(fra: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788, København 1927 (Wilcke III) side 62-106)
b. 1731-1756. Rigsorten. Fortsat
Del 3: side 82-106
1745 indberettede Directionen for Fattigvæsenet til Danske Cancelli, at der paa Smaamønt fandtes stor Mangel, som fornemlig ved Tavlepengene i Kirkerne og ellers i anden Maade foraarsager megen Afgang for de Fattige. Den ansøgte derfor om, at der maatte møntes 2, 1 og 1/2 ß, allerhelst 1 og 1'/2 ß Rentekammeret havde taget Sagen under nøje Overvejelse, men siden 2 ß er en af de Mønter, som ikke er forbuden at udføre, og disses Udmøntning følgelig straks vil give Anledning til deres Udførsel af Landet, saa har Rentekamrneret den 17. April kun forlangt Beregninger fra Møntinspektør og Møntmester over 2000 R. i 3-lødige 1 ß efter den gamle og sædvanlige Møntfod og i Lighed med de ovennævnte 10,000 R. efter Kontrakten og Resolutionen af 15. November 1734, samt over 1000 R. i 1/2 ß af Kobber (9). Møntmesters Overslag gik ud paa 10 % i Omkostninger og c. 678 R. i fri Afgift til Kongen. Møntinspektøren mente selvfølgelig, at der kunde blive mere til Kongen, hvorfor Rentekammeret den 29. Juni paany skrev til Wineke, at v. Hauen mente, der kunde blive 800 R. til Kongen, og da Kobberet var dyrere i 1719-21, dengang man sidst møntede Kobber 1/2 ß for Frederik IV, og da Møntmesteren nu efter Resl. 10. Decbr. 1738 faar Løn, dengang ikke, spørger man, om han "vil erlægge udi fri Afgift 800 R. eller inte"! Det vilde Wineke ikke. Rentekammeret er da - mærkelig nok! - "falden paa den Tanke at denne Udmøntning burde ske for Kgl. Majts. egen Regning." De havde derfor afkrævet Møntmester og Inspektør nye Beregninger over Omkostningerne, Jøden Berendt Jacob en Erklæring om Sølvprisen og Kaaber-Fabriqueuren Paul Badstuber over Kaaberprisen. 13-lødig Sølv vilde koste 11 R. 5 Mark pr. Mark fin, en ikke ringe Stigning, og 2118 Pund Kaaber-Tener 2 Mark 4 ß pr. Pund. Skrodet vilde Badstuber ikke tage tilbage for mere end 26 ß pr. Pund. Naar alle disse Udgifter tages i Betragtning, vil der blive en Profit af 639 R. Wineke tilbyder da 700 R., men Inspektøren - der dennegang ikke synes Wineke særlig velsindet - mener, at der mulig kan spares mere paa Udmøntningen end i Winekes Overslag anslaaet. Denne tilbyder da tilsidst 400 R. paa Enskillingerne, naar han fik Sølvet leveret og Forskud til Omkostningerne, medens han ikke kunde paatage sig at entreprenere Kobber 1/2 1 ß, men tilbyder Regning og Rigtighed paa disse,. Da Kobberet ikke kan faas billigere, da Skrodet heraf bagefter kan benyttes til Legering af 1 1 ß og da Møntmesteren dog er optaget i November med nogle Guld- og Sølvmedailler, foreslaar Rentekammeret, at man foreløbig for Kongens Regning slaar 1000 R. i Kobber 1/2 1 ß og venter med de 2000 R. i 1 ß til Foraaret, hvor der maaske tillige ikke er saa stor Mangel paa Sølv som nu. Denne Indstilling godkendte Kongen den 11. Novbr. 1745, saaledes at de alle møntedes for hans Regning. Den 4. Decbr. sluttedes Aftale med Wineke, hvorefter der skulde gaa 128 Stk. 1/2 ß = 4 Mark d. paa 1 Pund Kobber (10). Stemplerne blev skaarne af G. Wahl.
Kobber 1/2 1 ß 1745, skaaret af G. W. Wahl
Den 22. Febr. 1746 oprettedes Kontrakt om de 2000 R. i 1 ß. G. W. Wahl skar Stemplerne; ingen Mønteløn blev ydet efter disse Kontrakter; Kongens Gevinst skulde være henholdsvis 286 og 400 R. Det blev ikke Berendt Jacob, men Abraham Moses Goldschmidt, der leverede Sølvet.
G. W. Wahls 1 ß 1746
Christian VI havde hæderligt og redeligt holdt over den af Faderen i dennes senere Aar afstukne Linie for Udmøntningen, Møntfoden til 11 1/3 R. Han havde ikke gjort nogen Forbedring, men heller ikke begaaet nogen Forringelse af Mønten. I de første Par Aar, da de to Plessener stod for Roret, havde disse vel gjort nogle Hentydninger til Specier, men disse havde Kong Christian ikke orket at føre frem igen. Han vovede sig til et lille Fremstød med 100,000 R. i Kroner i de to første Regeringsaar, men han opfandt Rigsorten, der prægede hans Regeringstid.
Omtrent samtidig med Kongen den 6. August 1746 sov ogsaa hans gamle Møntmester Christian Wineke hen; hans Enke Ingeborg Maria Brandt overtog foreløbig Forretningen; den 22. September fik hun Ordre paa Udmøntning af en Del Guld- og Sølvmedailler.
Det første man efter Winekes Død maatte tage under Overvejelse, var Spørgsmaalet, hvorledes man skulde ordne Møntens Virksomhed i Fremtiden. Der mødte forskellige Liebhavere til Bestillingen. Først var der Mønt-Ohmen (Fuldmægtigen) Rasmus Wandel. Han havde allerede i 1743 ulejliget det høje Rentekammer. Da Chr. Wineke 1739 kom paa fast Løn, 1000 R. aarlig, mod at lønne Ohm, Præger og Smelter, fik Wandel fast 100 R. aarlig samt 1 R. ugentlig "naar Mønten gik. Men som bemeldte Hr. Wineke iblant er noget vanskelig, og han dog over 18 Aar ved Mønten haver tient og udstaaet meget ont med Arbejde (I), Frost, Kulde, Hede og Brynde", klager han over, at han ikke har faaet Løn af Wineke i den seneste Tid, da denne mener, at han selv, naar. al Bekostning er fradragen, kun har 107 R. i Løn ud af de 1000 R (11). Nu søgte han Mesterstillingen sammen med 5 Guldsmede og Medailleur Peder Chr. Winsløff, der den 5. Juli 1745 (12) havde faaet Beskikkelse som Hofmedailleur og om hvem det oplyses, at han havde arbejdet nogle Aar ved Mønten i Paris. Men blandt Ansøgerne fandtes endvidere Ludvig Chr. Koch, "som efter Hertugen af Sachsen-Gothas Befaling har graveret Medailler og rejst i andre Lande og som har forevist et Vox-Portræt, forfærdiget af ham" (13). Han var Søn at Stempelskærer Johan Chr. Koch i Gotha (14).
Rentekammeret anbefalede imidlertid at stille denne Sag i Bero; ikke heller kunde Kammeret foreslaa Kong Frederik V at købe Madam Winekes gamle forfaldne Mønthus, men man kunde foreløbig give de 1000 R. aarlig, hendes Mand fik, og vente med Besættelsen af Møntmesterstillingen, til man fik indrettet en ny Mønt i en af Kongens egne Bygninger. Da Kongen havde udladt sig med at ville eksercere sit Møntregale, vilde Kammeret foreslaa ham at udmønte 10,000 R. Kroner, deraf 2000 R. dobbelte, 13 Lod 6 Gren fine paa Marken fin 10 R. 38 2/3 ß, af lignende Slags som Kronerne i Anledning af Tronskiftet efter Christian V's Død med de 2 Kongers Portrætter. Kongen approberede Kammerets Indstilling den 7. Marts 1747, dog at der skulde møntes 1000 R. 3-dobbelte Kroner og 9000 R. Kroner, hvoraf 500 Stkr. dobbelte. De 3-dobbelte Kroner, hvortil Pierre His i Hamburg leverede for 1200 R. fine hartziske 2/3r, skulde have samme Lødighed som disse "nemlig ohngefær 15 Lod 16 Gren" (15). Den 14. Juli 1747 fik Mønten endvidere Besked paa, at "en Person navnlig Koch er bleven tilladt her paa Mønten at udpræge 10 Stkr. smaa fine Croner paa de medbringende Stempler efter hosfølgende Aftryke og af samme Gehalt som de sidst anordnede smaa Croner og siden indsende forseiglet saavel Cronerne som ovenmeldte Aftryke".
Arbiens Krone 1747
Af alle disse Kroner havde Rentekammeret saare megen Bekymring, idet deres Udmøntning viste sig at være en mindre profitabel Forretning!
(Note fra Dansk Mønt: Rentekammerets regnskab, Wilcke side 86-87 er udeladt her)
Den 2. Oktober 1747 resolverede herefter Kongen følgende:
Foranstaaende viser, hvor vilkaarligt man i Datiden mente at kunne gaa frem med Mønten. Maaske kunde man gennemtvinge, at Betjente modtog disse Mønter til denne Pris; som Lejlighedsmønter var der vel ogsaa Private, der købte dem for den fastsatte Betaling; men som egentligt Omsætningsmiddel vilde de næppe længe holde anden Værdi end den Markedet bød.
I foranstaaende findes Mindelser om en romantisk-tragisk Episode i Kongehuset. Fornævnte Koch, for hvem Hertugen af Sachsen-Gotha iflg. de danske Aktstykker nærede Interesse, har været i Følge med Hertug Ernst Friederich III Carl af Sachsen-Hildburghausen, som Frederik V i en Fart fik indkaldt og formedelst 100,000 Specier (17) gift med Søsteren, Prinsesse Louise, efter at denne var bleven forelsket i Kammerjunker Bendix Ahlefeldt, som Kongen sendte til Munkholm, medens Brylluppet med Sachseren fejredes den 1. Oktober 1749 (18). Ahlefeldt sad paa Munkholm til 1753, Louise døde 1756. Brylluppet fejredes vel nogen Tid efter foranomtalte Udmøntning, af hvilken udgik de "4 aparte Kroner paa Mons. Kochs Stempler", men Koch har været her før Hertugens Ankomst. Dette bekræftes ved Oplysninger indhentede hos Direktøren for Møntkabinettet i Gotha. Herefter var Koch, der senere i en Række Aar var Møntmester i Gotha, paa Studierejse til København og Stockholm paa et Legat fra Hertug Friederich III af Sachsen-Gotha og optoges senere i Hertugen af Sachsen-Hildburghausens Følge. Af det paagældende Prøvestykke fandtes et Tinafslag i Gotha. Det er ikke helt utænkeligt, at Frederik V et Øjeblik har haft i Sinde at ansætte denne Protegé af det sachsiske Hus, med hvilket vort Kongehus fra gammel Tid stod i nær Forbindelse, og i hvilket Kongen fik sin Søster indgiftet.
Det blev imidlertid ikke Mons. Koch, men en god, gammel veltjent Møntofficer, kendt allerede fra Krigens Dage som Tilsynsførende med Jødemøntforpagterne i Glückstadt og Rendsburg, Møntwardein og Møntinspektør van Hauen, hvem Directionen af den ny kongelige Mønt ved Charlottenborg blev betroet for 600 R. aarlig Gage.
L. Chr. Kochs Prøvekrone 1747, Schubarts Katalog 2082
At der dog har været en Del Konkurrence og Indflydelse fra anden Side synes at fremgaa af hans Takkebrev af 19. Marts 1749. Som Wardein ansattes i van Hauens Sted Juvelerer Christopher Fabritius med 200 R. aarlig, som Mønt-Ohm Rasmus Wandel, som adjunctus Peder Hansen. Van Hauen skulde som nævnt føre Direktionen som "Myndtinspektør og Myndtmester" og blev gratificeret med Cammerraads Karakter. Stempelskærere blev Medailleurerne G. W. Wahl, P. C. Winsløff og M. G. Arbien, af hvilke den sidste 1744 var bleven Hof-Medailleur; i August 1746 fik han 100 R. i Lønningstillæg, saa han ialt havde 200 R. aarlig (19). Alle disse skulde fungere ved kgl. Maits. Mønt ved Charlottenborgs Have og Nyhavn.
Borgergade 25, Facaden
Borgergade 25, Gaarden
Den 7. Januar 1749 fik Winekes Enke Besked om, at der for kgl. Majts. Regning her udi Staden blev indrettet en ny Mønt, hvorfor hun maatte være betænkt paa til Paaske 1749 selv at disponere over og benytte sig af de Værelser, som hidentil i hendes iboende Gaard til Mønten har været brugt, til hvilken Tid Mønten hos hende skulde cessere. I Marts Maaned 1749 mødte v. Hauen, den ny Mønts Bygmester, den bekendte Oberstlieutenant Eigtved sammen med Wardein Fabritius og de 3 Medailleurer samt Gethusmester Holtzmann og Rotgieter Henrik Tessin paa den gamle Mønt i Borgergade for at se paa Møntmaskinerne og skønne over, hvorvidt disse kunde bruges paa den ny Mønt, og i saa Fald fastsætte, hvad Kongen skulde godtgøre Winekes Enke for dem. Det blev til 2025 R. 32 ß, hvorhos hun fik en Gratifikation af 500 R. en Gang for alle.
I de første Dage af Maj 1749 lød de sidste Stempelslag paa den gamle Mønt, hvor saa megen Krigsmønt havde set Lyset, men hvor ogsaa saa mange skønne Stykker var frembragt. Det maa antages, at selve Gaarden endnu staar, for Gaardsidens Vedkommende endda sikkert i det væsentlige som da den tjente som Mønthus. Ved Velvilje fra de danske Sukkerfabrikker, der ejer den Ejendom, Talen er om, nemlig Borgergade 25, har der været Lejlighed til at undersøge de ældste Adkomstdokumenter, som Fabrikkerne er i Besiddelse af. Det ene er et Maalebrev af 9. Juni 1752, hvorefter Ingeborg Maria Brandt, salig Møntmester Winekes Efterleverske, af Ejendommen, Matr. Nr. 229 i St. Annæ Vester Kvarter afhænder Matr. Nr. 193, det nuværende Nr. 25 i Borgergade. Heraf vilde jo ikke med Sikkerhed kunne ses, om Mønthuset netop laa paa dette Stykke. Men i et Auktionsskøde af 21. December 1809 meddeles en Række Oplysninger om Ejendommen, der gør det sandsynligt, at vi her staar overfor Winekes Møntværksted. Huset er af Grundmur og Ege-Bindingsværk med grundmurede Kældere. Der findes Hestegang til at drive en Pumpe og et komplet Stampeværk, ligesom der er indrettet et kostbart Valseværk. I Baggaarden er en stor Brønd, flere solide større og mindre Bag- og Sidehuse. Selv om disse Anlæg senere har fundet en anden Anvendelse til Garveri, Smedeværksted, Snedkeri o. s. v., kan det dog næppe betvivles, at disse solide Lokaliteter og Indretninger fra først af er anlagte og skabte for Møntning, saaledes særlig Hestegangen, Valseværket, Stampen og den store Brønd med rigeligt Vand. Jeg betænker mig derfor ikke paa at udpege Borgergade 25, som det Sted, hvor saa mange Mønter i Christian V, Frederik IV, Christian VI og Frederik V's Tid er blevet til. Et Billede af Gaarden giver et Indtryk af Husets Størrelse og Betydning under Datidens iøvrigt temmelig snevre og indskrænkede Forhold; den er med det angivne Formaal bredt og stort anlagt paa en Grund i det daværende "Ny-København", der først bebyggedes i den sidste Halvdel af Christian V's Tid (20). Dette stemmer ogsaa med Oplysninger, der af Stadskonduktøren i København med største Imødekommenhed er stillet til Disposition. Herefter har Chr. Wineke junr. i 1714 overtaget Gaarden efter sin Moder, Anna Maria Johan-Jürgens, salig Chr. Winekes Enke. Ifølge de gamle Maalebreve ses ingen væsentlige Ændringer at være foregaaet med de paa Grunden Borgergade 25 værende Bygninger, i det mindste siden 1752.
Plan af Winekes Møntergaard, Borgergade 21, 23 og 25 (Stadskonduktørens Arkiv)
Inden Madam Wineke nedlagde Hammeren, fik hun endnu Lejlighed til foruden forannævnte Kroner at slaa en Række smukke og ejendommelige Mønter i det gamle Hus:
Den 21. November 1747 fik Asiatisk Compagni Tilladelse til at mønte 418 Specie Dukater; tillige meddeltes skriftlig Approbation paa tidligere mundtlig Ordre om 4488 Sp. Duk. til Kongen, Asiatisk Comp. og andre.
Ved Resl. 5. Marts 1748 meddeltes skriftlig Approbation paa tidligere mundtlig Ordre om Udmøntning af 600 Enkelte og 100 Dobbelte Specie Dukater samt 500 Dobbelte og 5000 Enkelte Specie Rixdaler Marken fin 9 R. 24 ß og 14-lødige. Det var de saakaldte Kroningsspecier, hvortil Stemplerne blev skaarne af Arbien.
Arbiens Kroningsspecie 1747
Den 12. s. M. og 7. Maj 1748 bekræftedes mundtlige Ordrer om Udmøntning af 6 à 8000 R. i Kroner af samme Art som de forrige 13 Lod 6 Gren fine 10 R. 38 2/5 ß paa Marken fin, Halvdelen med Winsløffs, Halvdelen med Arbiens Portræt af Kongen. De er i Virkeligheden møntede med den førstnævntes.
Winsløffs Krone 1748
Der udstedtes ogsaa senere en Række Ordrer om Udmøntning af Dukater, der for det meste sloges paa Arbiens Stempler, og hvoraf en Del skulde benyttes Paa Kongens Rejse til Norge i Sommeren 1749, medens andre straks af Zahl-Karnmeret udgaves, de doppelte for S R., de enkelte for 15 Mark Stk. Nogle Dukater udmøntedes - desværre - 1752 af 3 i Uffshale Skov paa Møen fundne Guldringe, 22 Karat 1 Q. 3 Ort. En Oversigt over Udmøntningen af de forskellige Typer hidsættes, idet bemærkes, at Udmøntningen til April Maaneds Udgang 1749 skete hos Winekes Enke:
(Note fra Dansk Mønt: Denne oversigt er udladt her)
Denne Optegnelse suppleres og korrigeres gennem Oplysninger indeholdte i Københavns Myntebøger for Aar 1731 og efterf. Aar og for Tiden 18. Nov. 1740-22. April 1761 (21), sammenholdte med Srneltebøgerne paa Mønten (22):
(Note fra Dansk Mønt: Denne oversigt er udladt her)
Rejsedaler 1749
De sidste Mønter, der sloges paa Mønten i Borgergade, var Frederik V's Rejsedalere. Om disse hedder det i Kongens Resl. af 17. December 1748, at der skal møntes 6 Mark-Stkr. til den forestaaende Rejse til Norge af samme Art som i 1733, 13 Lod 6 Gren fine, Marken fin 10 R. 38 2/5 ß, 4000 R. af de i Zahlkammeret beholdne Specier. I en Resl. af 6. Maj 1749 øges Antallet med 1000 R.; de 4000 R. skulde afleveres til Particulærkassen, de øvrige 1000 udleveres til dem, der rejste med Kongen, og i Norge til andre for 1 R. 10 ß pr. Stk. "da de 10 ß kunne urgeres som en Erstatning for hvad ellers til den Udmøntning med Sølvets itzige Pris saavelsom for hvad til Mynteomkostninger kand være medgaaet." Medaillør Winsløff lavede 6 Stempler, hvoraf de 4 ikke kunde benyttes; Wahl skar 2 Stempler til disse Mønter.
Saa fortsattes da Møntningerne paa den nye Mønt bag Charlottenborg. Den indrettedes i Slottets Staldbygninger med den fornødne Forhøjning og Tilbygning efter Eigtveds Tegning og udvidedes senere med Vognremisen, ligesom der indrettedes Bolig til de faste Folk foruden fri Husværelser for v. Hauen. Hovedbygningen laa langs Kanalen. I Begyndelsen af 1750 var den nye Mønt endelig færdig, og for i nogen Maade at raade Bod paa Omkostningerne ved dens Indretning bestemtes det ved kgl. Resl. af 24. Marts 1750 (23) at Banken, Compagnierne og Particulære skulde svare visse Afgifter af Dukater, Kurant og Medailler de lod slaa paa den kgl. Mønt, til Møntmaskinernes og Redskabernes Vedligeholdelse. Samtidig blev V. Hauen beordret til, naar den Compagnierne bevilgede Formøntning af Dukater m. v. var tilendebragt, af de udi Zahlkammeret staaende 2/3r at mønte 10,000 R. 9-lødige 24 ß paa Marken fin 11 R. 2 Mark, og 5000 R. 5 1/2-lødige 2 ß paa Marken fin 11 R. 61 1/11 ß, hvortil Stemplerne skulde skæres af Wahl. Beløbet af 24 ß forøgedes senere med 20,000 R., hvoraf Halvdelen skulde bære Kongens Billed, den anden Halvdel Kongens Chiffer, og derefter atter med 10,000 R., der udmøntedes af preussiske 2 og 4 gute Groschen Samt 2/3r.
Det første Sølv til Kroningsspecierne havde ikke vist sig egnet til denne Udmøntning. Den 5. Oktober 1750 resolveredes, at dette Sølv, da Fattigdirektørerne klagede over Mangel paa Smaamønt til Tavlepenge i Kirkerne, skulde udrnøntes til 2000 R. i 1 ß, hvorhos der i sidstnævnte Anledning tillige skulde møntes 1000 R. Kobberhalvskillinge. En ganske lignende Ordre udgik 6. Oktober 1755 paa Fattigdirektørernes Foranledning (24). Den 1. Maj 1756 (25) foreslog Rentekammeret, da der atter var Forraad af Sølv og fremmed Mønt i Zahlkammeret, at der prægedes 10,000 R. i 2 ß og 20,000 R. i 24 ß, men Resl. 10. s. M. lød paa 15,000 R. af hver Sort.
Hans Majestæt havde den 11. Maj 1750 beæret den ny Mønt paa Charlottenborg med sin høje Nærværelse og derved vist sin allerhøjeste Bevaagenhed og Interesse for denne ny kongelige Institution. I hans Overværelse var der møntet 102 R. af de ovenommeldte Rigsorter til 24 ß; sandsynligvis var det de smukke Portrætrigsorter, der blev præsenteret ham (26). Ved den Lejlighed er Møntmesterens loyale Sindelag sikkert slaaet ud i lys Lue, hvad der ikke gik af uden Stridigheder med andre, der naturligvis ogsaa vilde lægge deres Iver for Dagen. Følgen blev et Brev af 7. April 1751 fra Bygmester Eigtved til Finansdeputerede, hvori han beklager sig over, at van Hauen "saasom hand war hands Kongel. Majt. paa Myndten forventende forinden afreyse her fra Residencen uden hans Vidende har beordret forskellige Istandsættelser, og hvis Mønthuset skal sortere under ham Eigtved og ikke af Cammer Raaden dirigeres" beder han de Finansdeputerede at "ville hannem betydeligen instruere"! (27)
Van Hauen synes i det hele taget at have været en noget betydelig Herre. Han kom ogsaa i Strid med den stakkels Medailleur Arbien, hvis beskedne Livsskæbne visselig ikke synes at opfordre til Tvist. Paa Mønten sloges en Mængde Medailler for Frederik V paa samme Maade, som Tilfældet havde været paa Mønten i Borgergade i tidligere Tid. Ogsaa Compagnierne saavelsom Private lod slaa mange Medailler til Jubilæer og Festligheder i Kongehuset eller i andre Anledninger. Videnskabernes Selskab havde nu fundet paa, at der skulde slaas Kobberjetons over Christian VI og hans Forfædre, selvfølgelig for at insinuere sig hos bemeldte Forfædres glorværdige Efterkommer Kong Frederik V. Ideen var laant fra Sverige, hvor adskillige "Regentlängder" havde set Dagens Lys (28). Møntningen skulde være gratis og Medailleuren skulde have Adgang saavel til Medaille- som Møntpressen "for desto bedre at kunne paase Stemplernes Conservation." Kongen havde bifaldet Sagen, saaledes at der foreløbig var paaregnet Udmøntning af c. 42 jetons. Der skulde ikke betales mere end, naar Kongen selv udmøntede dvs: for Afgang og lign. Herover kom van Hauen i stort Harnisk. Den 1. Maj 1756 tilskrev han de Finansdeputerede en Pro Memoria (29), der i flere Henseender har Interesse, baade m. Hensyn til Mandens Personlighed og Møntvæsenet i Almindelighed:
"Naar man ret betragter med hvor stor forsigtighed et Lands Mynt-Regale bør omgaas, haaber jeg at nyde enhvers Bifald, som tillige kender Indretningen ved den herværende myndt, at Videnskabernes Societet aldrig med nogen god Grund kand begiere ved de forehavende Medaillers eller Jetons Forarbejdelse, hvilke paa Hs. kgl. Majts., Salig og Højlovlig Ihukommelse Kong Christian VI's Regering samt de fremfarne Høj loflige Konger skal forfærdiges; Først at Medailleur Arbien maatte overdrages dette arbejde og til den Ende erholde fri Adgang til Presserne og Myndtens Redskaber m. v. og for det Andet, at Myndte-Mesteren dertil skulde forunere (!) ham med Kull og ald anden Behøvende uden at fordre videre i slig tilfælde end naar Courant myndt blifver formyndtet. Det første formener jeg at være in totum stridig imod Hs. kgl. Majts. Resl. 15. Marts 1749, hvorefter han er Mynt-Inspekteur og Mynt-Directeur, hvorhos jeg henviser til mine mange Aars troe Tjeneste og gode Vidnesbyrd af mine høye Superieurs baade her og ved andre Myndter. Nu kan der ske Misligheder, der vilde skrives paa min Reputation. Det andet er fastsat ved Resl. 1. Marts 1750 for hvert Lod Sølv af disse Medailler og Jetons 4 ß lige som for de kgl. Medailler efter Resl. 24. Marts 1750. Maatte det behage Hs. Majt. at gøre forandring heri til mit Embedes indskrænkelse og derved forvoldende Ulejlighed for mig, beder han efter nogle og fyrretyves Aars Tieneste ved fem af de kgl. Myndter, af hvilke han har indrettet Myndten her paa Stedet, at der maatte vederfares ham den Naade at blive udi min Alderdom Soulageret saaledes at jeg med reputation kand nedlægge mit Embede …"
Dels paa Grund af disse personlige Modsætninger, dels fordi Kobberjetons krævede meget stærke Stempler, synes hele Sagen at være opgivet.
Udmøntningsforholdene har i denne Periode stillet sig saaledes (se pag. 104): (Note fra Dansk Mønt: Tabellerne Wilcke side 104-105 er udeladt her).
Af Specierne udmøntedes de 1725 Speciedlr. 1748 paa Madam Winekes Mønt; men da Udmøntningen forvoldte hende stort Tab og Ulejlighed paa Grund af Sølvets Beskaffenhed, maatte de 3 sidste Smeltninger foretages 1750 paa Mønten ved Charlottenborg.
Af de 4524 Rdlr. 6 Mark Stkr. fra 1732 indsmeltedes 4000 R. til Rejsedalere med Aarstal 1733, medens de 514 Rdlr. ommøntedes til 24 ß-Stkr. Der blev saaledes kun som nævnt 10 Stkr. tilbage hos Plessen. Af de 5000 Stkr. fra 1733 indsmeltedes igen 1321 R. til 24 ß-Stkr.
Udmøntningernes Størrelse er uddraget af de i R. A. opbevarede til Rentekammeret afgivne Møntprotokoller, sammenholdt med de i Møntens Arkiv værende Smeltebøger.
Rigsorten kom til at spille en betydelig Rolle i Landets Omsætning og fandtes i Omløb langt ind i forrige Aarhundrede. Ved Frdg. 31. juli 1818 sattes den til 38 ß Rigsmønt, 5 Stkr. = 2 Rdlr. Lov 2. April 1855 indkaldte dem med 2 Maaneders Frist fra Bekendtgørelsen 12. s. M. om Inddragelsen, saaledes at de efter dette Tidsrum kun modtoges for 36 Rb.-ß. Bekg. 30. juli 1860 indkaldte 1/5 Species eller 24 ß Dansk Courant Stkr. paa Island med 1 Aars Varsel under samme Vilkaar som alt sket i Danmark.
Noter: