Mønter fra Dansk Vestindien

af Jørgen Sømod

Fortsat

NOTER

(1) Knoph, p. 193ff. Wilcke III p. 272ff.
(2) Knoph. p. 198-199.
(3) se note 13
(4) Wilcke III p. 278
(5) Schou 1926 p. 296.
(7) Bilag indlagt i Wiums manuskript.
(8) Axel Ernst, En hidtil ukendt Privatpengeseddel ...
(9) Frogn. Møntsamleren nr. 2, 1998 side 13. De norske afslag på andre mønter kan kun forklares ved, at der på Mønten i Kongsberg har været en tradition for, at besøgende for dels bedre at forstå møntningens hemmeligheder, for dels at have et personligt minde om besøget, fik lov til fra egen lomme at placere en tilfældig mønt imellem et af de stempelsæt, som netop var i brug.
(10) Tanken ledes hen på Holbergs komedie "Den ellefte Junii", hvor Studenstrup i 2. akt, 5. scene fortæller: "I hvor kloge de vare, saa fixerede jeg dem dog; thi jeg gav dem en med Qvægsølv oversmurt Halvskilling at vexle for en 8 Skilling, og saa fik jeg 6 Skilling tilbage." I praksis foregår processen ved en opløsning af kviksølvnitrat tilsat nogle få dråber salpetersyre. Den specificerede opskrift gives i Guldsmedebogen s. 174-75. Mønten får en overflade, som til forveksling ligner sølv. Imidlertid fordamper kviksølvet i løbet af ganske kort tid, hvorefter man atter har en kobbermønt. Hvis mønten indledtes kan fordampningen besværliggøres. Civilingeniør Svend Thuesen, Statens kontrol med ædle metaller, har med største velvilje formået Jens Balling Jensen, Teknologisk Institut til at foretage en undersøgelse af en falsk 12 skilling med årstallet 1767, som viste sig at være en fortinnet kobbermønt.
(11) Beskrivelsen af stempelfremstillingen er gengivet efter Rui, der selv var medaillør.
(13) Rigsarkivet, Koloniemes Centralbestyrelse, Gruppesager til vestindisk journal 1033, 1856: Noter og Uddrag af Colonialcontoirets Acter angaaende de paa de dansk vestindiske Øer cirkulerende Sedler og Mønter.
(14) At falsknerier og udokumenterede henførsler er farlige og skadelige, kan man overbevise sig om ved at se flere danske forfattere, der ukritisk har videregivet oplysninger: Dagbladet Politikens Møntspalte 6. juli 1975, nr. 25, Skandinavisk Numismatik, 1975 nr. 6 s. 20, Møntsamlernyt 1975 s. 157, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 1971 s. 153, Holger Hede 3. udgave 1978 s. 147.
(15) At mønterne erhvervedes af Bergsøe, fremgår af auktionskataloget fra 1903.
(16) Landsarkivet, Auktionskontorets auktionsprotokol.
(17) Svend Larsen p. 35.
(18) De angivne årstal er ikke angivet i kataloget, men meddeles således hos senere ejere.
(19) Man bemærker, at Fonroberts katalog har dannet forlæg, ligesom der i Jørgensens manuskript er nævnt årstallene 1797 på den engelske mønt og 1840 på 1 cent.
(20) Fortalen i fortegnelsen over L. E. Bruuns samling, cfr. L. Chr. Petersens beretning om Diemar forrest i den af ham for Odense Museum udarbejdede protokol.
(21) Grosserer Robert Hansen solgte inden sin død samlingen til Mønthandler Kirchhoff for 3.000 kr. Kirchhoff solgte derefter en stor del af mønterne til Glückstadt. Af resterne må man formode, at Schou fik lov at udvælge sin kontramarkering. Morten Eske Mortensens samlerkartothek. Se endvidere note 16.
(22) MK XVII B 57.
(23) Meddelt i Waldo Newcomers katalog.
(24) I det trykte katalog er årstallet angivet 1850, hvormed er ment en datering af kontramarkeringen. Se også note 15. At det er et returkøb, er meddelt af Morten Eske Mortensen.
(25) Se køberne på auktionen over en Møntsamling tilhørende H. V. M. Ernst den 29. November 1915 af Morten Eske Mortensen (i trykken). Se også note 16.
(26) Frederik Christensen angiver ganske vist ikke, hvor han har erhvervet mønterne, men den erlagte pris, svarer til Axel Clausens forlangende.
(27) Købernavnet er meddelt af Bent Petersen.
(28) Købernavnene er meddelt af Bent Andersen efter Martin Petersens eksemplar af auktionslisten. Drejermester Eduard Vilhelm Emilius Sivertsen's samling nr 2 købtes o. 1940 af kontorchef Martin Petersen. Den nævnte kontramarkering sælges 23. januar 1957 i Num. Forening af Martin Petersens bo. Se under SI i Køberne på auktionere over H. V. M. Marck's danske Medailler og Jetons 27. April 1897 & 26. Maj 1900 af Morten Eske Mortensen (i trykken).
(29) På auktionen købtes mønterne af mønthandler Holmherg fra Stockholm. Da mønterne imidlertid tydeligt genkendes i Waldo Newcomers katalog, er de opført således.
(29a) Blom Carlsen havde Numismatisk Forening i København som kommissionær. Frederik Christensen, der på dette tidspunkt var formand for denne forening, har i sit brugseksemplar af H. H. Schous beskrivelse indført Blom Carlsen som køber. Mønter købt af Spink & Son, London genkendes i Guttags samling, og er opført således.
(30) Guttag købte gennem Holmberg i Stockholm. Se iøvrigt note 29 og 29a.
(31) Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings købsprotokol meddeler, at mønterne 253 og 254 er købt gennem overretssagfører Holger Hede. Axel Ernsts indkøb findes i "Accessions-Katalog til Axel Ernst's Mønt- og Medaillesamling (paabegyndt 27/11 1934)". Afsluttet 1935. Meddelt af Morten Eske Mortensen. Øvrige købernavne er konstruerede. Køberen "H: 22.3. 1960" har helt sikkert også foretaget sit indkøb gennem Holger Hede.
(32) I den benyttede auktionsliste, har H. Fjeldgaard Andersen opnoteret købernavnet.
(33) I Duffields liste findes bl.a. Brasilien 960 reis 1818 og Peru peso 1838 Cuczo. Disse to mønter optræder også parvis hos Bachtell. Dennes afbildning af 960 reis 1818, viser at årstallet er utydeliggjort af kontramærket.
(33a) Fremgår af den håndskrevne fortegnelse over Ragoczys samling.
(34) Se note 32.
(35) Flere mønter fra Gibbs' samling, kan med sikkerhed genkendes på Arne Bruun Rasmussens auktion i 1971.
(36) Afbildningerne er reproduceret efter auktionskataloger, salgslister, m.v. Bachtell oplyser, at han ikke har opnoteret hvorfra han har hentet afbildningerne til CS 108 og CS 109. Brey af 9. okt. 1978.
(37) Eksemplaret er forskelligt fra det af Bachtell afbildede.
(38) Meddelt i brev af 1. september 1978.
(39) Meddelt af Richard G. Doty, Thee American Numismatic Society i skrivelser af 7. oktober 1978 og 7. december 1978.
(40) Jævnfør det i ANS fra Gibbs indgåede eksemplar.
(41) Mønten betegnedes i 1973 af Olrog som tvivlsom, idet han ikke turde udtale sig om det danske kontramærke. Ved en samtale med Frank Olrog 8 februar 1977 i København, erklærede vi i fællesskab denne mønt for falsk. At auktionskøberne var mistænkelige, viser de mange lave salgspriser, ligesom J. Schulmann, Amsterdam, der var tilstede ved auktionen i skrivelse af 4. februar 1977, har givet udtryk for, at størstedelen af kontramærkerne var falske.
(42) Meddelt af Ray Byrne i brev modtaget 21. september 1977.
(43) Det eksemplar, som tidligst er registreret i Danmark erhvervede MK i året 1919-20 sammen med et antal engelske mønter fra mønthandler Kirchhoff. Øvrige i Danmark værende eksemplarer kommer alle fra udlandet. Blom Carlsen havde to eksemplarer, Ray Byrne 3 eksemplarer, men Pridmore kan med engelske kilder berette om salg hos Glendining 1917 og 1945 samt Spink & Son 1943 og 1945. Han afbilder 5 eksemplarer, hvoraf det ene er eksemplaret i MK, København, gengivet efter Blom Carlsen. Desuden beskriver han 10 varianter.
(44) L. E. Bruun 7996a, Jørgensen Christian VII, 63, Schou Christian VII u.å. 8, Blom Carlsen 56. L. E. Bruuns eksemplar, som findes afbildet hos Blom Carlsen stammer fra Guildals samling (nr. 2990), som igen havde det fra Bergsøes auktion i Amsterdam 1903 (nr. 939), hvor det blev angivet som UNIKUM. H. H. Schou meddeler fejlagtigt, at Guildal havde mønten fra general Jørgensens samling.
(45) Således fandtes i Ray Byrnes samling et antal mønter kontramarkeret St. C.
(46) Raritetsgraderne er angivet som følger:
- UNIK 1 eksemplar kendes eller antages at eksistere
- RRR 2-3 eksemplarer kendes eller antages at eksistere
- RR 4-6 eksemplarer kendes eller antages at eksistere
- R 7-10 eksemplarer kendes eller antages at eksistere
(47) Fonrobert, O. Th. Thomsen, Bergsøe 1903, Duffield, Guttag, Arne Bruun Rasmussen 261 og Ray Byme. Fonrobert gætter på, at kontramærket er udført ca. 1850.
(48) Wilcke V p. 276, Rigsarkivet, Finansministeriet, Vestindiske møntsager.
(49) Rigsarkivet, Finansministeriet, Vestindiske møntsager. Jørgen Sømod: Sukkerrør på en mønt.
(50) Jørgen Steen Jensen 1976 p. 24 ff.
(51) Rigsarkivet, Koloniernes Centralbestyrelse, Møntsagen.
(52) Se note 51.
(53) Oplysningerne om mønttegnene og deres udstedere er fortrinsvis hentet i Rigsarkivet. Koloniemes Centralbestyrelse, Møntsagen, Borgeredsprotokol for St. Thomas og St. Jan, Folketællingslister m.v. Politimesterens indberetning findes foruden under Møntsagen også aftykt i NFM XII, 1931 p. 244. Supplerende oplysninger er desuden fundet i Kay Larsens seddelregister i Det kongelige Bibliothek.
(54) Kay Larsens seddelregister.
(55) Se note 54.
(56) Venligst meddelt af Thomas Lantz, Köln, BRD, som har oplysningen fra The Nurnismatist, January 1942, p. 26. Se endvidere note 54.
(57) De fleste vestindiske mønttegn på Glückstadts auktion købtes af mønthandler Holmberg fra Stockholm. Mønttegnene genkendes tydeligt i Guttags samling.
(58) Smith s. 157.
(59) Rigsarkivet, Finansministeriet, Vestindiske møntsager.
(60) Harald Salomon, NFM XIV 1934 p. 57ff.
(61) Tallene er hentet i Rigsarkivet, Den kongelige Mønts mønteprotokoller og Altona Mønts mønteprotokoller, Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, C. T. Jørgensens manuskript til mønthistorien. Knoph p. 196, Ministerialtidende B.
(62) Jørgen Sømod, Om nogle vestindiske guldafslag.

Tabeller og oversigter

Tilbage til Mønter fra DVI
Tilbage til Dansk Mønt