Øster Uttrupfundet

Nedlagt ca. 1157, sandsynligvis i forbindelse med borgerkrigen mellem Svend, Knud og Valdemar. Fundet i 2 omgange i 1696 og 1708.

"To mærkværdige møntfund fra tiden omkring de tre konger Svend, Knud og Valdemar danner tilsyneladende et hele; et dobbeltfund gjort i Øster Uttrup dels i 1696, dels i 1708 og et fund på Biersted Hede i 1860. Fundene består af små bracteater, en betegnelse for mønter kun præget på den ene side, hvor bagsiden viser en negativ spejlvendt fremstilling af forsiden. En sådan prægning kan udføres, hvis et underlag mellem en tynd møntblanket og ambolt består af et blødere materiale, for eksempel bly, træ eller læder. Ingen af bracteaterne genfindes i begge fund og ingen af bracteaterne er truffet i andre danske møntfund og vistnok ejheller som løsfund.

En stor del af dem virker i deres stil meget fremmedartede. På nogle læses et af kongenavnene Svend, Knud eller Valdemar. På andre et bynavn Aalborg, Aarhus, Hjørring, Horsens, Randers eller Viborg. Vægtmæssigt svarer de ikke til samtidens tosidige mønter, skønt en højere lødighed til en vis grad kan udjævne en lavere vægt. Da mindst en af bracteaterne også kendes som en polsk middelaldermønt, er der således alt i alt væsentlige årsager til at formode, at de slet ikke er præget her til lands af en omrejsende møntpræger, men at de er præget udenlands, østpå og indført i Danmark og måske forsøgt afsat nøjagtig på samme måde som nutidens "dukater" fra firmaet Panimex, der som bekendt får de ofte smukke prægninger fremstillet på den statslige Mønt i Wien.

Fra fundene i Øster Uttrup, hvorfra der også kendes bracteater med kongenavnene Svend og Knud, stammer de bracteater med bynavnet Randers, som af Hauberg katalogiseredes under numrene 9, 10 og 10a."

Jørgen Sømod: Randers som møntsted (2001)


Litteratur:


Tilbage til Dansk Mønt