Så sent som hos Schou (1926) og i Galsters Unionstidens Udmøntninger (1972) benævnes den 14-penning, men den korrekte værdi turde være 4 hvide skilling, som fremhævet af Ernst allerede i 1948 (se litteraturlisten):
"(...) indtil Sommeren 1524, da den "udvalgte Konge" Frederik I.s Billede optræder paa nogle fint udførte Fire-Hvide Skillinger (Schou 1524 Nr.4, med Urette her betegnet som "14 Penning") (...)"
Alene vægten ca. 2,35g antyder, at der er tale om en 4 Hvide Skilling , der i den kommende møntordning fastlagdes til 96 på den kølnske mark - omregnet til moderne vægt vil det give en stykvægt på 2,40g.
4 Hvide Skilling betegner en skilling af værdi 4 hvide. Som bekendt ændredes værdiforholdet mellem skilling og hvid flere gange.
Litteratur: