Vi ser, hvordan landsdelen efterhånden i møntmæssig henseende bliver til en slags blindtarm til Nordtyskland, alverdens mærkelige mønter samles her oppe og kommer ikke så meget videre. Hvis vi tager klingpungen fra Tønning som et øjebliksbillede fra 1684, så ser vi, at ud af et samlet tal på 555 udgjorde landets egne mønter, altså Gottorp, kun 70, dvs. godt 12%. Mønter præget af de dansk-norske konger, Christian 4. med efterkommere, udgjorde mere end det dobbelte antal, nemlig 158. Resten, dvs omkring 60%, var nordtyske. Heraf er over halvdelen fra Lübeck, mens resten var fra Lübecks naboby Wismar og hertugerne af Mecklenburg. Hamburg glimrer ved sit fravær - måske har embedsmanden, der førte fundprotokollen, i distraktion regnet Lübeck og Hamburg sammen. Ser vi på møntenhederne, også kaldet nominalerne, fra Tønning, så dominerer lybske trepenningsstykker (1/192 daler), kaldet dreilinge, lig en dansk søsling. Der var 251 stykker eller omkring 45%. Næste møntenhed var 1/96 daler eller en sekspenning lybsk (sechsling, halvskilling) lig en dansk skilling. Her var 230 stykker eller godt 40%. Skulle man højere op, nemlig til den i danske kirkegulvsfund fra 1600-tallet så hyppigt trufne 2 skilling (lig 1 skilling lybsk), så var det netop de dansk-norske 2 skillinge, de gode borgere i Tønning måtte række ud efter. Der var nemlig 62 af disse 2 skilling, men godt 6 af de tilsvarende gottorpske skilling lybsk, i alt godt 12% af pengesummen. Man ser således at man ude mod vest har søgt at slippe billigst muligt fra gaven i klingpungen.
(...)
Den ovennævnte gennemgang bygger som anført på tre kirker. Vi ser, at de gottorpske skillemønter selvfølgelig blev brugt - de optræder i øvrigt lejlighedsvis i store dele af Jylland. Men de var unægtelig selv indenfor Gottorps enemærker, som Tønning og Slesvig by, hårdt trængt både af danske og hanseatiske mønter."
(Jensen, Jørgen Steen: Sønderjyllands mønthistorie til 1864. I: Sønderjyske årbøger 2002) side 44f)