Længe havde det været under Overvejelse at forringe Speciedalerens Korn og Skrot. Den 9. Juli 1646 havde Kong Christian IV givet Statholderen i Norge, Hannibal Sehested, Ordre til "at I mynten hereffter lader slaa efter Hollandtzdalers Verdt oc skraae" (1). Den 1. August lod Statholderen Ordren gaa videre til Møntofficererne i Kristiania, men da disse havde befunden de holl. Dalere af forskellig "Halt und gewicht", begærede de i en af Peter Grüner i Oktober 1647 til Statholderen afgiven Memorial, at Statholderen skal give dem en skriftlig Ordre paa, hvad saadanne Rigsdalere skulde holde og veje. De henviste samtidig til et Overslag af 8. Juli 1647, hvori de foreslaar, at 8 Stkr. Speciedalere kunde veje 15 Lod 2 1/2 Quintin eller 3 Quintin og holde i fint Sølv 14 Lod eller 14 Lod mindre end 1 Gren. Remedium skulde da være 2 Pf. paa Skrot og 1 Gren paa Kornet. Naar Rigsdalere møntedes saaledes, vilde de komme overens med hollandske Dalere, og kunde Kgl. Majt. da paa 1000 Dlr. have en "ungefehr profit" af 26 Dlr. Det er jo øjensvnligt denne, det under det hidtidige Udmøntningsforhold har knebet med. Kongen har ikke været tilfreds med, at Mønten i Kristiania ikke kunde betale sig.
Den 5. Februar 1648 resolverede Hannibal Schested fra "Aggershus: Eftersom Kgl. Majt. har befalet, at med Mønten skal forholdes, efter de af mig nylig udi Cancelliet indleverede Prøver, og Møntofficerernes hosføjede Certification om deres Beskikkelse og Bekostning, da skal Møntofficererne hermed være befalet sig efter de samme Prøver og Erklæringer, som de mig nu senist in October haver tilstillet, egentlig og i Allemaader at rette". I Henhold hertil anfører Kristiania Mønts Regnskab for Tiden 1. Januar 1648 til 1. Januar 1649, at Specierne er legerede til Rigsdalersølv, 14-lødigt, paa hver Mark 8 Rdlr. 13 ß 2 Alb . 1 Pf. (2) Dette vil sige, at der er beregnet 8 1/7 Rdlr. paa den 14-lødige Mark, idet fornævnte Beløb er udregnet saa nøje, som det med Datidens Møntsystem var muligt. 8 1/7 Rdlr. giver 8 Rdlr 13 ß 2 Alb. 4/7 Pf.; den sidste Størrelse er forhøjet til 1 Pf. Hvis Beregningen var sket paa Grundlag af 8 Rdlr. af 15 Lod 3 Quintin, vilde det have givet 8 8/68 Rdlr. paa 1 Mark brutto à 16 Lod dvs: paa det nærmeste 8 1/8 Rdlr. = 8 Rdlr. 12 ß, som Udmøntningsforholdet senere fastsattes til. Hvis Beregningen var foretaget efter 8 Rdlr. af 15 Lod 2 1/2 Quintin, vilde Resultatet være blevet 8 24/125 Rdlr. dvs: lidt mindre end 8 1/5 Rdlr. af 1 Mark brutto. Med andre Ord man har holdt sig nærmere til 8 Rdlr. paa 15 Lod 3 Quintin, men dog villet knappe noget af herpaa.
Den 28. Februar 1648 døde Kong Christian. I August s. A. hyldedes Kong Frederik paa Akershus. Til denne Hylding, der var meget pragtfuld og imponerende (3), beretter Deichmann, at Mønten blev forbedret, idet de, ulfeldtske Hebræere jo ved Rigsraadets Forordning af 21. Marts 1648 som daarlig Krigsmønt var nedsat: 2 Mark til 28 ß d. og 1 Mark til 14 ß d. og derfor ikke længere udmøntedes. Han oplyser: "Men ved Kong Friderichs Hylding i Norge blev befalet, at saa meget fiint Sølv skulde tilsættes, at de (dvs: 2 Mark) kunde gielde 32 ß Stykket og altsaa bleve de nu 10 3/4 lødig, hvilke næsten bleve af samme Værdie, som de Svenske halve Croner; om de sidste ere bedre af Korn, saa ere de Norske tungere i Schrot og i Valvering næsten komme overeens. Havde de bleven netto 11 Lødig, vare de blevne aldeles lige med hinanden. Grüner siger: at ingen bedre Land-Mynt i lang Tid har været i Dannemark. Myntemesteren blev efter Oberberghauptmand Lüttichaus Forslag, og af Statholderen Sehested confirmeret, tilstaaet 45 rdlr. for 100 Mark Vægt i Mynte-Omkostning" (4).
Om det nu i Virkeligheden har været til eller i Anledning af Hyldingen, faar staa hen. Som allerede tidligere berørt, kan Forbedringen ogsaa skyldes Statholderens almindelige Tendens til Forbedringer, om end ganske vist den højst solennelle Fest nok kunde gøre det rimeligt, at man undsaa sig ved i Omsætningen stadig at benytte den tarvelige Nødmønt fra Krigsaarene. Der skal kendes et enkelt Stykke, en norsk 16 32 ß fra 1648 (5), men iøvrigt synes den forbedrede Mønt først at være udmøntet i 1649. Møntregnskabet for 1648 kender ikke noget til 2 eller 1 Mark Stkr. Ifølge dette er kun udmøntet Specier, alle af den foran omtalte forringede Slags, samt 2 og 1 32 ß Stkr. Det er ikke heller let tænkeligt, at Mønten kan være fremkommen allerede til Hyldingen, thi Møntofficerernes Forslag til Møntforbedringen er først dateret den 3. September 1648 (6). I dette Forslag hedder det:
"Nachdem Ao 1647 Dupp. Marck Stk., jedes Stück 32 ß d. geltend, sind gemünzt, nun umb 4 ß jedes Stück abgesetz worden, desgleichen die einfache Marck Stk. umb 2 ß geringer gesetz, der dupp. Marck Stk. haben 21 Stk., der einfache 42 Stk. eine Marck gewogen und an fein Silber jeder Marck 9 Lod 2 Quintin gehalten, wenn nun aber sollen dupp. und einfache Marck Stk. gemünzt werden, dass solche gangbar sein können, nemblich dass 3 Stk. der dupp. und 6 Stk. der einfache eine Rtlr. gelten, so soll die gemischte halten 10 Lod 3 Quintin fein Silber, der dupp. 21 Stk., der einfache 42 Stk. eine Marck wiegen, alsdann werden solche neue Münzsorten ... ohne Ihre Kgl. Majt.s schaden gemünzt; auch der sielberhaltige Granaliekupfer eine gute part darzu verbrauchend bezahlt werden. Vor Münzkosten als Abgenge ... Gesellen, Eisenschneider ... und andern Uncosten seindt berechnet 45 Rtlr.
Beschickung und Ueberschlag auf 100 Marck f. S. befindet sich also: 100 Marck f. S. mit rein Kupfer beschickt zu duppelte und einfache Marck Stk., soll Marck halten 10 3/4 Lod f. S. auff 1 Marck 21 Stk. dupp. und 42 Stk. einf. Marck Stk. Hierzu sol gesetzt werden rein Kupfer 48 Marck 13 L,. 1 Q. 2 Pf., wirdt das ganze Werk beschickt gutt - 148 Marck 13 L. 1 Q. 2 Pf. Für Marck beschickt Marckstücken gutt - 7 Rtlr. berechnet - thutt 1041 R. 3 Ort 9 1/2 ß. Die Marck f. S. wirdt vermüntzt und ausgebracht in der jetzigen Rthlr. in specie pro 9 R. 13 ß 2 Alb.,
belaufft 100 Marck f. S 914 R. 0 Ort 22 1/2 ß
Münztumkosten von 100 Marck gemischt
gutt 45 Rthlr. berechnet, thut 66 R. 3 Ort 21 ß
----------------------
Summa des f. S. und Münzkosten thut
am Gelder 981 R. 0 Ort 9 1/2 ß
Solches von oberstehend summa 1041 R. 3 Ort 9 1/2 ß
----------------------
bleibt Münzüberschusz 60 R. 2 Ort 14 ß,
welche 60 R. 2 Ort 14 ß Ihre Kgl. Majt.
mehr bekompt, als wenn R. in sp. gemünzt wurde".
Under 8. Februar 1649 (7) godkendte Statholder Hannibal Sehested det fremsendte Forslag.
49. P. og F. Grüners Norske 2 Mark-Typ
Med Aaret 1649 begyndte altsaa Udmøntningen af denne Mønt, der skulde faa europæisk Betydning. Den var dels en Forbedring af Ulfeldts daarlige Mønt, dels en Varetagelse af Kongens Fordel ved Udmøntningen. Man ønskede at erholde en ny Mønt, der uden straks at blive nedsat og kastet Vrag paa, kunde gaa og gælde for sit Paalydende: 1/3 og 1/6 Rdlr. (2 Mark og 1 Mark Stkr.) og dog kaste noget af sig til Kongens Fordel. Indtil 1669 udmøntedes kun 2 og 1 Markstykker; først da - altsaa adskillige Aar efter Møntofficinerne i København og Glückstadt - begynder man i Norge at mønte Sletdalere (4 Mark Stkr.) af samme Skrot og Korn.
Udmøntningsforholdene stiller sig herefter saaledes:
/// skema side 184 ///
Idet Møntregnskaberne for Aarene 1649-51 mangler i det norske Rigsarkivs Regnskabspakker, hidsættes de udmøntede Beløb, saavidt de har kunnet beregnes:
/// skema side 185 ///
For Aarene 1649-51 hidrører Tallene fra Myntdirektør H. S. Knophs Indberetning til Arveprins Frederik af 10. Oktober 1777, Kgl. Bibl., Ny kgl. Samling 4o 282 c, p. 98, 101-2, 120, 143 og 153. For 1 og 2 ß.s Vedkommende er Tallene forholdsmæssig udregnede ved Sammenligning med Aaret 1648 paa Grundlag af Knophs Tal, der kun gengiver Regnskabernes Summer for den af Møntmesteren erlagte "Afgift", ikke de virkelig udmøntede Beløb, omfattende baade Afgift og Møntmesterens Fortjeneste samt Udgift.
Vejning har for Aarene 1648-51 givet følgende Resultat med Hensyn til Speciemøntens Vægt i Gram. Den foretagne Forringelse i Vægt viser sig tydeligt i Forhold til de tidligere Vejninger:
/// skema side 185 ///
I Slutningen af Aaret 1650 afgik Peter Grüner ved Døden i Kristiania og den 14. Januar 1651 (8) fik hans Søn Frederik Grüner Bestalling paa Faderens Vilkaar. Han skulde bl. a. mønte Rigsdaler "efter hollandsk Skrot og Korn" og 2 og 1 ß efter Ordre i Christian IV.s Tid.
Peder Jessen beskikkedes den 17. August 1651 (9) til "Bergtiende- og Mynteskriver" for 600 Rdlr. aarlig fra 1. Januar 1652 at regne, medens den hidtilværende Møntskriver Lorents Boisen blev Byfoged i Kristiania.
Den 12. Juni 1650 (10) fik Christian Herbach Bestalling som Proberer for 200 Rdlr. aarlig samt 50 Rdlr. i Rejsepenge, for at han kunde sætte sig grundig ind i Ertsprobererkunsten og derefter gøre Tjeneste i Norge.
Fortsættes
Tilbage til Wilcke II