De i foranstaaende Afsnit omhandlede saakaldte "fine" Specier kom hurtigt i Miskredit. Bruttovægten androg det samme som Finvægten for en normal 14 4/18 lødig Reichsthaler: 25,984 gr. Man har altsaa ret overfladisk stillet Brandsølv i Klasse med Finsølv. Dette var nu allerede mindre rigtigt af den Grund, at Finsølv overhovedet ikke teknisk set kunde fremstilles, men i Datiden kun udgjorde en Regningsenhed: 1 Mark Finsølv = 16 Lod. Men end mere urigtigt blev det, da man i Møntmesterens Bestalling af 1628 tilføjede, at Mønterne "saaledes" skulde være 15 1/2 lødige 9 Stkr. af Marken, thi derved fastslog man samtidig Brandsølv til 15 1/2 Lod; Finvægten af 1 Specie = 1/9 Mark af denne Lødighcd blev da kun 25,172 gr., medens Finvægten af en 14-1ødig 2 Lods Specie, - den største Afvigelse fra den anordningsmæssige 14 4/18 Iødige Specie af Reichsthalers Skrot og Korn man i Datiden tillod sig, naar man da overhovedet vilde prætendere at efterligne den rette Reichsthaler - var 25,578 gr. Det er herefter sandsynligt, dels at Kongen søgte nogen Gevinst ved den foran anførte Formel for Udmøntning af "fine" Dalere, dels at disse Dalere ikke har vundet Anerkendelse. Man har opdaget den ringere Finvægt. Samtidig var disse Specier ringere i Bruttovægt (25,984 gr.) end de almindelige Dalere (29,232 gr.), en Omstændighed, der paa en højst paatagelig Maade maatte gøre dem mistænkelige ikke blot i de kyndiges Kreds, men tillige blandt Menigmand. En Afvigelse af ca. 3 1/3 gr. paa en Vægt af ca. 29 gr. var altfor iøjnefaldende, til at ikke Hvermand maatte lægge Mærke dertil. Disse fine Specier fremtræder da ogsaa baade mindre og tyndere end Datidens almindelige Specier.
Om disse Mønter frembød en særlig let Adgang til Forfalskning, skal være usagt. Der synes ikke at foreligge særlig mange falske Exemplarer bevarede til Nutiden. Der er bevaret en Mængde Specier fra 1628; de har altsaa ikke i særlig Grad fristet til Omsmeltning. Naar Kongen - som det vil ses af efterfølgende - imidlertid har henvist hertil, er det mulig kun den sædvanlige Form for Undskyldning for Udgivelsen af en Mønt, hvis Uvederhæftighed er opdaget. At Kongen i 1628 under Afviklingen af den uheldige "tyske Krig" kunde være fristet til ogsaa i Norge at søge Møntregalet udnyttet paa samme Vis som i København og Glückstadt ved Udsendelsen af en Mængde Dütken, er ikke saa urimeligt at antage. Dog maa det erkendes, at han i Norge ikke slog Smaamønt men kun Stormønt. At forringe denne sidste, var paa den anden Side et nok saa stort Misgreb som at slaa undervægtig Skillemønt.
Den 4. Maj 1629 afgik fra Statholderen i København, Frantz Rantzau Brev til Kristiania, hvorefter Møntskriver Laurids Hansen efter Kgl. Majt.s Befaling skulde give Møntmester Anders Pedersen tilkende, at han herefter skulde slaa Enkende Rigsdaler udi Korn og Skrot og udi Vægten "lige ved andre Rigsdaler, som udenlands slagen er og her udi Rigerne giengse og qjeffue ere og dem at mønte udi hele, halve, Ort og halve Ort Stkr. ... indtil Hans Majt.s Brev videre derom udgaar og fremsendes". Den 21. Maj fik Anders Pedersen overleveret af Laurids Hansen en Copi af denne Statholderens Befaling, saaledes at Udmøntningen af de "fine" Specier med denne Dag ophørte (1). Den 5. Maj udstedtes Christian IV.s Missive og Brev til Statholderen paa Akershus Christoffer Urne: "Eftersom vi have ladet befale udi Christiania at skall myntis oc slagis Rdlr., 1/2 Rdlr., Ort og 1/2 Ort aff purt Sølv oc os foregifuis, Lige saadan Myndt her udi Riget att indføris, Som er gifffuit tilsats, oc ikke af purt Sølv slagid oc Myndtit, oc dog samme Vegt haver som voris. Daa paa det saadant kand forekommis, haffuer vi naadigst for got anseet hereffter Rigsdaler, 1/2 Rdlr., Ort og 1/2 Ort al, lade der sammesteds mynte oc Slage all den Skrot og Korn som andre Rdlr., 1/2 Rdlr., Ort og 1/2 Ort ere. Dog skal de beholde den Præg, som de forrige Rdlr. af purt Sølv paa begge Sider. Oc wille vi, at alle Dlr., som her til Dags slagne ere udi Christiania skall saamange mand kand bekomme, opvexlis." (2).
I Overensstemmelse hermed fik Statholderen i København, Frantz Rantzau den 8. Maj 1629 Ordre til ogsaa der at opvexle de "fine" norske Dalere, saamange som han kunde overkomme (3).
Heraf forstaas, at de "fine" Specier fra 1629 er blevne saa sjældne. Der var fra Mønten i Norge kun udgaaet ca. 3600 Dlr.; naar de samtidig blev beordret indløste, kunde kun faa blive tilbage. Men selve Indvexlingen vækker Mistanke. De falske vilde Kongen sikkert ikke indfri. Af Tabellen p. 155 ses, at han ikke kunde have nogen Fordel af at vexle de "fine" med de nu beordrede "grove". Følgelig bliver Formodningen om, at disse Dalere som undervægtig Krigsmønt samtidig med Krigens Afslutning i Maj 1629 maatte indkaldes, bestyrket; ja Ordene i Kongens Missive af 5. Maj synes indirekte at indrømme dette, idet det gives Udseende af, at Kongens "fine" Dalere var slagne af "purt" Sølv, men at andre havde givet ligevægtige, ens udseende Specier "Tilsats"! Havde hans Dalere virkelig været eller overhovedet kunnet udmøntes af purt Sølv, vilde de netop have haft den fuldvægtige Reichsthalers "bonitas intrinseca": 25,984 gr. dvs: Bruttovægt og Finvægt vilde have dækket hinanden.
Kongen maatte jo imidlertid godt vide, at hans fine Dalere kun var 15 1/2 lødige i Stedet for 16 lødige. Man faar derfor et umiddelbart Indtryk af, at den der først og fremmest har sat "Tilsats" til Dalerne eller givet det Udseende af, at Brandsølv og purt Sølv var eet og det samme, skønt det ikke var Tilfældet, var Kongen selv, men at de fremmede passende kunde bære Skylden for, at disse Dalere ingenlunde var af purt Sølv.
Kongens nye Ordre om at slaa Rigsdaler "lige ved andre Rigsdalere", fandt Møntofficererne ved Mønten i Kristiania ikke tydelig nok. Da der ikke i den Skrivelse, som var tilgaaet Statholderen Christoffer Urne, "var formeldet, hvor højt hver lødig Mark Brandsølv skal holde udi fint Sølv, som otte Rigsdaler skal myntes af, turde Møntmesteren ikke paa egen Haand understaa sig strax at arbejde, førend derom /: udi Christoffer Urnes Fraværelse :/ med Statholder Jens Juell, Kansler Jens Bielke og Velb. Eyler Urne raadførtes, og vi derfor samtligen deromb haver givet velbemelte gode Mænd tilkende, og efterdi med Mynten ikke kunde forholdes, syntes velbemelte gode Mænd paa Kgl. Majt.s Vegne og paa Hs. Majt.s naadigste Behov, dermed at anordne, at 8 Rdlr. af enhver lødig Mark Dalersølv skal slagis og myntis og holde udi fint Sølv 14 Lod 2 Grenn. Saa er derfor fornævnte gebrænnt Sølv, eftersom det udi sig selv er brænt paa Kongsberg (og holdt gennemsnitligt 15 Lod 3 Grenn) blevet tilsat og beskikket ... og deraf har Møntmesteren efter fornævnte Anordning paa Kgl. Majt.s Behov indtil videre Hs. Majt.s naadigste Ratification slagen Dlr. af hver Mark Sølv, (der holdt 14 Lod 2 Gren) 8 hele Stkr., 16 halve Stkr., 36 Ortsdaler 72 halve Ortsdaler, den 29. Juli 1629 ... 12,294 1/2 R. 1 Ort og den 8. August 1629 ... 3,230 1/2 R.".
Sidstnævnte Dag var imidlertid Kgl. Majt.s Wardein Erich Jäger ankommen paa Mønten i Kristiania, medbringende sit Bestallallingsbrev af 15. Juli 1629, hvorefter han skulde probere Sølvet, inden det præges, og efterse Mønterne, naar de var prægede, om de var rigtig i Korn og Skrot efter Ordinansen og den Cölnske Mark. Han skulde lægge prøver i "Gefahrbüchse"; han maatte ikke have nogen hemmelig eller særlig Aftale med Møntmester eller Svende og ikke modtage "Geschenk oder Liebung"!
Dette Bestallingsbrev forstod Møntofficererne derhen, at hver lødig Mark Dalersølv paa 8 Rdlr. skulde holde udi fin 14 Lod 4 Gren. Efter denne Fortolkning udmøntedes saa 792 hele Rdlr.
"Siden strax herefter haffuer Her Statholder Welb. Christoffer Urne bekommen paa Nye Kgl. Majt. Forordning, At det herefter med Mynten skal blifve ved første Anordning, Saa Dalleren ikke skal slaas høyer end paa 14 Lod 2 Green 8 Rdlr. af hver lødig Mark Daller Sølv" dvs: 8 hele, 16 halve, 32 Orts og 64 halve Orts-Dalere.(4).
Kristiania Mønt har i 1629 unægtelig ført en omtumlet Tilværelse: Først paa Aaret møntedes 15 1/2 lødige Dalere, 9 Stkr. paa 1 Mark brutto, saa 14 2/18-lødige Dalere, derefter 14 4/18 og saa atter 14 2/18 lødige Dalere, 8 Stkr. paa 1 Mark brutto.
At Kongen ikke vilde gaa til de fuldvægtige 14 4/18-lødige Rigsdalere stemmer godt med hans første Invention, de "pure" Dalerc, og dog havde han ikke som forhen den Undskyldning, at han skulde købe Sølvet i dyre Domme hos Jøder i Hamburg; han havde det nu til 7 1,5 Rdlr. pr. Mark fin.
I første Omgang sammenblandede Møntofficererne for Orter og halve Orters Vedkommende de "fine" og "grove" Speciers Skrot, saaledes at Møntofficererne beregnede disse til 36 og 72 Stkr. paa Marken, uanset om de var "fine" eller "grove", skønt der af de sidste følgerigtig kun skal gaa 32 og 64 Stkr. paa Marken.
Den 2. Juni 1629 nedsendte Mønten i Kristiania til Frantz Rantzau "en Probe af den nye slagen Myndt til 2 Rdlr.".
47-48. Anders Pedersens Norske Specietyper
Den 4. August 1629 fik Christoffer Urne Brev, at "han af Sølvet fra Bjergværket skal lade slaa Rixdlr. efter dett Preg, som eder herhos tilskickis" (5). Den 12 s. M. fulgte Frantz Rantzaus Brev: "Desligeste kiere Broder tilskikker jeg Dig efter Hs. Majt.s Befaling en Daler, huorefter der paa Mønten skall møntis, huis Sølv, som dertil kommer, skal vere 14 Lod 2 Gren". Præget var efter Kongens Befaling i alt væsentligt det samme som hidtil, dog var paa Forsiden om Kongens Billede tilføjet hans Valgsprog: REGNA FIRMAT PIETAS.
Med dette Præg, Korn og Skrot sloges Dalerne da i en Aarrække, hvad paany fik sin Bekræftelse ved Kongens Befaling til Christoffer Urne af 9. August 1634 (6), og ikkun denne Dalermønt udgik i dette Tidsrum fra den norske Mønt.
Denne flyttedes i 1631 til Bragenes ved Drammen. Anders Møntmester fik 100 Rdlr. for "igen at ahnrette" Mønten dér "for dend stærke grasserende Pestis Tid i Christiania, da Sølvet ey der ind til Møndten for stor faarligheeds Skyld kunne føris". Den 12. Juli 1638 fik Christoffer Urne Brev fra Kongen i Glückstadt "at I skal lade opbygge paa et belejligt Sted i Christiania et Grundmuret Hus, hvorudi baade Voris Toldboe och Møndt bekvemmeligen kan være, og vil vi selff dertil bevilge halfparten, som skal tagis af Bygningsskatten; om den anden halfdel at udlegge, skal handles med participanterne udi Sølfverket, efterdi dem och er angelegen, At forn. Møndt der forordnis, huor den /: nest Guds Hielp :/ best kan være foruaret." (7). Dette synes vel at kunne stemme med det i forrige Afsnit oplyste om Møntens Beliggenhed.
Til Fremme af den prompte Betaling af Sølvet ved Afleveringen fra Bjergværket, i hvis Rentabilitet Kongen jo selv i høj Grad som en af de største Parthavere var interesseret, fik Christoffer Urne den 19. August 1634 Ordre at sørge for, at der stedse var en kontant Beholdning i Mønten paa 2000 Rdlr., som altsaa ikke maatte afgives til Rentekammeret, naar Sølvposten afgik fra Norge (8) .
Til 24. April 1630 var Niels Ebbesen Møntskriver. Han blev da Bergskriver, og til Møntskriver antoges Laugmand i Kristiania, Niels Hansen. Erik Jäger blev som før nævnt ansat som Wardein den 15. Juli 1629 og fik 300 Rdlr. om Aaret. Den 12. August 1640 ansattes Christoffer Friderich Hermann som Wardein ved Sølvværket, saaledes at han ogsaa kunde fungere ved Mønten (9).
Fra Kongsberg leveredes Kobber til Legering for en Pris af 50 Rdlr. pr. Skippund i Henhold til Kongens Ordre af 5. Juli 1635 (10). I Møntregnskaberne omtales forskellige Udgifter til Istandsættelsen af Kongens Hus i Kongsberg, efter at det i Sommeren 1631 "saa ynckeligen" var afbrændt, samt til Søgning efter Sølvkvarts i Østerdalen, hvorhen en Kaptajn "de Armis Niels Wormb" afsendtes med Penge. Der nævnes en "Contrafeyer" Adam van Bredda, men det kan dog ikke godtgøres, om han tillige var "Isensnider". Det fremgaar af Regnskaberne, at der paa Kongsberg arbejdedes jævnt hen hele Aaret, saaledes at der kunde køres Sølv fra Værket baade Vinter og Sommer, tit endda mest i "Vinternattens" Kvartal.
Ifølge det ovenfor anførte og Møntregnskabernes Udvisende var Udmøntningsforholdene følgende:
/// skema side 163 ///
Til Sammenligning hidsættes Resultatet af Vejninger i Københavns og Kristianias Møntsamlinger:
/// skema side 164 ///
Ifølge de i det danske og norske Rigsarkiv opbevarede Møntregnskaber er der udmøntet følgende Beløb:
/// skema side 164 ///
Regnskabet for Tiden 31. August 1629 til 1. Maj 1630 er aflagt af Møntskriver Niels Ebbesen, for Tiden fra 5. April 1630 til 1. Januar 1631 og senere Aar af Møntskriver og Laugmand Niels Hansen. Denne har benyttet en ejendommelig Opsummeringsmaade i alle sine Regnskaber f. Ex. for 1631:
"Møntet af 5,820 Mark 2 Lod 2 Quintin 3 Pfennig fint Sølv 46,561 R, 1 Ort 10 ß nemlig af hver Mark Sølv 8 hele Rdlr. at beregne med Vægten ... Udi lige Maade er her og til Indtægt at tage 6.233 R. 2 Ort 18 ß
udi Penge, som er slagen og møntet af forskrevne fine Sølvs Legering og Thilsett, som Møntmesteren det giort haver, hvormed han haver det beskikket efter Hs. kgl. Majt. Ordre til Dalersølv, saa hver lødig Mark kommer at holde 14 Lod 2 Green i fin Sølv, og beløber forn. Thilsett sig ... 779 Mark 3 Lod 1 Quintin 2 1/2 green, er og udi Penge at beregne, hver Mark 8 Rdlr. in specie, hvad heller det haver været hele eller anden mindre Mønt". Der er imidlertid i Regnskabet kun opført de til Sølvvægten svarende Rigsdaler, uden at Beløbene er omregnede med Tillæg af Oppenge.
De i Oversigten optagne Beløb er - som allerede berørt - væsentligt højere end de i General Jørgensens Manuskript optagne Summer.
Fortsættes
Tilbage til Wilcke II