorøkredsens Venstre.
• 22. DP I side 309.
• 23. Ifølge oplysninger fra gårdejer Rasmus Jensen, Venge.
• 24. Folketingstidende 1929-30 spalte 3559. Bemærkningen er citeret i DP II side 109, men ved en lapsus tillagt handelsminister Hauge.
• 25. Rubow II side 145-161.
• 26. Rigsdagstidende. Forhandlinger i Folketinget 1945 (9/5-1/10) spalte 867-956.
• 27. Avisårbogen 1948. Politikens Danmarkshistorie, bd. 14 side 341 har et lidt større beløb, nemlig 2700 millioner kr.
• 28. Arkitektens Ugeblad 1948 side 113-115.
• 29. L. c. side 133.
• 30. Oplyst af Danmarks Nationalbank.
• 31. Leo Hansen: Mønternes købekraft i Danmark i perioden 1500-1970. NNUM nr. 7, september 1973.
• 32. G. Galster: Mønthistoriske Antegnelser til Holbergs Comedier. Kbh. 1953
• 33. BjR side 142.
• 34. Stadsarkivar, dr.phil. Sigurd Jensen: Et regnskab fra rokokotiden. Historiske Meddelelser om København, Årbog 1967 side 29-54.
• 35. Diverse kilder.
  De i parentes anførte kroneværdier er beregnet ud fra pari-værdien i tabel 2.
• 36. Oplysningerne om priserne stammer fra Danmarks Statistiks Statistiske årbøger og Statistiske Meddelelser med undtagelse af følgende poster: Nr. 12, private notater, Nr. 17: Danmarks Tobakindustri. Nr.21: Gennemsnitsværdier for den årlige husleje i en 2-værelses lejlighed uden centralvarme; for årene 1914, 1934 og 1954 efter Statistiske Meddelelser, 4. række, bd. nr. 52, 104 og 170. Ifølge Københavns Statistiske Årbog 1977 side 98 var den årlige husleje for denne boligtype 2633 kr i året 1970. Proportioneret op efter pristallet til år 1980 bliver det 4400 kr.
• 37. DOP 1-6. Stykantal efter OA side 17.
• 38. DOP 7-10. Stykantal efter OA side 15 og 17.
• 39. DOP 11-14. Stykantal beregnet efter OA side 31.
• 40. DOP 15-18. Stykantal efter BjR tabel 8.
• 41. DOP 1.9-24. Stykantal sammentalt efter W III side 326-327.
• 42. DOP 25-29. Stykantal sammentalt efter W III side 326-327 og W IV side 199. Tallene i BjR tabel 14a afviger ikke meget fra de her anførte, dog har BjR 40.000 flere 10 rd.k. sedler end W.
• 43. DOP 30-34. Stykantal sammentalt fra W IV side 200. Tallene i BjR tabel 16a er næsten identiske med de her anførte.
• 44. DOP 35-38. W IV side 179. Identisk med BjR tabel 27b.
• 45. DOP 39. BjR tabel 27b.
• 46. DOP 40-42. Samlet emission 1.800.000 rd.sp. Jul. Schovelin: Fra Kongegunst til Selvstyre, side 159.
• 47. Se den i note 16 omtalte kilde.
• 48. DOP 43-44. Samlet emission 2.000.000 rd.k. Schovelin l. c. side 206.
• 49. DOP 47-49. BjR tabel 27b.
• 50. DOP 50-52. W IV side 315.
• 51. DOP 55-57. Se tabel 7.
• 52. DOP 58-62. W IV side 316.
• 53. DOP 68-72. Styktallene er skønnet ud fra gennemsnitsproduktionen efter 1854 (tabel 11).
• 54. DOP 73-75. W V side 82.
• 55. DOP 76-78. W V side 104.
• 56 DOP 79-82. W V side 109.
• 57. DOP 83-85. W V side 109.
• 58. DOP 86-93. Talt sammen fra tabel 11.
• 59. DOP 94-105. Talt sammen fra tabel 12.
• 60. DOP 106-109. Samlet emission 25 millioner kr. Et spørgsmål til Finansministeriet angående fordelingen blev 12.8.1980 besvaret med, at det ikke kunne ses, hvorledes emissionen fordelte sig på de enkelte nominaler.
• 61. DOP 110-111. Samlet emission 9.750.000 kr (tabel 16). Summen er fordelt på DOP 110 og 111 ud fra de højeste numre, der er set på DOP 110 sedlerne. Sieg angiver henholdsvis 3 og 7 mio.
• 62. Fra og med DOP II 2 er stykantallene skønnet ud fra mængden af serienumre.
• 63. En foreløbig fortegnelse over årstal og litranumre er tidligt samlet af Jan. E. Jensen. Senere er den suppleret og korrigeret fra forskellige sider. Indsamlingen og koordineringen er forestået af Peter Flensborg, idet ordningen efter nominaler er bibeholdt.
• 64. Listen over seddelunderskrivere 1912-1980 er samlet af Jan E. Jensen, medens fortegnelsen over seddelunderskriverne 1882-1912 er udarbejdet af Danmarks Nationalbank, som også har bidraget med fortegnelsen over bankens direktører fra 1818-1980. I listerne over de funktionærer, hvis navne forekommer på sedlerne, gælder stillingsbetegnelsen i reglen men ikke altid - den slutstilling som de pågældende har opnået i banken.
• 65. NNÅ 1965 side 98 note 6.
• 66. Ifølge oplysninger fra Portals Ltd.
• 67. Berlingske Tidende 4. marts 1976.
• 68. Gunnar Andersen: Banksedler, side 11-12.
• 69. Møntsamlernyt, april 1971, 2.årg. nr.4, side 11 og Ingeniørens Ugeblad.
• 70. Økonomisk Vækst i Danmark II, hvor bruttofaktorindkomsten er beregnet fra 1820 til og med 1975. Professor, dr.phil. Svend A. Hansen har vist seddelfraktionen den venlighed at beregne de tilsvarende tal for tidsrummet 1976-1980: 1976 237.380 mio kr. 1978 286.638 mio kr. 1977 261.000 mio kr. 1979 314.081 mio kr. 1980 337.000 mio kr. (skønsvis)
• 71. Politikens forlag: Pengebogen side 48-49.
• 72. Henri Guitard: Vos Billets de Banque. Paris 1963, side 132.
• 73. Nationalmuseets Arbejdsmark 1979, side 176-177.
• 74. BjR side 96, tabel 31.
• 75. BjR side 98-101. NNUM 1980, side 108.
• 76. BjR side 109.
• 77. BjR side 118-120.
• 78. Samlinger til jydsk Historie og Geografi 1922-24, side 39 ff., BjR side 107 og Rubow II side 175-181.
• 79. Anders Christensen: Seddelfalsk og terningkast. NNUM 1980, side 109-110.
• 80. BjR Side 114-118.
• 81. NNUM 1955 side 204-208.
• 82. Rubow II side 175-176.
• 83. Rubow II side 178.
• 84. Bornholmske Samlinger II række, 2.bind (1966) side 65-97. Kommenteret af Georg Galster i NNUM 1967 side 113.
• 85. Den efterfølgende redegørelse støtter sig på dokumenter i Nationalbankens arkiv.
• 86. Gentofte Kriminalret, 2.april 1975.
• 87. Redegørelsen er offentliggjort i NNÅ 1979/80.
• 88. 1740-1785: DP 1, side 33, tabel 1.2. 1795-1812: W IV side 254.
• 89. Rubow I side 420-422. Kurserne er afrundet til nærmeste 5 eller 0.
• 90. W IV side 405.
• 91. Udgifterne er omregnet fra rdlr. til (1875-) kroner ud fra pari-værdierne i tabel 2.
• 92. Uddrag af protokol 1 og protokol 1a ("Rigsbanksedler udfærdiget af Nationalbanken") i Nationalbankensarkiv. Tallene er meddelt af Danmarks Nationalbank, der dog tager et vist forbehold over for den korrekte læsning af tallene i de gamle protokoller.
• 93. Uddrag af protokol 5 (1874-1889) og protokol 1B (1896-1910) "Nationalbanksedler indlagt på Fabrikkassen". Tallene er meddelt af Danmarks Nationalbank, i hvis arkiv protokollerne beror.
• 94. Sammentælling af tallene i tabel 11 og 12.
• 95. Nationalbankens regnskab 1940.
• 96. Seddelomløbet 1740-1785: W III side 348-351. Seddelomløbet 1790-1810: W IV side 253. Tallene for 1790 gælder alene Kurantbankens sedler. Tallene for 1795 er summen af Kurantbankens og Speciebankens seddelomløb, idet de sidstnævnte er omregnet til rd.k. efter gennemsnitskurserne på side 254. I 1810 er tillige de danske Skatkammersedler og de norske Assignationsbeviser kommet til.
  Indbyggertallene er for Danmarks vedkommende interpoleret ud fra opgivelserne i Aksel Lassen: Fald og Fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark. 1645-1960, Aarhus 1965, side 308. - For Norges vedkommende er indbyggertallene interpoleret ud fra tallene i tabel 26 i Norsk Økonomisk Historie, Oslo 1979, Bd. 1, side 124.
  Rd.k. pr indbygger er afrundet til nærmeste 5 sk.
• 97. DP 1, side 114.
• 98. Seddelomløb efter Rubow 1, side 451, Bilag IX; tallene gælder pr ultimo juli. Indbyggertallene efter Danmarks Statistiks Årbøger; tallene for 1820-35, 1865 og 1875 er interpoleret ud fra de tilstødende år. Rbd. pr. indb. er afrundet til nærmeste 5 sk.
• 99. 1880-1910 efter W V side 214-217 (Møntbeløbene for 1880 og 1890 er interpoleret ud fra de tilstødende år). Møntbeløbet for 1930 er oplyst fra Danmarks Nationalbank. De øvrige tal stammer fra Nationalbankens regnskaber og Danmarks Statistik.
• 100. Nationalbankens regnskaber og Danmarks Statistik. Fra og med 1976 ophører man med at oplyse fordelingen på de enkelte nominaler.
• 101. Administration des Monnaies et Medailles: Vingtsixieme Rapport au Ministre des Finances. Paris 1938. Tabel 2^o, side 386-87. NB Værdien er ikke (som fejlagtigt anført i rapporten) opgivet i millioner Francs, men i millioner af de pågældende landes møntenheder. Da opgivelserne for Danmark, i modsætning til de andre lande ikke gælder seddelomløbet, men seddeludstedelsen (se rapportens tabel side 377), er tallene for Danmark taget fra danske kilder.
• 102. Se L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling, Kbh. 1928, side 579-583.
• 103. Fabriksdirektør Joh. G. Guildals samling af danske mønter og pengesedler er katalogiseret i NFM III, 1920 side 177-310. Pengesedlerne omtales side 294-310. I en lille artikel i NNUM 1946, side 68 af G. (Galster) om Rimerier på Pengesedler, nævnes det, at Guildals samling af pengesedler i 1920 købtes af Danmarks Nationalbank for 7000 kr.
• 104. Iflg. oplysning fra museet. Samlingen var i 1980 blevet forøget gennem erhvervelsen af en dansk privat seddelsamling.
• 105. Sedlerne i samlingen er afbildet på Xeroxtryk. Kopi i ringbind findes på KM.
• 106. Meddelt af museet.
• 107. Se Nationalmuseets Arbejdsmark 1979, side 176-177.
• 108. Til de følgende afdelinger er der under Landsarkivar, dr. phil. Harald Jørgensens ledelse i 1975 blevet udarbejdet en registratur. Da denne imidlertid ikke er delt op efter forbrydelsens art, har det ikke været muligt at benytte arkivet til en almindelig eftersøgning efter seddelfalsknere.
  I specielle tilfælde vil Landsarkivets protokoller sikkert kunne give supplerende oplysninger, men der skal dog gøres opmærksom på, at en del af Landsarkivets sager i tidernes løb er blevet kasseret.

Fortsættes

Tilbage til Danmarks Pengesedler
Tilbage til Dansk Mønt