Flensborg Mønt

af Georg Galster

(Kapitel 3)

Kapitel 4. Våben og titulatur

Som ovenfor nævnt bærer de ældste Flensborg-mønter møntherrens våbenskjold med to ukronede leoparder. Det er en formindskelse (brisure kalder heraldikerne det) af den danske kongeslægts våben med tre leoparder (115). Brugen af våbenskjolde opstod i korstogstiden, og et af de mest yndede våbendyr i Vesteuropa var dyrenes konge, løven. Det ældste danske (fragmentarisk) bevarede våben med de tre løver eller leoparder, som man kaldte dem, når de, som her, var gående og vendte hovedet mod beskueren, er fra Knud VI og hænger under et aktstykke fra ca. 1190 (116). Det er således samtidig med det engelske, som kendes fra Richard Løvehjerte 1198, og som også fører tre leoparder gående til venstre. I følgende sigiller veksler løver med leoparder, kronede og ukronede. Desuden er de tresidede skjolde strøet med hjerter i vekslende antal, sluttelig i 15. århundrede fastsat til ni. Fra dette stammer bl. a. de sønderjyske hertugers segl, det ældste kendte fra hertug Abel 1245 (117). Våbenskjoldet på Flensborg-witten ca. 1359-80 svarer nøje til det tresidede skjold med to ukronede leoparder (uden hjerter), som vises i hertug Henrik Valdemarsens segl 1360 (118).

På de flensborgske witten fra ca. 1380-86 står i stedet for de holstenske grevers våbenskjold med nældebladet, som i sin oprindelse slet ikke er noget nældeblad, men en takket bort, et randbeslag om det tresidede skjold. På mønterne vises våbnet med 3 udtrukne hjørnespidser, hvorimellem 2 spidser i oversiden og 3 spidser på hver af langsiderne, ret overensstemmende med nældebladet i Gerhard VIs firdelte våben (119).

I et aktstykke fra 1424, fra striden mellem kong Erik og de holstenske grever, beskrives Sønderjyllands våben: "Duo leopardi blauei in campo glauco" (to blå leoparder i gult felt) (120). I et af kong Erik 1423 udstedt brev hedder det om schauenborgernes våben: "Folium urtice, quod est signum & de armis dominorum de Holsten" (nældebladet, som er herrerne af Holstens mærke og våben) (121).

Christian IlIs dalermønt bærer ikke våbenskjolde, der er særegne for hertugdømmerne. Det sammensatte skjold gælder for hele dobbeltmonarkiet: Danmark (tre ukronede løver gående t. v. mellem ni hjerter), Norge (kronet stående løve t. v. med hellig Olavs økse) Goter (ukronet løve gående t. v. over ni hjerter), Vender (lindorm t. v.); hjerteskjold: Slesvig (to ukronede leoparder gående t. v.), Holsten (nældeblad), Stormarn (svane t. v.), Oldenborg (to bjælker). Det svarer ret nøje til Christian IIIs sigil (1538) (122), dog at der her er kronede leoparder. Både i sigillet og på mønterne er det kronede skjold tegnet som en kunstfærdig kartouche, udført af en dygtig kunstner. Man kommer let til at tænke på Jacob Binck fra Køln (ca. 1500-69), som fra 1533 til 1551 stod i Christian IIIs tjeneste som contrafejer, men fra 1543 til 1548 var udlånt til kongens svoger, hertug Albrekt af Prøjsen (123).

Svarende til det sammensatte skjold lyder omskriften på mønten 1545:

CRISTIAnus Dei Gratia REX DANIe DVX SLesvice & HOLsatie MOneta DVCATVVm SLESVICE & HOLsatie.

Dette er imidlertid ikke helt rigtigt; man (stempelskæreren?) har glemt Norge. Det rådes der bod på 1547, hvor man så til gengæld, vel på grund af pladsmangel, udelader Holsten:

CHRISTIAnus 3 Dei Gratia REX DANIe NORvegie DVX SLesvice

(Chr. 3 af Guds nåde konge af Danmark, Norge, hertug af Slesvig (og Holsten). Hertugdømmerne Slesvigs og Holstens mønt).

Det er forståeligt, at dalermønten ikke blot betegnedes som hertugdømmernes mønt, men tillige bar rigernes fulde våben og kongetitel, eftersom den ligeså vel var gæv og gængs i kongerigerne, hvad småmønten jo ikke var. Og Christian III har sikkert ønsket at vise alverden, at han også kunne prale med en stor og anselig mønt. Den norske daler fra 1546 blev som ovenfor nævnt ikke, hvad han havde håbet.

Mærkelig nok er den anden internationalt gangbare mønt, den rhinske gylden fra 1546 i sit præg helt hertugelig:

CHRISTIAnus Dei Gratia Dux HOLSACIE MONeta NOVA AVREA SLESVICENSIS

(Chr. af Guds nåde hertug af Holsten. Ny slesvigsk guldmønt).

Hertil svarer de fire skjolde med nældeblad (Holsten), to løver (Slesvig), Svane (Stormarn) og løve med økse (Norge). Det sidste våben sigter til titlen "Heres Norvegie", arving til Norge, som Frederik I antog, skuffet som han var ved delingen 1490, hvor han mente sig berettiget til at få Norge som sin arvepart foruden hertugdømmerne. Denne tomme titel bibeholdtes af de følgende hertuger af Gottorp og Sønderborg. Norge var jo et arverige, medens Danmark var et valgrige. Denne tilknytning til hertugdømmerne alene går tilbage til den samme type med hellig Anders fra hertug Frederiks tid. "Holsacia" står her for begge hertugdømmer; der er her som også langt senere en tendens til at lade "Slesvig" gå op i et større "Holsten". "Moneta Slesvicensis" betegnede i Frederik Is tid mønten i staden Slesvig (Gottorp), her må det gå på hertugdømmet. Betegnelsen "Nova" ville være på sin plads, når der sloges en ny, hidtil ikke præget møntart; men det bruges som her jævnlig uden dybere mening på det 16. århundredes mønt.

Det er muligt, at mønten, der er et unicum, nærmest har været en prøvemønt, der skyldes Reynold Junges initiativ. Og den endnu mærkeligere unike dobbelte rhinske gylden kan i så fald tænkes som en opmærksomhed mod kongen, en "indgangsmønt", som møntmesteren har slået og overrakt kongen til tak for bestallingen. Mester Reynold har antagelig haft råd til det, og han har haft god grund til at søge at genvinde kongens bevågenhed. Havde han levet længe nok, skulle han vel med sit store forretningstalent og sine gode forbindelser have fået anderledes god gang i møntforretningen i Flensborg.

Skillinge og søslinge, såvel fra Christian III som fra Frederik II har bibeholdt den gamle type fra hertug Frederik 1514 med Holstens nældeblad i bueramme på kors på forsiden, Slesvigs skjold med to leoparder på bagsiden. Men møntherrens titel er kommet i dårlig overensstemmelse med de hertugelige våben:

CHRISTIAnus [FRIDRICus II] Dei Gratia REX DANIE MOneta DVCATVum SLES vice & HOLSAtie.

Kapitel 5



Tilbage til Dansk Mønt