Waldo Newcomer, Baltimore. Auktion i Amsterdam 1935
S. V. Broge 1938. Auktion i København
O. Blom Carlsen, Arcadia, Calif. Auktion i København 1938
Julius Guttag.
Mønterne solgtes i New York 21. august 1941. Foruden de i listen fra 1929 var yderligere:
Wayte Raymond, The Coins of The West Indies, New York 1942
Der afbildes de samme to mønter, som vistes i Howland Woods artikel fra 1914, nemlig:
Marius Haunstrup, Auktion i København 1949
Samlingen grundlagdes før 1896
Repræsentant Chr. Helming, Auktion i København 2. april 1952
Kong Faruk, Auktion i Cairo 1954
Auktion i Numismatisk Forening i København 23. januar 1957
V. Ragoczy, Auktion i København 1959
1192, 1193, 1197, 1199 og 1200 indgik i Racoczys samlingsenere end 1938 (33a).
H., Auktion i København 23. marts 1960
Lincoln W. Higgie, The Colonial Coinage of The U.S.Virgin Islands, Racine 1961
Der afbildes:
Axel Ernst, Odense, auktion i København 1966
Størstedelen af Axel Ernsts samling testamenteredes til Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, København (MK). I fortegnelsen er mønter fra Ernst mærket GP (Gaveprotokol) 2890.
Valdemar Jørgensen, auktion i København 1965
Howard D. Gibbs, auktion i New York, marts 1966
Øvrige kontramærker vil blive omtalt i det følgende.
Auktion i København hos Arne Bruun Rasmussen, 2. april 1971
Lee M. Bachtell, World Dollars 1477-1877 Pictorial Guide Ludowici, Ga. U.S.A. 1974 (36)
Ray Byrne, Auktion i Los Angelos 1975
Øvrige kontramarkeringer i Ray Byrnes samling vil blive diskuteret i det følgende.
Auktion i København hos Arne Bruun Rasmussen 21. febr. 1978
Stack's. Auktion i New York 1. maj 1981
The Stockholm Collection Nasca, New York, december 1981
Birthe Hornung, auktion 22, København 15. april 1983
Øjenlæge G. Pouplier, solgt hos Birthe Hornung 27, 18. november 1985
Provinsbankens møntsamling
Solgt gennem Nørresundby Mønthandel, 1985
Holger Hede (38)
Mønterne solgtes i København 24. september 1988
Aage Ladefoged. Auktion i København 13. september 1989
John J. Ford jr. Arizona, 16. oktober 1989
Ponterio & Ass. Inc. Auktion 54 i Chicago 20-21 marts 1992
C. A. V. lensgreve Lerche-Lerchenborg. Auktion i København 24. marts 1992
Bruun Rasmussen 578, Auktion i København oktober 1992
Johan Chr. Holm. Auktion i København 2. november 1992
Bruun Rasmussen 585, Auktion i København marts 1993
Stack's. Auktion i New York 16. februar 1994
Stack's. Auktion i new York 8, 9, 10 juni 1994
Sotheby's. Auktion i London 5. juli 1994
Mønterne blev returneret til rekvirenten, da det konstateredes, at de var falske.
Baldwin's Auctions. Auktion 4 i London. 3. maj 1995
Anders Christensen. Auktion i København 21. november 1995
Thomas Høiland auktion 4, København 8. maj 1999
The American Numismatic Society's samling (39)
Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, København (MK)
I fortegnelsen udarbejdet af O. Blom Carlsen, 1928, er opført enkelte kontramarkeringer, som ikke findes blandt de nævnte auktioner, fortegnelser eller samlinger.
De i Holger Hede, Danmarks og Norges mønter under nr. 24 opførte kontramarkeringer er summariske oplysninger fra O. Blom Carlsens arbejder. Imidlertid er her ved fejlagtighed opført visse kontramærker, som Blom Carlsen anså som værende vestindiske, men af privat oprindelse. De hører således ikke med i en fortegnelse over de dengang kendte og dengang formodede ægte kontramærker. Det drejer sig om: Barcelona 4 quartos 1811, Belgien 5 cents 1841 og Brasilien 160 reis 1771.
På Howard D. Gibbs' auktion i 1966 fandtes flere mønter fra Blom Carlsens samling; mønter, som ikke solgtes på auktionen i København. Det er derfor nærliggende at antage, at USA 1 cent 1840 vitterlig er Blom Carlsens eksemplar, som ikke kom på auktion. Foruden de i listen nævnte, var der en del udenlandske. Deraf skal her nævnes en spansk 2 real 1785, som har et kontramærke magen til de oftest forekommende falske kontramarkeringer i Ray Byrnes samling. Mønten ejes nu af American Numismatic Society. Øvrige udenlandske mønter er antagelig også slået med falske kontrastempler. Desuden fandtes i samlingen et større antal mønter, som er indslået andre kontramærker. De må alle afvises, idet ingen af dem med sandsynlighed kan henføres til Dansk Vestindien. Blandt disse mærkværdigheder skal nævnes et antal engelske mønter fra tiden 1706-1774, der som Grogans shilling 1708 er mærket med et kronet F. Endvidere tre mønter fra Blom Carlsens samling, England penny 1797, Belgien 5 cents 1841 og Barcelona 4 quartos 1811. Kontramærket angives hos begge samlere som ST i monogram, men læses vel rigtigere TS. Den belgiske mønt kan Gibbs, uden at meddele kilden til sin viden, henføre til G. Beretta, hvilket ihvertfald er forkert, idet Beretta på det tidspunkt, hvor mønten skulle have været benyttet, endnu ikke havde etableret sig.
I The Parsons Collection, part three, auktion i New Jersey, marts 1966 er opført en række kontramarkeringer, hvoraf skal nævnes: USA 1/2 $ 1855, USA 1/4 $ 1854, USA dime 1854 og USA cent 1852. Da de benyttede mønter er for sene, og det benyttede kontrastempel ellers ikke kendes fra ældre kendte kontramarkeringer, må mønterne erklæres for falske. Denne falske kontramarkering er let genkendelig, idet korset i kronens top mangler.
Ray Byrne erklærede disse kontramarkeringer falske i 1967, og erklærede, at de skulle være fremstillet i tiden 1960-65. Fotografier af sådanne falsknerier er indgået i Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings fotoarkiv i 1963.
Ihvertfald siden 1966 (40) er en anden serie forfalskninger fremstillet. De figurerede især i kataloget over Ray Byrnes samling, og solgtes på hans auktion som ægte. Falsknerierne er bl.a. udført på mønter fra USA, England, Frankrig, Mexico, Holland, Spanien og på en række fra spansk Amerika (Peru etc.).
De benyttede kontrastempler kendes ikke fra nogle af de tidligt kendte kontramarkeringer og det af kontrastemplerne, som i disse falsknerier er oftest benyttet, findes også på en USA cent, som desuden er forsynet med et falsk kontrastempel for den svenske besiddelse St. Barthelemy (kat. nr. 1239) (41).
Netop denne mønt blev trukket tilbage på Ray Byrnes auktion som værende falsk, men det skete ikke med øvrige kontramarkeringer forsynet med samme danske kontramærke (42).
Fra Ray Byrnes auktion skal endvidere nævnes nogle andre tvivlsomme kontramarkeringer. USA 1/2 cent 1832 og Brasilien 40 reis 1825. De bærer samme kontrastempel som en USA cent 1839, som Ray Byrne i 1967 betegner som et tidligt falskneri. Kontrastemplet er ikke konstateret på nogle af de undersøgte tidligt kendte kontramarkeringer. England 1/2 penny 1826 og engelsk "Lady Godiva token" 1791. Ligeså er det her benyttede kontrastempel ikke kendt fra de garanteret gamle kontramærker.
De tidligere amerikansk ejede samlinger af kontramarkeringer, Guttag, Newcomer og Blom Carlsen, havde til fælles, at praktisk taget samtlige kontramarkeringer var erhvervet fra danske samlinger. De amerikanske katalogskrivere Scott, Duffield, Blom Carlsen og Raymond kendte ikke de mange kontramarkeringer, som nu cirkulerer i USA. De var simpelthen ikke fremstillet dengang.
P. USA cent med falsk kontramærke for St. Barthelemy og for Dansk Vestindien fra Ray Byrnes samling. Kat. nr. 1239.
Q. Tvivlsomt kontramærke fra Ray Byrne. USA 1/2 cent 1832. Kat. nr. 247.
R. Tvivlsomt kontramærke fra Ray Byrne. England 1/2 penny 1826. Kat. nr. 259.
Som før nævnt er også kontramarkeringer med andre kontramærker blevet henført til Dansk Vestindien. På engelske pennystykker fra 1797 kendes et antal kontramarkeringer, hver forsynet med tre stempler ST. THOMAS, ATA i monogram og et af årstallene mellem 1853 og 1859.
Da sådanne stykker alle synes at komme fra USA og især England (43) og endvidere, at disse kontramærker aldrig er kommet fra de samme kilder, som kontramærkerne med Frederik VII's kronede monogram, må det antages, at St. Thomas ikke betyder øen Sankt Thomas i Vestindien, men et andet af de mange steder på kloden, som benævnes St. Thomas, f.eks. en forstad til byen Exeter i England, som hedder Sankt Thomas.
Endvidere må afvises en engelsk penny 1797 indslået STHOMAS. Pridmore har gjort opmærksom på det manglende T i St. Thomas og foreslår, at mærkningen er foretaget af en ukendt englænder ved navn S. Thomas. Et eksemplar udbudt hos firmaet J. Pedersen, Borås blev udbudt samtidig med et af de ovenfor nævnte stykker med ST. THOMAS ATA og i dette tilfælde 1857. Ved læsning af L. E. Bruuns eksemplar, fristes man til at læse indskriften: OTHOMAS (44).
Andre kontramærker med forkortelser, som med god vilje kan betyde St. Thomas eller St. Croix (45) er udeladt (14).
Efter foranstående redegørelse opsættes her en fortegnelse over kontramærker, hvortil er angivet den skønsmæssige raritetsgrad (46).
Fig. 26. U.S.A. dollar
Fig. 27. U.S.A. 1/2 dollar
Fig. 28. U.S.A. 1/4 dollar
Fig. 29. U.S.A. cent
1795 unik 1816 unik 1833 unik 1842 unik 1797 unik 1818 unik 1835 unik 1843 unik 1800 unik 1819 unik 1836 rrr 1844 rrr 1801 unik 1822 unik 1837 unik 1846 unik 1803 unik 1826 unik 1838 rrr 1847 unik 1805 unik 1831 unik 1839 unik 1848 unik 1807 unik 1832 unik 1840 unik 1850 unik
Fig. 30. U.S.A. 1/2 cent
Fig. 31. Andre mønter i dollarstørrelse
Dollar-størrelse
Fig. 32. Anden mønt i 1/2 dollarstørrelse
1/2 dollar-størrelse
Fig. 33. Engelsk 2 pence = 4 cent
4 cent
Fig. 34. Mønter svarende til 2 cent
2 cent
Fig. 35. Mønter svarende til 1 cent
1 cent
Kontramarkering var en udbredt foreteelse i det karibiske område. Således blev også dansk vestindiske mønter kontramarkeret. Systematisk kontramarkering foretages på Viques eller Krabbeøen, som ligger ca. 35 km vest for St. Thomas.
Efter en løselig gennemgang af litteraturen (47) er til brug på Viques konstateret en 12-, 13- eller 16-takket stjerne på