Til Forbedring og Regulering af Møntvæsenet vedtog Rigsdagen i Augsburg den 14. Februar 1551 bl. a., at der til Søndag Quasimodogeniti i Nürnberg skulde møde 2 Raader og 1 Wardein fra hver af Tysklands Kredse til Fastsættelse af Værdien af en Række i Landet kurserende Mønter. De skulde prøve hver enkelt Mønt og beskrive, hvilket Vaaben og Omskrift den havde, samt oplyse dens Vægt, Gehalt og det Antal Kreuzer, den herefter kunde regnes til. Efterat denne "Valvationstag" havde fundet Sted i Nünberg og afgivet sin Betænkning til Kejser Karl V, udstedte denne paa Grundlag heraf den 28. Juli s. A. en Møntordning, der bl. a. fastsatte Thaleren (Specien) til en Værdi af 68 Kreuzer (1), 24 Skilling lybsk til 60 Kreuzer og en rhinsk Guldgylden (= Sølvgylden) til 72 Kreuzer.
Den danske Sølvmønt omtaler Møntordningen paa følgende lidet smigrende Maade:
"Schwedisch, Denmärkisch, Polnisch, ganz und halb Sylberin Stuck, welche den Talern in Ihrer grosse gleich, seind dermassen am Schrot und Korn auf dem valvation tag ungleich befunden, das denen ain gewiser werth nit zu sezen, derhalben die hinfürter in Bezalungen für wertschaft nit sollen genommen werden" (2).
Hvad den danske Guldmønt angaar, findes 2 Valvationer; den ene til 69 1/2 Kreuzer, altsaa 2 1/2 Kreuzer under Normalgyldenen, og 1 1/2 Kreuzer over Specien, hvorved maa erindres Sølvets daværende betydelig højere Værdi i Forhold til Guldets, er saalydende:
"Die Denmärkische, auff der ain seytten ain steender gewappneter Künig in ainem Mantel, haltend ind den Henden ain Scepter und Apfel, zun füssen ain Schiltlin, darinn zwen Balcken, mit der Umschrift: IHES . DEI . GRA . REX . DACIÆ. Auf der anderen Seytten drey Lowen in ainem Wappen auff ainem Kreuz, und uber dem Wappen ain kron, Umbschrifft: MONE. AVREA REGNI DACIÆ". (3)
Den almindelige rhinske Guldgylden skal efter Møntordningen slaas til 107 Stkr. af 1 1/2 Mark 18 1/2 Karat fint Guld, altsaa 71 1/3 Stkr. af Marken (4), medens Valvationsdagen som Resultat af Prøven ansætter fornævnte danske Guldgylden til kun at holde 17 Karat 9 Gren; efter Vægten kan Mønten passere for en rhinsk Gylden. Til yderligere Sammenligning kan anføres, at Christian III.s slesvigske Guldgylden med Sct. Andreas paa Forsiden og de 4 korsstillede Vaabner paa Bagsiden er noget bedre estimeret, nemlig til en Finhed af 18 Karat og en Værdi af 70 1/2 Kreuzer (5).
Den anden Valvation - til 67 Kreuzer - omhandler en Guldgylden, der beskrives saaledes:
"Denmarck, auf der ainen seytten ain Künig, haltend ain Scepter und Apfel, zu den füssen ain Schiltlin, darinn ain Stern. Umbschrifft IHES. DEI GRA . REX DACIÆ, auf der andern seytten drey Loven in ainen schilt auf einem Kreutz, darüber ain Kron. Umbschrifft: MONE . AVREA REGNI DACIÆ".
Denne Mønt har Valvationsdagen ansat til 17 Karats Finhed, medens Vægten er fundet svarende til en rhinsk Normalgyldens (6). Den skete Nedsættelse med 5/72 i Værdi svarer omtrent til Forringelsen i Finhed. Ved Kejser Ferdinands Møntedikt af 19. August 1559 blev med 6 Maaneders Varsel saavel Christian III.s som Kong Hans' Guldgylden, baade med 2 Bjælker og med Stjerne, forbudte og erklæret ugyldige (7).
De foranstaaende Bestemmelser er ikke uden Betydning til Bedømmelse af Kong Hans' Reformer paa Møntvæsenets Omraade. Han var den første danske Konge, der lod slaa Guldmønt og større Sølvmønt af nogen Betydning (8), men hans Bestræbelser er dog ikke gaaet saa vidt, at hans Mønt kunde naa at gaa jævnbyrdig og nyde Anseelse i Udlandet med den Mønt, den efter sit Udseende og Størrelse var udgivet for, og det saa meget mindre, som den oprindelige tyske Gylden og Thaler paa Kong Hans' Tid var bedre end senere under Karl V.
Hvad Sølvmønten angaar, vil det dog muligvis ikke være retfærdigt at gaa for strengt i Rette med Kongen. Thi naar Kejser Karls Møntordning nævner svensk, dansk og polsk Mønt i Flæng, vil det ikke forundre nogen, at Mønten maatte være uensartet. Hertil kommer, at der fra Kong Hans' Tid til 1551 var slaaet forskellige Gylden, Gyldengroschen eller Speciedalere i Danmark, ja nogle var endog Støbninger, der, naar Stemplerne sprang, støbtes over de prægede, selvfølgelig uden nøje Justering. Christian III.s Møntordning af 1544 gjorde 2 Lods Dalerne 14 1/2 lødige, hans Møntordning af 1547 for Slesvig-Holsten 14 1/4 lødige i Overensstemmelse med Hansestædernes Gylden (9).
Gaar vi derimod over til Kong Hans' Guldgylden, kan det mulig erkendes, at den var holdt i Skrot, men ingenlunde, at den stod i Korn med den tyske Guldgylden, som den efter sin Habitus var bestemt til at gaa og gælde for, nemlig den rhinske Gylden.
Efter at denne saa berømte Guldmønt, der var en Affødning af den italienske Dukat og Florin, lidt efter lidt var forringet i Vægt og Finhed, siden Guldmønt overhovedet var indført i Tyskland, enedes de 4 Churfyrster ved Rhinen, nemlig Ærkebisperne af Mainz, Trier og Cølln samt Pfalzgreven ved Rhin, den 15. November 1490 (10) om en fælles ensartet Udmøntning af Guldgyldenen:
"Der iglicher halte nuynzehend halben grat fyns golts sonder alle remedium, und sall die mischonge syn von aloy vierde halb grat an der marck wyss und zwey roth, und derselben gulden schoen gemacht und ussbereid sollen hundert und sieben, und nit mehr uff anderthalb Collnisch marcke gewiegen geen."
Paa Rigsdagen i Worms 1495 vedtoges denne Møntfod, der atter bekræftedes paa en Herredag i Lindau 1497 og en Rigsdag i Frejburg 1498 (11). Yderligere vedtog Bamberg, Würzburg og Brandenburg 1503 og 1506 samme Mønt, og dette Forlig tiltraadtes af Hessen Mandag efter Mikkelsdag 1509 (12). Efter samme Korn og Skrot fik Møntwardeinen i Schwabach Hans Schmüttermayer i sin Bestalling af 1503 Ordre til at prøve de for Brandenburg-Onoltzbach møntede Guldgylden (13). Af Forliget 1506 i Würzburg mellem Bispen af Bamberg og Würzburg samt Markgreven af Brandenburg fremgaar derhos, at ogsaa Sachsen, Østrig og en Række Stæder faktisk slog Guldmønt i Overensstemmelse med foranstaaende, altsaa 107 Stkr. af 1 1/2 cølnsk Mark 18 1/2 Karat fint Guld med Tilsætning af 3 1/2 Karat Sølv (weisz) og 2 Karat Kobber (rot), hvad ogsaa bekræftes af en Vedtagelse paa Kejserdagen i Frankfurt a/M i September 1509. Der kan saaledes ikke herske nogen Tvivl om, at denne Møntfod var almindelig kendt over hele Tyskland og ikke vel kunde være ukendt i Danmark.
Imidlertid synes der kort efter i Tyskland at være indtraadt Guldnød og Stigning i Guldets Pris i Forhold til Sølv. Thi 1524 giver Kejser Karl V i Eslingen en ny Møntordning, af hvis §§ 49 og 50 fremgaar, at "die Notturift ervordert" en anden, ringere Guldgylden af Korn og Skrot 89 Stkr. paa den 22 Karat fine Mark cölnsk. Denne nye Møntfod fra 1524 kunde visselig ikke tjene Kong Hans til Undskyldning, men det er jo nok rimeligt, at de Forhold, der dikterede den tyske Kejser at forbyde Udmøntningen af den bedre Mønt "der niemand nützlich noch fürtreglich ist, dann frembden Nation vnd Auslendern", som søgte at udføre den af Tyskland (14), allerede kan have gjort sig gældende i Danmark paa Kong Hans' Tid.
Den rhinske Gyldens store Betydning for Omsætningen var imidlertid saa grundfæstet, at den ikke kunde afskaffes. Men dens Vægt og Finhed blev faktisk noget forringet. I den af Valvationsdagen i Nürnberg 1551 til Kejser Karl afgivne Betænkning erkender Raader og Wardeiner, at den rhinske Normalgylden som oftest kun udmøntedes 108 Stkr. af 1 1/2 cølnsk Mark 18 1/3 Karat fint Guld (15). Kejseren opretholdt dog i sin Møntordning af 28. Juli 1551 den rhinske Gylden i den af de 4 Rhinfyrster oprindelig vedtagne Skikkelse.
Ved Kejser Ferdinand I.s Møntedikt af 19. August 1559 fastsattes endelig Møntens Gehalt til 72 Stkr. af den 18 1/2 Karat fine Mark. Dens Værdi sattes til 75 Kreuzer eller 1 Thaler (Specie) 7 Kreuzer. Fornævnte Udmøntningsforhold for den rhinske Gylden blev gældende helt ind i Christian IV.s Tid (16).
Til Belysning af den rhinske Guldgyldens Udvikling herhjemme og i Tyskland hidsættes herunder en Oversigtstavle, der tillige viser Guldets stigende Værd i Forhold til Sølv.
Foruden de tidligere omtalte Udmøntnings forhold er for Kong Hans' Gylden ved Siden af en Vægt, svarende til 71 1/3 Stkr. af Marken brutto, endvidere anført en Udmøntning af 72 Stkr. af Marken. Allerede ovenfor er bemærket, at Valvationsdagen i Nürnberg havde fundet en Mængde Gylden - som ikke kunde forkastes - udmøntede efter dette Forhold. Schive (17) oplyser, at der efter Møntanordning for Sverige af 1497 skulde udmøntes Gylden til 72 Stkr. paa den 18 1/2 Karat fine cölnske Mark. I den paagælgende Anordning, der er udstedt den 4. December (5. Barbaræ Dag), befalede Kong Hans Møntmester Michel Johansson i Stockholm at mynte "guldmynt på Rhenska gulden slag". Nogen svensk Guldmønt blev dog aldrig slaaet (18). Schive har vej et den danske Mønt og fundet den af en Vægt - 3,283 gr (19) - der paa det nærmeste stemmer med 72 Stkr. af Marken brutto. At den i Finhed ikke stemmer med ovennævnte Møntordning, - hvis Udmøntningsforhold paa Tabellen vil ses under Ferdinand I.s Gylden - er med al Tydelighed godtgjort gennem de tyske Valvationer. Ganske særligt afviger Kong Hans' Gylden med "zu den füssen am schiltlin, darinn ain Stern" fra ovennævnte Finhed, idet den af de tyske Wardeiner er befundet kun at være 17 Karat fin, altsaa en Afvigelse af 1 1/2 Karat.
Denne Mønt er højst mærkelig, thi alle de Eksemplarer, H. H. Schou under Udarbejdelsen af sin Beskrivelse har truffet paa i Ind- og Udland, har haft det oldenburgske Vaaben med de 2 Bjælker mellem Fødderne paa Kongen, der efter Glorien om hans Hoved at dømme iøvrigt ikke kan være Hans, men i Overensstemmelse med udenlandske Forbilleder maa være en Helgen, altsaa Knud den Hellige (20), paa lignende Maade som der paa Frederik I.s og Christian III.s Gylden findes den hellige Andreas. Paa senere Mønter er Glorien fjernet. Et Vaaben med en Stjerne har derimod ikke foreligget. Nogen Forveksling med 1/2 rhinsk Gylden (21) eller overhovedet med nogen anden, dansk eller fremmed, Gylden er ikke tænkelig; dertil er Mønten for nøje beskrevet i de tyske Valvationer. Mønten findes hverken paa Kabinettet, i Beskrivelsen, hos Jørgensen eller Lange saalidt som i første Udgave af Museum regium eller i Fortegnelser og Kataloger. Derimod findes der i 2. Udgave af Museum regium (ved Lauerentzen) paa Tavle I ad Part. II. Sect.V. De numis varus ac monetis, indføjet foruden den kendte (Nr.2) en anden Gylden (Nr.3), hvor der i Skjoldet mellem Fødderne er indsat det holstenske Nældeblad medens Møntens Tegning iøvrigt er ganske den samme som paa Nr.2. Der kan nu vel ikke herske grundet Tvivl om, at den i de tyske Beretninger omtalte Stjerne i Virkeligheden er Nældebladet, der nok for en mindre kyndig Iagttager af et maaske slidt Eksemplar kan tage sig ud som en Stjerne. Dette stemmer med Beskrivelsen i Museum Regium: Propemodum eundem prima numi facies habet typum cum antecedente (dvs: Nr.2 Gyldenen med 2 Bjælker), præterquam qvod in scuto ad pedes Regios stella, seu potius urticæ folium, videtur effulgere (22). Mus. reg. kender de tyske Møntordninger og har derfra naturligvis vidst, at denne Gylden dér beskrives med "Stjerne" i Skjoldet.
Efter Hvitfeldt skal Kongen have ladet slaa 150,000 rhinske Gylden til Toget mod Sverige 1497 (23). Da der findes saa mange af den kendte Slags, ledes Tanken hen paa, at Guldmønten til Sverige har været forsynet med det oldenburgske Vaaben; naar Kongen samme Aar efter Stockholms Overgivelse udstedte den foran omtalte svenske Møntordning, er det vel heller ikke sandsynligt, at den Mønt, han medbragte, fjernede sig endog 1 1/2 Karat fra den i Møntordningen fastsatte, men kun ca. 3/4 Karat, som Tilfældet er med Gyldenen med de 2 Bjælker. Da Toget mod Ditmarsken senere i Aaret 1500 gik an, kan det derimod tænkes, at hans Mønt blev endnu daarligere, dvs: 1 1/2 Karat ringere end Normalgyldenen og fik Nældebladet til Kendetegn. Det var jo en ægte holstensk Fejde, hvori Kongens Broder, Hertug Frederik (24) og hele det holstenske Ridderskab med Iver - og en krank Lykke - deltog. Begge Mønter har sikkert, ligesom Christian IV.s rhinske Gylden fra Trediveaarskrigen (25), været bestemt til Sold for Krigsfolket og - til Fordel for Kongen - været søgt noget forringet i Gehalt, hvad bedre lod sig gøre i slige Tilfælde, end hvor Mønten skulde tjene den almindelige Handelsomsætning.
Den sidstnævnte Gylden med Nældebladet eller Stjernen hører til de danske Mønter, der maa antages forsvundne, og hvoraf intet Eksemplar synes at være bevaret til Nutiden. Af saadanne Mønter kan nævnes Skilling fra Malmø 1515 med det smukke Portræt af Christian II. Beskr. Tavle VII Nr. (26) samt - efter hvad Direktør Schou oplyser - Guldkrone eller 18 Mark i Guld fra Frederik IV. 1701. Av.: Kongens Billede, Rv.: En stor Krone over Fæstningen Christiansborg i Guinea, Museum Regium Tab. XXII Nr.11.
(J. Wilcke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914)
Mønten | Stk. paa 1 Mark c. brutto | Finhed i karat | Finhed i 1/1000 | Stk. paa 1 Mark c. fin | Værdi (1 Spec = 68 Krz.) | Bruttovægt gr | Finvægt gr |
De 4 Rhinfyrsters Gylden af 1490 | 71 1/3 | Guld: 18 1/2 Sølv: 3 1/2 |
770,84 | 92 20/37 | 3,278 | 2,527 | |
Kong Hans' Gylden med 2 Bjælker | 71 1/3 72 |
Guld: 17 3/4 | 739,58 739,58 |
96 32/71 97 25/71 |
1 Sp. 1 1/2 Krz. 1 Sp. 1 1/2 Krz. |
3,278 3,249 |
2,424 2,402 |
Kong Hans' Gylden m. Stjerne (Nældeblad) | 71 1/3 72 |
17 17 |
708,33 708,33 |
100 36/51 100 11/17 |
0 Sp. 67 Krz. | 3,278 3,249 |
2,322 2,301 |
Christian III.s Gylden m. Sct. Andreas | 71 1/3 | 18 | 750,00 | 95 1/9 | 1 Sp. 2 1/2 Krz. | 3,278 | 2,458 |
Kejser Karl V.s Gylden af 1524 | 89 | 22 | 916,66 | 97 1/11 | 2,628 | 2,409 | |
Rhinsk Gylden 1524-51 | 72 | 18 1/3 | 763,88 | 94 14/55 | 3,249 | 2,481 | |
Kejser Karl V.s Gylden af 1551 | 71 1/3 | 18 1/2 | 770,84 | 92 20/37 | 1 Sp. 4 Krz. | 3,278 | 2,527 |
Svensk Gylden 1497 og Kejser Ferdinand l.s Gylden af 1559 | 72 | 18 1/2 | 770,84 | 93 15/37 | 1 Sp. 7 Krz. | 3,249 | 2,504 |
Christian lV.s rhinske Gylden af 1625 | 72 | 18 1/4 | 760,42 | 94 50/73 | 1 1/4 Sp. 7 Krz. | 3,249 | 2,470 |