Den ene af Frederik II's Møntmestre, Hans Dalhusen, var ved Tronskiftet forlængst ophørt med at være Møntmester. Den 21. Juli 1591 udgik Missive til Christoffer Walkendorf om at efterse Hans Mønters Regnskaber fra Frederik II's Tid, og den 22. September 1598 fik Hans Dalhusen Kvittans, hvoraf fremgaar, at han ophørte at mønte den 21. Februar 1576 (1). Endnu den 8. Februar 1603 udstedte han i København et Gavebrev (2). Det er saaledes urigtigt, naar han anføres som død 1596. Sandsynligvis beror det paa en Forveksling med den nedenfornævnte Møntmester Andreas Metzner (3).
Den anden af den afdøde Konges Møntmestre, Poul Gulden. har vistnok heller ikke varetaget Møntvæsenet i de første, Aar under Christian IV. Han var ansat 1581 ved et nyanlagt Mønttrykværk i Frederiksborg Dyrehave, hvor der udmøntedes en Del Møntt i de sidste Aar af Frederik II's Regeringstid (4). Af en Tilførsel i Enevold Kruses Rentemesterregnskab 1594-95 (5) fremgaar, at Rentekammeret den 24. December 1594 har medtaget en Del Sølvaffald fra Markstykkers Udmøntning af tidligere Møntmester Hans Dalhusen i København, der atter havde faaet det af Poul Gulden, som for nogle Aar siden var Møntmester, men derpaa afskediget og rejst til Preussen (6).
I Aarene 1588-1593 udmøntedes bortset fra en enkelt Specie fra 1590 og nogle Guldmønter ingen Mønt (7). Ifølge de i Rigsarkivet opbevarede Rentemesterregnskaber ses ikkun nogle Guldsmede i København og Odense at have faaet Ordre til at forfærdige en Del "Contrafeyer" af Kongen, særlig i Anledning af Søstrenes Bryllupper: Anna med Jakob VI af Skotland (England) den 23. November 1589, Elisabeth med Henrik Julius af Braunschweig-Lüneburg (Wolfenbüttel) den 19. April 1590.
Først 1594 præges Toskillinger. Der var da den 14. September 1593 fra Kolding udstedt Bestalling for en ny Møntmester, Andreas Melzner (8). Af Bestallingens § 3 erfarer man, at der var Tale om et helt nyt Møntværk, som efter § 6 skulde anlægges i København paa det Sted, Kongen vilde lade paavise, og hvor Møntmesteren da ogsaa skulde have fri Bolig. Den 26. August var der udgaaet Missive til Ditlef Holck om at skaffe- Metzner Bolig i Møntergaarden tilligemed Kongens Bøssestøber og efter hans Anvisning istandsætte Ovne og andet (9), men den 25. Februar 1596 udgik der Missive til Carl Bryske om, at han, da Møntmesteren paa Mønten nylig var død, med nogle af Borgmestre og Raad skulde forsegle, hvad der fandtes paa Mønten efter ham og tilhørte Kongen, saa det kunde blive uforrykket indtil Kongen og Regeringsraadet kom til Stede (10).
Der var da i Løbet af 1595 kun møntet 2 ß og 1 ß Heller ikke i Aarene 1596-1601 antog Udmøntningerne noget stærre Omfang. I 1596 prægedes 2 forskellilge Specier, Mark, 8 ß, 4 ß, 2 ß og 1 ß, i 1597 Dobbelt Specie, i 1600 Dobbelt Specie og Specie og i 1601 en 2 ß. Hvad den ene Specie fra 1596 angaar, paa hvilken Kongen er fremstillet med Krone paa Hovedet i Modsætning til Specien fra 1590, hvor han som udvalgt Konge og Prins af Danmark ikke bærer Krone, kan en Del tale for, at den ikke er slaaet til Omsætningens Behov, men i Anledning af Kongens Kroning den 29. August 1596 (11). Den anden Specie fra samma Aar, der fører Danmarks Vaaben paa et Kors paa Forsiden og paa Bagsiden betegner sig som IIII Mark danske, tjener efter hele sin Udstyrelse ubetinget Omsætningens Tarv paa samme Maade som de ævrige Mønter fra dette Aar af ganske samme Præg (12), der er slaaet af Geert van Campen, efter Navnet at dømme en Hollænder, som efter Metzners Død er antagen til Møntmester (13); han havde efter Rentemesterregnskaber bra Frederik II's Tid tjent som Møntersvend under daværende Møntmester Hans Køppelin (14), og hans Mønter fra 1596 bærer da ogsaa alle samme præg og Tegning som Frederik II's runde Marker og Otteskillinger fra 1559-63.
Dobbelt Specie og Specie fra 1597 med det smukke Portræt af Kongen, hvorunder Roser (15), er slaaet til Kongens Bryllup den 27. November 1597 (16) med Anna Katrine af Brandenburg. Billederne af Kongen paa de 2 Specier fra 1596 og 1597 har en saa paafaldende Lighed i Udførelsen med Billederne paa to af Nikolai Schwabe signerede Medailler fra 1596 (17) (NICOLA. SCAVP. FEC.), at man allerede paa Forhaand med nogen Grund kunde gaa ud fra, at samme Mester havde skaaret Stemplerne til alle 4 Stykker. Formodningen bliver til Vished, naar man efterser Enevold Kruses Rentemesterregnskab 1. Maj 1597 - 1. Maj 1598 (18), i hvert Fald for Bryllupsspeciens Vedkommende. Ifølge næfnte Regnskab har Rentemesteren 29. Oktober 1597 af Isenschnider Nicolaus Schwabe modtaget 100 Daler i den af Kongen befalede "Skuemynt" med Kongens Billede paa den ene Side og Danmarks Riges Vaaben paa den anden.
Nicolaus Schwab (Nikolai Schwabe) von Dressen (Dresden) blev ved Bestallingsbrev, dateret Koldinghus 14. Februar 1596, af Christian 4. antaget som "Bildschnider und Contrafeyer" (19). Den 25. April 1600 fik han Forleningsbrev paa det Hus paa Mønten i København, som han nu bor i, at beholde, saalænge han er i Kongens Tjeneste (20). Det er herefter utvivlsomt, at han i hvert Fald har skaaret Stemplerne til Mønterne; at han tillige skulde have fungeret som egentlig Møntmester, var jo ikke paakrævet for de faa Mønters Skyld, der i disse Aar udkom, og som egentlig ikke har større Betydning for hele Omsætningen eller for Bedømmelse af Tidens Møntpolitik.
Den Møntanordning, hvorefter Mønterne udmøntedes, er Frederik II's Befaling til Poul Gulden af 12. Januar 1582 (21), der forudsætter Dalerens Deling i 4 Mark. Dette godkendtes udtrykkeligt i en Befaling for Norge af 1. August 1589 (22). Fornævnte Specie fra 1596 med Indskriften IIII Mark danske bekræfter Speciens Deling i 4 Mark, idet der ikke findes nogen Grund til at betvivle, at bemeldte Mønt tillige har fungeret som Rigsdaler in specie.
Naar man herefter regner med Befalingen af 1582 som Norm for Udmøntningen 1588-1602 og supplerer den med de i "Beskrivelsen" omtalte Prøver, bliver Udmøntningsforholdene for Sølvmønten følgende:
/// Skema side 60 ///
Der er ikke tilføjet nogen Værdi i nugældende Mønt. Efter Overgangen til Guldmøntfod den 1. Januar 1875 kan der i Virkeligheden ikke angives nogen saadan Værdi Ved Møntforandringen beregnedes 9 1/4 Specie = 1 cølnsk Mark fint Sølv (233,855 gr.) til 37 Kr. (1 gr. f. S. c. 15 4/5 Øre). Man vilde altsaa i Henhold hertil kunne angive Værdien i Kronemønt. men de Beløb, der herved vilde udkomme, vilde være misvisende i flere Retninger. Tænkte man paa Købeevnen, vilde Beløbene være meget for lavt ansatte: gik man ud fra Sølvværdien, vilde Beløbene paa Grund af dette Metals Fald i Forhold til Guld blive for høje.
Om Guldmønternes Finhed og Udmøntning vides foreløbig intet. Man maa antage dem udmøntede i alt væsentligt i Overensstemmelse med Mønterne fra den efterfølgende Periode.
Af Sølvmønt kendes følgende Udmøntninger (24):
/// Skema side 60 ///
(fra: Wilcke: Christian IV's Møntpolitik 1588-1625, København 1919, side 56-60