KLIK for forstørrelse!

Christoffer af Bajern
Hvid u.år, Malmø

Forside: kronet K, bagside: kors på skjold (Galster 20, Sieg [2014] 2)

Gennemsnitsvægt 0,79g.

Undertiden dækker småforskelle i mønter over mere end tilfældigheder. Efter Erik af Pommerns afsættelse som unionskonge 1439 valgtes Christoffer af Bajern 1440 som dansk konge. Imidlertid bestod Kalmarunionen af tre kongeriger, og Christoffers valg i Norge og Sverige var ikke blot en formalitet - valget som konge i disse riger faldt først på plads i henholdsvis maj og september 1442. Christoffers sterlinge og hvide (Galster 19 og 20, Sieg [2014] 1 og 2 findes hver i to varianter: På den ene omtales kongen som REX DAC[IE], på den anden som REX D’S’N’, dvs. Danmark, Sverige og Norge. Den logiske forklaring på denne forskel må være, at første udgave er slået, mens Christoffer kun var dansk konge, dvs. inden september 1442, mens den anden type, der titulerer ham som konge i alle tre nordiske lande, så må dateres til efter denne periode. Man kan så overveje, om man ikke burde anse de to udmøntninger som repræsenterende to forskellige mønttyper - de repræsenterer jo to væsensforskellige situationer. Både Galster og Sieg lader de to udmøntninger være varianter af samme mønt og det får så være. Den historisk interesserede samler skal blot vide, at Galster 20a og 20b / Sieg 2.1 og 2.2 i samlingen repræsenterer henholdsvis en dansk og en unionskonges udmøntninger i 1440’erne.

Sådan skrev vi på Dansk Mønt i tidernes morgen, og måske holder den logiske forklaring stadig, men Heljebacks metalanalyser (se litteraturlisten) rejser nogle spørgsmål, der er vanskelige at besvare, for eksempel synes begge grupper at følge et parallelt spor med hensyn til forringelse i løbet af udmøntningsperioden. Dansk Mønts redaktør har i 2024 lagt en opfølgende artikel om problematikken på siden (se litteraturlisten).

 


 

Eksemplar fra H. P. Holgersens samling:

Galster 20A:

KLIK for forstørrelse!


Eksemplar fra Bondes samling:

Galster 20B:

KLIK for forstørrelse!


 

Mønten findes i mange varianter, her oversigten hos Fritze Lindahl (se litteraturlisten):

 

20A:

 

20B:

 

Men opdelingen er ikke helt skarp, der synes at være en overgang mellem de to hovedvarianter. På en auktion i Dansk Numismatisk Forening 2023 fremkom dette eksemplar:

 

KLIK for forstørrelse!

 

... hvor forsiden med DACI tydeligvis tilhører 20A-gruppen, mens bagsiden med den typiske orddeling samt bogstavet M lige så klart er en 20B (FL 36) - klik for forstørrelse.

 


Litteratur:


Tilbage til Dansk Mønts forside