Nystedfundet fra 1868 og norske mysteriekroner

af Michael Märcher & Sven Aagaard

 

Indledning

Denne artikel søger at opfylde det dobbelte formål

 

Nystedfundet

I 1868 fandt arbejdsmand Hans Olsen under gravning af en dræningsgrøft i en tørvemose en møntskat bestående af mindst 1.166 falske mønter. Tørvemosen lå på Nysted Klostermark, øst for Nysted på den danske ø Lolland. Mønterne lå begravet ca. 20-25 cm under jordoverfladen og fordelte sig på tre, let adskilte grupper. Mønterne havde tydeligvis været rullet sammen i en form for tekstil, som dog ikke var bevaret.

Mønterne var simple afstøbninger af danske og norske kroner samt af seks forskellige udenlandske dalere fra tidsrummet 1594-1725. Da forfalskningen må antages at være sket inden for et begrænset tidsrum, må produktionstidspunktet for de falske mønter således tidligst være 1725.

Nogle mønter blev foræret til lokale folk, så kun 1.164 eksemplarer blev i henhold til lovgivningen indleveret til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling til danefævurdering. Efterfølgende blev mønterne analyseret af stadsguardejnen, der vurderede, at de bestod af tin med et mindre indhold af zink og bly. Møntsamlingen registerede fundet (FP 297) og beholdt ét eksemplar af hver af de 28 forskellige mønttyper, som skatten indeholdt (se nedenstående oversigt).

Resten af mønterne samt en danefægodtgørelse på 2 rigsdaler (det blev ikke til mere, da der ikke var ædelmetal i mønterne) blev sendt til finderen (2). I 1900 blev yderligere to mønter indsendt til Møntsamlingen, men de blev begge returneret (FP 789 (3)).

Det er således uvist, hvor mange mønter skatten oprindeligt indeholdt. På grund af den ældre og mindre præcise typologiske registrering er det ydermere uklart, om skatten oprindeligt indeholdt flere end 28 forskellige mønter, når også stempelforskelle inddrages.

De falske mønter er støbt i forme skabt fra ægte mønter, og er generelt markant undervægtige i forhold til oplæggene. Ud fra en samlet betragtning er de således ikke særlig overbevisende falske mønter i uædelt metal.

De falske mønter er ikke kendt fra andre kilder, så det er uvist, om falskmøntneren opgav sit forehavende, eller om falske ”Nystedmønter” rent faktisk blev sat i omløb.

 

Fundliste

Oplysningerne om vægt, stempelstilling og eventuel stempelkobling er baseret på de 28 bevarede eksemplarer i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Nogle norske kroner er illustrerede på side 19.

 

Danmark-Norge

Frederik III (1648–70)

 

 

Christian V (1670–99)

 

Frederik IV (1699–1730)

 

Forøvrigt var der mynter fra Overyssel, Hannover, Braunschweig, Sachsen og Østrig (nr. 817 til 1164).

 

Norske Mysteriekroner

Under nr. 521-544 er en mønt fra Nystedskatten beskrevet som en mysteriekrone. Navnet dækker en større gruppe af samtidige, professionelle forfalskninger, så den bevarede mønt fra Nystedskatten er reelt noget så ejendommeligt som en forfalsket falsk mønt!

Eksistensen af mysteriekroner blev opdaget i 1994 som et biprodukt af en generel stempelundersøgelse af københavnske kroner fra Frederik III, hvori der fremkom små grupper med forskellige årstal af specielt udseende mønter, som undertiden stempelkoblede med hinanden, men ikke med øvrige kroner (7). Det tidligste årstal var 1653, og det seneste var 1669.

En nærmere undersøgelse af disse isolerede mønter afslørede, at de ikke kunne være fremstillet i København, da de alle var maskinprægede ved brug af låste, firkantede prægestempler. En sådan teknik, der krævede brug af en svingpresse eller mere primitivt et slagværk, indførtes først i København i 1665, hvorfor i det mindste mønter med årstal før 1665 måtte være slået et andet sted (8).

Valseprægning kendes dog anvendt allerede fra Frederik II, og er efterfølgende anvendt til flere grupper af københavnske mønter slået under Christian IV (9).

Tilfældet ville, at jeg (Sven) forelagde min opdagelse for formanden for Dansk Numismatisk Forening, Preben Nielsen, som kunne oplyse, at Frederik III den 5. juni 1665 udstedte en kongelig forordning ”Om Falske Mynte”, der under trussel om konfiskation og strenge straffe forbød indførsel og cirkulation bl.a. af efterslåede kroner. I forordningen hedder det således, at der ”udi Vore Riger oc Lande befindis nogen falske mynte iblandt de udi sidste Aaringer slagene Slette Dalere [kroner] … som fra fremmede Steder … bliffver indført og indsnegen til Vore kiere tro Undersatters merkelige Skade oc Commericiens store Forhindring” (10). Med ét stod jeg således med forklaringen på, hvad det var for nogle mystiske kroner, som min stempelundersøgelse havde afsløret eksistensen af.

Ved efterfølgende undersøgelser viste det sig, at problemet ikke var begrænset til københavnske kroner fra Frederik III, men at også kroner fra Christiania var kopieret, ligesom det var tilfældet for kroner fra Christian V både fra København og Glückstadt. Det seneste årstal er 1679. Samlet kendes pt. 57 stempler fordelt på 28 forside- og 29 bagsidestempler anvendt til mysteriekroner. Heraf indgår nogle i koblingsforløb, hvor bl.a. et forsidestempel er anvendt for mønter med årstallet 1669 før mønter med årstallet 1667. Altså i omvendt kronologi, hvilket alene i sig selv indikerer, at der er tale om en illegal produktion. ”Genbruget” af et forsidestempel fra 1672 i 1679 (se senere) er ligeledes afvigende fra et normalt produktionsforløb.

For maskinprægede kroner slået af Gotfred Krüger fra 1666-1669, hvor stempelforholdet også lå tæt omkring 1:1 er beregnet en gennemsnitlig produktion pr. stempelpar på 4.900 mønter (11). Selvom effektiviteten ved fremstillingen af mysteriekroner – bedømt ud fra stempelkvaliteten – formentlig har været lavere end hos Gotfred Krüger, kan det samlede produktion teoretisk godt have ligget omkring 100.000 mønter, hvilket selvfølgelig har været stærkt generende for det danske møntregale.

Som det fremgår af nedenstående stempeltegninger afviger mysteriekroner fra de ægte kroner. Stempelforskellene er dog ikke så markante, at mønterne tydeligt fremtræder som falske. Det forklarer også, hvorfor de frem til 1994 har kunnet undgå opdagelse af møntsamlere og -forskere.

 

 

 

Navnet mysteriekroner blev valgt, fordi det i 1994 var og i øvrigt fortsat er uvist, hvor mønterne er slået og af hvem. Jeg har tidligere forslået, at de kan være fremstillet af den svenske møntmester Michael Møller efter 1659 i byen Stade i Bremen-Verden, men dette er der siden rejst tvivl om (12). Derimod er det et faktum, at der i et kongeligt patent udstedt 20. september 1660 af Frederik III og hertug Christian Albrecht ”der Müntz halber und Absetzung der Cronen” stilet til indbyggere i hertugdømmerne oplyses, at ”store summer [kronemønt] er efterpræget af egennyttige Folk i nævnte Stæder [Lübeck og Hamburg], og vore Lande overfyldt dermed” (13), ligesom der i en memorial fra Hamburg fra foråret 1687 omtales store mængder af nyslåede efterligninger af danske kroner med årstallene 1670 og 1672 (14). Så Nordtyskland forekommer indtil videre at være det bedste bud på mysteriekroners oprindelsessted, som en aflægger af den massive kopivirksomhed (Heckenmünze), der fandt sted netop i Nordtyskland i slutningen af 1600-tallet. Det er uvist, hvor længe produktionen har stået på. Stilmæssigt og kvalitetsmæssigt er mysteriekroner imidlertid så forskellige, at det forekommer nærliggende at antage, at mere end et møntsted var involveret i falskmøntneriet.

 

 

 

Mysteriekroner kan dog ikke opfattes som traditionelle forfalskninger som eksempelvis de førnævnte støbte, uædle mønter fra Nysted, idet mysteriekronernes vægt og sølvindhold kun er en smule lavere end ægte mønter. Selvom der var en mindre fortjeneste at hente på det lavere sølvindhold, har hovedmotivet til kopieringen nok været et andet. Danske kroner var nemlig særdeles velanskrevne i omsætningen i sidste halvdel af 1600-tallet (15). Dansk kronemønt var en slags handelsmønt, der blev vel modtaget i Nordeuropa. ”ja, endog, som berettes, udi Frankrig er hel begærlig for deres Værd” (16), hvorfor kopieringen kan tænkes at være foretaget af en eller flere lokale møntherrer, som var kommet i miskredit pga. forringelse af egen mønt. Da de fleste udenlandske møntmarkeder ikke dagligt oplevede større mængder af ægte danske kroner, har de forfalskede mønter derfor kunnet passere som god mønt i omsætningen.

Det er i øvrigt også påfaldende, at den danske forordning først kom i 1665, da mysteriekroner, som nævnt, kendes med årstal tilbage til 1653. Forklaringen er muligvis, at forfalskningen (for nogle mønters vedkommende?) er sket kraftigt tidsforskudt.

At mysteriekroner er (nogenlunde) samtidige dokumenteres af deres forekomst i indtil videre to skattefund fra første halvdel af 1700-tallet. Udover den før omtalte forekomst i Nystedskatten drejer det sig om en mysteriekrone (M68-1) (17), som blev fundet sammen med mange andre mønter i vraget af orlogsskibet ”Dannebroge”, som sprang i luften og sank under et søslag i Køge Bugt om eftermiddagen den 4. oktober 1710. Det er uhyre sjældent med så præcis datering af en møntskat!

Af norske mysteriekroner kendes en i dag relativt almindelig forfalskning (MC69-1) af den yderst sjældne krone 1669 slået i Christiania, samt fire forskellige forfalskninger af tidlige Christiania-kroner fra Christian V dannet ved kombination af seks forskellige stempler. Alle typer har før været publiceret (18), undtagen forsidestemplet anvendt til MC79-2.

For norske mysteriekroner gælder i øvrigt, at de er plane i modsætning til ægte, hammerprægede kroner fra møntstedet i Christiania, som af uafklarede årsager altid er konkave set fra bagsiden.

De fundne stempelkombinationer (se side 23 ff.), som retteligen bør opfattes som selvstændige typer, er registreret i følgende eksemplarer:

 

 

Anvendte forkortelser:

 

De 4 stemplerne ovenfor hænger sammen i en lang kæde, således at det efter typenummeret vises, hvorfra stemplerne er hentet.

(Norsk Numismatisk Tidsskrift 2014/2 side 16-24)


 

Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside