Jørgen Sømod:
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 1. del, Tegn indtil 1875

Yngre  stenalder

Fra den yngre stenalder er på et antal bopladser, ikke blot i det sydlige Danmark fra Aalbækdalen ved Tønder i vest, over det sydfynske øhav til Lolland, Falster og det sydligste Sjælland i øst, men også på tyske bopladser ved Husum og Wustrow, fundet mange runde og flade - ligefrem møntformede - flint­stykker fortrinsvis i diametre fra 10 til 25 mm.

Med undren har man forsøgt at foreslå at det kunne være amuletter, smykker, pengetegn eller spille­brikker. Med lige så stor ret kan det foreslås, at de har tjent som regnepenge for oldtidens handelsfolk. Afbildningen er gengivet efter Holger Kapel, „Spillebrikker“ fra yngre stenalder, ANOH 1974.

De middelalderlige sildemarkeder

i

Skanør og Falsterbo

Igennem hele middelalderen var mængden af sild i Øresund så voldsom, at det sagdes, at blot man lod sin hat glide gennem vandet, kunne man ikke undgå at få mindst et par sild i hatten! De enorme sildeforekomster gav grobund for store sildemarkeder i Dragør på Amager og Skanør og Falsterbo i det sydlige Skåne. Markederne tiltrak handelsfolk langvejs fra, hvoraf de hanseatiske købmænd dominerede. Af ukendte årsager forsvandt de store sildestimer i 1500-tallet og markedsbyerne stagnerede.

Kronen havde fiskal interesse for sildemarkederne og på forskellig vis pålagdes afgifter.

Ved ruinerne efter den middelalderlige borg i Skanør er der fundet omkring otte hundrede tynde, for det meste firekantede blytegn. Hertil fragmenter af en form af bronce til fremstilling af sådanne blytegn. Blytegnene fordeler sig på omkring 250 forskellige typer. På tegnenes bagsider er fundet individuelt indridset henved 80 forskellige kontrolmærker. Blytegnene fremstilledes ved prægning i bronceformene, der benyttedes som en slags understempler. Da  der er fundet blytegn overpræget på andre blytegn, kan det tænkes at sådanne tegn er blevet yderligere kontrolstemplet som led i en nu ukendt procedure. Muligt er overstemplingerne blot gjort på gamle tegn, for derved at spare en arbejdsgang. Aldersmæssigt må de mange fundne tegn antages at være fra 1200-, 1300- og 1400-tallet. Motiverne på blytegnene er meget tilsvarende motiverne på de samtidige såkaldte danske borgerkrigsmønter. I forskellige udformninger finder man de fleste af alfabetets bogstaver, nemlig: A, B, C, D, E, F, G, H, I, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, T, V og Z. Dernæst runen f for bogstavet F. Desuden sol, måne, stjerne, roset, hjul og kors i forskellige udformninger samt geometriske og andre figurer. Videre tegn, som kan synes at være bomærker samt hjerte, rist, blad, lillie, krone, skjold, bispestav, kande, hestesko, hestehoved, dyrefremstilling, mands- og kvindeportræt, skib og hånd. Ganske enkelte af tegnene er tosidige, hvoraf især må bemærkes mandsportrættet, der mest af alt ligner et negerhovede.

Den eneste gang tegn fra Skanør er truffet udenfor de legalt fundne, der alle er anbragt i Lunds universitets historiska museum, er hos den ihærdige samler L.Chr.Petersen, Odense, på hvis auktion i 1917 de opførtes som følger:

1411-12.      
Blytegn, ensidige. C
Blytegn, ensidige. L                   T.XIII.

1413-14.
Blytegn, ensidige. M Ring forneden
Blytegn, ensidige. Perlering m. en Kug. i Midt.                   T.XIII.

            Arbejdstegn, som ere anvendte ved forskelligt udført Arbejde, f. Eks. Kørsel. Paa Bagsiden af Nr. 1412 og 1413 ere nogle Streger indridset, formodentlig Kontrolmærke. I Lunds Museum findes  en Del lignende, fundne i Skanør Slotsruin.

Ifølge L. Chr. Petersens egen regnskabsbog havde han erhvervet dem for ialt 9 kroner den 13. juli 1910 på  eller ved Skanør Slot.

Tegnene solgtes på auktionen til mønthandler E. H. Kirchhoff, der var kommissionær for kirkehistorikeren, professor dr.theol. Johannes Oskar Andersen, der lod dem indgå i sin samling af kirkehistoriske mønter og medailler, idet han formente, at det kunne være skattetegn for tiende. J. O. Andersens kirkehistoriske samling indgik som testamentarisk gave i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling og i den håndskrevne fortegnelse over samlingen, opførtes de som:

580                Skanørtegn Bly           C

581                -                           -    L

582                -                           -    M

583                -                           -     [her tegnet en prik omgivet af en perlering]

                      31/5 1916[fejlskrivning for 1917] fra Khf à 2,= (L. Chr. Petersen)        

Tegnene blev anvendt som bevis på erlagte skatter og afgifter; der findes bevarede skriftlige aktstykker, som belyser deres brug. D. Schäfer nævner i Das Buch des Lübeckischen Vogt auf Schonen  Lübeck 1927 med kilden Rigsarkivet, Danske samlinger: Dansk årsafregning for Skanør og Falsterbo 1494 (Bilag 2) p. 101 (s.28b): Thettæ ær aff markid teghnn. For tiden  15. august til 3. oktober 1494 udleveredes 941 markedstegn og i reglen blev der betalt 5 penninge for hvert tegn. s.60b: 15. august 1494: Vrager teghn aff burwær i Falstherbo die assumptionis: Vragertegn for borgere i Falsterbo. Item Mattis Skrædær gaff 20 skilling foor en Wogn og i strannæn udhen teghn. Der tales således om markedstegn, vrager- eller fiskertegn og om vogntegn.

Foruden de mange tegn fundne i Skanør, er der fundet to tegn i Falsterbo, men ingen i Dragør.

Kontroltegn fra Skanør 101-169 gengivet efter Otto Rydbeck

Kontroltegn fra Skanør 170-237 gengivet efter Otto Rydbeck

Kontroltegn fra Skanør 238-307 gengivet efter Otto Rydbeck

Kontroltegn fra Skanør 308-366 gengivet efter Otto Rydbeck

Bagsider til kontroltegn fra Skanør gengivet efter Otto Rydbeck

Bagsider til kontroltegn fra Skanør gengivet efter Otto Rydbeck

Større Kontroltegn fra Skanør 367-368 gengivet efter Otto Rydbeck

Fragment af bronceform fra Skanør til fremstilling af kontroltegn gengivet efter Otto Rydbeck

Taarnborg

Ved det nuværende Korsør grundlagdes omkring år 1200 byen Taarnborg, som havde sin storhedstid indtil begyndelsen af 1400-tallet.

Som fra Skanør er der ifølge http://www.kulturnetvestsj.dk/historien/taarnbg.htm juli 2000 også her fundet blytegn.

Hans

1483-1513

RIBE  DOMKAPITEL  &  BISPESTOL

Ribe „Oldemoder“ fortæller om Ribe Domkapitel & Bispestol:

(1495)

Anno domini Mcdxc quinto die Egidii abbatis facta comtacione capituti fuit conclusum ex vnanimi consensu prelatorum et canonicorum residencium Ripis, quod nullus erit particeps annone Capituli, nisi habuerit decem marchas in plumbo tempore computacionis circa egidii.

I det Herrens år 1495 vedtoges, at ingen kunne blive delagtig i Kapitlets indtægt, hvis han ikke havde 10 mark i bly, nemlig blytegn, som hver dag uddeltes til de kanniker, der deltog i kortjeneste.

Frederik II

1559-1588

SILDEFISKERIET  I  NORGE

Kancelliets brevbøger for 29. september, Mikkelsdag 1584 gengiver følgende skrivelse:

Til lensmændene (de opregnes alle med deres købstæder) ved søsiden.

Da tolderne ved sildefiskeriet i Norge har klaget over, at mange fiskere, der besøger dette, rømmer, når de har taget tegn og betalt tegnpenge, uden at svare åresild eller anden rettighed, hvorved kronen lider megen skade, skulle de nøje undersøge, om de folk fra deres len, der har været ved sildefiskeriet, ved deres hjemkomst har bevis af tolderne for, at de har betalt deres åresild, tegnpenge, told og anden rettighed, og hvis dette ikke er tilfældet, lade dem tiltale, i købstæderne ved byfogeden, på landet ved deres fogeder, og enten afgøre sagen i mindelighed eller tage dom; de skulle også tiltale de skippere, der har ført sådanne folk med sig fra Norge.

Videre i skrivelse af 6. september 1586 sendt fra Frederiksborg:

Til (borgmestre og råd i) de købstæder (som alle opregnes i de købstæder ved søsiden over hele riget, der vil besøge sildefiskeriet i Norge.

Kongen har af de af tolderne ved sildefiskeriet i Norge  aflagte regnskaber erfaret, at en del fiskere, der kommer op til sildefiskeriet, efter, som sædvanligt og tilbørligt, at have taget tegn hos kongens tolder frit ligger og fisker der en tid efter deres eget gode behag og siden drager bort uden at betale nogen åresild eller anden rettighed, som de med rette skylder kongen; når man siden lader søge efter dem og deres navne i de købstæder, hvor de for tolderen har angivet at høre hjemme, findes de ikke der med det navn, de har opgivet. Da kongen derved kommer meget til kort på sin rettighed og sådanne bedragerier tager til år for år, har han, for at forekomme sådan underfundighed, bestemt, at de undersåtter i købstæderne, der vil begive sig til sildefiskeriet i Norge for at fiske, skulle have bevis med fra den ældste borgmester i den købstad, hvori de har hjemme, og at tolderne enten skulle tage dobbelte tegnepenge og dobbelte åresild af dem, som ikke har sådant bevis med sig, eller ikke tillade dem at fiske i deres tolderi. De skulle straks give alle deres medborgere denne forordning offentlig til kende, for at de kunne vide at rette sig derefter, og føre alvorligt tilsyn med, at ingen hos byskriveren besværes med højere skriverpenge for disse beviser end 1 skilling, som før gik.

OLUF  BAGER

Odense

Om den odenseanske storkøbmand Oluf Bager (1521-1602) fortælles i Supplement til den Danske Atlas VI (1774) side 609: Odense Bye skal fordum have havt Mynt-Rettighed, som gamle Mynter endnu udviser;  een, navnlig Ole Bager, bygte mange  store Gaarde der i Byen og fik Tilladelse at præge en liden Kobber-Mynt, at han dermed kunde betale sine Folk, men maatte siden indløse samme.

Tilsvarende let varierede meddelelser findes gengivet i mange senere skrifter. Da ingen Oluf Bager-mønt er påvist, er det blevet foreslået, at det har været arbejdstegn, som hans folk siden har indløst med gangbar mønt. Betegnelsen Kobber-Mynt skal næppe tages bogstavelig, idet man i ældre tid betegnede samtlige mønter af uædle metaller som kobbermønter.

Christian IV

1588-1648

FLÅDEN

Et tegn med forkortelsen   SCH  M:, som antages at betyde Schibs  Mynt, hvilket i forbindelse med et anker lader  formode benyttelse i flåden eller på Holmen. Ved sammenligning med kongekroner på Christian IV's mønter og kongekronen på nærværende stykke, bør det dateres til 1619, netop det år  Holmens Kirke indviedes, uden at dette dog giver nogen forklaring på møntens brug.

Det unike eksemplar findes beskrevet i Hjelmstjernes katalog, 1786  side 270 under nr. 158 og indgik 1812 i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling.

1010              Skibsmønt

            Forside præget: Christian 4's kronede navnetræk, derunder et anker i kæde. Til venstre indskriften:  SCH  M:

                      Bagside blank

                      Kobber, kvadratisk 19 mm, vægt 3,90 gram, Unik (MK)

BREMERHOLM

I Peder Lauritzens bestalling af 26. maj 1646 som portner og vægter i porten for Bremerholm lyder det: - - - Ud fra Holmen skal han aldeles ingen af bådsfolkene, smedene, svendene, tømmermændene og rebslagerne lade passere, med mindre de fra admiralen eller hans stedfortræder har seddel, om de er mange, eller tegn, om det er én. Og for at Holmens admiral des bedre kan forekomme underfundighed med sedler og tegn, skal portneren hver aften overlevere alle sedler og tegn til skriveren, som skal holde rede på, hvor mange der er udstedt  og til hvem, og, hvis de ikke alle er indleveret, give Holmens admiral det til kende, for at det derefter kan straffes velbørligt. Når han har modtaget sedlerne og tegnene gennem  et hul på lugen, skal han straks igen, når alle de, der har haft tegn eller sedler, er passeret, lade porten og lugen lukke og forvare. Fordrister nogen sig til at trænge igennem med magt, må han lade skudporten falde. Kommer nogen derved til skade, må han have det for  hjemgæld. - - -

Det nævnte tegn har ingen betalingsfunktion, men kan måske belyse betydningen af de to tegn Bremmerholm og Equipp Contoir fra Christian V's tid.

ANTVORSKOV SLOT

Antvorskov Slot ved Slagelse med tilhørende kloster tilhørte kongen; det blev ved flere lejligheder benyttet af Christian IV, således i 1619, hvor der blev holdt herredag. Under udgravning af slottets ruiner omkring år 1900 blev der fundet et tegn dateret 1619 i to eksemplarer, som begge nu opbevares i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling.

Siden har man på Antvorskov også benyttet andre tegn, idet en regnskabsoptegnelse fra 1640-41 lyder: Giort en Zignette af Staal til at slaa paa Bly, huilcke bruges til Thegen, naar Bønderne agge derrisz Konge wed...

1015              Arbejdstegn

                      Forside præget: Et kronet A ved siderne: 16   19

                      Bagside blank

   Bly, ottekantet 22 mm, RRR (MK, MK)

BOHUS  SLOT

Ved ruinerne omkring Bohus Slot i det nuværende svenske Bohus Len er der i årenes løb fundet fundet et stort antal blytegn, som uden tvivl har været anvendt som arbejdstegn for arbejdere ved slottet. Størsteparten af de fundne tegn skal nu befinde sig i Göteborgs Historiska Museum.

Om tegnet med Christian den Fjerdes kronede navnetræk kan såvel Wilhelm Berg som Otto Rydbeck berette om to fundne eksemplarer, uden at det på nogen måde behøver at være de samme to eksemplarer.

1020              Arbejdstegn

            Forside præget: Christian 4's kronede navnetræk. Ved siderne: B  H  derunder resterne af antagelig sidste to  cifre  af et årstal, vel nok (16)42 eller (16)47

                      Bagside blank

                      Bly, 16 mm, RRR (begge eksemplarer tilhører Göteborgs Historiska Museum)

1021              Arbejdstegn

                      Forside præget: maske eller dyrehoved, omskrift:  ž IACOB  NIEL ž SØN

                      Bagside blank

                      Bly, 15 mm, Unik (Göteborgs Historiska Museum)

BYGHOLM SLOT

Horsens

Bygholm Slot ved Horsens antages at være det slot, der ifølge Ribeårbogen byggedes 1313. 1617 var slottet så forfaldent, at Christian IV beordrede det nedbrudt. Materialerne anvendtes til istandsættelse af det nærliggende Stjernholm.

I nærheden opførtes et nyt Bygholm Slot og fra 1918 til 1985 har det været ejet af Horsens Kommune indtil det overgik til privateje. I det nordøstlige hjørne af Bygholm park ved Bygholm aa, findes Bygholm voldsted. Her blev omkring 1920 ved en undersøgelse som løsfund fundet et blytegn, der må antages at have omtrent samme alder som de ved andre slotte anvendte tegn, altså fra det 17. århundredes første halvdel og i dette tilfælde senest 1617, hvor det kan have været benyttet som arbejdstegn i forbindelse med nedbrydningen. Forsidemotivet er et tidstypisk borgerligt bomærke for en person med initialerne IW, mens bagsidens tretal er mere uforklarligt.

1025              Arbejdstegn

                      Forside præget: W hvorpå er lagt en bjælke, derom en liniering

                      Bagside præget:  3 derom en liniering

                      Bly, 18 mm, Unik (Horsens Museum)

FREDERIKSBORG  SLOT

Hillerød

Frederiksborg Slot i Hillerød hed oprindelig Hillerødsholm. Det er nævnt 1275. Ved et mageskifte 1560 mellem Herluf Trolle og Frederik II kom det i kongens eje og fik herefter navnet Frederiksborg. I tiden 1560 og indtil det nye slots rejsning 1620 foretoges mange bygningsarbejder.

Boghandler H. H. J. Lynge har før 1884 fundet tre tegn i det grus og fyld der blev kastet ud ved rensningen af den såkaldte møntkælder. De synes at være arbejdstegn fra slottets opførelsestid, rimeligvis under Christian IV, som selv udbetalte arbejderne deres lønninger. Boghandler Lynge anså tegnene at være fra Frederik II's tid og på hans auktion i 1899 solgtes de under numrene 444-446 til Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. Efterfølgende er anvendt Vilhelm Bergsøes maleriske beskrivelse af tegnene, idet en nutidig beskrivelse alligevel ville blive en afskrift efter Bergsøe (og Lynges katalog), eftersom tegnene nu er så stærkt forvitrede, at man kun vanskeligt kan se  motiverne.

1030              Frederiksborg Slots Arbejdertegn

            Forside en Arbejder i snævert sluttende Dragt, set fra højre, løfter med begge Hænder en Hakke over sit Hoved. Forneden t.v. en Murrest.

                      Bagside. Grove noprede Punkter indenfor en Liniecirkel.

                      Stykket har været rundt, møntformet, er nu uregelmæssigt firkantet

                      18 / 14 mm Bly.

1031              Samme Tegn,

            men rundt og mere tydeligt, hvorved ses, at der er en Cirkellinie paa begge Sider.

                      22 mm Bly

1032              Forside i midten

            en Spade, hvortil der paa hver Side læner sig en Hakke eller lignende Arbejdsredskab, indenfor en grov Cirkellinie.

            Bagside groft nopret indenfor et Cirkelslag.

            Eksemplaret har været rundt, men er ved Brud bleven uregelmæssig firkantet.  17 / 15 mm Bly.

HAMMERSHUS  SLOT

Hammershus Slot på Bornholm, hvis ældst bevarede del er fra omkring 1255, var kongelig ejet. Slottet havde udspillet sin rolle 1658. Det nedenfor omtalte kobbertegn er fundet ved Hammershus. Et tilsvarende blytegn er fundet i voldgraven omkring Hammershus. Rydbeck nævner med Skånske Tegnelser V side 267ff. som kilde, at der i regnskabsåret 1627-1628 udleveredes tegn til kontrol af de læs jord, som kørtes dertil for at forstærke slottets befæstninger.

1035              Arbejdstegn

                      I stedet for beskrivelse henvises til afbildningen.

                      Kobber, Unik (MK)

1036              Arbejdstegn

KALUNDBORG  SLOT

Kalundborg Slot var anlagt allerede i det 13. århundrede, på hvilket tidspunkt det ejedes af Esbern Snares slægt. I Erik Klippings dage kom det i kongelig besiddelse. Slottet blev på forskellig vis forlenet indtil 1341. Derefter forblev det helt og aldeles under kronen. Efter mere end 100 års forfald blev det endelig omkring 1659 nedbrudt.

Der findes bevaret et fragment af et engelsk blysegl fra omkring 1550, hvilket ifølge traditionen er fundet nær Kalundborg. Fragmentet er i datiden med overlæg tildannet en for poletter passende størrelse. Det bør antages, at fragmentet har været anvendt blandt arbejdere eller bønder med tilknytning til slottet.  Tilsvarende brug af blytegn ved andre af landets slotte lader brugsperioden ansætte til første halvdel af sekstenhundredetallet.

1040              Arbejdstegn

            Forside præget: dele af den engelske krone, øvre del af det engelske våbens andet felt visende den øverste af tre løver. Omskriftsdel: + HONI

            Det er indledningen til Hosebåndsordenens indskrift: HONI SOIT QUI MAL Y PENSE.

                      Bagside blank

                      Bly 20  mm, Unik (OA)

DEN NYE LADEGÅRD UNDER

KØBENHAVNS SLOT

Møntmester Peder Grüner har i et den 1. januar 1630 underskrevet regnskab indføjet følgende om et blytegn, som ikke synes bevaret til nutiden:

19. Oktbr. 1628 denn Müntzgesellen vom 3000 Bleyerszeichen zu machen geben, so der Herr Stadthalter Frantz Rantzou selber Bestellet, welche auff dem Neuen Ladegarden sollen vor dass Arbeidts Volck gebrauchett werden . . . . . . . . . .  2 Rdlr.

Ladegården, som lå omtrent hvor Radiohuset nu ligger, anvendtes til at levere kongens personlige fornødenheder. Siden anvendtes den som fattighus.

ANATOMISK  TEATER

1639 oprettedes under Københavns Universitet et nyt professorat i anatomi og 1642 påbegyndtes indretningen af et anatomisk teater, hvor nu universitetets hovedbygning er. Den 28. februar 1645 indkaldte dr.med. og offentlig professor i anatomi og botanik ved Københavns Universitet Simon Paulli til forevisning i det anatomiske teater. Af programskriftet, som er udfærdiget på latin, skal i oversættelse gengives: - - - Jeg skal da på den netop anførte dato, altså den 3. marts og alle de nærmest følgende dage FRA KL. 1 OG FREM TIL KL. 3, ved Guds hjælp og under hans forsyn  på anatomernes højtidelige vis påbegynde og afslutte undersøgelsen og udforskningen af et menneskeligs forunderlige opbygning, og det med samme færdighed og redelighed, som da jeg for 10 år siden eller mere i sin tid var beskæftiget ved det vidtberømte universitet i Rostock - for at denne kunst kunne holdes i hævd til medgangstider - med efter evne at undervise gode, glimrende og lovende unge mænd i anatomien. De øvrige halvstuderede røvere og kloge herrer, som har fået deres moral fordærvet af den dårlige tidsånd og, som det hedder i ordsproget i egne øjne er gravade laks, skønt de i virkeligheden er røgede sild, opholder jeg mig ikke ved, for det er almindelig kendt, at det ikke er muligt at behage alle,  og i en oversættelse af Theognis hedder det da også:

                      - - - end ikke selveste Juppiter

                       kan med regn eller tørvejr vinde bifald hos enhver.

Da det endelig ved alle universiteter lige siden de ældste tider har været en almindelig vedtagen skik, at tilskuerne til de anatomiske demonstrationer ikke indlodes i de anatomiske teatre uden et adgangstegn af bly eller papir, som man måtte afhente og købe hos den anatomiske forelæser, der på den måde førte kontrol (for det er rimeligt, at børn og den profane hob udelukkes fra disse hellige højtidelige handlinger), så skal alle, som ønsker at købe et adgangstegn, vide, at det myndige og ærværdige konsistorium ved dette universitet forlængst har besluttet, at de pro persona skal erlægge 1 SPECIEDALER ELLER 6 MARK DANSKE.  De, for hvem disse renfærdige øvelser er en hjertesag, og som ønsker at fryde øje og sind ved vort legems underfulde opbygning og glæde sig over dets smukt sammenføjede fornemhed, dem anmoder jeg om at henvende sig til mig mellem kl. 12 og 2 i dagene programmet er opslået. I dette tidsrum er jeg nemlig villig til at tage imod dem i mit hjem og være dem til tjeneste, så at de kan tilmelde sig hos mig og modtage følgende adgangstegn:

for så til gengæld at blive indført i protokollen i den rækkefølge, hvori de giver fremmøde, for at de ikke skal være til besvær, såfremt adgangstegnene blev afhentet eller udleveret lige før de skulle lukkes ind i teatret.

Programskriftet og afbildningen kendes fra Thomas Bartholins Domus Anatomica, 1662. Af selve tegnet findes intet bevaret eksemplar. Vilhelm Bergsøe antog, det var fremstillet af bly, en antagelse, der var ønsketænkning. Når man gennembladrer Domus Anatomica's samtlige 64 sider, vil man kun finde træsnitsgengivelse af  Simon Paullis og Thomas Bartholins anatomiske tessere  samt en træsnitsgengivelser af det medicinske fakultets segl. Der var dog så meget andet man kunne afbilde. Men matricerne var ved hånden, eftersom de originale tegn var af papir. Havde de været af metal, måtte de selv for datiden have været meget interessante eftersom Thomas Bartholin lod dem afbilde. Men selv i datidens anatomiske museers inventarfortegnelser er de ikke opført. Endelig, havde de været af metal, var de på afbildningerne nok omkranset af en rund ring og forside og bagside var vel forenet med en simpel eller ornamenteret streg.

Inskriptionen TESSERA ANATOMICA betyder anatomisk adgangstegn. VT SEMINA SICCA VIRESCENT betyder de tørre ben skulle grønnes som sæd.

REGNEPENGE

Oprindelsen til begrebet regnepenge fortaber sig i en grå urtid, hvor man på et regnebord eller regnebrædt, kaldet abacus med møntlignende stykker har foretaget udregninger, som man endnu med kugleramme ser det i Rusland. Fra udlandet kendes et utal af prægede regnepenge, som også i stort tal er nået til Danmark. Af regnepenge med dansk tekst NAAR DU MEENE AD FLORERE BEST SAA ER DØDEN DIN WISSE GEST samt timeglas, dødningehoved med mere kendes kun den ene type, der til gengæld findes bevaret i mange stempelvariationer. Disse findes af både sølv og kobber og bærer alle årstallet 1634. Motiv og inskription skal minde brugeren om, at hans liv ikke varer evigt. Fremmede regnepenge med tilsvarende motiver findes beskrevet hos Neumann under numrene 33016-17. Det er af nogle forment, at regnepenge er indgået i almindelige betalinger som meget små beløb, eftersom der ofte fremdrages udenlandske regnepenge i mindre møntfund.

Regnepenge eller jetons over Christiern II's datter Christine anses ikke at vedrøre dansk numismatik, men vedkommer i stedet Lothringen.

At regneborde er sjældne, skyldes den enkle omstændighed, at de streger der er nødvendige for udregningerne i reglen ikke anbragtes i selve bordet, men påmaledes eller broderedes på et særligt regneklæde. 

Frederik III

1648-1670

I Frederik III's tid er det ligesom i Christian IV's, at arbejdstegn fra slottene, der er de dominerende.

BOHUS  SLOT

Også under Frederik III fremstilledes arbejdstegn for Bohus Slot i Bohus Len, der 1658 blev afstået til Sverige. Det oftest fundne tegn viser i monogram BH omgivet af fire stjerner. Det har af øvrige, som har beskæftiget sig med det, været henført til Christian IV eller ældre. Imidlertid kendes et samlet fund med 140 stykker, hvoraf de 135 er dette tegn, mens de sidste fem fordeler sig med daterede tegn fra 1642 eller 1647, 1649 og 1650, hvilket sandsynliggør, at det er yngre. Til gengæld må tegnet antages at være fra før 1658, hvor slot og len afstodes til Sverige, idet man fra svensk side ikke viste synderlig interesse for slottet.

P.Hauberg har i sin egenskab af museumsinspektør ved Den kongelige Mønt- og Medaillesamling på  et tidspunkt, hvor der var fundet „et Par Hundrede af disse Arbejdstegn“ fået tilstillet omkring ti  stykker til udtalelse, men har beholdt tilsendte til egen samling, hvorfor Den kongelige Mønt- og Medaillesamling siden har måttet købe et eksemplar. Haubergs udtalelse er gengivet hos Wilhelm Berg,  der i 1893 kender til ialt cirka 540 fundne eksemplarer. Vilhelm Bergsøe kender ikke til Bohus-tegn i  sin Foreningstegn, 1888, men på auktionen 1896 udbyder han et eksemplar, som sælges til Odense Museum. Vilhelm Bergsøe har ikke kendt Wilhelm Bergs artikel fra 1893 og kan, eftersom Berg heller ikke synes at kende Bergsøes Foreningstegn, kun have fået sit tegn fra Hauberg.

En note i Numismatisk Forenings Medlemsblad VII side 221 er af Georg Galster, som må have sin viden mundtlig fra Hauberg, der åbenbart ikke er underrettet om Wilhelm Bergs artikel. Ifølge denne note fandtes „et Par Hundrede af disse Arbejdstegn“. Da Otto Rydbeck foretog sine undersøgelser, offentliggjort 1935, var de mange fundne tegn gemt så godt af vejen på Göteborgs Historiska  Museum, at han kun kunne berette om i alt 36 fundne tegn.

Den halve snes tegn, som Hauberg stak i egen lomme, er antagelig de eneste tegn, som findes udenfor Göteborgs Historiska Museum.

1050    Arbejdstegn

            Forside præget: Frederik 3's kronede navnetræk. Ved siderne: B  H  derunder de sidste to cifre af årstallet (16)49

            Bagside blank

            Bly, 18 mm, tykkelse ½ mm, RRR (begge eksemplarer tilhører Göteborgs Historiska Museum)

1051    Arbejdstegn

            Forside præget: Frederik 3's kronede navnetræk. Ved siderne: B  H  derover antagelig:  1  6    og under bogstaverne:  5  0

            Derved er stykket dateret 1650.

            Bagside blank

            Bly, 18 mm, Unik (tilhører Göteborgs Historiska Museum)

1052    Arbejdstegn

            Forside præget: ¬  |  ¬ monogram:  BH   ¬ |   ¬

   Bagside blank

            Bly, 13 mm

KORSØR  SLOT

Ifølge en regnskabsmeddelelse fra Antvorskov, blev der 1649-1650 fremstillet et stålstempel til blytegn, der benyttes til bønderne, der yder kongeved på Korsør Slot, der sendes til København.

KØBENHAVNS  SLOT

De nedenfor beskrevne stykker, hvoraf blyeksemplarer jævnligt ses i de større samlinger, mens kobbereksemplaret er unikt, er i tidens løb blevet betegnet såvel mønter som tegn. Det er blevet foreslået, at det skulle være nødmønter benyttet under Københavns belejring 1658 og det er foreslået, at det  kun skulle være tegn. Der er prægetekniske ligheder med såvel Antvorskov-poletten 1619 som nødmønterne fra belejringen af Kristianstad 1677-1678. Da der i årene 1658-1659 er slået rigelig med mønter i København, turde det være mest nærliggende at anse stykkerne for værende arbejdstegn, antagelig for arbejdere ved Københavns Slot. Dertil kommer, at kongekronen er den ældre såkaldt åbne krone uden bøjler, som på københavnsk prægede mønter forsvandt omkring 1624. Dette antyder, at stempelskæreren næppe har været tilknyttet Mønten, idet man dér var vel vidende om sådanne stilmæssige ændringer.

1060              Blystykke

                      Forside præget: Frederik 3's kronede navnetræk i en ottekantet ramme.

                      Bagside blank

                      Bly, kvadratisk 22 mm, Beskrivelsen 910, Tavle XXI, 14, C. T. Jørgensen 235, R

1061    Kobberstykke

            Forside præget: Frederik 3's kronede navnetræk i en ottekantet ramme.

            Bagside blank

            Kobber, kvadratisk 20 mm, L. Chr. Petersen, auktion 1914 nr. 1051*, afbildet i auktionskataloget på tavle IX og medtaget i H. H. Schous aftrykskartotek, Unik (MK)

ANATOMISK  TEATER

I tiden 1648-1661 var den kongelig udnævnte professor Thomas Bartholin leder af det anatomiske teater. Ligesom under Simon Paulli i Christian IV's dage, lod Thomas Bartholin adgangen til dissektionerne ske ved hjælp af et adgangstegn, tessera, der som jeg allerede har påvist, må have været af papir eller pap. Om den nærmere brug fortæller Thomas Bartholin selv:

Også i de første år uddeltes der nedenstående adgangstegn

til publikum, for at man kunne holde den gemene hob borte, medens man til de følgende års dissektioner og offentlige demonstrationer efter Paduas forbillede gav alle og enhver adgang uden at kræve adgangstegn; det skete af visse grunde, som ikke vil være ukendt for vore venner.

Disse grunde er til gengæld ukendte i nutiden. Overlæge Claus Petri, Simon Paulli Instituttet for patalogisk-anatomisk forskning i Danmark antager, at den høje takst, på den gemene hob, vel kan have givet det indtryk, at det var et hemmeligt selskab, som øvede trolddoms- og heksekunst.

Videre fortæller Thomas Bartholin:

For at  imødekommen et ønske fra videbegærlige læsere, skal jeg nedenfor anføre nogle eksempler på de programmer, hvori jeg lod publikum indbyde til de offentlige demonstrationer:

- - - -

TIL  DISSEKTION  AF  EN  KVINDE:

Offentlig professor i anatomi, dr. THOMAS BARTHOLIN vil med de høje myndigheders nådige  velvilje i morgen, -dag, 16--, kl.1 med kyske øjne og blufærdige hænder besigtige og undersøge et nøgent lig af det andet køn og ærbødigt og fromt fremvise den kvindelige plovfure og barnets   naturlige mælkespand. Alle som er gamle nok og har mod til med samme sind og øjne at betragte    disse Floralia med Catos velvillige tilladelse og til med blusel at beskue Venus'  nøgne smukke lille legem, og som utilsløret og uden løssluppenhed forstår at højagte deres oprindelige vugge beder han med al mulig blufærdighed, men samtidig i tillid til sin erfaring og med udstrakt forekommenhed om  at komme til stede, kyske i ord og gerning.

Fortsættes

Tilbage til Dansk Mønt