I Betragtning af Ribes Berømmelse som Handelsstad i Middelalderen er Rækken af de middelalderlige Mønter, slaaet i Staden, sparsom og usikker, og den skriftlige Overlevering er ligesaa fattig. I det Privilegiebrev for Capitel og Canniker, som er udstedt af Sven Eriksen, rimeligvis mellem 1151 (hans Sejr ved Viborg) og 1154 (hans Fordrivelse), indrømmes der Biskoppen - i Lighed med hvad der før var indrømmet hans Forgængere - Halvdelen af al kongelig Ret i Staden Ribe med Undtagelse af Forban, Vrag og 40 Marks Sager (1). Det er paafaldende, at en saa vigtig kongelig Forrettighed som Møntretten ikke nævnes særligt; man skulde tro, at der ved denne Tid ikke blev slaaet Mønt i Staden. Brevet blev bekræftet af Pave Celestin III den 26. Februar 1193 og af Knud VI den 19. Marts 1196 (2); heller ikke her nævnes Møntretten særlig, og dog er der ingen Tvivl om, at der nu blev slaaet Mønt baade for Konge og Biskop. - I Kong Valdemars jordebog, i Hovedstykket, der opgiver at være skrevet Aar 1231, nævnes for første Gang Mønten i Ribe: ”For Mønten 150 Mark .... og af Møntmesteren 100 Mark Penge” (3). Det er ikke særlig meget i Sammenligning med de øvrige kongelige Indtægter af Ribe: 200 Mark Penge for Afgift, Told og Forban, 120 Mark for Leding, 350 Mark og mere for Hestetold og 40 Mark for Salttold. Det er mere end Indtægten af Mønten fra de andre nævnte jydske Byer Viborg og Horsens, der beløb sig til henholdsvis 80 og 40 Mark Penge, men langt mindre end Møntindtægten fra Roskilde og Lund (900 Mark Sølv og 80 Mark Penge - 1200 Mark rent Sølv, 8 Mark Guld og 300 Mark Sølv). - Det er ikke usandsynligt, at Møntmesteren har haft Mønten i Forpagtning. 1234 nævnes Mønten igen, i Anledning af et Mageskifte mellem Konge og Biskop. Kongen overtog ogsaa den biskoppelige Halvdel af Mønten og overdrog til Gengæld Biskoppen Plovskatten i Hardsyssel, Almindsyssel og Vardesyssel med Varde og Lemvig. Brevet er dateret Femern, den 6. juli 1234 (4). Det bekræftes af Ærkebiskop Uffe i Lund den 7. Maj 1236 og af den unge Kong Erik i Kalundborg den 7. juli 1237 (5). Saaledes havde Biskop Gunner sikret sig. Plovskatten nævnes vistnok for første Gang her; den paalægges ogsaa stundom senere for at opretholde Mønten.
Ved Brev udstedt i Ribe den 4. April 1252 af Kong Abel til Biskop Esger ændredes overenskomsten af 1234 noget: Biskoppen skal have 18 Penninge aarlig af hver Plov i de tre nævnte Sysler og samme Sum som før aarlig af Varde og Lemvig, men det overskridende Beløb af Plovskatten forbeholder Kongen sig, med mindre Mønten fornyes. Dog tilstaas der Biskoppen for sine Fortjenester og Troskab desuden 50 Mark Penge aarlig af Plovskatten af nævnte Sysler (6). Sandsynligvis har Plovskatten været paalagt med en Øre, saaledes at de 18 Penninge betegner en lige Deling; men iøvrigt blev Mønten kort efter fornyet (og forringet) under Christopher I.
Men selv om Biskoppen saaledes ikke mere havde Del i Mønten, havde han dog en vis Interesse i den. Hvis Mønten, som før nævnt, blev drevet af Møntmesteren i Forpagtning, havde han en vis Driftskapital nødig, og den synes han at have laant af Biskoppen. Dette fremgaar antagelig af et Brev, der vel ikke er dateret, men som maa være fra 1273 eller nærmest følgende Aar, da Biskop Tyge (Tucho) betegnes som udvalgt (electus). Møntmester Henriks Enke, Fru Ave (domina Auæ) har i Følge dette Brev afstaaet sin Ret til en Gaard i Langetindmark (Landtingmark, Ejsing Sogn, Ginding Herred, Hardsyssel), som hendes afdøde Mand havde pantsat til Biskoppen for ydet Laan, idet Gælden oversteg Gaardens Værdi (7). 1280 overtog Biskoppen atter Halvdelen af Mønten, saaledes som det fremgaar af et Brev, udstedt af Erik Klipping i Aalborg den 6. Marts d. A. (8).
Ved et Brev udstedt i Roskilde den 5. juli 1326 forlenede den unge Kong Valdemar Herr Ludvig Albertssøn blandt meget andet med Ribe By, Mønten, Tolden og Møllerne der (9); men allerede den 29. Maj 1328 døde Herr Ludvig, og selv om Forleningen var arvelig, har den sandsynligvis kun haft kortvarig Betydning. - Ved Traktaten i Spandau af 22. April 1340 skulde Junker Valdemar ægte Grev Henriks Søster, og Ribe skulde være ”hendes Livejegods med Told og Møller, med alt det, der kommer af Byen, og med Mønten, som fornævnte vor kongelige Fader, Gud være hans Sjæl naadig, har haft den By” (10). Denne Traktat blev den 19. Maj s. A. i Lybæk ændret saaledes, at det i Stedet for blev Hertug Valdemars Søster Helvig, som han saa ægtede i Juni s. A. paa Sønderborg (11). Ved dette Tidspunkt var Møntsmedjen sandsynligvis ikke mere i Drift. Derpaa tyder en Optegnelse fra 1338 (12); 1346 nævnes Mønten i Ribe som forhenværende (13).
Af Møntmestre i Ribe er ovenfor nævnt Mester Henrik, der optog et Laan hos sin Biskop (14). 1310 nævnes Herman Haghmot (15) og endelig 1346 nævnes Pape Mynter som en fordums Møntmester i Staden, hvis Møntsmedje havde ligget paa en Grund, der lader sig stedfæste mellem St. Hansgade (nuværende Bispegade) og Skolegade (nuværende Puggaardsgade) (16). Om ham mere nedenfor.
Den gamle danske Møntregning var 1 Mark = 8 Øre ŕ 3 Ørtug, der atter deltes i 10 Penninge i Sjælland og Skaane, men i 12 Penninge i Jylland. Den jydske Penning var altsaa noget lettere end den østdanske (c. 0,75g mod c. 0,90g); kun Penningen udmøntedes. Oprindelig var den af godt Sølv, men i Løbet af det 12. Aarhundrede forringedes den, saaledes at man i Valdemarstiden regnede med 1 (lødig), Mark Sølv = 3 Mark Penge. 1257 klagede Ærkebiskoppen over, at Mønten yderligere var forringet. 1266 værdsattes 1 Mark Ribemønt til 3 Skilling Sterling, d.v.s. 1 Mark Sølv = 4 4/9 Mark Ribemønt. 1284 sattes jydsk og sjællandsk Mønt til samme Værdi (i Modsætning til den skaanske Mønt, der var dobbelt saa god). 1298 regnes i Ribe 5 Ł Sterling = 40 Mark Penge, hvorefter 1 Mark Sølv = 5 1/3 Mark Penge, men 1313 var Mønten saa meget forringet, at man regnede 5 Skilling Sterlinge = 4 Mark Penge, d.v.s. 1 Mark Sølv = 10 2/3 Mark Penge. 1338 regnes 6 Grosser fra Tours = 1 Mark Penge, d.v.s. 1 Mark Sølv = 10 Mark Penge (17).
Naar Mønten saaledes forringedes, var Aarsagen den hyppige, næsten aarlige Fornyelse af Mønten, hvorved Kongen udnyttede sit Regale, saaledes at det indbragte ham en betydelig Indtægt: tre gamle Penninge veksledes mod to nye, der alene var lovlig gangbare. Dertil kom Landets Ulykker, først og fremmest Udløsningen af Valdemar Sejr af Fangenskabet. Allerede 1231 betegnede Ærkebiskoppen den danske Mønt som en Kobbermønt, der kun havde (lidt) iblandet Sølv. I 1290'erne skød man Skylden for Møntvæsenets Forfald paa de Fredløses Falskmøntnerier.
Idet vi nu gaar over til at betragte de bevarede Mønter fra Tiden indtil Udmøntningens Ophør i den kongeløse Tid efter Christopher II's Død, forudskikkes den Bemærkning, at den banebrydende Møntforsker, P. Hauberg, som har opstillet et System for Ordningen af vore middelalderlige Mønter, herunder ogsaa har behandlet Ribe Mønten (18). Han har dog her stærkt betonet det hypothetiske i sin Opstilling, og der kan rejses begrundede Indvendinger mod adskillige af hans Henførelser (19).
Det fremgaar af Mønterne og deres Indskrifter, at Knud den Store har ordnet det danske Møntvæsen ved angelsaksiske Møntmestre og efter angelsaksiske Forbilleder i en Række Stæder som Lund, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Odense, Viborg og Ørbæk, og flere (bl. a. Aalborg, Aarhus og Hedeby) nævnes paa Mønter fra de efterfølgende Konger. Det vilde derfor ikke være urimeligt at antage, at der ogsaa blev slaaet Mønt i Ribe. Hauberg mente da ogsaa blandt de angelsaksiske Mønter fra Knud den Store at kunne udpege et Par Typer, hvis Præg var ejendommeligt, og hvis Gengivelse af Møntstedets Navn kunde tyde paa en Oprindelse fra Ribe. Den ene Type er identisk med Knuds saakaldte Type E, der paa Forsiden bærer et kronet Brystbillede, venstre vendt, og paa Bagsiden et stort tvelinjet Kors lagt over et Firkløver af Buer. Den anden Type er en Stempelblanding af Knuds Type G, Forsiden, der bærer et Brystbillede, venstre vendt, med Scepter og spids Hjelm, og nævnte Type E, Bagsiden. Mønterne, der kendes i syv Varianter, bærer alle Møntprægernavnet Siric. Det er angelsaksisk og forkortet af Sigeric. Siric forekommer ellers kun paa Mønter fra Winchester fra Æthelræd (Type A) og fra Northwic fra Knud (Type H). Møntstedets Navn gengives varierende: RICYEBII, RIEBYII, RIHBIIR, RINHE. Man har derefter med nogen Tvivl henført disse Mønter til Ricyebyrig (Rising Castle? Richborough?) eller til “Ringhborgh” i York Shire. Haubergs Henførelse til Ribe, der kun er begrundet i en vis Navnelighed, er derfor overmaade tvivlsom. Dertil kommer, at Vægten (1,25-1,70 g) stemmer overens med de angelsaksiske, men ikke med de lettere jydske Penninge (20). - Fig. 1-2.
Til Hardeknuds Kongetid hører, som mange Fund viser, et Par Mønttyper med forvirrede Omskrifter: Brystbillede med spids Hjelm og Korsstav eller Scepter. Fire eller tre Buer stillet omkring et lille Kors. Vægten (0,72-0,77 og 0,67-0,79g) viser hen til Jylland. Da Bagsidefremstillingen viser Slægtsskab med den i det følgende nævnte Ribemønt, har Hauberg ogsaa henført disse Mønter til Ribe (21). - Fig. 3-5.
Fra Midten af 1040'erne daterer sig en Mønt, der sikkert nævner Ribe som Møntsted: +SPEN/ONRI. Staaende Figur med Korsstav i højre Haand, venstre Haand løftet. )( Forvirret Omskrift. Tre Buer omkring et lille Kors i Midten. 0,78g (22). - Fig. 6.
Man skulde vente paa Forsiden at have Kongenavnet, der her vilde passe godt nok til Sven Estridsen, der tog Kongenavn 1044 i Kamp mod Magnus den Gode. Det forekommer da ogsaa hyppigt, at Navnet staar alene, uden REX, ja, paa én Mønt, der er slaaet af Alfnod i Odense (+ALFNODONODSVI), staar ganske tilsvarende +SPENONOD. Det, der kan drage Kongenavnet i Tvivl, er, at samme Mønttype ogsaa foreligger med Forsideomskriften +ALF/RICH, hvor H maaske skal læses som M (monetarius). Baade Sven og Alfric forekommer blandt samtidige Møntpræger-Navne fra Lund. - ON er angelsaksisk for I. - Forsidefremstillingen kan være laant fra en lignende Type fra Lund, men begge er igen Laan fra en byzantinsk Mønt, der i Stedet for Kejserens Navn bærer Omskrifter til den hellige jomfrus Ære. Den er almindeligvis henført til Kejser Romanus IV Diogenes (1067-71), men den er ganske givet ældre end ovennævnte Mønt og, saaledes som paavist af Hauberg (23), rimeligvis fra Romanus III Argyrus (1028 -34).
Fra c. 1100 daterer sig nogle Mønter, der alle paa Bagsiden har et Kors af Buer: Brystbillede, venstre vendt, med Scepter, kronet Brb. med Scepter og Brb. med Tonsur, med Krumstav og Korsstav. Hauberg har med megen Tvivl henført disse Mønttyper til Ribe. Deres lave Vægt (0,63-0,67g) viser bort fra Østdanmark. Den sidste Møntsort hører hjemme et Sted, hvor Biskoppen havde Del i Mønten; Hauberg antog, at dette var Tilfældet i Ribe fra Slutningen af det 11. Aarhundrede, og mente iøvrigt, at Buerne paa Bagsiden kunde pege hen paa Ribe. De to sidste Typer kendes kun fra et Fund paa Særslev Kirkegaard, Fyn (17 og 6 Ex.), samt fra et Markfund fra Gaarden Stöfs (Lütjenburg Sogn, Kreis Plön) i Holsten (24). Det er end ikke sikkert, at de er danske. Fig. 7-9.
Først fra c. 1150 er det (med al Forbehold) lykkedes Hauberg at opstille en sammenhængende Møntrække:
Knud V Magnussen (1146-51, 1154-57 Aug. 9.) og Sven Grade, Eriksen (1151-54, 1157 Okt. 23.) tilsammen 3 Mønttyper. Valdemar I den Store (1157-82 Maj 12.) 6 - Knud VI (1182-1202 Nov. 12.) 5 - Valdemar II Sejr (1202-41 Marts 28.) 10 - Erik Plovpenning (1241-50 Aug. 10.) 5 - Abel (1225-52 Juni 29.) 1 - Christopher I (1252-59 Maj 29.) 5 - Erik Klipping (1259-86 Nov. 22.) 23 - Erik Menved (1286-1319 Nov. 13.) 28 - Christopher II (1319-32 August 2.) og Valdemar (1326 Juni - 1330 Febr.) tilsammen 12 -
Hvis man gaar ud fra, at Henførelserne til Ribe er rigtige, og at alle Tidens Mønter er kendte, har man for de første 90 Aar (1151-1241), der svarer til Valdemarernes Tid, fornyet Mønten 24 Gange eller gennemsnitlig hvert fjerde Aar. For de sidste 95 Aar (1241-1336), Borgerkrigenes Tid, skulde Mønten være fornyet 74 Gange, skønt man her skulde vente en aarlig Fornyelse. Med de mange og talrige Møntfund, der foreligger fra Erik Menveds og Christopher II's Tid skulde man tro, at vi nu kendte saa godt som alle Mønttyper fra Tiden, hvorimod vort Kendskab til Valdemarernes Mønt antagelig endnu har flere Huller. Valdemarernes jydske Penninge lader sig nogenlunde sikkert paavise, men Henførelsen til de enkelte Møntsteder (og til de enkelte Konger) frembyder store Vanskeligheder, Vanskeligheder, som forøges i den følgende Periode, da sjællandsk og jydsk Mønt bliver lige gode. - Hauberg grundede sin Ordning først og fremmest paa Fundene; i samlede Fund er det nærmeste Møntsted i Reglen talrigest repræsenteret, ligesaa er de yngste Mønter, som var gængse, da Skatten blev gravet ned, som oftest de fleste. Ved de mange enkeltvis fundne Mønter fra Valdemarerne gik Hauberg ud fra Kronens Form som Dateringsmiddel; et stort Fund fra Grenaa 1910 viste, at dette Grundlag var meget usikkert. Ved Henførelse af Mønter til Ribe gik Hauberg ud fra de biskoppelige Præg, som man maatte vente at finde paa Mønter før 1234 og efter 1280. Her er dog den Vanskelighed, at ogsaa Slesvig Biskop havde Del i Stadens Mønt siden 1175, saaledes at Adskillelsen af Ribe og Slesvig Mønt maa blive meget usikker. Paa Grund af den manglende skriftlige Overlevering gik Hauberg ud fra som givet, at Biskoppen i Viborg aldrig har haft Del i Mønten i Viborg, der følgelig skulde være hel kongelig. Men denne Forudsætning er ikke rigtig; i det mindste Viborgbisperne Asger (1191-1208) eller Ascot (1208 -20) har sat deres Navnebogstaver (A og AS) paa bevarede Mønter (25) og paa en hundrede Aar yngre Mønt ses en Krumstav mellem Bogstaverne VI, der ikke kan betegne andet end Stednavnet Viborg (26). Dermed er Vanskelighederne for Henførelsen af Mønter med biskoppeligt Præg til Ribe ydermere forøget.
Nogle faa Ribemønter er sikrede ved Omskrift eller Bogstavmærker. Enestaaende er en Mønt fra Biskop Tuvo (1214-30): Kronet Brystbillede. ) ( +T:V/V:O omkring en Krumstav, dels vendt til højre, dels til venstre. Varierende: +T:V/V: +TV/VO O:V/V:T+. I det førnævnte store Fund fra Grenaa 1910 (nedlagt c. 1230) fremkom 42 Exemplarer af denne Mønt, der hidtil kun var kendt fra et defekt Exemplar, fundet i en Tørv i Dystrup Kær, et Par Mils Vej Vest for Grenaa (27). De 42 E,xemplarer vejede fra 0,46-0,82g, i Gennemsnit 0,62g, og Sølvet holdt 240/1000. Til Sammenligning tjener, at en Sølvtiøre vejer 1,45g og holder 400/1000; den svarer saaledes til 4 Ribepenninge efter Sølvindhold. - Fig. 10.
En anden Mønt med samme Biskops Navn: Kronet Brystbillede mellem Rigsæble og Stjerne. )( Krumstav paa Fod, som deler Indskriften TV VO eller VT OV. Heraf fremkom i Grenaafundet 6 Exemplarer (0,46-0,69g). - Nær beslægtet med denne Mønt er en anden, der i Stedet for Indskriften har to Korsstave. Heraf fremkom i Grenaafundet 36 Exemplarer, der vejede fra 0,34-0,65g og holdt 150/1000. - Nær beslægtet med denne Mønt igen er en tredje, der i Stedet for Stjernen paa Forsiden har en Ring. Heraf fremkom i Grenaafundet 1781 Exemplarer, der vejede fra 0,30-0,72g og holdt 100-210/1000 (28). - Fig. 11-13.
Tuvos Efterfølger, Biskop Gunner (1230-45) har ogsaa sat sine Navnebogstaver paa en Mønt: Kronet Brystbillede mellem Liljescepter og Korsstav. )( Biskoppeligt Brystbillede mellem G V. Denne Mønt fremkom i et lille Fund fra Obbekær Hede umiddelbart Øst for Ribe i et enkelt Exemplar (0,80g). Det er mere nærliggende at henføre Mønten til Ribebiskoppen end til Biskop Gunner af Viborg (1222-51) (29). - Fig. 14.
Her maa ogsaa nævnes den enestaaende Mønt med Aarstallet 1234: +ANNO:DOMINI Krone. ) ( +:M:CC:XXX:IIII: Bispehue. - Den blev af Hauberg af stilistiske Grunde henført til Lund, men, som den svenske Møntforsker Nils Ludvig Rasmusson har paavist, den kan med fuld saa god Grund henføres til Ribe; der kendes ingen anden Tildragelse i Aaret 1234, som paa engang angaar Konge og Biskop, end netop Mageskiftet i Ribe, som ovenfor er omtalt. Hauberg kendte kun et eneste Exemplar af Mønten, der før 1710 af en københavnsk Borger og Samler, Peter Swane, var skænket til Kongens Myntkabinet. 1933 fandt N. L. Rasmussen et andet Exemplar i Blekinge Museum i Karlskrona, hidrørende fra en derværende ældre Samling. 1941 blev fundet et tredje Exemplar i Dørken Kirketomt, Tyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt; i 1944 fandtes et fjerde Exemplar ved Udgravningerne af Æbelholt Klostertomt i Nordsjælland (30). - Fig. 15.
Af de forskellige Bogstavmærker, som forekommer paa de saakaldte Borgerkrigsmønter, kan kun faa efter Haubergs System tilpasses fil Ribebiskopper efter 1280. Det gælder Hauberg 21: T mellem 3 Ringe. ) ( Sporehjul (Stjerne med en Ring i Midten) (31). Bogstavet kan betegne Biskop Tyge (Tucho), men det forekommer paa 11 andre, senere Mønttyper, hvor Betydningen ikke kendes. Mønten er fundet i enkelte Exemplarer i Adelby (ved Flensborg), i Thorupled i Vendsyssel og paa Sjælland. - Fig. 16.
Tuchos Efterfølger, Biskop Christiern II (1288-1313) kunde muligvis være betegnet ved et K, som forekommer en enkelt Gang paa en Mønt: K med Halvmaane foran. )( Korsarmet Kors (32). Den er dog af Hauberg henført til Nørrejylland (Nr. 27), og Fundene peger ikke særlig hen paa Ribe. - Fig. 17.
Johan Hee (1313-27) er tillagt et Par Mønttyper, der kan gengive hans Navnebogstav: Krone over to Kløverblade. ) ( I lagt over en Krumstav mellem to Kløverblade (Hauberg 21). - Tre Søblade eller Hjerter. ) ( I lagt over en Krumstav (Hauberg 26). - Man kunde her ogsaa tænke paa en Mønt, som Hauberg dog har ment at maatte henføre til Nørrejylland (Nr. 16): I mellem Halvmaane og Stjerne. Hjul med 8 Eger (33). Hjulet tolkedes tidligere som St. Catharinas Hjul og henførtes af Møntsamlerne til Ribe (34). Dette har Hauberg dog med god Grund set bort fra; det forekommer i alle Møntsteder, to Gange som her med 8 Eger, 10 Gange med 6 Eger og 12 Gange med 4 Eger og 12 Tænder. - Fig. 18-20.
Jacob Splitaf (1327-45) har muligvis ladet sætte sit Navnebogstav paa en enkelt Mønt: I mellem to Halvmaaner. ) ( T mellem to Stjerner og en Kugle (Hauberg 10) (35). Bogstavet T er dog lige saa ubestemmeligt som saa mange andre Bogstavmærker paa Borgerkrigsmønterne. - Fig. 21.
Stadens Navn kan i nogle Tilfælde være betegnet med et R, der forekommer ialt 21 Gange paa Periodens Mønter. I 2/3 Tilfælde betegner det snarest Ordet Rex, hvorimod Roskilde næppe kommer i Betragtning udover en enkelt Gang (Hauberg: Erik Menved, Roskilde Nr. 10). - Fig. 22-27:
Dermed er gennemgaaet de Bogstavmærker, som mulig kunde vise hen til Ribe. Herefter kan nævnes en Mønt med et Vaabenmærke (Fig. 28): V under en Krone, der ligner en Hanekam. ) ( Skjold, hvori en Sparre. Mønten er af Hauberg henført til Christopher II, Slesvig Nr. 11. Hauberg har ment, at V betegnede Hertug Valdemar af Slesvig (1325-64), og kalder derfor Hanekamkronen for en ”Fyrstehat”. Derimod har han ikke været opmærksom paa, at Vaabenet er det samme, som førtes af Ridderen Johan Pape i hans fra 1318 kendte Segl (37). Denne Johan Pape var Landsdommer i Jylland og af Erik Menved forlenet med en Tredjedel af Jylland; han æggede Bønderne til Oprør mod Kongen og blev 1314 fradømt sit Gods. Det er sandsynligt, at Pape Mynter i Ribe har været af samme Slægt, og at han har sat sit Vaaben paa Mønten i de Aar, da den unge Hertug tillige var Danmarks Konge (1326 juli-1330 Febr.). Det undrer maaske, at en Møntmester saaledes fører adeligt Vaaben; men det er Tilfældet med de i det følgende Aarhundrede kendte Møntmestre. Comhaer, Mindel og Dringenberg, og da den ovenfor nævnte Møntmester Henriks Enke betegnes Frue, maa han sikkert ogsaa have været af Adel.
Hauberg har Tab. I Nr. 14-16 publiceret tre Mønter, som han sikkert med Rette har henført til Sven Grade [eller Knud VI] og Biskop Elias (Fig. 29-31):
og Krumstav over en Mur med to smaa Taarne. Hauberg kendte kun et enkelt defekt Exemplar fra Eltang. To Exemplarer kom til fra Starup (38).
Disse tre Mønter kan med ret stor Sikkerhed henføres til Ribe, da ingen andre jydske Biskopper paa dette tidlige Tidspunkt kan have haft Del i Mønten. Fundstederne Starup (Skads Herred) og Eltang (Brusk Herred, Vejle Amt) peger ogsaa mod Ribe. For de følgende mange Aar, hvorfra hverken Typer eller Fund giver fyldestgørende Oplysninger, maa vi nøjes med at henvise til Haubergs ordnede Møntrækker.
Dog er der al Grund til at fæste Opmærksomheden paa en enkelt Mønt: +WALDEMARVS i Midten II ) ( +REXDANORVM Kors. Den forekommer usædvanlig ofte og i talrige Fund, der tydelig tidfæster den til Slutningen af Valdemar II's Kongetid. Dertil foreligger 4 nær beslægtede Mønttyper, som dog er mere sjældne: i Stedet for II med Krone over II, A, liggende E og O (39). Hauberg har henført dem alle til Ribe efter 1234, men det er vel et Spørgsmaal, om ikke det drejer sig om en Udmøntning, der er sat i Værk paa flere jydske Møntsteder samtidig, Aarhus (A), Odense (O) m. m. Disse Mønter er præget med smukt skaarne Stempler, Vægten er 0,88-1,06g og Holdigheden 220/1000. Den gamle Konge har saaledes ikke evnet at forbedre Mønten i dens Sølvindhold, men han synes at have stabiliseret den paa den Fod, som man nu havde tilpasset sig til, og til det Formaal har han øjensynlig tiltænkt Ribe Møntsmedje den første Plads. - Fig. 32-36.
Men hvis man henfører ovennævnte Mønt til Ribe, har vi fra de nærmest følgende Konger Mønter af lignende Udførelse, som det er nærliggende ogsaa at henføre til Ribe. Det er følgelig allerede gjort af Hauberg.
Fra Erik Plovpenning: +ERICVSREX Sværd mellem Halvmaane og Stjerne. ) ( +DANORVM Nøgle mellem to Kløverblade. - +REXERIC Lilje. ) ( +DANORVM Krone eller I i Midten (40). - Fig. 37-39.
Fra Abel: +ABEL:REX Rose. )( +DANORVM Stjerne (41). - Fig. 40.
Fra Christopher I: CRISTOFORVS: Kors. ) ( REX DANORVM: i Midten II (dette Romertal giver ingen Mening her, men er simpelthen laant fra Valdemar II's Mønttype). - Hertil foreligger to beslægtede Typer med samme Omskrifter, men med C og Stjerne samt med A og Liljekors, der vel ogsaa kan være slaaet i andre jydske Møntsteder. - Af andre Mønttyper, som Hauberg henfører til denne Konge og Ribe, er der særlig Grund til at nævne en: CRISTOFORVS Krone. ) ( RE/XD/AN/OR stort Kors (42). - Fig. 41-44.
Fra Erik Klipping: + ERICREX Kors. ) ( +DANORVM Krone (43). - Fig. 45.
Som det fremgaar af foranstaaende, var den danske Mønt Vest for Øresund allerede i Erik Menveds første Kongeaar naaet til Nulpunktet af Sølvværdi og holdtes kun oppe i en vis forholdsvis højere Kurs ved Kongebud. Folket vendte sig derfor til andre, mere varige Værdimaal. Først Mark lødig Sølv, dernæst engelske Sterlinge, saaledes som disse udmøntedes fra 1180, fornyedes 1247 og 1279, derefter franske Grosser, Gros turnois, som udmøntedes fra 1265, og som senere blev efterligner i de Nederlandske Groter, og endelig de hanseatiske Witten, som fra 1340'erne blev udmøntet i Lybæk og snart efter i de vendiske og andre Hansestæder. Witten betegnede Mønten som slaaet af hvidt, d.v.s. godt Sølv (dansk: Hvid), den deltes i 4 Penninge; man regnede 3 Witten paa en Skilling og 16 Skilling paa en Mark. Flere holstenske Stæder og Flensborg slog nu Mønt efter lybsk Forbillede; 1369 forbød Hansestæderne Brugen af den slette Mønt, som sloges i Flensborg, Kiel og Itzeho. Samtidig eller kort efter satte Staden Ribe ogsaa Mønten i Gang, saaledes som det fremgaar af foreliggende Mønter, der nøje svarer til de hanseatiske Witten:
+CIVITAS : RENGNI (eller IN:REGNO). Kronet Leopard, gaaende til venstre. ) ( +MONETA: RIPENSis Kors med en Leopard i hver Vinkel. 1,23g (44). - Fig. 46.
Stad i Kongeriget eller Kongerigets Stad kalder Ribe sig her i Modsætning til Flensborg og de holstenske Stæder; det ligesom understreges, at den ligger udenfor Hansestædernes Magtomraade. RENGNI er bogstaveret efter Udtalen. ”Leopard” brugtes allerede i Datiden som heraldisk Betegnelse for en Løve med modvendt Hoved. Ribes Mønt er skaaret efter Lyneborgs Witten fra Tiden c. 1360-81. Der er intet overleveret om, med hvilken Hjemmel Ribe saaledes slog Mønt, antagelig maa Staden have faaet overdraget Møntretten for en vis Tid af Valdemar Atterdag og Dronning Margrethe. Udmøntningerne maa rimeligvis være standset før 1396, da Dronning Margrethe traf Foranstaltninger til at genoptage Møntprægningen i Danmark. Den nye Mønt (Witten og Sterlinge), som nu blev slaaet i den unge Kong Eriks Navn, udgik fra Lund og Næstved. Mønten i Ribe var lukket.
Efter Frederik I's Tronran oprettedes der atter en Mønt i Ribe. Den kom til at ligge i Sudergade (nuværende Badstuegade), paa Sydsiden lige ud for St. Kathrine Kirke (45). Den første Opgave var Ommøntningen af Christiern II's slette Klippinge, hvis i August 1523 paabudte Omveksling i ny Mønt vakte voldsom Forbitrelse blandt Almuen, især i Jylland. Mathiæ Dag 24. Februar 1524 gav Rigens Raad Møntmesteren i Malmø, Jørgen Kok, Ordre til Ommøntning af disse Klippinge i en Møntordning, som Møntmesteren i Ribe, der antagelig først noget senere er tiltraadt, ogsaa har maattet følge. Den første og bedste Slags af Christiern II's Klippinge, som var kendelige paa de ”tree leonner met vdtrectte twnger och met kraaget och kruset rumpe”, skulde ommøntes til 14-Penninge, der paa den ene Side skulde have et kronet Skjold med tre Løver paa et Kors og paa den anden Side Kongens Vaaben (d.v.s. Skjold med de to oldenborgske Bjælker). Den anden Slags Klippinge, ”som er tegnet tree leoner vdenn twnger och met en sleet rumpe”, skulde ommøntes til 6-Penninge, der paa den ene Side skulde have tre Løver i et Skjold og paa den anden Side Kongens Vaaben med en Krone paa Skjoldet og et slet (d.v.s. glat) Kors. Ogsaa en tredje og fjerde Slags, endnu ringere Klippinge nævnes. - Senere paa Aaret, formodentlig omved Botulphi Dag den 17. juni, udgik en ny kongelig Møntordning, der var stilet ikke blot til ovennævnte Jørgen Kok, men ogsaa til Møntmesteren i Ribe, som dog desværre ikke navngives (46).
Denne Møntordning gengives saaledes i skematisk Opstilling:
Stk. paa Raavægt Finhed Finvægt kølnsk Mk. i Gram Karat, Lod, Tusinddele i Gram Nobel 16 14,375 23 1/2 916,16 14.08 Rhinsk Gylden 72 3,194 18 750 2.40 2 Mark 11 20,91 14 875 18.30 Mark 22 10,45 14 875 9.15 1/2 Mark 44 5,23 14 875 4.57 4 Skilling 88 2,61 14 875 2.29 4 Hvide Skill. 96 2,40 5 1/9 319 0.76 Hvid 300 0,77 4 250 0.19 14 Penning ? ? 3 1/3 208 ? 6 Penning ? ? 2 3/18 135 ? 3 Penning ? ? ? ? ? Penning 960 0,24 2 125 0.03
Den tidligere Ordre om Ommøntning af Klippinge er gentaget med delvis Tilføjelse af Lødigheden, men Angivelse af Vægten, Stykantallet paa den kølnske Mark, der var ca. 230g, savnes i tre af de fire Tilfælde. Møntregningen var saaledes, at 2 1/2 Mark skulde svare til en rhinsk Gylden, hvorefter Forholdet mellem Guld og Sølv var lidt mindre end 10:1. 14 Penninge og 4 Hvide (= 16 Penninge) passer egentlig ikke ind i Møntsystemet; Udmøntningen er en Følge af Krigstidens Inflation og Smaamøntens (Penningens) Forringelse.
 |
 |
Der kendes af disse Mønter fra Ribe en Firehvideskilling, slaaet før Kroningen den 7. August 1524, idet Frederik I benævnes ”udvalgt Konge”:
FREDERICVSELECTVSREXDACIE Kongen staaende i fuld Rustning med Sværd ved Lænd og med Scepter skuldret i højre Haand og med Handske i den udrakte venstre Haand. Skjold med Holstens Nældeblad mellem Fødderne. Det lille Format udelukker Portrætlighed, men Kongens karakteristiske Skipperskæg er antydet. ) ( MONE NOVA RIPEN SIS 1524. Kronet Skjold med Danmarks tre Løver paa stort Liljekors. Der kendes 9 Exemplarer, hvoraf det i Den kgl. Samling vejer 2,35g (47). Fig. 47.
Sekspenning (Søsling), slaaet før Kroningen 1524:
FREDERIC9ELE CT9REXDACIE Kongen som før, men Benene er helt dækket af et Skjold med de to oldenborgske Bjælker. ) ( MONE NOVA RIPEN SIS 1524. Som før, men enkelt, glat Kors i Stedet for Liljekors. Mønten er ikke sjælden; 2 Exemplarer i Den kgl. Samling vejer 1,13 og 1,40g (48). - Fig. 48.
 |
 |
Fjortenpenning, slaaet efter Kroningen 1524:
+FREDER:D:GRA:R:DACIE:HERES:NOR
Skjold med Oldenborgs to Bjælker. ) ( Som førnævnte Sekspenning. 4 Ex. i den kgl. Samling vejer 1,58, 1,88, 2,10 og 2,13g (49). - Fig. 49.
Sekspenning (Søsling), slaaet efter Kroningen 1524:
FREDE RICVS REXDA CIE 1524 Kronet Skjold med Oldenborgs to Bjælker paa stort Kors. ) ( +MONETA:NOVA:RIPENSIS Skjold med Danmarks tre Løver. Mønten er ret almindelig. 6 Exemplarer i den kgl. Samling vejer fra 1,75-2,50g. Ganske tilsvarende Mønter foreligger med Aarstallene 1525 og 1526 (50). - Fig. 50.
Foruden disse beskedne Mønter blev der ogsaa i disse Aar slaaet store og prægtige Mønter i Ribe, nemlig de øverst i Skemaet nævnte Noble:
FREDERICVS.D.G.REX.DAC.ELTSNOSLE ET.HDV Kongens kronede, harniskklædte Brystbillede, vendt til venstre. ) ( MONETA:NOVA:AVREA RIPENSIS Kronet Skjold med Rigsvaaben: Danmarks tre Løver, Norges Løve, Stormarns Svane, Venders Lindorm, (Midtskjold) Slesvigs to Løver, Holstens Nældeblad, (Hjerteskjold) Oldenborgs to Bjælker. Stormarns Svane er her meningsløst placeret. Portrættet er derimod udmærket. Mønten mangler Aarstal, men da Kongen betegnes som ”Udvalgt i Norge” (Electus Norvegiæ), er den rimeligvis slaaet i 1524 (efter 7. Aug.) eller 1525, da Kongen paa senere Mønter antager Titlen Rex Norvegiæ, skønt han aldrig blev kronet i Norge. Desværre kendes ikke noget Exemplar af Mønten mere, men et smukt Afslag i Sølv (med Forgyldning paa Krone, Hue og Harnisk) foreligger i den kgl. Samling. Dets Vægt, 22,70g, passer ikke ind i Møntsystemet (51). - Fig. 51.
 |
|
Omtrent samtidig er en anden Nobel fra Ribe med Titlen Heres Norvegiæ (Arving til Norge):
FREDERICVS:D:G:REX:DACIE:HE:NOR Kongen siddende paa Tronen med Krone, Scepter og Rigsæble. ) ( Bagsiden som forrige. Et Exemplar opbevaredes i den hertugelige Samling i Gotha, til det 1934 erhvervedes til den kgl. Samling; det vejer 17,40g eller 5 Dukater, mere end normeret. - Fig. 52. Desuden foreligger i den kgl. Samling et Afslag i Sølv, der vejer 14,20g, svarende til en halv Daler (52).
Her kan ogsaa nævnes en stor Sølvmønt, der kun kendes som støbt, og som sikkert er en Forfalskning fra det 17.-18. Aarhundrede, udført efter ovennævnte Nobel. Forsiden er ligedan, blot er Heres rettet til Rex; paa Bagsiden er Ordet AVREA udeladt, og Rigsvaabenet er ændret (Danmark, Norge, Vender, Danmark. - Slesvig, Holsten, Stormarn, Slesvig. - Oldenborg, Delmenhorst) (53).
Det kan saaledes ikke ses, at Udmøntningerne i Ribe har fortsat udover 1526. Og Udmøntningerne i Rigets øvrige Stæder, hvoraf Malmø var vigtigst, gik snart efter næsten helt i Staa, indtil Christiern II's Tilbagekomst atter satte Hamrene i Sving.
I Tilknytning til Grevefejdens enorme Udmøntninger blev Mønten i Ribe sat i Gang igen. Der foreligger i overmaade mange Exemplarer Fireskillinger med Aarstallet 1535 og To- og Enesteskillinger med 1536: 'CRISTIANI:D:G:ELECT:REX:DACI' Kongens harniskklædte Hoftebillede, halvt vendt til højre. ) ( +MONETA:NOVA:RIPENSIS: Kronet Skjold med tre Løver; ved Skjoldet 3 5. 9 Exemplarer i den kgl. Samling vejer fra 2,14-3,27g (54). - Fig. 53.
 |
 |
 |
'CRISTIANI:D:G:REX:DANIE:ET:N Kongens kronede og harniskklædte Hoftebillede med Sværd skuldret i højre Haand og Handske i venstre. ) ( +:MONETA:NOVA:RIPENSIS:36: Tre Skjolde med Dannebrogskorset, Norske Løve og Danmarks tre Løver; derimellem .C. .R. .D. 4 Exemplarer i den kgl. Samling vejer 1,65-2,15g (55). - Fig. 54.
+CRISTIAN'D'G'REX'DANIE:ET:N Kongens kronede og harniskklædte Brystbillede, til højre. ) (+MONETA:NOVA:RIPENSIS: Kronet Skjold med tre Løver; ved Skjoldet 3 6. 7 Exemplarer i den kgl. Samling vejer 0,83-1,19g (56). - Fig. 55.
Det er dog sandsynligt, at disse Mønter - som andre fra denne Tid - er antedaterede, og at Mønten i Ribe først er blevet sat i Værk i Slutningen af 1536 af Mandskab, der blev aftakket fra Mønten i Roskilde, der da blev forlagt fil København.
I Efteraaret 1538 fik Slotsfogden Claus Sehested og Rentemester Jørgen Pedersen Kongens Ordre ”at de straks annamme alle Stempler fra Møntemesteren udi Ribe og besegle og holde hos dem og forbyde ham noget efter denne Dag at mønte enten smaa Mønte eller store”. Samme Aar har Møntmesteren Reynold Junge, der havde fulgt efter Christian III's Hær fra Gottorp til Aarhus, Roskilde og Københavns opført som Udgift paa Kongelig Majestæts Vegne til en Hofklædning til 10 Svende i Ribe til hver 25 Mark dansk og til Smedemesteren 50 Mark dansk (57). Det var Kongens Tak for fuldendt Arbejde, og dermed lukkede Mønten i Ribe sine Døre for stedse.
(Fra Ribe Amt XI. IV 1947 side 587-619)